Havenyt uge 25

Her midt i juni er vi ved at være færdige med at så og plante haverne til. Nu gælder det om at pleje og passe de mange planter og ikke mindst nyde synet af blomster og grønsager, frugter, bær og krydderurter, som lige nu vokser til.

Sankt Hans menu fra haven

Med de mange lækre grønsager, der efterhånden er begyndt at komme i haven, er det oplagt at hente en stor del af ingredienserne i haven til menuen Sankt Hans aften.

Man kan skabe en menu, der er restauranter værdige, med små nye kartofler, kompot af rabarber, krydderurtesmør eller dressing med dild, persille og basilikum og blandet salat af flere salatsorter.

Måske er der også små nye agurker, sprøde slikærter og måske et lille kålhoved af de allertidligste spidskål eller blomkål.

Jordbærplanterne producerer også på livet løs, og bærrene hænger i tykke klaser. Er de modne i haven, kan de serveres i rigelige mængder eller i kreative dessertvarianter – måske sammen med roser?

Få Camilla Plum opskrifter på kreative desserter i »Jordbær og roser i skøn forening« >

Dyrk de sarte og anderledes sorter

En helt særlig ting ved selv at dyrke jordbær er, at man i haverne kan dyrke sorter, der smager himmelsk, men kun egner sig til at blive plukket og spist med det samme.

Som for eksempel den gamle sort Dybdahl, der er et meget mildt jordbær med en fin smag. Sammenlignet med de moderne sorter er det lyserødt, lidt blødere og med mindre koncentreret jordbærsmag. Men netop den fine smag har de nye sorter ikke.

Læs mere i artiklen »Valg af jordbærsorter« >

Man kan nemt købe mange af de samme grønsager og bær i supermarkederne, som man dyrker i haven. Men får man øje for at dyrke de sorter, som ikke er egnede til lang fragt, eller som ikke giver et stort nok udbytte til at være økonomisk rentable, så kan man få nogle helt særlige smagsoplevelser, som kun er haveejere forundt.

Beskyt jordbærrene mod fuglene

Det er ikke kun os mennesker, som synes, at jordbær er en af sommerens bedste bær, også solsortene elsker dem. Har man mere end rigeligt med jordbær, er det nemmere bare at lade dem tage de bær, som de har lyst til. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at kampen er størst.

Jordbærplanterne kan beskyttes med fuglenet, men de grønne net har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, blandt andet de små solsorteunger på jordbærspisning.

Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene gennem det stormaskede net. Det kan man dog forhindre ved at sætte vækstbuer under nettet.

I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i alt slags vejr.

Slut med asparges for i år

Traditionen foreskriver, at man skal stoppe med at stikke asparges til Sankt Hans.

Planterne har givet mange asparges til høst, så de skal have tak for hjælpen og forkæles med en grundig ukrudtslugning og efterfølgende lag kompost, hvis man ikke har gødet i foråret.

Forkælelsen giver planterne mulighed for at sætte en stor grøn top, der kan samle næring til rødderne, så der kan komme mange asparges til næste år.

Det er svært at luge mellem høje asparges, og så er jorddække en nem løsning. Asparges er en strandplante, så tang er det allerbedste jorddække, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren.

Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal muligvis gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top. Det er derfor en god idé at spænde nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så stænglerne ikke knækker på en dag med regn og stærke vindstød.

Fjern aspargesbillerne

Når aspargesene begynder at vokse op, er aspargesbillerne samtidig klar til at placere deres æg på planterne. Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for en, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til, at aspargesplanterne pludselig står som visne pinde helt uden blade.

Opdager man visne planter i aspargesbedet, så er det med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte og kan være svære at få øje på. Kig særligt efter på aspargesplanternes blomsterknopper og stængler, det er ofte her, æggene er lagt. Larverne er gråbrune og nemmere at få øje på.

Læs mere om aspargesbillen og dens larver i artiklen »Gulplettet aspargesbille« >

Dæk hullerne med grønkål og glaskål

Puslespillet med at få dækket hullerne efter høst i køkkenhavens bede er så småt begyndt.

Man kan nu så et hold grønkål til sen udplantning eksempelvis efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. De tidligt såede ærter blomstrer, og de første ærter er sat, og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har rækker med løgplanter, som er begyndt at danne løg, kan man imellem rækkerne så grønkål eller glaskål, som kan overtage bedet, når løgene høstes.

Så nye hold af salat

Der er forhåbentligt masser af salat i haverne og mere på vej. Men allerede først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står man uden salat.

Medmindre naturligvis, at man sørger for at så et ny hold nu og derefter sår lidt nye frø hver 2. uge gennem juli måned.

Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, kan man sikre sig, at der altid er salat i en høstegnet størrelse.

Læs mere om forskellige salaters udviklingstid i artiklen »Salatsorter og salattyper« >

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, koriander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er især frø af vårsalat og stedmoderblomst, men også overvintrede pak choi og mizuna er ved at have modne frø.

Frø af kålfamilien kan det være en god idé at tildække med eksempelvis fiberdug, da fugle ellers henter frøene.

Vårsalat har små blomster og deraf følger også små frø. De drysser derudover let af, så for at få frøene af vårsalat hiver man hele planten op og lægger den til tørre, inden frøene samles og pakkes væk. Frøene kan sås til overvintring i august måned.

Havrerodens og skorzonerrodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, når de er modne, og da skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Så de to-årige blomster

Juni er det et godt tidspunkt at så frø til alle de to-årige blomster som eksempelvis fingerbøl, forglemmigej, stedmoderblomst, hornviol, akeleje, gyldenlak, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

Frøene kan sås i potter og bakker eller sås direkte på et jordstykke. Her kan de spire og gro, indtil de i sensommeren kan blive plantet ud på det sted, hvor de skal blomstre.

Hvis frøene sås i et frilandsbed, bør de sås i overskyet vejr, og bedet skal holdes fugtigt via regn eller vanding, til frøene spirer.

Man kan også selv høste frø fra to-årige planter, man allerede har i haven, når de er ved at have modne frøstande.

Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre, men der kan være både stolthed og spænding ved at dyrke blomster af egne frø, og det er samtidig en natur- og klimavenlig måde at få haven fuld af blomster på.

Såning af overvintrende grøngødning

Hen mod Sankt Hans kan man begynde at så overvintrende grøngødning, og det er en god idé at så, når der kommer regn efterfulgt at flere dage med regnbyger. Det sikrer en god fremspiring.

Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år.

De er begge kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

De kan sås under majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med de samler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne. Kløver og sneglebælg skal dog ved 1–2 klipninger holdes nede sidst på sommeren under kål. I kålbede kan det afklippede lægges ind under kålplanterne som jorddække. På majsarealet kan de vokse frit, når majshøsten er ovre.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Drivhuset stortrives

I drivhuset vokser planterne på livet løs, og man bør på dette tidspunkt især holde et øje på agurkplanterne, da de måske skal styres via knibning.

Metoden er kort fortalt, at hvis agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden, så skal disse knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade.

Se en trin-for-trin vejledning i artiklen »Beskæring af agurker i drivhus« >

Gødningsforslag til drivhuset

En anden ting, man bør holde øje med i drivhuset, er, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalitet. Det er første tegn på, at de mangler gødning.

Hvis man dyrker i selve drivhusjorden, kan man lægge jorddække ud i form af afklippet græs, om muligt gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer.

En yderligere fordel er, at det nedsætter fordampningen og dermed det daglige vandingsbehov, som i en varm sommer kan løbe op i rigtig mange liter i et drivhus med bar jord.

Læs mere i artiklen »Jorddække i drivhuset« >

Dyrker man i plantesække, er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen.

Hvis man har valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man desuden nødt til at bruge en vandig form for gødning. Man kan købe en færdig drivhusgødning, der bare skal fortyndes efter forskrifterne på emballagen.

Der fås flere drivhusgødninger, som er produceret af organisk materiale som for eksempel lupiner og fisk (gødningen lugter ikke af fisk).

Hvis man bruger en købt gødning, skal man som udgangspunkt følge doseringsvejledningen på posen eller flasken.

Man kan også selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning som tørret, økologisk hønsegødning. Udtræk af frisk husdyrgødning bør man ikke bruge ved afgrøder, som snart skal høstes og spises.

Læs mere om udtræk og gødning til haven i artiklen »Ekstra kvælstof« >

Hold skadedyrene fra drivhuset

Fra den sidste del af juni kommer der flere skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser grønt og frodigt ud, og man nyder det ved at kigge nærmere på planterne, opdager man pludselig, at de er angrebet af det ene eller andet skadedyr.

En del af dem gør ikke mere skade, end at vi lader der være plads til dem og lever med dem, men de kan også forekomme i mængder eller arter, som vi bør gøre noget ved.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på chili, peberfrugt og aubergine.

Hvis man har været forudseende, er planterne sat i store potter, så de kan tages ud af drivhuset, og lusene spules af eller fjernes med hånden. Ellers må seancen foregår inde i drivhuset.

En af de andre skadevoldere er spindemider på agurkplanter. Miderne elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at sætte rovmider ud, som kan æde dem. Men de skal sættes ud, mens antallet af spindemider er ret lavt for at have en god effekt.

Læs mere om brug af biologisk bekæmpelse i artiklen »Brug af nyttedyr i drivhuset« >

Mellus er et andet almindeligt problem i drivhuset. De bryder sig ikke om lugten af nasturtium/tallerkensmækker, og sår man nogle i bunden af drivhuset, vil planterne afskrække en del af lusene.

Tallerkensmækkerplanterne vil som bonus danne et flot, grønt bunddække. Det vil både se pænt ud, holde på vandet i jorden og skabe gode gemmesteder for edderkopper og rovbiller, som kan hjælpe med at bekæmpe skadedyr i drivhuset.

Vind bøger til sommerferien

Sommerferien venter lige om hjørnet. I langtidsvejrudsigten ligner det dog ikke ligefrem, at der bliver tale om en solrig og strandlokkende sommerferiemåned.

Skulle det blive en lige så kold og våd juli som sidste år, så kan man heldigvis gardere sig med gode havebøger og bruge tiden i deres hyggelige og lærerige selskab.

Forlaget Koustrup er en af dem, der sender rigtig mange havebøger på markedet, og de har på venligste vis doneret fire bøger, som vi kan udlodde til fire heldige vindere i en konkurrence.

Bøgerne er:

Dyrk gratis mad af Huw Richards – En fantastisk bog, der handler om den bæredygtige vej til at dyrke masser af mad uden omkostninger. Bogen er spækket med tips og tricks til både dyrkning af frugt og grønt og muligheder for at spare penge. Vi får også Huws personlige erfaringer inkl. hans havedagbog over et helt år, hvor han dyrker mængder af mad i haven, der stort set ingenting koster.

Grønsagsbogen – Dyrk høst nyd af Huw Richards – Endnu en dejlig havebog af den populære havemand, der vil inspirere os til at dyrke mere effektivt og udvikle vores egne måder at gøre det på, så vi får mest muligt ud af haven. Med Huws bog kan man ikke lade være med at optimere den måde, vi dyrker på, så vi kan forebygge, fikse problemer og afprøve nye ideer uden, at det skal være besværligt.

Smuk køkkenhave – Inspiration til din haveplan af Louise Risør og Jacob Fischer – Køkkenhaver behøver ikke være kedelige og gemmes væk i havens fjerneste hjørne. De kan være meget smukke, og i bogen får vi inspiration fra en mængde vidt forskellige køkkenhaver, samt 10 konkrete forslag til indretning af en almindelig villahave, hvor køkkenhaven spiller en central rolle og både er til pryd og nytte.

Vild naturhaver af Jens Thejsen – I bogen bliver vi vejledt til at invitere den natur ind, som i forvejen er omkring ens have eller område. Bogen giver gode råd og idéer til forskellige habitathaver som for eksempel kysthaven, hedehaven, skovhaven, den fugtige have, skyggehaven og den lille habitathave. Der er mange forskellige havetyper som man kan lade sig inspirere af og bruge i hele eller dele af sin have.

For at deltage i konkurrencen skal du svare på spørgsmålet: Hvordan sørger du for, at blomsterne og grønsagerne i din have klarer sig godt, mens du holder sommerferie?

Send dit svar til havenyt@praktiskoekologi.dk.

Vinderne bliver trukket ved lodtrækning, og hver vinder får sin bog udtrukket i tilsvarende tilfældig orden. Så man kan desværre ikke ønske sig en bestemt bog.

Lodtrækningen sker på tirsdag den 25. juni, og vinderne får sendt bøgerne hjem til sig, så husk at skrive fuldt navn, adresse og telefonnummer i mailen.