Havenyt uge 4

Det bliver en blandet uge rent vejrmæssigt. Sol, blæst og regn. Solen er dejlig, særligt hvis vi kan finde et sted med læ at nyde den. Men regn har vi fået nok af, og med den smeltede sne giver det meget våd jord de fleste steder.

Samtidig kan blæsten gøre, at vandet i vandløb og åer ikke kan løbe frit ud i havet, så dem der bor tæt på den slags, kan se frem til endnu en omgang gennemblødt have. Heldigvis lysner det forude. Februar er normalt rimelig tør, og det trænger vi sørme også til.

Men ser man ud over det våde, så er der også mange dejlige ting i haverne at glæde sig over selv her sidst i januar. Nogle af dem er de smukke forårsblomster, som lige nu myldrer op ad jorden. Erantis er begyndt at stikke de gule hoveder frem, og man kan snart plukke små buketter, som hurtigt springer ud, når de kommer ind i varmen.

Vintergækkernes dråbeformede blomsterhoveder er ved at åbne sig, og juleroserne står med enkelte udsprugne blomster og masser af knopper på spring. Det giver en helt særlig glæde, at haven kan være så fuld af spirende og blomstrende liv midt om vinteren.

Tjek de gemte afgrøder

Nu hvor frosten har sluppet sit tag, er det tid til at undersøge skaderne. Er den trængt ind i skure og udhuse, hvor man har kartofler, rodfrugter, løg og æbler stående, som ikke tåler frost?

Der gælder forskellige regler for opbevaring af de enkelte afgrøder:

• Kartofler skal helst ikke stå i rum med temperaturer under 5° C, da de ved for lave temperaturer får en sødlig smag.
• Rodfrugterne tåler ikke at fryse, dog undtaget jordskokker, skorzonerrødder og pastinakker, som selv ude i jorden ikke tager skade af en gang dybfrost.
• Løg er det også bedst at opbevare frostfrit, men de kan klare lidt frost.
• Æbler kan klare nogle få graders frost i kortere tid, men det er bedst, at de står frostfrit.

Dækkede man kasserne med isolerende materialer, så har de måske klaret sig godt. Men til gengæld kan den slags skjule sporene efter mus, der ikke kan stå for kassernes fristende indhold.

Der er ikke mange moderne huse, som har en frostfri opbevaringskælder, så ofte har man ikke et godt alternativ, hvis der begynder at trænge frost ind i garager og udhuse. Det eneste, man kan gøre, er at etablere midlertidig opvarmning, eller flytte alle herlighederne til det køligste rum i huset. Har man gjort det, kan man flytte dem ud i udhuset igen, når termometeret viser plusgrader. Der vil det holde sig bedre end inde i den tørre luft i huset.

Hæng fuglekasser op

Selvom der er et stykke tid til foråret, så er de første fugle så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op her i vintertiden og senest sidst i februar. Det er bedst, at kasserne når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt, at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte fugleart. Samtidig er det praktisk, at de fuglekasser, man bygger, kan rengøres. Det er kun stærene, som selv rydder de gamle kasser for gammelt redemateriale. De andre er det haveejeren, der skal tømme.

Få vejledning til at bygge fuglekasser på DOFs hjemmeside >

Hold øje med større skadedyr

Det er ikke kun se små skadedyr, man skal holde øje med i denne tid. Særligt i landområderne kan større dyr som harer og rådyr også skabe problemer, når de søger tættere på husene og ikke mindst haverne på en årstid, hvor det er knapt med føde.

Det går især hårdt ud over barken på de små frugttræer, og hvis der er fri adgang til køkkenhavens grønkål.

Frugttræernes stamme kan beklædes med barkbeskyttelse, og køkkenhaven må hegnes ind, hvis man deler grund med rådyr og harer. Hegnet skal være minimum 180 cm fra at holde rådyrene ude.

Rotter er uønskede, men lever gerne nær mennesker og husdyr både på landet og i byen. I haverne kan man indrette sig, så den bliver mindst mulig attraktiv for rotterne.

Køkkenaffald skal i lukkede beholdere, hvor rotterne ikke kan komme til det. Høns og andet fjerkræ har ofte foder ad libitum, men hvis ikke foderstedet er rottesikret, skal de fodres to gange dagligt og ikke en større mængde, end de kan spise på ca. 10 minutter.

De vilde fugle skal også fodres, så de spilder mindst muligt. Hvis foderet blandes med fedt, drysser det stort set ikke. Det kan hænges op eller lægges i et foderhus, hvor bunden er så stor, at rotten ikke kan komme videre end den lodrette pind.

På jagt efter solbærknopgalmider

Solbærknopgalmider lever på solbærbuskene, hvor de suger saft af bladanlæggene inde i blomsterknoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen i første omgang ikke springer ud, og i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed færre solbær.

Galmiderne lægger deres æg i de nydannede knopper, hvor larverne også overvintrer. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper.

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, runde knopper. De sunde knopper på solbærbusken er mere aflange og spidse.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid på at gennemgå sine solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene. De angrebne plantedele skal helt væk fra haven eller brændes.

Er buskene meget angrebne, er det bedst at grave dem op til destruktion og til foråret plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven.

Læs mere i artiklen »Solbærknopgalmider« >

Så-trangen er svær at styre

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så de første frø indedøre, og se små grønne spirer pible op. Men det er for tidligt indtil omkring 1. marts, medmindre man bruger særligt plantelys. Planterne bliver lange og ranglede, hvis de skal klare sig med det lidt lys, der naturligt er i januar og februar.

Det eneste, man kan forsvare at så nu uden ekstra lys, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår chilifrø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomater og de fleste andre planter i det begrænsede lys i vintermånederne.

Så mikrogrønt

Til gengæld kan man uden problemer så og dyrke kimplanter til spisebrug – mikrogrønt. De fleste har gjort det siden barndommen i form af karse, hvis frø er lette at få til at spire og giver et friskt, grønt drys på maden midt på vinteren.

I de senere år er det blevet langt mere almindeligt at dyrke mikrogrønt til maden. Sortimentet er stort, og der er rigtig mange frø, som man kan så og spise som kimplanter som for eksempel kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.

Prøv at se nærmere på resterne af krydderurtefrø og frø af kålfamilien fra sidste år. Der er sikkert flere, som kan bruges til at lave spirer af.

Lav selv jord til potter og krukker

I januar og februar 2024 afprøver Landsforeningen Praktisk Økologi som noget nyt at dele viden via webinar. Det er samfundsaktuelle emner, hvor man kan gøre en forskel, og ofte opfølgning på artikler fra medlemsbladet med ekstra viden og mulighed for at stille spørgsmål til forfatterne.

I næste uge den 29. januar handler det om hjemmelavet jord som et alternativ til spagnum.

Lotte Børresen og Per Kring har skrevet en artikel »Hjemmelavet spagnumfri jord til havens potter og krukker« i det seneste Tidsskrift for Praktisk Økologi. Til webinaret vil Lotte og Per uddybe artiklens indhold og svarer på spørgsmål fra deltagerne vedrørende emnet.

Du kan læse artiklen lige her >

Webinaret er gratis og for både medlemmer og ikke-medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi.

Læs mere om dette og kommende webinarer >

Tid til at styne træer

Normalt anbefales det at beskære træer i perioden fra juli til september. Men netop styning af træer skal ske her i januar og i februar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris.

Når man beskærer, skal man være forsigtig og undgå at skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar og ikke mindst næring i knuderne, så det sætter dem kraftigt tilbage, hvis de bliver skadet.

De lange tynde skud skal fjernes helt inde ved den opsvulmede »krave«. Start med de tykkeste og tag derefter de mindre skud, men efterlad det tyndeste skud på hver af de knudeformede hoveder. Det vil fungere som en slags katalysator for de knopper, der skal danne de nye etårssskud. Den overvintrende gren bliver så fjernet ved næste vinters beskæring.

Nu skal der skæres podekviste

Har man smagt et godt æble i en have, eller kender nogen, der har et træ med ens yndlingssort, så kan man tage kviste af det og pode på et træ hjemme i ens egen have.

Frostfri perioder i januar er det ideelle tidspunkt at skære podekviste på. Podekvistene opbevares køligt, indtil februar/marts, hvor det er tid til podning.

Læs mere i »Podekviste fra frugttræer« >

Blomstergården ved Viborg og De Gamle Sorter sælger podekviste af mange gamle frugttræssorter, hvis man ikke selv kan skaffe de ønskede podekviste.

Hvis man aldrig har prøvet at pode frugttræer før, kan man holde øje med kommende workshops om podning under månederne februar og marts i Havenyts arrangementoversigt.

Sidste chance for at få 6 gratis medlemsblade

Udover at Landsforeningen Praktisk Økologi ejer Havenyt.dk, så er det også en levende forening med en masse dejlige og engagerede medlemmer, og lige nu kan du blive en del af det med et særligt januartilbud.

Tilbuddet er, at hvis du køber et års medlemskab af foreningen til dig selv eller som gave, får du de seks medlemsblade fra 2023 med gratis. Men tilbuddet gælder kun til udgangen af januar.

Ja tak, jeg vil være medlem og få de seks ekstra blade gratis >

Det har været en stor succes på de sociale medier, og vi er glade for at kunne byde varmt velkommen til de nye medlemmer, der ligesom os interesserer sig for økologisk dyrkning og bæredygtig levevis.

Men I læsere af Havenyt.dk, skal selvfølgelig også have chancen. Så vil du som mange andre gerne have glæde af tilbuddet, så er det som sagt ved at være sidste chance, da det stopper, når vi går ind i februar i næste uge.

Vil du først gerne vide, hvad du kan læse om i de seks blade, så handler de blandt andet om naturnære prydhaver, krydderurter i vindueskarmen og hvordan du får en livgivende jord, dyrkning af både velkendte og mindre kendte grønsager, hønsehold og malkegeder, skovhaver og hemmelige byhaver og meget mere.

Se mere om indholdet i de seks gratis medlemsblade her >

Udover de seks ekstra medlemsblade fra 2023 får du naturligvis også alle de andre fordele ved et medlemskab af Praktisk Økologi – alle bladene i 2024, mulighed for at deltage i aktiviteterne i lokale netværk, blive klogere på den årlige Praktisk Økologi festival m.m.

Bliv medlem og få tilbuddet her >