Havenyt uge 27

Vejret er til den kølige side denne uge og noget af en blandet landhandel. Bygerne mindsker behovet for vanding på friland, og der skal nok også komme solstrejf, der lokker os udenfor for at nyde frodigheden, som er stor her i starten af juli.

Holder man ferie i Danmark, kan man også overveje at bruge nogle timer af en feriedag i en af de mange besøgshaver, private åbne haver eller parker med blomstrende bede. Der er meget inspiration at hente, når man kan se planterne fuldt udvoksede, spændende sammensætninger af planter i bede m.m.

Stauderne er store og kraftige, og det giver risiko for at de vælter, hvis de ikke bindes op. Også aspargesplanterne skal bindes op, og der skal sikres klatremuligheder for stangbønner, lathyrus og andre klatrende planter. Vinrankerne vokser også kraftigt lige nu og skal tilses.

Overordnet har planterne det fint, også selvom de måske har lidt skader på blade og blomster. Planter uden skader er ren ønsketænkning. De er det naturlige fødegrundlag for mange af havens dyr og insekter. Men er der tale om et mere udbredt angreb, kan det være en god idé at overveje at gøre noget ved det – eller beslutte at vente på, at havens nyttedyr klarer skadedyrene.

Støt planterne i regn og blæst

I juli er der en masse planter, som det er en god idé at binde op. I staudebedet er det år efter år de samme planter, som lægger sig, når regnen pisker ned, eller det blæser, som det også kan gøre her om sommeren. Planterne har nået en højde, der gør dem ekstra udsatte, så har man ikke nået at give dem støtte, er det fornuftigt at gøre det.

Det er ikke nok med læ for at undgå, at stauder lægger sig ned. Hvis der er læ, er der ofte mere skygge, og skygge giver højere og tit også mindre stiv plantevækst.

I køkkenhaven skal høje ærter og stangbønner have opsat tilstrækkeligt høje stativer, inden de får brug for støtte. Det er oftest bedst at sætte stativet op, inden man sår. Valske bønner kan for de høje sorter også have brug for støtte.

Dyrker man asparges, er det tid at få sat støtte op, så de lange stængler ikke brækker af helt nede ved jorden, hvis det pludselig blæser op, eller der kommer skybrud. Majs kan også vælte, hvis de dyrkes et vindudsat sted, eller der kommer meget regn. Her kan man dog ofte nøjes med forebyggende at hyppe jord op omkring stænglen.

Hold øje med skimmel

Vejret spiller en stor rolle for hvilke skadedyr og plantesygdomme, som udvikler sig til et problem.

I en kølig sommer er der færre bladlus end i en varm. I en tør sommer er der få problemer med gråskimmel og andre svampesygdomme, mens de i en fugtig og varm periode hurtigt kan udvikle sig, hvor der ikke er luft nok mellem planterne eller ved næsten vindstille dage, hvor nattedugen ikke når at forsvinde i bunden af bedene.

Det fugtige vejr er ideelt for udvikling af gråskimmel i de modne jordbær og snart også hindbær, og det giver optimale forhold for, at svampesygdomme kan udvikle sig næsten eksplosivt som for eksempel selleribladplet, løgskimmel, persillebladplet og kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel kan også angribe tomatplanter, og her er det et meget større problem. Eneste mulighed er hver dag at fjerne angrebne blade.

Det handler derfor om at holde øje med sygdomstegn i planterne. Er man på ferie, er det en god idé at få en anden havekyndig til at tjekke planterne, så eventuelle angreb kan begrænses i tide.

Kartoffelskimmel i juli

Men vi er nu i juli, og dermed stiger risikoen for, at der kommer kartoffelskimmel.

Det kan være svært for ikke så erfarne havejere at identificere kartoffelskimmel. Tidligt satte kartofler er allerede nu ved at have færdigudviklet kartoflerne, og toppen begynder at få gule blade, der kan være gnav i bladene mv.

Men kartoffelskimmel udvikler sig dels eksplosivt over få dage, og dels kan man se skimmelbelægning på bladets underside, især i fugtigt vejr.

Se fotos af kartoffelskimmel i artiklen »Kartoffelskimmel« >

Kommer der angreb af kartoffelskimmel, skal toppen fjernes hurtigst muligt inden regn, så sporerne ikke når at regne ned og angribe selve kartoffelknoldene.

Er man på ferie, kan man måske aftale med en nabo, der kender kartoffelskimmel, at vedkommende fjerner toppene på kartoffelplanterne ved angreb.

Sommerkål og kållarver

De første spidskål og sommerhvidkål er høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver også at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man skal bekæmpe kållarverne.

I hovedkålene graver de grønlige kållarver af lille kålsommerfugl sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med insektnet, f.eks. bionet, men her skal man de første tre uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes, og i starten er de så små, at de er lette at overse.

Beskyt ribsbuskene

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god idé at overdække ribsbuskene med net, mens de endnu knap er fuldmodne, da solsortene kan ribbe en sådan busk for bær på kort tid.

