Havenyt uge 12

Det er dejligt med flot forårsvejr med glimtvis solskin og til tider også to-cifrede temperaturer, der gør det ekstra tillokkende at gå i haven.

Men vi skal ikke kaste os over det hele derude endnu. Jorden er stadig kun 4–5 grader varm, og selvom jordtemperaturen stiger, når solen skinner, så går det langsomt, da temperaturen om natten vil nå ned omkring frysepunktet og under.

Det er derfor stadig for tidligt at begynde at så og sætte løg og kartofler på friland i køkkenhaven. Men måske bliver jorden snart varm nok, hvis man har etableret nogle bede med plastdække.

I drivhuset eller i drivbænke er der lunere end på friland, og her kan man måske godt så de første frø til for eksempel salat og radiser.

Forårstegn i haven

Fuglene synger lystigt, og nye forårsblomster myldrer op ad jorden og folder på få dage deres blomster ud. Under staudernes visne dække spirer små, grønne blade frem, hostaernes tykke spir presser sig frem mod lyset, og de tidlige af havens buske er begyndt at springe ud med nye blade. Der er umiskendelige tegn på, at foråret er her.

Der er hvide vintergækker og yndige gule og blå dværgiris. Juleroser og påskeklokker blomstrer i røde, rosa og hvide nuancer, og stinkende nyserod har klaser af limegrønne blomster.

Der er også mange krokus i haverne lige nu. Både de små, naturlige i afdæmpede hvide eller lavendel nuancer, og de store som kalder på opmærksomhed med deres klare gule og lilla farver.

Og så er der alle de gule erantis, der er lige ved at være afblomstrede. De kan flyttes til andre steder i haven efter afblomstring, hvis man har brug for det, eller hvis man kan tigge sig til lidt planter fra en erantisprydet have.

Hvis man går en tur rundt i haven og ser godt efter, kan man finde endnu flere forårstegn. Påskeliljeknopper på høje stilke, og tulipaner, som med rødlige spidser og grønne blade skyder op af jorden. Skovtulipanernes små spidse blade er også på vej.

Lav krukker med forårsblomster

Krukkerne kan derimod se lidt triste ud her først på foråret. Men indtil sommerblomsterne kan overtage krukkerne, kan man fylde dem med nogle af de farvestrålende forårsblomster, der fås i butikkerne lige nu.

En del af dem kan klare et par kuldegrader, men bliver det rigtig koldt om natten, skal man vente med at tilplante krukkerne. Alternativt kan man beskytte dem med fiberdug eller sætte dem ind i drivhuset eller en kølig udestue på nætter med mere end et par graders frost.

Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukkerne nu. Minipåskeliljerne vil stå og se flotte ud i flere uger, og de kan efter afblomstring plantes ud i haven, hvor man kan få glæde af dem igen til næste forår.

Læs også artiklen »Forår i krukker« >

Har man vinterfaste krukker, som ikke blev tømt for jord i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til i jorden fra sidste års dyrkning. Jorden skiftes så ud i maj og juni, når sommerblomsterne skal overtage pladsen i krukkerne.

Det er bedst at bruge krukker som enten er frostsikre, eller som man ikke er alt for øm over, da der stadig kan komme perioder med frost og sne, selvom det ikke ser ud til den slags i vejrudsigten.

Høst grønne blade i køkkenhaven

Her i marts begynder man så småt at kunne høste det første bladgrønt, og resten vil vælte frem af jorden, så snart det bliver lidt varmere.

Har man vårsalat, er den vokset frem med sine mørkegrønne bladrosetter. Får den lov at kaste frø, vil den kunne trives fint på steder, som ellers ikke bruges til dyrkning. Den gror eksempelvis godt i bunden af hindbærbedet, hvor der kommer lidt ekstra lys, når sommerhindbærrene skæres ned efter høst.

Løgene er på vej

Foråret er også den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløg er på vej op, og det vil ikke vare lang tid, før man kan klippe lidt grønt drys til frokosten. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Hvis man har sået små topløg af slangehvidløg, er de på vej op nu, men de er små i forhold til de hvidløgsplanter, som er skudt op fra satte fed. Topløgene giver kun et lille løg i år, som kan bruges til sætteløg. Det er en nem måde at opformere hvidløg på, hvis de er af en type, som sætter topløg.

Hvidløgs vækstsæson starter nu, og de skal gødes her i det tidlige forår, med mindre de er blevet sat i en godt gødet jord i efteråret.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at vokse med deres tykke løgtop. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinteren, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud.

Læs mere i »Forårs- og pibeløg som flerårige« >

Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren, eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg. Antallet af løg er afhængigt af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer.

Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Forkultivering kræver lys og varme

Vi er nu i den sidste halvdel af marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslys, hvis de placeres i et lyst vindue. De nyspirede planter skal stå lyst, men ikke i et brændende varmt vindue, som et stort sydvendt vindue uden sprosser eller tagudhæng kan udvikle sig til på en solrig forårsdag. Her kan små kimplanter hurtigt bukke under af for meget varme.

Kimplanter har det ofte bedst i sydøst- eller sydvestvendte vinduer. Selv et mere nordvendt vindue kan være et rigtig godt sted til kimplanter, hvis det er et stort, meget lyst vindue. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende.

Hvis man ikke har et egnet lyst vindue og gerne vil forspire, så er der ingen vej uden om tilskudslys her i marts. Man skal ud og investere i specielt plantelys, der fås som lysstofrør eller LED lysarmaturer. Planter skal ikke have lys døgnet rundt. En nat med mørke i 8 timer er passende til de fleste planter.

Lyset er en vækstbegrænsende faktor i marts, men ikke den eneste, der skal også tages hensyn til temperaturen. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men der er naturligvis en nedre grænse.

Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18 grader under opvæksten. Salat og kålplanter har det bedst ved 10–15 grader. Hvis det er muligt, er det en god idé at lukke mest muligt ned for radiatoren under det vindue, hvor de små planter står i marts måned, da de ellers ofte får for meget varme i forhold til lyset.

Forkultiver flere tidlige afgrøder

Tomater, chili og auberginer er godt i gang i vindueskarmen, hvor de står med små grønne blade og lyser op. Måske er de allerede store, hvis man har sået tidligt med tilskudslys. Så er det tid til at prikle og ompotte, så planterne får nok plads.

Nu er det også snart ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland – lidt afhængig af hvor tidligt, man kan plante ud. Tomater til friland kan plantes ud fra omkring midten af maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne.

Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har de muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger med at så, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

Man kan stadig nå at så bladselleri og knoldselleri inde i vindueskarmen. De spirer hurtigt, hvis man undlader at dække frøene, men kun trykker dem fast ned til den fugtige jord. De skal til gengæld spires i sluttet luft i plastpose, så der er 100% luftfugtighed, og det skal ske et lyst sted uden direkte sol og ved 18–20 grader.

Så sommerblomster indenfor

En lang række sommerblomster kan forkultiveres indenfor nu.

Har man et drivhus, kan de prikles i kasser i drivhuset i midten af april, hvor faren for nattefrost i drivhuset forhåbentligt er minimal. Kommer der frost, kan man dække med fiberdug eller sætte varme på i de nætter, det eventuelt skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster, som forkultiveres nu, vil først være store nok til at blive plantet ud sidst i maj eller først i juni. Men det er også først da, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost.

Bliv inspireret til sommerblomster >

Så i drivhuset

Jorden i et ikke-opvarmet drivhus er nogle få grader varmere end udenfor. En lang række grønsager kan spire ved kun 4–6 graders varme, men det tager lang tid og deres optimale spiringstemperatur er langt højere. Hvis man dækker med fiberdug eller bruger en lille drivbænk derinde, bliver jorden ikke så afkølet om natten.

Læs også artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Hvis man vil så til tidlig høst i drivhuset, er det mest oplagt at så hurtige afgrøder, som man kan nå at høste, inden der skal plantes tomater m.m. ud. De oplagte er: radiser, salat, spinat, majroer og dild.

Andre afgrøder kan man overveje at så i kasser, som senere kan flyttes udenfor. Ærter kan for eksempel sås i en længde tagrende, hvor hele rækken kan udplantes ved, at man skubber den ud og ned i en rende i jorden, når rødderne har bundet jorden godt nok.

Det er en god idé at begynde at gøre de såkasser og bakker klar, hvor der skal forkultiveres kål, porre, løg, salat, krydderurter og sommerblomster til udplantning i maj. De skal sås om 1–2 uger, afhængig af vejret.

Plastikdække øger jordtemperaturen

Bedene på friland kan man varme op ved at dække klar plastik over. Det kan man gøre til de bede, hvor der skal dyrkes de første kartofler, sås de første gulerødder, radiser, spinat og salat. Det vil i løbet af 1–2 uger give en jordtemperatur, som er 2–3 grader varmere end ellers. Og det er netop de 2–3 grader, som gør forskellen i det tidlige forår.

Men det er ikke nok bare at have haft klar plastik over jorden i flere uger. Temperaturen skal op på mindst 8 grader, inden man kan risikere at lægge de tidlige kartofler. Udsigten til fortsat kolde nætter udsætter den slags planer, selvom jorden om dagen kan føles lun.

Kartofler lagt i for kold jord, giver meget lille topvækst og dermed lavt udbytte. Går man efter de helt tidlige kartofler, skal de dog snart i jorden, og måske får vi lunere nattetemperaturer snart. Man kan eventuelt starte de forspirede kartofler op i lidt jord indenfor, så de har et forspring, når de lægges.

Foråret er tit en blandet landhandel vejrmæssigt, og det er en god idé kun at sætte en del af de tidlige kartofler her i marts og vente med resten til først i april. Det giver også en længere sæson med små nye kartofler.

Beskæring af hindbær og brombær og vin

Ser man godt efter, vil man opdage, at knopperne på hindbær er på nippet til at begynde at blive grønne. Det gælder i øvrigt også stikkelsbær og solbær. Og det er jo dejligt, at de allerede er på vej til at springe ud, så haven snart kan få et grønt skær.

Men det fortæller også, at det er på høje tid at få beskåret efterårshindbær, brombær og vin, hvis man ikke allerede har fået gjort det.

Læs mere i artiklen »Beskæring af hindbær og brombær« >

Det er en god idé samtidig at efterse og eventuelt reparere hegn, espalier eller andre opbindingsmuligheder, så man er sikker på, at de holder hele sæsonen igennem.

Ny bog om græsplænen

Næsten alle haver i Danmark har græs i haven i form af en plæne til pryd, afslapning eller leg, som græsstier eller brugt som en rolig, grøn flade, der binder havens forskellige rum sammen. En græsplæne kan bruges på utallige måder, og den udgør ofte den største del af havens areal. Mange haveejere har dog også oplevet frustrationer over plænen med græs, der visner eller vokser dårligt, kanter der ikke adskiller godt nok i forhold til bede, tyndslidte trædestier m.m.

Disse emner og mange flere kan man få hjælp til i den nye bog »Græsplænebogen« af landskabsarkitekt Andreas Jørgensen. Her finder man alt den grundlæggende viden om, hvordan man får en optimal græsplæne i forhold til pasningen og til den sol og skygge, man har i sin have, jordbundsforholdene m.m.

Men bogen handler ikke kun om traditionelt kortklippede græsplæner. En del af den beskæftiger sig også med de plæner, hvor græsset får lov at gro langt til glæde for dyr og vilde planter og giver konkrete forslag til, hvordan man kan tænke græsplænen ind i en mere bæredygtig have.

Man bliver også præsenteret for andre alternativer til den kortklippede plæne, hvor planter som timian, hvidkløver eller mos erstatter græsset og de fordele og ulemper, der kan være ved det.

Udover det rent praktiske bliver man også klogere undervejs i læsningen på græsser som planter, og græsplænernes historie og brug gennem tiden.

Sidst i bogen er der 11 haveplaner med forslag til, hvordan man kan designe sin egen græsplæne efter forskellige stilarter. Starter man helt fra bunden, kan man i bogen også læse, hvordan man anlægger en ny græsplæne.

Bogen kommer dugfrisk fra Gyldendals trykkeri og kan købes hos boghandlerne fra i dag.

Kom til årsmøde i Praktisk Økologi

Kom til Landsforeningen Praktisk Økologi årsmøde og generalforsamling lørdag den 29. marts kl. 9.00 -16.00 på Kalø Landbrugsskole på Mols.

Der lægges op til spændende oplæg om, hvordan vi bedst fremmer den borgerdrevne økologi, og en passioneret dialog mellem salen og et panel af stærke praktiske økologer. Derudover er der en lækker økologisk fællesfrokost, borde med frøbytte og selvfølgelig tid til en god snak med foreningskammerater, der deler dine interesser og værdier.

Det meste af dagens program er åbent for alle. Kl. 14.30 afholdes ordinær generalforsamling for foreningens medlemmer

Se mere om årsmødets indhold og program >

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >