Havenyt uge 3

Det er dejligt med en frisk tur i rundt i haven eller en længere motionstur i parker eller den vilde natur, ikke mindst i flot vintervejr. Men havedyrkning som sådan er der ikke de store muligheder for derude i øjeblikket, hvor det denne uge stadig holder til den kølige side.

Derimod kan man dyrke haven inde i den varme stue. Det er bestemt dejligt at synke ned i lænestolen med en god havebog eller en online skærm, så man kan tage en tur rundt og se på alle de mange blomster- og grønsagssorter, man kan overveje at købe. Der er jo ikke så mange uger, til man kan begynde at så de allerførste frø til eksempelvis chili.

Men når man vover sig udenfor, så er der belønninger i form af de første forårstegn. Fuglene fløjter de første strofer, og der sker lidt hele tiden nede i jordhøjde. I denne uge er vintergækkernes grågrønnne skud en anelse højere, julerosernes knopper er kommet lidt højere op, de små røde rabarberknopper har udviklet sig, og erantis er også så småt begyndt at titte frem.

Friske blade til salatskålen

Det er ikke kun blandt blomsterne, at det gror. Står der en række salatplanter i haven, som vintervejret ikke har fået ødelagt, så prøv at se nærmere på dem. Selvom planterne ikke ser ret pæne ud, er der måske nogle fine, små salatblade inde i midten af planten.

Er der ingen salat, kan man i stedet for tjekke, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.

Man kan også plante et par hele rødbeder, eller toppen skåret af nogle centimeter nede, i en urtepotte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, før der begynder at komme små, nye blade.

Det gør der også, hvis man blot sætter toppen i en lav skål med vand. Man kan også plante løg eller hvidløgsfed og på den måde få grønne løgtoppe til at klippe frisk »purløg« af.

Hvor bladbede, spinatbede og rødbede står særligt beskyttet og lunt, måske i et drivhus eller en særlig varm krog af haven under fiberdug, kan man være heldig at kunne høste små, nye blade til salatskålen.

De små babyblade er både friskere og med mere bid og smag, end dem man kan købe i butikkerne. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget.

Høst løs af vinterkålen

Kål er en af basisvarerne i den hjemmedyrkede vintermad. Grønkålen står stadig grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen. Derfor skal man også høste de store blade først og efterlade de mindre.

Rosenkål enten elsker eller hader man. Hører man til den sidste gruppe, er man sandsynligvis endt der, fordi man kun har prøvet at spise kogt rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, eksempelvis halverede og kun let kogte og serveret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål.

En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger.

Find mere viden og inspiration i Havenyt.dks mange artikler om kål >

Brug vinterens krydderurter

Købte krydderurter smager ikke af ret meget på den her årstid. Egne krydderurter friske og velsmagende fra haven er derfor virkelig en luksus i vinterhalvåret.

Måske er der stadig persille at hente i haven. Det kan afhænge af, hvor meget frost man har haft, og om ens persille blev dækket i tide. Kruspersillen og Christiansøpersillen plejer at klare vinteren og sætte nye blade i milde perioder, mens den bredbladede oftest går til. I de luneste dele af landet kan man måske være heldig stadig at finde den bredbladede lidt endnu.

Der er masser af dejlig timian derude, og den er rigtig god til vintermad.

Salvie kan man også høste hele vinteren, hvis man har en sort, der er vinterhårdfør. Det er der stor forskel på. De storbladede sorter får ofte svedet bladene i frostvejr.

Purløgene er begyndt at titte frem. Man kan grave et par blokke op og sætte dem i potter for at få en tidligere høst.

Dæk det sarte med grangrene

Dagene bliver hurtigt længere, og på dejlige solskinsdage kan man på steder med læ begynde at mærke, at solen varmer. Det bør få os til at tænke på havens lidt sarte planter, som ikke tåler skiftet mellem den lune sol om dagen og de kolde nætter. Er de frostfølsomme planter ikke allerede dækket, er det på høje tid at få det gjort.

Det pæneste er at dække med grangrene. Vend dem opad, så grenens naturlige facon skaber et lille hulrum over planten. Bagsiden af gran virker også mindre iøjnefaldende end den blanke side.

Grenene skal holde fast, så de ikke blæser væk. En god og effektiv måde er at bruge en bukket kraftig jerntråd i begge ender af grenen.

Beskæring af hække om vinteren

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt.

Det er en god idé kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig uanset, hvilken side der beskæres, fjerne døde grene i hækken.

Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost. Når det bliver ned omkring -5 grader om natten, skal man undlade at beskære hækken. Det samme gælder også med hensyn til at beskære eller fælde træer.

Drivning af rabarber

Fra midt i januar kan man som udgangspunkt gå i gang med at drive rabarber. Drivningen lykkes dog kun, hvis rabarberne har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesum er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10 grader. Denne kuldesum når man normalt i løbet af januar måned.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før, man ellers normalt ville kunne høste de første.

En velafprøvet metode er drivning med dække af hestemøg eller halm. Den virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder.

I milde vintre kan man nøjes at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og sætte buer med bobleplast over. Det giver et knap så tidligt resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor meget sol, der kommer i de næste par uger.

Læs mere i artiklen »Drivning af rabarber« >