Den sidste del af januar har været mild, og det er ikke forbigået planternes opmærksomhed. Det er noget af en forskel til starten af måneden, men dejligt at man kan gå en tur og se så mange planter med grønne spidser, blade eller blomster, der begynder at folde sig ud.
Arum står med flotte, grønne blade tidligt på året. Den kendes også som italiensk ingefær, men den er ikke spiselig. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er gule pletter af erantis, som man kan grave op og sætte i en potte til at nyde indenfor. Hvis man altså nænner det og har mange.
Hvis man har mange vintergækker, kan man også her hente en første, lille buket. Det samme kan man med juleroser, hvor både de hvide og de tidligste af de røde er sprunget ud på beskyttede voksesteder.
Nu hvor dagene mærkbart bliver længere, og lyset vender tilbage, så begynder det at krible i fingrene hos mange haveejere for at komme i gang med at forkultivere.
Det er dog for tidligt at så endnu, medmindre man bruger særligt plantelys og ikke mindst har god plads med varme og lys allerede i marts til de mange planter, som hurtigt vokser til og kræver plads.
Særligt for nye haveejere er det vigtigt at understrege, at det ikke er nødvendigt at begynde at forkultivere allerede nu. I marts kan man så alle slags planter i vindueskarmen til forkultivering, og chilierne og de første sommerblomster kan sås uden behov for plantelys fra den sidste del af februar.
Mange haveentusiaster kan dog ikke vente, til der er naturligt lys nok. De vil have store planter til tidlig udplantning, så de er allerede i gang med at så de første frø.
Hvis man gerne vil dyrke peberfrugter på friland, så er det også ved at være tid til at få frøene i jorden. Forkultiverer man under plantelys på det her tidspunkt af året, kan man høste store gule, orange og røde peberfrugter fra midt i juli til oktober.
Peberfrugt trives bedst på et solåbent sted, og der er mere lys på friland end i halvskygge i et drivhus, så det taler for at dyrke dem på friland.
Men det skal være varmt nok, så det er påkrævet med et midlertidigt ophold i drivhuset i maj, inden de plantes på friland i juni.
Læs mere om »Peberfrugter på friland« >
Peberfrugter og andre frø forkultiveret i januar og februar, kan ikke klare sig uden tilførsel af kunstigt plantelys. Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags plantelys, man skal investere i, kommer man sandsynligvis omkring LED-plantelys. Det er dyrt i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt.
Der er efterhånden mange forskellige plantelys på markedet. Nogle er helt enkle og fylder ikke meget, når de pakkes væk. Andre er deciderede plantehuse, som gøres til dekorative objekter i stuen.
Når man investerer i plantelys, skal man dog huske, at lyset har en rødlig eller blålig farve, og at der i nogle modeller er en mærkbar summen fra blæseren i armaturet. Har man en sådan model, er den måske ikke så velegnet til stuen, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.
Farvet plantelys kan påvirke et rums farveopfattelse ganske meget, så overvej, hvor det skal stå i huset, så det forstyrrer mindst muligt. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan købe LED-armaturer i butikker, men der er også masser af muligheder for at bestille via nettet. Det er vigtigt, at det er plantelys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle planteavlere vælger sammensætningen i forhold til planteart, men her dyrker man jo også et helt drivhus udelukkende med samme art.
Er man en af dem, der venter med at starte forkultiveringen lidt endnu, kan man bruge ventetiden til at finde inspiration til, hvad der skal sås af nye spændende afgrøder og blomster i år.
Der er mange steder, hvor man kan købe frø, men det kan være svært at gennemskue, hvad man får for sine penge. Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø.
Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på samme tid. Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.
Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men prisforskellen er ikke uoverskuelig. Frøene er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning.
Men selv om det er samme sort, og de måske også er økologiske, kan der være prisforskelle. Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man derfor se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø og andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer.
For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og en lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Det afhænger helt af, hvor stort ens dyrkningsareal og ikke mindst dyrkningsbehov er. Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt, men det er heldigvis sjældent.
Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer. Det kan der desværre være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grøntsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. Nogle af dem er helt nede på 65%. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten heldigvis ofte langt højere end normen.
Hvis man selv har spiredygtige frø fra sidste år liggende, så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter. Tjek lageret og lav eventuelt en prøvespiring af de gamle frø.
Læs mere i artiklen »Test om dine frø er spiredygtige« >
En af de planter, som der ofte bliver afprøvet nye sorter af rundt omkring i haverne, er tomater.
Der kommer hele tiden nye sorter på markedet, men de gamle sorter er ofte blandt de mest velsmagende. De har også den fordel i forhold til nye F1 sorter, at man selv kan tage frø af de sorter, som man godt kan lide og vil have igen næste år.
Tomater er nemlig ikke bare tomater. Nogle er bedst rå som snack eller i en frisk salat, andre er gode bagte i ovnen, mens andre igen først udfolder deres fulde potentiale, når de kommer i gryden og forvandles til tomatsauce.
Bliv inspirereret i Camilla Plums artikel »Yndlingstomater« >
Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge adskillige fornøjelige timer på at kigge på frø til alskens planter. Hos Frøsamlerne er der en kæmpe viden om frø og mange af de gamle sorter. Det er ikke en webshop, men er man medlem, kan man få masser af viden og spændende frø, der ikke fås i butikkerne.
Find webshops med frø i Havenyt.dks forhandlerguide >
Der er også andre muligheder i haven end at dyrke planter. Man kan holde dyr, og dyrene vil blive en værdifuld del af haven og ikke mindst en glæde at have med at gøre.
Holder man bier, får man både honning og bedre bestøvning af frugt og bær. Holder man høns, får man æg og gødning til at komme med i kompostbunken, så den hurtigt omsættes. Holder man kaniner, kan man få eget kød på bordet og masser af god gødning til haven.
Disse tre typer af dyr kan man godt holde i byhaver, når blot man tager hensyn til naboerne. Bor man på landet og har god plads, er der selvfølgelig langt flere muligheder for dyrehold.
Man kan også satse på de vilde dyr, som er mindre forpligtende, da de passer sig selv. De vilde fugle tiltrækkes af passende redekasser og træer og buske, insekter af insektvenlige blomster, egern af nøddetræer osv.
Få mere inspiration til havens dyreliv i de forskellige kategorier under »Dyr i haven« >
Tidlige forårsløgblomster er gode for de insekter, der går tidligt på vingerne. Der vil ikke gå lang tid, før de her krokus begynder at springe ud og de første vilde bier sværme omkring dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Den 2. februar er det kyndelmisse. En gammel, kristen helligdag, hvor vi er halvvejs gennem vinteren. Tidligere betød det, at man gjorde status over vinterforrådet, hvoraf halvdelen stadig gerne skulle være tilbage.
I dag er vi ikke underlagt årstiderne i samme grad, og selvforsyning er snarere en økologisk luksus, der drives af lyst fremfor af nød.
Det er nok også de færreste, der har kartofler, kål, porrer, løg, rodfrugter og æbler frem til maj. Men med en stor køkkenhave og gode opbevaringsforhold kan man godt være nogenlunde selvforsynende med nogle ting til et stykke ind i april.
En af de frugter, man kan være selvforsynende med i lang tid, er æbler. Måske er der stadig gode æbler i kasserne, hvis de har været opbevaret køligt og frostfrit. Men det lakker også mod enden for dem, og sorter som Ingrid Marie og Filippa er ved at være på det sidste.
Det er vigtigt, at man får fjernet eventuelle rådne æbler fra kasserne, da de smitter de andre æbler og udskiller store mængder ethylen. Ethylen er en modningsgas, som alle æbler udskiller, og som skal holdes på et minimum med luftcirkulation.
De frasorterede æbler kan komme havens fugle til glæde. De indskrumpede og rådne æbler er kræs for solsortene lige nu, hvor resterne af nedfaldsæbler er ved at være spist op.
Hvis man er begyndt at vinterfodre havens fugle, er det vigtigt at fortsætte, da de meget hurtigt bliver afhængige af den nye fødemulighed.
