Havenyt uge 7

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vinterferieugen kommer til at være noget af en blanding af blæst, regn, slud og sne, og den vil ramme forskelligt, alt efter om man bor i den nordlige og østlige del af landet, eller om man bor i den sydvestlige, der får det lidt lunere.

Solen kigger også frem i ny og næ, og har man en læfyldt krog i haven, kan man godt lokkes til at sidde og drømme om alt det, man vil lave, når foråret kommer.

Trods forårsdrømme er det stadig for tidligt at gå i gang med alle opgaverne i haven. De fleste må vente lidt endnu. Men når vejret igen bliver til den tørre side, kan man godt begynde at tage fat på at vaske drivhus eller potter, så det hele er klar til brug engang i marts.

Lidt almindelig oprydning, sortering af potter og podning er også godt vinterarbejde i haven. Laver man sin egen såjord, kan man også gøre det her i februar.

Når man rydder op i haven her i februar, skal man ikke være alt for grundig. Der gemmer sig mange nyttedyr under bunker af grene, sten mv., som gerne vil have lov at være i fred, til de vågner naturligt af deres vinterdvale. Foto: Heidi Kirk Nissen

Forårstegn i haven

Når man går en tur rundt i haven og ser de smukke hvide vintergækker og de gule erantis i blomst, så er det som om foråret næsten er der. Og pludselig står årets første krokus udsprungen midt på græsplænen som en lille farveeksplosion i orange i en vintertræt græsplæne. Heldigvis tager forårsblomsterne ikke skade, selv om vi får nattefrost og lidt slud eller sne.

Køkkenhaven ser derimod lidt slidt og brun ud. Frosten har taget livet af det meste, men så ved man hvilke arter og sorter, der ikke tåler en dansk vinter i ens have. Der er forskel både i sorternes hårdførhed og ikke mindst mikroklimaet fra have til have. Palmekål står nogle steder stadig rigtig fint grønt, mens den fem km længere væk er afgået ved døden.

Heldigvis er der også spirende liv i køkkenhaven. Har man tidlige rabarbersorter, er der allerede små blade på vej. Glæden er også stor, når man får øje på de første friskgrønne ramsløgblade. Men der er mange flere små grønne skud på vej op, og det er bare at gå på opdagelse derude.

Valentinsdag med blomster fra haven

Hvis kærestens forventning er en stor flot buket fra blomsterbutikken, så er det der, man skal hen og hive pengepungen frem, når det bliver Valentinsdag lige om lidt.

Men måske sætter kæresten slet ikke pris på blomster, som er sprøjtede og kunstigt dyrkede i drivhus.

Kender man sin kæreste godt nok til, at man er sikker på, at en lille buket med tre erantis eller en overdådig buket med 100 vintergækker vil vække lige så stor glæde, så er det billigere og ikke mindst sjovere at gå en tur i haven i år, hvor de allerede blomstrer overdådigt.

Hvis man har flair for det, kan man binde en fantasifuld og flot lille buket med vintergækker, erantis og juleroser sammen med små fund af grønne blade, visne frøstande, grene af troldhassel, kaprifoliegrene med grønne småblade, udsprungne hasselrakler osv. Foto: Heidi Kirk Nissen

Drivning af rabarber

Der findes adskillige sorter af rabarber, og de har også forskellig tidlighed. Det er nu, man kan finde de tidligste rabarbersorter ude i haverne, som har sat nye, røde knopper.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man drive nogle af dem frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, eventuelt kun halm.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større.

Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter samt spande/potter. Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække i hele rabarberbedet.

Læs mere i »Drivning af rabarber« >

Forspiring af tidlige kartofler

Hvis man vil være med i kapløbet om Danmarks første kartofler på friland eller bare vil dupere naboen, er det ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring.

Om jorden kan opvarmes til at sætte kartofler i sidst i marts, kan man jo aldrig være sikker på, så måske skal man bare sætte en del af de tidlige kartofler til spiring nu.

Der er efterhånden en hel del haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler, og de bruger forskellige metoder. Nogle sætter i potter, særlige spireposer eller potter beregnet til kartoffeldyrkning, mælkekartoner mv. indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plastik fra først i marts.

Uanset metode, så er det allerede i februar, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula.

Krydderurter i vinterhaven

Her i februar er det mange steder stadig muligt at hente lidt krydderurter ude i haven. Persillen er der nogle steder en del af, mens der andre steder intet er at hente af lige nu, hvor den er frosset ned. Men når der igen kommer mildere vejr, vil der sikkert begynde at dannes små nye blade i rækker med kruspersille.

Timian klarer ofte vinteren, men går nogle gange til i spændet mellem nattefrost og solrige lune dage her sidst på vinteren og i det tidlige forår. Man kan forsøge at dække det lidt mod forårssolen, men ellers må man så nyt eller købe nye planter, hvis det går til.

De fleste sorter af salvie klarer vinterkulden, og her kan man hente hele vinteren.

Rosmarin har klaret vinterkulden ude i haven, hvor den har stået i læ, og der ikke har været for hård frost. I drivhuset har rosmarin ligeledes klaret vinteren, hvis der ikke har været alt for lave temperaturer.

