Decembervejret er mildt og vådt og blæsende, og en uge med overskyet himmel, en del regn og en smule sol venter forude. Der er ikke meget julestemning over den slags vejr, men mellem regnbygerne giver det mulighed for at være ude i haven og nyde at få lavet lidt i dagens få lyse timer, hvor der ofte stadig er noget at rydde op, rengøre, flytte, plante og høste.
Italiensk arum eller som den også kaldes italiensk ingefær er en af de planter, der tidligst kommer frem med nye blade. Trods navnet har den intet med ingefær at gøre og kan ikke spises. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der kan også pyntes mere op til jul i haven med lyskæder eller spiselig pynt som de mest runkne af de gemte æbler, der kan hænges på træernes grene i bånd til stor glæde for fuglene. Det er et fåtal, som kan hente juletræet i egen have, men de fleste kan klippe lidt pyntegrønt og finde materialer, som kan give husets dekorationer et naturligt og personligt præg.
Et personligt præg kan man også sætte på julemiddagen og julefrokosterne, hvis man bruger sine egne hjemmedyrkede grønsager, frugter og bær. Nogle af dem kan endda stadig hentes friske i haven og vil nemt udkonkurrere supermarkedernes udvalg i friskhed og smag.
EU er i gang med at behandle nye regler for en fælles frøpolitik. Kort fortalt kan det ende med, at det bliver svært at bevare gamle sorter, da de ikke opfylder kravene for at komme på EU’s sortsliste. De må i så fald hverken sælges eller byttes, hvilket potentielt også vil ramme gratis frøbyt.
Mangfoldigheden i de fødevarer, vi kan dyrke eller købe, vil blive forringet, hvis de gamle sorter ikke må være der længere. De er sunde, har en kulturhistorisk værdi, og det vil forringe den dyrkede biodiversitet at skulle undvære dem.
Landsforeningen Praktisk Økologi og Foreningen Frøsamlerne arbejder – sammen med en lang række andre NGO’er i EU – for at forhindre dette. Som en del af det fælles arbejde, har vi lavet en underskriftsindsamling.
Støt bevarelsen af de gamle sorter og frøbyttefrihed med din underskrift her >__
Selvom man har klimabekymringer i baghovedet, kan man godt udnytte, at haven står snefri, og det er relativt mildt i vejret.
Har man satset og sået overvintrende kål, kan man for eksempel glæde sig over at se dem udvikle sig, som de gør i England, hvor de kan høste de første bladkål i februar og de første spidskål i marts eller april.
Kigger man lidt nærmere i blomsterbedet, så er der også primula i knop og blomst. Det er jo dejligt med blomster på den her årstid, men det giver ikke den kriblende fornemmelse som i foråret, når de første primula springer ud. Forskellen er nok, at der er to vintermåneder imellem. Vi ved, at det fremspirende hurtigt kan dø i frost og sne.
En anden ting, der også vokser, er ukrudtet. Trænger man til at komme væk fra julestuens varme og udenfor i den kølige luft, kan man overveje at tage et lugejern med og fjerne det værste ukrudt.
Men der er meget andet end ukrudt og blomster, der vokser lige nu. Ude i køkkenhaverne lyser grønsagerne op, og nogle af dem kan oplagt bruges i julemenuen.
Vi kører en afstemning på forsiden af Havenyt.dk, og den viser, at 46% af dem, der har stemt, sætter egne grønsager på bordet juleaften. Kun de færreste kan være helt selvforsynende, men der er både en glæde og god fornuft i at bruge det, man selv har dyrket i løbet af året.
I haver med vinterafgrøder er der stadig flotte grønkål i flere farver, palmekål, rosenkål og porrer. Nogle steder har der været så lidt frost, at selv sommer- og efterårssorter endnu står friske.
Rodfrugterne har også klaret sig fint med bare lidt dække, og selv uden dækning har de næppe taget stor skade i den milde vinter, vi har haft hidtil. Står sellerierne stadig på voksestedet, ser det også ud til, at de stadig bliver en smule større.
Porrer godt beskyttet under buer med bionet over og et jorddække af halm. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er masser af grøn persille, og det vokser stadig lidt. Salvien står også med grønne blade, og timian kan man stadig høste af. Rosmarin og ikke mindst friske laurbærblade til flæskestegen kan hentes fra drivhuset, eller hvor planterne er sat til vinteropbevaring.
I nogle haver kan man endda høste lidt fine, små og grønne blade af vårsalat, brøndkarse og rucola. Måske er der stadig også både friske små spinatblade, lidt dild og sprøde stængler af bladselleri og bladbeder, hvis man har beskyttet dem godt på friland mod nattefrost, eller de står i drivhus eller drivbænk.
Der kan mange steder stadig høstes sent såede gulerødder, kinesiske radiser og ræddiker, som er fine nyhøstede. De to sidstnævnte er knasende sprøde og har en dejlig stærk radisesmag, der kan vække smagsløgene, hvis man serverer dem som helt tynde skiver til julefrokostens osteanretning. En anden mulighed er glaskål i tynde stænger, de er både sprøde og saftige.
Der kan dog være meget forskel på, hvad man kan hente ind til julebordet, alt efter om man har en have inde midt i Jylland, der har fået en del nattefrost, og eller en have nær kysten, hvor der kun har været frost i beskedent omfang.
I alt juletravlheden kan man godt komme til at glemme, at der gemt i kældre og skure, også er både grønsager og frugter, som kan bruges til julemad.
Til selve julemiddagen kan man bruge de gemte æbler til at fylde i andestegen, og har man en kasse kartofler stående, er det nemt at sortere de mindste fra til de brunede kartofler. Traditionelt har man brugt sorter som Æggeblomme og Aspargeskartofler til brunede kartofler, men andre kogefaste sorter kan også bruges.
I net hænger måske gemte valnødder og hasselnødder. I sylteglas eller fryseren er der måske ribs, brombær, rabarber, jordbær, bønner og ærter. Måske er der også stadig et glas syltede figner på hylden eller nogle bagte i fryseren. Hjemmeavlede syltede rødbeder og drueagurker er også populære at stille på julebordet.
Er der stadig rødkål tilbage, er det overskueligt at koge en gang rødkål, som smager meget bedre end dem, der købes på glas. Man har samtidig mulighed for at sætte sit eget præg på smagen, så den bliver lige præcis så mild eller krydret, som man ønsker det. Tilsat saft af egne ribs bliver den ekstra god.
Selvom julens er traditionernes tid, så kan det også være rart med lidt nyt til helligdagenes julefrokoster. Måske noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Nogle af de grønne retter kan måske ligefrem blive til nye traditioner for de yngre generationer, som ikke altid er vilde med sylte og andre lidt tunge juleretter.
Brug en ledig julestund på at gå på opdagelse på internettet eller i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasserne.
Der kan hentes meget flot pynt i haverne til at dekorere julens borde. Der er smukke grene af kristtorn med røde bær, mistelten, vedbendranker og vedbend med bær, thuja med kogler, buksbom, gran og meget mere.
Måske er der også grene med farve som hvid kornels knaldrøde grene eller pil med grønne og orangerøde grene. Hvis man har ladet dem stå, er der smukke, visne staudetoppe af eksempelvis iris, hosta og merian.
Visne blomster på hortensiabusken gør sig også godt i en dekoration til juledagene. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis man skal rundt til familie og venner i juledagene, har mange en lille værtindegave med. Blomster og chokolade er tit velkomne, men man kan også lave en mere personlig værtindegave.
Hvis man har mange syltede rødbeder, asier, græskar eller drueagurker eller fine glas med hjemmelavet marmelade eller gelé lavet af sommerens bær og frugter, så er det værtindegaver, der altid modtages med stor glæde – særligt hvis værtinden ikke selv laver den slags.
Har man mange gode æbler eller valnødder liggende, kan man også lave flotte værtindegaver, hvis man bruger fantasien og laver en flot indpakning, hvor man også kan bruge stedsegrønt, bær og andre flotte naturmaterialer fra haven.
Mangler du en god og grøn julegave, så kan du sikre dig den, hvis du er hurtig.
I dag er sidste chance for at få det særlige juletilbud, hvor du kan give et års gavemedlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi for 2025 inkl. abonnement på Tidsskrift for Praktisk Økologi. Som bonus får du gratis de seks tidsskrifter fra 2024 tilsendt inden juleaften, så du kan pakke dem ind som gave og lægge dem under juletræet.
Tidsskrift for Praktisk Økologi er Danmarks eneste haveblad med fokus på giftfri have, og du giver med et gavemedlemskab mange flere fordele end bare tidsskrifterne.
På grund af julen og nytåret kommer der i de næste to uger ikke det sædvanlige Ugens Havenyt. Det er tilbage igen tirsdag den 7. januar i det nye år.
I ønskes en rigtig god jul og et godt nytår indtil da.
Mange grønne julehilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk
Den lilla primula titter trofast frem i december med de første blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvad haven mangler i blomster her i december, giver den i form af røde vinterbær og hyben. Foto: Heidi Kirk Nissen
Når jordtemperaturen ligger og svinger omkring de fem grader, vokser ukrudtet stadig. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan stadig rive nogle visne blade sammen og bruge til dække i køkkenhavens bede med vinterafgrøder. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan også bruge havetiden på at tjekke, om nogle af planterne har brug for mere støtte. Pinde kan nemt stikkes dybt ned i den våde og ufrosne jord. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er milevid forskel på den tørrede rosmarin, man kan købe på glas, og den friske, man henter i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man tiden, kan man hygge sig med at lave kranse udelukkende af ting fundet i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kristtorn med bær signalerer »jul« med det samme. Men det er om at huske de tykke handsker, hvis de skal bruges i dekorationer. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man gode vintersorter af æbler, kan de oplagt komme på bordet i juledagene. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hjemmelavede og spiselige gaver er altid en god idé, om de så kommer fra haven eller ikke. Foto: Heidi Kirk Nissen
I dag er sidste chance, hvis du vil sikre dig en julegave, der vil glæde og inspirere gennem hele 2025. Foto: Heidi Kirk Nissen