Havenyt uge 47

Så blev det mere traditionelt novembervejr. Gråt, vådt og blæsende, og der nævnes både slud og sne i vejrudsigten. Kølige nattetemperaturer og nogle steder frost tager hurtigt den sidste glans af havens blomster og de farvestrålende efterårsblade, der i sidste uge stadig hang mange af på både buske og træer.

Men trods vi nærmer os vinteren, så er der stadig meget at glæde sig over i haven. Man kan stadig nyde resterne af de blomstrende sommerblomster og de sene efterårsblomster samt ikke mindst flotte kål, porrer og masser af rodfrugter i jorden i køkkenhaven.

Har man ikke har haft frost endnu, er det også stadig salat, dild, knoldfennikel, bladselleri, chili, tomater, efterårshindbær og spinat. Ikke meget, men så sætter man desto mere pris på det, når der kan plukkes lidt til at pynte og højne smagen på maden.

Frisk spinat i november

Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser lidt sølle ud i bladene, skal man ikke automatisk gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side. Det har nemlig været så lunt i år i oktober og november, at spinaten har sat masser af små nye blade.

Efter lidt tålmodig plukken får man en håndfuld friske spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte. Og det er virkelig lækre, sprøde, små spinatblade.

Hvis vi skal til at opleve mildt efterårsvejr med gennemsnitstemperaturer over normalen, kan det være en god idé at så mere spinat til efterårsbrug.

Måske er det her, vi skal dyrke til frysning i stedet for i foråret, som det ellers har været god haveskik. Der er som regel mere ledig jord i august end i foråret til formålet, og i efteråret er der desuden mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning.

Det er i øvrigt en god idé altid at lade spinatrækken stå om efteråret. Den vil ofte overvintre og sætte små fine blade i foråret.

Høst jordskokker

Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan bruge af de mange lækre knolde. Hentet direkte fra haven er knoldene sprøde med en let nøddeagtig smag.

De kan spises både rå og tilberedt. De er gode og sprøde som fintsnittede i vintersalatskålen, men de kan også bruges i varm mad, hvor de får en anden smag og konsistens. Jordskokker kan tilberedes på mange måder, og de smager blandt andet godt bagt i ovnen med fløde/mælk og smagt til med saft af citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost.

Det største minus er, at knoldene er lidt besværlige at skrælle på grund af den uregelmæssige form. Til næste års dykning, er det derfor en god idé at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskokkerne kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente dem ad libitum.

Læs mere i Camilla Plums artikel »Dyrk og spis jordskokker« >

Pas på porrerust

Det kan ske, at man er en af de uheldige, hvor porrerne nu står med visne og grimme yderblade. Det er angreb af porrerust, som gennem årene har spredt sig til flere og flere køkkenhaver.

Den viser sig i august, hvor de flotte porrer, der står og strutter af vækst og frodighed, pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven.

Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i enkelte haver.

Få gode råd til at undgå porrerust næste år i artiklen »Løg- og porrerust« >

Larveangreb i gulerødderne

Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange.

Hvis man troede, at man var sluppet for de irriterende »orm« i gulerødderne, som i virkeligheden er gulerodsfluens larver, så får man en anden opfattelse, når man begynder at grave vintergulerødderne op og ser, at de er fulde af sorte gange fra larvernes gnaveri.

Mange haveejere er konsekvent gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sent brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.

Det er fornuftigt at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, bliver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.

Hvis man har et sædskifte, som man følger, er det en god idé at lægge gulerodsaffaldet ud på det selvsamme bed, hvor man henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.

Læs mere om gulerodsfluen og den larver >

Overvejelser om vinterhaven

Løfter man blikket til hele haven, opdager man ofte efter løvfaldet, om haven mangler den struktur, som gør haver interessante og pæne at se på i vinterhalvåret. Det er nemmere at skjule om sommeren, hvor vi kan justere ved at plante frodige planter i jorden eller krukker, hvor de kan flyttes rundt efter behov.

Det kan være, at den grimme kompostbunke eller udsigten til naboens rod, pludselig står tydeligt frem, nu buskenes blade ikke længere danner en grøn væg. Her kan man overveje om en stedsegrøn hæk eller et hegn af træ eller pileflet ville være en bedre helårsløsning.

Hække og hegn kan også bruges til at danne læ og ly. Med en bænk, hvor vintersolens stråler oftest rammer, kan man få større glæde af haven i alle årets måneder.

Når bladene forsvinder fra havens planter, vil også elementer som krukker, figurer, sten mv. træde tydeligere frem. Om sommeren overstråles de tit af frodige, farverige planter, men om vinteren ses det ekstra klart, om de passer til havens stil, og om der måske skal være nye eller flere af dem for at skabe den ønskede vinterhave.

