Der er forår i luften. Fuglene er begyndt at synge i tusmørket, og man kan se de første myg sværme. På solskinsdage kan man også opleve de første bier i havens blomster.
Vejret denne uge bliver blandet, men stadig til den lidt milde side, så der burde være chancer for at komme i haven.
Selv på regnvejrsdage kan man finde fine ting at nyde ude i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Men inden man tager for hårdt fat derude, så lav en vurdering af, hvor våd jorden er. Nogle steder kan der godt gå mange uger, før man kan komme i gang ude i haven, alene fordi jorden er for våd at bearbejde. Det er selvfølgelig værst i områder med stiv lerjord.
På våde jorde betyder det, at det er svært at komme til at gødske bede med hvidløg og overvintrende spidskål til tidlig høst. De har brug masser af næringsstoffer i de næste måneder.
Hvis jorden er for våd til at mulde gødning ned i, kan man blive nødt til at drysse f.eks. tørret kyllingegødning ovenpå jorden og så dække med et tyndt lag jord eller kompostjord.
Når man nu ikke kan gøre så meget i haven, kan man i stedet så småt begynde at forkultivere, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt.
De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op før lidt inde i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstigt plantelys. Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys.
Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys.
Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15 grader er fin til de fleste arter, så længe der er begrænsede mængder dagslys.
De sommerblomster, som kræver lang forkultivering, kan sås nu. Se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem efter såtidspunkt, så man har styr på dem.
Men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april og maj. Hvis man ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så. Det vil kun forsinke planternes udvikling med 1–2 uger.
Bliv inspireret til sommerblomster i haven >
Arter, som har meget småt og fint frø som petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.
Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lys. En af dem er flittiglise. Så frøene ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden og spray med lidt vand. Sæt dem i sluttet luft, som eksempelvis en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 grader.
Blandt grønsagerne kan man nu så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål og blomkål er andre muligheder.
Salat og kål har generelt ikke brug for høje temperaturer under forkultiveringen, og de kræver en lys og kølig vindueskarm. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der også sås her i februar. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.
Man kan med fordel vente til først i marts med at så tomater til uopvarmet drivhus. De kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter.
Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne eller næste uge. Jo senere, man sår, jo færre frugter kan der nå at udvikles og især modnes. Frøene er lidt tid om at spire, og inden planterne kommer op, er der kommet dagslys nok til at sikre en fornuftig vækst i et sydvendt vindue.
Frøene skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26 grader. Chili kan spire på alt fra en til flere uger afhængig af art, og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastikdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.
Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber.
Læs meget mere om chilier, dyrkning, smag og styrke >
I marts kan de online frøbutikker have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne. Der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Samtidig kan der blive udsolgt af de mest populære frø, og det gælder både i online og fysiske butikker, når de åbner.
Hvis man vil være sikker på at få de frø, man har planlagt at så, og undgå at risikere at skulle gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.
I Havenyt.dks forhandlerguide finder man mange, gode online frøfirmaer, hvor man fra sofaen kan bladre gennem den ene slags tillokkende frø efter den anden.
Se frøfirmaerne i forhandlerguiden >
Pludselig går det løs med forkultivering i stor stil, og så er det også smart at have været på forkant med såjord, såbakker og potter.
Læs artikler om hjemmelavet såjord her >
Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler ud i potter, når planterne har fået det første hold rigtige blade eller lidt senere.
Lidt større og store frø kan man også så i enten såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter.
Man kan eventuelt bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større, og forårssolen varmer vindueskarmen op.
Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter, som også kaldes roottrainers. De kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er intakte.
Både potter, såbakker og roottrainers kan let vaskes og genbruges mange gange.
Hvis man genbruger plastikbakker til at så i, så er det nu, at de skal tages fra til formålet. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge i stedet for at købe nyt at så i.
De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i. Ofte er det en god idé at have to bakker oven i hinanden, så de er mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder de lidt dybere bakker, som man kan bredså i.
Udover øget stabilitet, giver det større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Så har man også en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.
Hvide plastikposer er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Så her kan man også gå i gang med at opbygge et lille lager.
Forårsagtigt og mildt vejr er dejligt. Men når det bliver lunere, får det også nogle negative sider med hensyn til holdbarheden af gemte afgrøder.
