Havenyt uge 23

Den første sommermåned bringer altid en smuk have. Prydløg, akeleje, knopurt, geranium, iris og staudesalvie blomstrer om kap med de første roser, og valmuer står sammen med pæoner med sprængfærdige knopper, der så småt er begyndt at springe ud som store blomsterhoveder.

I havens frugtafdeling er der ansat pærer, æbler, blommer og kirsebær, og blandt bærbuskene er det en fryd at se, hvordan ribs, solbær og stikkelsbær vokser dag for dag.

De første jordbær er høstet, og selvom de bliver sødere senere på sommeren, så er der en særlig nydelse ved de første bær fra haven.

Udplantning af vintergrøntsager

En gammel haveregel siger, at man skal være færdig med at plante til grundlovsdag. Det er ikke alle, der er klar til det. Men havereglen passer heldigvis også kun, når man understreger, at det gælder vintergrøntsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer.

Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

De gamle haveregler giver ofte god mening, men man skal også tage hensyn til den aktuelle vejrsituation. Holder man øje med den lokale vejrudsigt, kan man passe udplantningen ind i forhold til vejret.

Læs mere om udplantning i »Plantetid i køkkenhaven« >

Hængende kålplanter

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr.

Men bliver de ved med at være hængende, selvom man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod lige nu, og larverne er i fuld gang med at gnave af de angrebne kålrødder. På Planteinfos hjemmeside kan man se varslinger af kålfluens æglægningsperioder.

Se varsling for æglægning af kålfluer >

Har man en mistanke om, at der er noget galt, lirker man lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned. Er der larver, vil de ofte myldre frem. Kan man ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg den ned i et fad og undersøg roden.

Læs mere om kålfluen >

Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig. Det gør dem sværere at finde. Det giver en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhovederne. Grønkålsplanter kan også gå til.

Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så nyt hold kålplanter

Det er en god idé at så et hold grønkål til sen udplantning efter for eksempel ærter eller tidlige kartofler. Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et gammelt jordbærbed eller et løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes.

Så tre frø hvert sted, der senere udtyndes til én plante. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump. Det til trods for, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter. Potter er dog sværere at holde med vand i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Styr tomater og agurker i drivhuset

I drivhuset gror tomater og agurker, som var de betalt for det. Det er vigtigt at styre dem med knibning af sideskud, da de ellers bliver alt for omfangsrige planter til drivhuset. Det er også vigtigt med et godt luftskifte mellem planterne for at undgå sygdomme.

Tomater skal sætte frugt på de blomsterklaser, som dannes på hovedstammen. På høje tomattyper knibes alle sideskud derfor som hovedregel af. Busktomater skal ikke knibes.

Med agurker er det lige modsat – her skal alle blomster på selve hovedstænglen fjernes, og agurkerne skal dannes på sideskuddene. Får sideskuddene lov til at vokse uden knibning, bliver de adskillige meter lange. Derfor skal de knibes over to blade.

Man kan dog godt lade et par enkelte af de først ansatte blomster på stænglen udvikle sig, da det er her, man kan få de tidligste agurker. Men de skal høstes som miniagurker, da de ellers tager næringen fra dannelsen af agurker på sideskuddene.

Udtynd i rækkerne

Står planterne i køkkenhavens rækker for tæt, hæmmes de i udviklingen.

Særligt rodfrugter bliver aldrig rigtig til noget, hvis konkurrencen om pladsen er for hård. Derfor bør man holde øje med rækkerne og vurdere, om det er påkrævet med en udtynding.

Det er især galt i gulerodsrækkerne, hvor de små frø er umulige at så med den rigtige afstand og en udtynding derfor en nødvendighed.

Læs mere i artiklen »Plantafstand og rækkeafstand i grøntsager« >

Udtynding giver færre planter, der skal dele vandet i jorden. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor bør man altid vande rækkerne efter udtynding.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Hvis man mærker efter i jorden i kartoffelbedet med et par fingre, kan man føle de første nye kartofler. Hvis man da ikke var tidligt ude med lægning af kartofler under plastik i marts, for så er de første kartofler måske allerede havnet på spisebordet.

Hvis det er svært at mærke kartoflerne med fingrene i jorden, kan man forsigtigt lirke en kartoffelplante op i den ene side og se, om der er nogle kartofler under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere.

Er kartoflerne endnu for små til at høste, må man plante kartoffelplanten igen, og give den en kande vand til at komme sig på.

De små nyopgravede kartofler er en af køkkenhavens største delikatesser, og der er ingen grund til at lade dem vokse sig for store. De helt tidlige sorter er lavet til at blive spist med det samme, så man behøver ikke at spare på dem.

Vand kartoflerne

Man skal være særlig opmærksom på at huske vanding af de tilbageblivende kartoffelplanterne, hvis vi får tørt vejr her i juni.

Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.

Heldigvis er jorden netop nu godt fugtig de fleste steder, men sol og vind kan hurtigt udtørre.

Hvis kartoflerne begynder at hænge med bladene i solskin, er det et tegn på, at de mangler vand, og det er nødvendigt at vande. Vand altid grundigt i stedet for at sjatvande ad flere omgange.

Pas på jordbærbedet

Jordbærplanterne skal også vandes, hvis det bliver tørt. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre.

Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding. Skulle der komme en byge forbi, vil halmen også holde jordbærrene fri for jord.

Et fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr.

Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med bionet og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Jagten på dræbersnegle

Dræbersneglene er i fuld gang under de efterhånden store planteblade, potter, kompostbunker m.m. Derfor er det en god idé at afpatruljere de oplagte sneglesteder i haven.

Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

For at slippe af med dræbersneglene skal de bekæmpes af flest mulige haveejere. Det er den eneste måde, vi kan begrænse deres antal og æderi af vores planter.

Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan du læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt >

Flotte sommerblomster

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er vintergækker, erantis og krokus ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag.

Hvis sommerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til skyede dage med regn eller byger.

Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje at plante sommerblomsterne i potter, indtil de har et godt rodsystem og kan plantes ud i mere udplantningsvenligt gråvejr.

Man skal være opmærksom på, at planter, som er forkultiveret i ren spagnum har sværere ved at komme i gang med at sende rødder ud i den omgivende jord, end hvis plantejorden indeholder en andel almindelig jord.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Mere natur i sommerhushaverne

Sommeren nærmer sig og med den også den tid, der tilbringes i sommerhusene.

Mange sommerhuse har en have, der er nem, forstået som i, at den består af kortklippet græs. Men de mange plænefikserede sommerhushaver rummer et uudnyttet potentiale for at blive mere frodige, spændende og naturvenlige med smukke plantesammensætninger, der understøtter biodiversiteten.

Inspirationen til den slags haver kan man finde i bogen »Sommerhushaver – Den nye naturhave« af Linette Bekhøj.

Efter et indledende kapitel om sommerhushaver generelt set og introduktion til at øge deres naturindhold præsenteres 12 vidt forskellige sommerhushaver, der alle har det til fælles, at de er indrettet med respekt for den omgivende natur.

Haverne spænder vidt både med hensyn til beliggenhed, indhold og stil i haven. Der er den vilde have med engpræg, den romantiske fuld af blomster, den svenske skovtorp, den hvor permakultur er den røde tråd i havens indretning og otte andre vidt forskellige haver.

Der er gode råd om græs, løgplanter, tørketålende planter og mange andre haveemner, der er relevante for sommerhusejere, der ønsker mere liv i haven. Det hele er krydret med mange billeder, der giver overblik over haverne og tips til elementer, man kan tilføje i sin sommerhushave for at øge naturindholdet i den.

Bogen er udgivet på Muusmann forlag, hvor man også kan læse et uddrag af bogen >

Vind to bøger om Nyttehaven

Samme forlag udgav sidste år bogen »Nyttehaven«, som vi også omtalte her på Havenyt.dk.

Med havebøger er det så dejligt, at de ikke bliver uaktuelle, og derfor kan »Nyttehaven« lige så vel læses i dag som sidste år. Det kan to heldige læsere nu få mulighed for, da Muusmann Forlag har valgt at donere to eksemplarer af bogen til en konkurrence blandt Havenyt.dks læsere.

Konkurrencen kører i denne uge, og de to vindere udtrækkes ved lodtrækning på næste tirsdag, hvorefter de får hver sin bog om nyttehaven sendt hjem til sig.

For at deltage i lodtrækningen skal du svare på spørgsmålet »Hvad giver dig størst glæde ved at dyrke have?« og sende dit svar i en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk senest på tirsdag i uge 24.

Nåede du det heller ikke?

Indsamlingen til Havenyt.dk er slut for i år.

Der skal lyde en rigtig, rigtig stor tak til alle jer, der har givet et bidrag. Vi er meget taknemmelige. Jeres støtte er uvurderlig, uden den intet Havenyt.dk

Der er dog efterfølgende kommet et par mails med spørgsmål, om det er for sent at støtte.

Og nej, det er det selvfølgelig ikke. Man kan altid støtte, hvis man vil. Det er blot kun i maj, vi kører indsamlingen.

Så hvis du er en af dem, der gerne ville have støttet, men ikke nåede det i maj, så kan du stadig gøre det.

Og ja, det kan stadig nemt trækkes fra i skat.

Tak for det!

Støt Havenyt.dk med et gavebidrag her >