Frostsikre krukker behøver ikke at stå tomme om vinteren. De kan plantes til med stedsegrønne eller vintergrønne planter. Nogle af dem endda spiselige som for eksempel den smukke purpurkål eller tat soi med grønne, skinnende blade. Begge vil kunne nydes både visuelt og spises frem til engang sidst i marts, hvor de udskiftes med påskeliljer eller andre forårsplanter.

Læs mere om vinterhaven i artiklen »Haver med vintertække« >

Flerårige krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning.

Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden.

Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger af arten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk.

Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder eksempelvis rosmarin og laurbær.

I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men får vi en hård vinter, vil det tage livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke bliver opbevaret frostfrit. Det er derfor fornuftigt at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis der kommer hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, må man købe nye planter til foråret.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller om de kan tåle at stå ude med jord, eller eventuelt fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.

Brug hortensia i dekorationer

Med julens komme nærmer sig også tiden for juledekorationer, om det er kranse til døre eller advent, kalenderlysdekorationer, gravpynt mv.

Stedsegrønt er der nok af i haven, bær og hyben finder man stadig på visse roser, cotoneasteren og kristtorn. Men det kniber mere med blomsterne, som der ikke er mange af her sidst på året.

Hortensia er dog en af de blomster, som det stadig er muligt at finde i haven og bruge i en af julens dekorationer. Farverne er enten smukt falmede i rosa, creme eller lime toner eller papirstynde og brune, og de vil hver især give et forskelligt udtryk i en dekoration.

Blomsterhovederne kan plukkes og bruges med det samme i en dekoration eller krans. Her vil de langsomt tørre ind, mens de fortsætter med at se flotte ud.

Hent vintergrønsager i haven

Porrer i lange, grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente friske porrer til aftensmaden. Måske skal der kun en enkelt eller to til en portion suppe eller i en salat. Det og deres mange anvendelsesmuligheder gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver.

Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor og skal høstes inden længe.

Kål har fået en ny opblomstring i det danske køkken, men den er stadig fravalgt i mange køkkenhaver. Argumenterne kan være, at den kan købes billigt, fylder i bedet, og at nogle slags kål kan være lidt besværlige at dyrke.

Mange haveejere ærgres også over, at de flotte, men ubeskyttede, kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store, nye, lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade, og deres små hoveder på kålstokken vokser støt.

Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået flere kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at bruge de fleste, inden der kommer frost for alvor. Ellers må de lægges ind et koldt og frostfrit sted.

Det milde efterår har givet mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er nu blevet store, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne fortsat med at vokse. Det gælder også pastinak og persillerod og ikke mindst knoldselleri.

Dyrk dine egne svampe

Flere og flere er begyndt at få øjnene op for, at man kan dyrke sin egen mad i form af svampe derhjemme i haven og huset. Har man ikke prøvet det før, kan man finde hjælp og trin-for-trin opskrifter i bogen »Dyrk dine egne svampe« af Elias Webb, Urban Farm-it.

Bogens fulde titel er »Dyrk dine egne svampe – Den komplette guide til dyrkning af svampe«, og man kommer da også ganske rigtigt rundt en hel del på bogens 192 sider.

Bogen starter med en generel introduktion til svampe, som der findes ca. 140.000 identificerede arter af, og som har en helt central rolle i naturen.

Derefter fokuserer bogen på et udvalg af spiselige svampe, som man kan dyrke derhjemme. Man kommer rundt det nødvendige udstyr, som kan være overraskende simpelt, og hvordan man behandler det. Forskellige vækstmedier, der kan være halm, kaffegrums, flis m.m. og hvordan man starter sin egen kolonisering af svampe.

Svampedyrkningen beskrives trin for trin for nemme begyndersvampe som østershatte, der kan dyrkes i poser og spande, rødbrun bredblad, som dyrkes ude i haven til dem, de mere øvede svampedyrkere kan kaste sig over, som dyrkning af pindsvinepigsvamp på savsmuld i poser. Nogle gange går det galt, og til at håndtere det, får man også gode råd i bogen.

I bogens sidste del får man tips til at opbevare svampene ved at frysning, tørring, pulverisering mv. Der er også lidt info om mediciske svampe og opskrifter på teer, kaffe og tinkturer med svampe.

Få vist dit arrangement på Havenyt.dk

Nu vi er ved det med svampe, så er der et arrangement i Viborg på søndag, hvor man kan lære at dyrke sine egne svampe.

Læs mere om arrangementet her >

Havenyt.dk har i det hele taget en arrangementsside, som det godt kan betale sig at holde øje med. Her kan man slå stort og småt op af arrangementer indenfor havedyrkning.

Vi administrerer siden og sørger for, at den ikke bliver misbrugt til at lave gratis reklame, men har du eller en forening, du kender et arrangement, som kunne være af interesse for mange andre haveinteresserede, så læg det gerne op på arrangementssiden her på Havenyt.dk.

Læg dit arrangement op her >