Æblerne holder sig dårligere, og kartoflerne spirer hurtigere i kasserne i lunt vejr. Kig til dem og brug dem i tide. Er det for sent for æblerne, vil solsortene i haven elske at få dem.
De fleste overvintrede grønsager i kasser eller ude i haven er også to-årige planter, som sætter gang i bladvækst og dannelse af blomster, når varme sætter ind. Kommer der for megen bladvækst på rodfrugterne, blive rodkvaliteten svækket.
I køkkenhaven sker der ikke de store ting lige nu. Det er begyndt at spire fra nogle af de flerårige planter, men ellers besøges den mest for at hente det sidste vintergrønt.
I en selvforsyningskøkkenhave kan der være en del at hente selv i februar, hvis den ikke har været for hårdt ramt af vintervejr.
Grønkål, rosenkål, vinterporrer og hårdføre rodfrugter som pastinak, havrerod, skorzonerrod og jordskok er nogle af de afgrøder, som stadig kan høstes her sidst på vinteren.
Køkkenhaven sidst på vinteren er ikke så flot som sommerens, men det er ikke en mindre glæde at kunne hente sine egne afgrøder derude. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan også være heldig, at der står lidt overvintret spinat og bladbede, som er begyndt at skyde på ny, og vårsalatens små blade er ved at vokse frem.
Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar. Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde og brugt rå i en salat, har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to gode retter, og der findes masser af jordskokkeopskrifter på nettet.
Jordskokker dyrkes som kartofler, og alle knoldene skal høstes hvert år. Men det kan være svært at fjerne alle knoldene, da nogle af dem sidder ret dybt, så man skal være forberedt på lidt ukrudts-skokker året efter, som nemt kan fjernes, men som godt kan gøre livet lidt besværligt for nysåede afgrøder.
Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes effektivt. Man skal også tage højde for, at planterne bliver endog meget høje og vil skygge for nogle af naboplanterne.
Den bedste måde at få gode jordskokker til dyrkning på, er ved at få dem fra én, der har en god sort, der producerer store knolde med få knuder. Man kan også bruge dem fra supermarkedet – helst danske sorter, der er egnede til det danske klima. Jordskokker kan både være hvide og røde, og nogle sorter blomstrer med små, solsikkelignende blomster sidst på sommeren.
Krokus dukker nu frem i haverne. De orange krokus blomstrer tidligere end de hvide og lilla sorter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Vil man have mere fuglesang i haven, kan det være en god idé at hænge fuglekasser op. Jo før, jo bedre, så fuglene får tid til at vænne sig til kasserne, inden de bygger rede i dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Smeltet sne og masser af regn giver en drivende våd jord mange steder. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hassel ser flot ud med de lange rakler. Men de er begyndt at udsende de første pollen, og det er knap så god en nyhed for pollenallergikerne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Løvemund er en af de sommerblomster, der starter med meget småt frø, og som tager tid om at blive store og komme i blomst. Derfor skal de sås tidligt. Foto: Heidi Kirk Nissen
På det her tidspunkt af året, må man overveje, hvorvidt man vil tage den sikre vej med plantelys eller forkultivere udelukkende ved hjælp af det dagslys, der er til rådighed. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der findes et væld af forskellige chilisorter, der varierer både i styrke og smag. Her er det sorten Sort Chenzo. Foto: Heidi Kirk Nissen
Umiddelbart ser rækken med sølvbeder trist ud, men kigger man nærmere efter, er der nye blade på vej. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bibernelle, Sanguisorba minor, er en af de overvintrende planter, som tidligt begynder at danne små nye grønne blade. Planten kaldes også på grund af smagen agurkeurt, og de små nye blade kan spises. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der kommer også løbende nye skud på den flerårige kål af sorten Nine star. Foto: Heidi Kirk Nissen
På forunderlig vis formår den lille vårsalat at holde sig grøn og sprød selv i frostvejr. Den sås sidst på sommeren og vokser langsomt efteråret og vinteren igennem. Afhængig af vinteren kan de små bladrosetter høstes fra januar eller februar. De skal spises før april, hvor bladmassen forvandles til blomsterstængler, og den mister sit værd som grønsag. Foto: Heidi Kirk Nissen
Når jordskokkerne tages op, så vælg de mest glatte og velformede fra til at sætte til nye planter. De skal lægges, inden de spirer og begynder at danne rødder. Foto: Heidi Kirk Nissen