Solsortene foretrække de røde ribs. De spiser som regel ikke ret mange stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De stormaskede grønne eller blå net, som nogle bruger over jordbær, har dog det problem, at fugle let kan blive fanget og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge bionet eller andet net med små masker.

Imponer gæsterne med grønt fra haven

Skulle der komme uventede feriegæster, kan man hurtigt stable en menu på benene med godt og grønt fra haven.

Haven bugner nu af friske og usprøjtede grønsager, og de er i en klasse for sig. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Samtidig kan man i egen have dyrke specialiteter, som man ofte ikke kan købe, som eksempelvis lilla eller gule voksbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat og endivie til rucola.

Lige nu kan vi hente nye kartofler, små gulerødder, ærter, salat, løg, stikkelsbær, sommerhindbær og jordbær, solbær, hindbær, tidlige kirsebær og moreller, og måske også spidskål, knudekål, blomkål, løg og knoldfennikel. Hvis man har været tidligt ude med forkultiveringen, så er der også ved at være de første modne tomater, peberfrugt og chili, og i mange drivhuse er de første agurker blevet høstet.

Forbered haven på ferien

Hvis man skal væk på ferie, må man gøre det bedst muligt for planterne og derefter tage af sted og nyde ferien uden at sende for mange bekymrende tanker hjem til haven.

Hvor afgrøderne i køkkenhaven nu dækker jorden, er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Men alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massive mængder af ukrudt efter 2–3 ugers ferie, og så er rækkerne med vintergulerødder og nysået salat svære at finde. Lugning kan derfor være en væsentlig del af ferieforberedelsen.

Dernæst skal jorden omkring afgrøderne vandes. Bliver der tørt vejr i den periode, hvor man forlader haven, skal den grundvandes. En grundvanding er som udgangspunkt 30 mm vand. Det betyder, at hver kvadratmeter skal have 30 l vand, hvilket kan aflæses på den opsatte vandmåler.

Det er efterfølgende en god idé at isolere jorden med et lag, som isolerer mod fordampning. Minimum er at kultivere jorden, så det øverste jordlag er tørt og smuldrende.

Det er bedste er at jorddække med et lag organisk materiale. Det forhindrer, at vandet fordamper samtidig med, at jorden er fugtig helt op under jorddækket. Med andre ord, så får plantens rødder et meget stort område at hente vand fra, og den er ikke så udsat for skader, hvis vandingen udebliver et stykke tid som i en ferie.

Har man ikke nok planteaffald til jorddækket, kan man dække med aviser mellem rækkerne. Men husk at samle dem ind efter ferien, så solsortene ikke laver konfetti af dem.

Læs mere i artiklen »Vand og jorddæk« >

Vand og jorddæk i drivhuset

Drivhuset behandles på samme måde, og man kan faktisk tage på ferie fra det en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne direkte i drivhusjorden.

Få inspiration til jorddækkematerialer >

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man bede om hjælp hos naboen, familien eller vennerne. Er plantesækkene anbragt på kapilærkasser, kan de klare sig et antal dage afhængigt af størrelsen og antal planter pr. kasse. Her må man afprøve perioden på forhånd, og så sjusse sig til, hvor meget større tomatplanterne når at blive, og dermed hvor meget mere vand de vil komme til at bruge.

Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med for eksempel en nabo om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke risikerer at komme hjem til enten et oversvømmet drivhus eller et drivhus med udtørrede planter.

Udluftning i drivhuset er vigtigt

I drivhuset er der fyldt med store flotte planter med mange grønne blade. Tomatplanterne er specielt udsatte for angreb af gråskimmel på blade og stængler på dage og især nætter med høj luftfugtighed, og det kan være katastrofalt.

Derfor er det meget vigtigt, at der er maksimal udluftning og luftskifte i et drivhus, især hvis det bliver lummervarmt og fugtigklamt. Døre og vinduer skal stå åbne døgnet rundt. Det kan dog være en god idé at lukke vinduerne, mens det regner, så planterne bliver mindst muligt våde. Lad gerne døren stå åben, hvis den ikke er i vindsiden.

Hvis man dyrker med flere stængler pr. tomatplante, er der mindre luftcirkulation, og det er endnu vigtigere hele tiden at få fjernet sideskuddene, mens de er helt små.

Også agurkerne er det vigtigt at holde beskåret, så luftcirkulationen er størst mulig. Sideskud knibes over to blade, mens sideskud på sideskuddene beskæres over et blad.

Læs mere i »Beskæring af agurk i drivhus« >

Ugens Havenyt holder sommerferie

Havenyt.dk holder sommerferie i uge 28, 29 og 30. Derfor vil der ikke komme nye Ugens Havenyt og nyhedsbreve i den periode.

Havenyt.dk i sig selv, er dog fuldt tilgængeligt, og du er meget velkommen til at blive inspireret i vores over tusinde aktuelle haveartikler, hvor der er masser af godt læsestof til hele ferien.

Du ønskes en dejlig og grøn sommer.

Venlige sommerhilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk