Havenyt uge 48

Julen nærmer sig, og på søndag er det 1. søndag i advent. Det betyder, at det er tid til at gå ud i haven eller naturen og finde lidt grønt og bær at pynte adventskransen med. Får man først øjnene op for havens pyntepotentiale i frøstande, græsser, vinterbær og stedsegrønne, er der masser, man kan bruge til julens dekorationer.

Efter sidste uges kortvarige snefald er vejret igen blevet mildere, så man i tørvejrsperioder kan gå i haven og nyde det uden at fryse, mens man roder i jorden, river visne blade sammen eller har gang i spade og greb. Der er måske også nogle sommerblomster m.m., der er faldet sammen efter frosten, som nu skal ryddes væk.

Det milde vejr fortsætter lidt endnu, men så kommer der igen koldere vejr med nattefrost nogle steder. Om det kun blive lokal nattefrost, eller det bliver mere udbredt, er aldrig helt til at vide.

Dog vil solen også titte lidt frem, og hvis man har mulighed for det, så er det med at benytte sig af det og gå ud og nyde en solbeskinnet novemberhave. Solen gør en virkelig en forskel på den her årstid, hvor det er mørkt igen, inden man får lavet ret meget derude.

Dæk på og dæk af

Danmark er et lille land, men alligevel kan der være betydelige forskelle på, hvordan man rammes af nattefrost. I de indre dele af landet kan man på samme nat rammes af hård nattefrost, mens man i kystnære egne slipper helt for frost.

Derfor er der lige nu både haver, hvor alt er lukket ned, og alle de frostfølsomme planter er hentet ind eller døde, og samtidig haver hvor der stadig står enkelte morgenfruer i blomst, og man fortsat har hovedkål, rødbeder og selleri stående i jorden.

Men alt får en ende, og det gælder også den danske havesæson. På et tidspunkt opgiver selv de mest energiske haveejere og erkender, at nu er vintervejret og kulden så nærværende et problem, at man lige så godt kan gå i gang med de sidste vinterforberedelser.

Men det kan være svært at lade den sidste dild, bladselleri og salat dø i en gang nattefrost. I stedet for at dække ved udsigt til nattefrost og dække af næste morgen, kan man overveje at dække permanent med to lag fiberdug og se, hvor længe den overdækning kan holde frost ude.

Hos den inkarnerede selvforsyner er der en drøm om at have salat, dild, radiser, bladselleri og knoldfennikel mv. i hvert fald helt til jul, så man kan sætte flest mulige af egne grønsager og frugter på bordet i julen. Men det er ikke så tit, at det lykkes. På et tidspunkt må man kapitulere over for kulde, regn, blæst, frost og de urimeligt korte dage, og mange må sikkert erkende, at det allerede er slut.

Beskyt rodfrugterne

Ved varsling om nattefrost i ens lokalområde, er det som sagt en god idé at få dækket alle de frostfølsomme afgrøder i køkkenhaven, hvis man ikke allerede har gjort det. Mange afgrøder ser sølle ud efter sidste uges vejr, men der kan stadig gemme sig lidt, der kan reddes, hvis vejret ikke ramte alt for hårdt i ens have.

De rodfrugter, der stikker op ad jorden, er mest ubeskyttede og vil tage størst skade af frost, hvis de ikke er dækket til. Majroer, rødbeder, kålroer, knudekål og knoldselleri vokser alle delvist eller helt over jordoverfladen, men også nogle gulerodsorter har det med at vokse op over jordniveau.

Rodfrugter, der har hele roden i jorden, vil være mindre udsatte, og persillerødder og gulerødder vil kunne klare en smule nattefrost, da jorden stadig er lun. Men under alle omstændigheder er det fornuftigt at få dækket rodfrugterne, hvis man har en større beholdning i jorden. Vinteren vil jo komme for alvor på et tidspunkt.

I de fleste haver er der stadig masser af blade, som kan rives sammen og bruges til at dække rodfrugterne med. For at holde på bladene er det nødvendigt at dække med et lag fiberdug eller lignende.

Det er en god mulighed for at genbruge gamle stykker fiberdug, der fungerer fint til formålet, selvom de er snavsede og måske lidt hullede. Bladene og især fiberdugen dæmper også vinden og virker isolerende, så man kan hente rodfrugter selv i frostperioder.

Høst sommersorterne af grønsagerne

Hvis man stadig har mange sommerporrer stående, så er det praktisk at få dem høstet og anbragt i fryseren, da de ødelægges af gentagen og hård nattefrost.

Mere hårdføre efterårssorter plejer at kunne klare december måned med, men så snart vinterkulden for alvor sætter ind, er det kun de deciderede vintersorter, der kan stå distancen og holde til at fryse gang på gang afbrudt af milde tøvejrsperioder.

Det samme gælder rosenkål. Er det ikke hårdføre vintersorter, man har stående i haven, så skal man se at få brugt de små, grønne kål i løbet af de par næste uger. Alternativt kan man lægge nogle af dem i fryseren, selv om det forringer både smag og konsistens i forhold til de friskplukkede.

Der kan stadig plantes

Det er ikke kun luften, som har været lun hidtil. Også jordtemperaturen er i den høje ende for årstiden, og den er fortsat over 5 grader en lille uges tid endnu.

Det betyder med andre ord, at jorden stadig er lun nok til at plante løvfældende træer, buske, hække og roser. Mens det, man måske har mest lyst til at plante i den bladløse tid, nemlig de stedsegrønne, må vente til april. December er bedste plantemåned for bøg, da planterne først her er så afmodnede, at de overlever vinteren bedst muligt.

Pyntegrønt fra egen have

Der er nu mindre end en måned til juleaften, og på søndag skal man tænde kalenderlyset for første gang i år. Butikkerne har været i gang længe, men nu er det efterhånden også legalt for os andre at begynde at pynte op inde og ude – for eksempel med udendørs kranse og stedsegrønt i krukker ved hoveddøren.

Har man i haven stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så kan man hente pyntegrønt fra egen have. I virkeligheden behøver man ikke mange og store grene, man kan lave fine dekorationer med små mængder pyntegrønt.

Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt friskt og dufter af mere.

Bruger man grene med røde bær fra haven, holder de dog ikke til 4 ugers stueliv, men så kan man eventuelt vælge at lave en ny adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se kedelig ud.

Hvis man har et udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt.

Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne lave en juledekoration. Det kan bedre betale sig at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatrende buske), da de er både dekorative og dyre at købe op mod jul.

Dekorativt gravpynt

Det er også tiden, hvor mange køber gravpynt til kirkegården. Lige nu ligger der masser af gravpynt til salg på planteskoler, blomsterhandlere og i supermarkeder. Men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe.

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af svampe, lav og mosser op på disse steder, som er flotte, og nogle af dem kan tørres og bruges. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små.

Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde. Det er også til stor gavn for dyrelivet i haven.

Hent pynt i skoven

Skoven giver også mange muligheder for at samle dekorative små grene, barkstykker, gran- og fyrkogler, mos, lav og svampe.

Men der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene, ligesom der også er forskel på, hvad man må samle i private og offentlige skove. Tommelfingerreglen i en offentlig skov er, at man må samle en bæreposefuld til eget brug.

De specifikke regler står i lovningen, men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Miljøstyrelsens hjemmeside i artiklen »Hvad må jeg samle?« >

I områder, hvor der skæres til pyntegrønt, er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Heller ikke selvom det ligner rester, der er smidt på jorden. Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene.

Smukke hvide snebær til dekorationer

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af rodskud og skal ofte klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det hele tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene.

Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser godt ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye – eventuelt kombineret med et par grene med røde hyben eller andre røde bær.

Drivning af hyacinther og tarzetter

Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte med juledekorationer i den store stil, kan man i stedet drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning.

Læs mere i artiklen »Forårsløg til drivning« >

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de med det milde vejr, vil kunne nå at danne et godt rodnet. Selv om de sættes sent, vil de inde i drivhuset kunne komme med tidlige blomster i foråret.

Løgtoppe i syne

Ude i haven kan man under de visne blade måske ane de første spidser af vintergækker og narcisser stikke op ad jorden. Perlehyacinterne kan også stå med grønne blade, som overvintrer. Det er med andre ord ikke unormalt at hilse på foråret i november. Det er dejligt at vide, at det allerede er på vej.

Lidt anderledes ser man dog på det, hvis man pludselig kan se toppene af hvidløg på vej op. For her er det bedre, at de venter med at dukke frem til sidst på vinteren.

Men det milde efterår har betydet, at hvidløgene de mange steder er kommet op. Normalt sker der ikke noget ved, at hvidløgstoppen er kommet op inden vinteren, men i år kan toppen let nå at blive ganske høj.

Bliver vinteren hård, kan toppene godt blive ødelagt, men løgene vil normalt sætte nye toppe. Dog har hvidløgfeddet så brugt noget af sin energi på at sætte top forgæves, og det kan måske påvirke løgstørrelsen negativt. Præcis hvilke konsekvenser det vil få, må man vente og se. Vi er efterhånden klimamæssigt ude, hvor vi ikke har været før, og det vi haveejere må være kreative for at følge med forandringerne.