Merian og citronmelisse er begyndt at sætte nye skud, så her kan vi nippe de første skud. De skyder hurtigt, når der kommer lidt lunere vejr og sol.

Og så kan man godt begynde at drømme om basilikum og de andre sommerkrydderurter. Og købe frø til at så. Der er et hav af forskellige slags basilikum og sorter.

Krydderurter mod øm hals

Krydderurterne kan også bruges til meget andet end madlavning. Urtete af friske krydderurter kan for eksempel lindre en øm hals, som det er sæson for i vintertiden.

Det er nemt at hente frisk salvie, timian og vild merian i haven. Det giver en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld honning.

Man kan også komme lidt mynte eller citronmelisse i urteteen. Foto: Heidi Kirk Nissen

Frøukrudt spirer og vokser

Noget andet, der også er ved at spire frem, er ukrudtet. En del ukrudtsarter er spiret frem allerede, og de er vokset langsomt, men ufortrødent videre.

Det er en rigtig god idé at få fjernet så meget af ukrudtet så tidligt som muligt. Nogle arter af ukrudt blomstrer nemlig ofte allerede i marts.

Hvis man har en meget let jord, så det er muligt at skuffe gangarealer, indkørsler med belægning af jord, grus og løse sten m.m. nu.

På tungere jorde, som nu er vandmættede, vil det ødelægge jordstrukturen at hakke. Her må man være tålmodig lidt endnu.

Planlæg køkkenhaven

Hvis man har vinterferie og er hjemme, kan man bruge en del af den inde i varmen til at få planlagt haven, lavet lister over det, som skal købes, og få bestilt frø. Husk at tjekke, om der er brugbare frø fra sidste år inden bestilling.

Det er også vigtigt at få lavet en haveplan for køkkenhaven, så man har styr på, hvad der skal dyrkes hvor i år, så afgrøderne roteres i et sædskifte. Grønsager trives dårligere, hvis de dyrkes for ofte på den samme jord. Der er større risiko for sygdomme og skadedyrsangreb.

Læs mere om sædskifte her >

Men allerførst skal man gøre op, hvad det er, man gerne vil dyrke. Og er køkkenhaven af begrænset størrelse, er man oftest nødt til at prioritere.

Måske finder man ud af, at køkkenhaven skal udvides, og er det ud i græsplænen, så kan man godt gå i gang nu, hvis man har en let jord. De tunge lerjorde er for våde endnu til at gøre ret meget ved. Men planlægningen kan man roligt gå i gang med.

Hvornår kan man så?

De mest ivrige plantedyrkere har allerede små grønne planter i gang under farvet plantelys. Og endnu flere er begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er på vej til at så.

Mange af de haveejere, som dyrker chili, har måske allerede sået chili. De fleste andre vil så i løbet af de næste 14 dage, mens resten først sår i marts eller køber planterne. Jo tidligere, man får sået, jo hurtigere får man modne chili, og jo flere chilifrugter kan nå at udvikles og modnes, inden frosten ødelægger planterne til efteråret.

Læs mere, inklusiv forslag til gode sorter i »Chilidyrkning – en hot passion« >

Efter midten af februar kan man så chili, løg og de sommerblomster, som har lang udviklingstid. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter.

Tidlig såning kræver masser af plads i vindueskarme, en lun havestue eller et lignende sted, da planterne allerede sidst i marts/først i april når en god størrelse.

Hvis man ikke har andre muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan man fint vente med til midt i marts, til friland endda først i april. Selleri kan man også vente med at så til midt i marts, da de først skal plantes ud omkring 1. juni. Sommerblomsterne kan også sås senere, men de vil så først komme i blomst hen i juni.

Læs mere i artiklen »Lenes tips til forkultivering« >

Lige nu kan man sørge for at have alt klart: jord, potter og frø. Husk at til såning skal man bruge så- og priklejord, og det må ikke være gamle poser fra sidste års produktion, da jorden her er nået at blive så omsat, at gødningsniveauet kan være alt for højt.

Lav egen såjord

Man kan også blande sin egen såjord, og det er en god idé at gøre det i god tid.

Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Få inspiration og opskrifter på at lave såjord >

Man kan også vælge at købe såjord, og det har den store fordel, at det er ukrudtsfrit.

Det er ikke så vigtigt, hvis det er store frø, man sår, da man her nemt kan luge. Hvis der er små frø, og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man overveje at købe ukrudtsfri såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter der er hvad, når de spirer frem, og man kan komme til at luge de ønskede planter væk.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Ved selv at pode dem, har man mulighed for at få nye træer af eksempelvis en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer. Ved at pode kan man også få nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment.

Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, så kan man skære podekvistene, mens træerne er i absolut dvale. De skal skæres inden, at foråret sætter ind.

Læs mere om at pode her >

Selve podningen skal foregå i februar/marts. Man kan faktisk vente med at skære til podetidspunktet. Hermed undgår man opbevaringsproblemer. Normalt vil man grave podekvistene ned i jorden på et sted uden sol. En kortvarig opbevaring kan foregå i køleskabet og helst under 5 °C.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at blive annonceret om podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste.

Find podekurser under »Arrangementer« >

Her er du: Forsiden > 2024 > Havenyt uge 7

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider