Havenyt uge 10

Der er næsten 11 lyse timer i døgnet, når vi når til marts – den første forårsmåned, som vi netop er trådt ind i.

Mængden af dagslys er afgørende for alle de små planter og spirer, som snart dukker op i potter og såkasser inde i vindueskarmen. Det er nu, der skal sås chili og sommerblomster med lang udviklingstid. Og med tiltagende lys, kan man i de kommende uger gå i gang med at så endnu mere.

Allerede nu kan man så tomater og selleri, men det kan også vente en uge eller to, så der bliver mere lys, og planterne bliver mindre ranglede.

Køkkenhaven er efterhånden noget tom og måske et lidt trist syn, selvom både rosenkål, grønkål og porrer har klaret den korte vinter med frost godt.

De lune dage vil hurtigt få de nye små blade i persille- og kørvelrækkerne til at vokse. Purløg og rabarber er også synlige. Rabarberne kan man sætte en omvendt sort spand over, så drives de frem.

Vårsalaten står med fine grønne bladrosetter, der er lige til at høste til salatskålen, og den klarer både frost og sne, hvis det skulle komme igen for en kort bemærkning senere i marts.

Der er et par små job derude, som trænger sig på. Vil man have tidlige kartofler, skal der lægges klar plast ud over bedet nu, og har man hvidløg, som ikke blev lagt i efteråret, kan det lige nås her ved indgangen til marts. Jordskokker kan også komme i jorden nu. Det er dog langt fra alle steder, at jorden er tørret så meget op, at den er klar til at bearbejde, og så må man vente.

Og så er der drivhuset, som det er en god idé at gøre rent her ved starten af marts. Et drivhus er en luksus i haven, når man gerne vil starte dette års planter hurtigere op, end det er muligt på friland.

Havenyt.dk fylder 23 år

Men først skal vi lige fejre, at Havenyt.dk fyldte 23 år i weekenden.

Havenyt.dk så verdens lys den 1. marts 2002, hvor Landsforeningen Praktisk Økologi åbnede hjemmesiden for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.

Det må siges at være lykkedes. Haveejerne er glade for at kunne hente gratis inspiration og viden på Havenyt.dk, og den er en af de mest besøgte havesider, hvor der om sommeren er mange tusinde besøg på hjemmesiden hver dag – og selv juleaften er der overraskende stor aktivitet.

Det er dejligt, at I er glade for Havenyt.dk, og det er vigtigt at fortælle, at det ikke kunne lade sig gøre uden jer trofaste læsere og uden de frivillige forfattere og eksperter. Tak til jer alle.

Er du også glad for Havenyt.dk, så tip dine venner om os her ved starten af havesæsonen med en havehilsen på mail, Instagram eller Facebook. Det er den bedste fødselsdagsgave, vi kan få.

Tænk især på, om der er nye haveejere i din omgangskreds. De vil måske blive særligt glade for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven m.m.

Her kan man tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev >

Så i vindueskarmen

Hvis man har været tidligt i gang med at så indenfor, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen. Det er en særlig fornøjelse at kunne putte nogle frø i jorden og kort efter nyde synet af små, grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at man kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har man lyskilderne, så brug dem lidt endnu.

Men ellers går det også uden. Man kan eventuelt sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset fra vinduet kastes tilbage på dem.

Tomater og chili stammer fra varmere klima og skal stå varmt under forspiringen. Danske grøntsager som salat, spinat, knudekål og kål skal derimod placeres køligt for at opnå en tilfredsstillende fremspiring.

I den kommende uge kan man begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået.

Så frø til tidlige lathyrus

Man kan ved tidlig såning få sat hurtigere gang i en række sommerblomster, som kan nå at blive til store planter, inden de skal plantes ud i maj. En af dem er lathyrus, og hvis man vil have tidligt blomstrende lathyrus, skal de sås midt i marts i potter i drivhuset eller inde i vindueskarmen.

Frø af lathyrus er hårde og ret store, og de kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god idé at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene med lidt sandpapir.

Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en intens og udpræget duft, men de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter, som ikke skal bindes op.

Gør klar til tidlige kartofler

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag og pinse. For at det lykkes, kræver det en meget tidlig kartoffelsort, godt forspirede kartofler, og at jorden er blevet opvarmet til mindst 8 grader inden sætning af læggekartoflerne.

Det sidste kan man kun opnå, hvis man dækker jorden med klar plastik snarest muligt. Jo før, jo bedre. Det er vigtigt, at det er klar plastik, så solen kan varme jorden op. Plastikken forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme i processen.

Hvis jorden er til det, er det en god idé at løsne den med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plastik. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning – gerne økologisk. Kartoflerne skal have de nødvendige næringsstoffer for at kunne vokse. Er jorden for våd, venter man, til kartoflerne skal i jorden.