Fuglene skal have fedtkugler, fedtholdigt fuglefoder og solsortene som sagt gerne lidt æbler. Lad være med at købe fuglefrø med alt for meget korn i. De ligger bare tilbage på jorden og spirer i foråret. Det er olieholdige frø, der er mest brug for om vinteren.
I de fleste haver er der også stadig frø i de visne frøstande, hvis man har ladet dem stå. De giver mad til fuglene og er flotte med rim på, når det igen bliver frostvejr.
I en have med stor mangfoldighed og mange visne frøstande og bær kan man godt få en stor og varieret fuglebestand uden at fodre. Men det er vigtigt, at fuglene har adgang til vand, især når det fryser.
Juleroser er blevet rigtig populære i mange haver, og det er med god grund, da der er mange smukke sorter fra den klassiske hvide julerose til de røde i nuancer fra helt lyserød og til næsten sort.
Det er en god idé i de kommende måneder at være opmærksom på juleroserne i udspring, hvis man har lyst til at købe nye sorter eller måske den allerførste julerose til haven.
Faktisk kan man ved rette valg af sorter have juleroser i blomst helt fra januar og til engang i maj. Selv i afblomstret tilstand er de smukke og kan bruges i forsommerens blomsterbuketter og dekorationer.
Man kan også købe frø af sorter og så selv. På den måde får man mange, men af samme sort. Hvis man allerede har juleroser, kan man lade dem selvså, og så vente tålmodigt på at se de mange nye krydsninger med forskelligt udtryk i farve, blomstringstidspunkt osv. Pludselig er der måske et helt fantastisk eksemplar.
GreenSpeak er Danmarks velgørende teleselskab, og dem har vi i Landsforeningen Praktisk Økologi et samarbejde med. GreenSpeak har vedtaget, at firmaets overskud skal deles ud til forskellige velgørende foreninger – som eksempelvis Praktisk Økologi.
Hvor meget de forskellige foreninger skal have, er det dog GreenSpeaks kunder, som afgør. Det er dem, der stemmer og bestemmer, hvor stor en del af overskuddet hver enkelt forening skal have. Så er du kunde hos Greenspeak, så stem og hjælp en god sag.
Vintergækkerne begynder at komme frem for alvor her i slutningen af januar. Foto: Heidi Kirk Nissen
Den bredbladede persille er ofte mindre vinterrobust end den krusede. Men mange steder har den alligevel overlevet vinteren og giver lidt nye blade. Foto: Heidi Kirk Nissen
Skvalderkålen er også begyndt at komme frem her i det milde januarvejr. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan få meget andet end rød, gule eller grønne peberfrugter, hvis man selv dyrker dem fra frø. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man gemt frøposer fra tidligere år, kan det være en god idé at teste frøenes spireevne, inden man begynder at så dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Måske har man været til en frøbytteevent sidste år og skal nu til at prøve de nye frø, man fik med hjem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Tomater er ikke bare en rød, rund frugt. Der findes rigtig mange forskellige sorter med forskellige former, farver, størrelser og smage. Foto: Heidi Kirk Nissen
Solbærbuskene står med knopper, der ser bristefærdige ud. Men der går lidt tid endnu, inden de springer ud. Foto: Heidi Kirk Nissen
Høns er et nemt og givende dyr i både landbohaver og byhaver. Foto: Heidi Kirk Nissen
Vinterporrer er noget, som en del haveejere stadig har tilbage i køkkenhaven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er ikke sikkert, at vinterkålen er på sit mest imponerende lige nu. Men der er nye, spiselige skud på vej. Foto: Heidi Kirk Nissen
Vil man holde fuglene i haven over vinteren, kan man plante planter med vinterbærende bær, som de kan spise, som disse på vedbend. Foto: Heidi Kirk Nissen
Juleroser og især påskeklokker fås i et utal af farver. Man kan få et meget spændende og farverigt bed, hvis man planter flere sorter sammen. Foto: Heidi Kirk Nissen