Når man vil dyrke tidlige kartofler, er det desuden væsentligt, at man køber en af de meget tidlig sorter som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter.

Læs mere om kartoffelsorter i artiklen »Kartoffelsorter – udseende og udbytte« >

Forspiring af tidlige kartofler

Når jorden er dækket med klar plastik, skal de tidlige kartofler lægges til forspiring. Det bør ske snarest, hvis man ikke allerede har gjort det. Det skal ske i et rum med godt med lys og helst kun i et enkelt lag. Lyset sikrer, at kartoflerne får korte spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15 grader, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8 grader, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, man er interesserede i til de tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere temperatur, fordi det går hurtigere, men det har som nævnt sine konsekvenser.

Man kan også vælge at forkultivere kartoflerne, hvis man har eksempelvis en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund eller i deciderede spireposer og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler.

De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset, når de er 10–15 cm høje. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i spireposer og mælkekartoner skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Gør klar til såning i drivhuset

Hvis jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plastik, så den lidt hurtigere bliver varmet op til som minimum de 4–6 grader, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. Radiser skal bruge omkring 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række.

Er drivhuset ikke klar endnu, så kan man så første hold radiser i en stor kasse med minimum 15 cm jord. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer og kan nå at udvikles, inden der skal plantes tomater og andre drivhusplanter i maj.

Såbakker og -potter

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder beholdere til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert sit lille plantehul i bakken.

Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastikbakker kan bruges til at sætte potterne på i husets vindueskarme.

Læs mere om forskellige såbeholdere i artiklen »Forkultivering i vindueskarm« >

Få ryddet op i havens hængepartier

Mange har sikkert en eller måske mange hængepartier af ting ude i haven, som skulle have været ordnet inden vinteren. Måske er det oprydning af drivhuset, opbindingspæle i jorden, urtepotter der ikke er sorterede og rengjorte m.m.

Det vigtigste gøremål i køkkenhaven lige nu er at få lagt klar plastik over bede til tidlige kartofler og tidlige gulerødder.

Det er også godt at få ryddet op i køkkenhaven og få fjernet færdige kålstokke og visne majsplanter. Kålrødder indeholder et spirehæmmende stof, og de skal fjernes senest tre uger før såning på et tidligere kålbed.

Derimod behøver man ikke fjerne hele vinterdækket endnu, da der stadig kan komme kolde perioder. Hvis vinterdækket er meget tykt, kan man dog godt fjerne noget af det.

Plant nye buske og træer

Da sandsynligheden for koldt vintervejr med frost, der går i jorden, efterhånden er ret lille, kan man godt begynde at overveje, om der skal plantes nye løvfældende træer og buske. Jo tidligere de kommer i jorden i foråret, jo flere nye rødder kan de nå at danne inden løvspring.

Selv på den her årstid er der rodvækst. Jo større det nye rodsystem når at blive inden løvspring, jo større område kan planten hente vand fra og komme i god vækst. Det betyder ikke, at man ikke skal holde øje med de forårsplantede hele sommeren i tørre perioder, men der skal vandes mindre.

Vinterregn kan have gjort jorden, særligt på de tungere eller lavtliggende jorde, være meget våd. Er det tilfældet, skal man vente med at plante, til jorden er tørret mere op. Plantning i en våd jord, kan ødelægge jordstrukturen, så planterne ikke udvikler sig optimalt.

Ny bog om Naturen i haven

Det er blevet tid til, at der igen kommer nye havebøger på markedet. En af dem hedder »Naturen i haven« og er skrevet af biolog Helle Vilhelmsen og illustreret af Susanne Weitermeyer.

Bogen har til formål at inspirere til, hvordan man får skabt en have fuld af liv i form af vilde dyr og planter, der trives i havens kroge og hjørner og giver nye oplevelser. Dette samtidig med, at haven også er et sted, hvor man dyrker planter, leger og slapper af.

At forfatteren Helle er biolog, gør bogen til en lidt anderledes havebog. Her lærer man noget om mange af de arter, der allerede er i haven, og hvorfor det er en god idé at tiltrække endnu flere af dem. Det gælder både pattedyr, fugle og padder og orme, biller og sommerfugle.

Planterne er heller ikke glemt. I bogen præsenteres man for både træer, græsser og blomster, og for en del af planternes vedkommende er der forslag eller opskrifter til at bruge dem i køkkenet eller til husmedicinsk brug.

»Naturen i haven« er en fin lille bog for dem, der gerne vil blive klogere på alt det liv, der er i haven, og finde inspiration til at få endnu mere af det ved at skabe gode levesteder og trivsel for de vilde dyr og planter.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >