Havenyt uge 21

De blomstrende frugttræer er ved at takke af for i år, og scenen er nu overtaget af lysene på kastanjetræerne, de rosa blomster på dronningebuskene, tjørnens snehvide dække, og guldregnen og blåregnens kaskader af blomster.

I staudebedene blomstrer de sene tulipaner sammen med akelejer, allium og bjergknopurt, mens man i de mere skyggefulde dele af haven kan nyde de fine blomster, der duver blidt i vinden på stilkene af liljekonval og løjtnantshjerte.

Køkkenhavens bede er ved at få farve med sirlige grønne rækker af løg, kål, porrer, kartofler, hestebønner, salat og de første spæde gulerodsplanter, der spirede frem under fiberdug. Snart kommer der også majs, selleri, squash og græskar til.

Havenyt har brug for din hjælp

Der er nok at give sig til i de majskønne haver, men inden vi går til den del, vil vi gerne have lov at fortælle om vores årlige indsamling, der er hele fundamentet under Havenyt.dk og det ugentlige Ugens Havenyt.

Som noget nyt kører vi her i maj den årlige indsamling, der er med til at sikre driften af Havenyt.dk.

Baggrunden er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er derfor helt afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

I løbet af de første tre uger af maj, har vi modtaget mange gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk. Vi er meget taknemmelige og sender en kæmpe tak til hver enkelt, der har valgt at støtte os. Det er en stor hjælp. Men vi desværre er ikke så langt som de seneste år.

Hvis du er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du også vil bidrage.

For Havenyt.dk eksisterer kun i kraft af gavebidrag fra alle jer, der bruger Havenyt.dk og annoncerne fra haverelaterede forhandlere.

Når du bidrager, giver du til velgørenhed, og derfor kan du trække dit bidrag fra i skat. Det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Klik her og vær med til at støtte Havenyt.dk >

Haverne mangler vand

Selvom haverne står smukke og frodige her sidst i maj, så er jorden ved at være tør mange steder.

De røde markeringer, som er det højeste tørkevarsel på DMIs Tørkeindeks, er endnu i vente, men især det nordøstlige Jylland, Sjælland og Bornholm er begyndt at bevæge sig op mod de orange markeringer, der indikerer øget risiko for tørke.

Man kan finde indekset ved at vælge »Tørke« i dropdown menuen ved Danmarkskortet på siden, som der linkes til nedenfor.

Se DMIs tørkeindeks her >

Det er ærgerligt at have følt sig tvunget til at plante i tør jord, og mange har nervøst holdt øje med rækkerne med sået persille, gulerødder, ærter og rødbeder, som skal have nok vand for at give en god fremspiring.

Er ens jord ikke fugtig nok, betyder det også, at man er nødt til at vande nyplantede sommerblomster og grønsager. Det gælder også jordbær, løg og salat, der alle kun har rødder i de øverste 15–25 cm af jorden. Hvis jorden er tør i den dybde, skal den vandes hurtigst muligt.

Når det er sagt, så er der byger i vejrudsigten, nogle endda med torden. Men fordelingen kan være ujævn, så tjek den lokale vejrudsigt og hold øje med, hvor meget regn der kommer i haven, og om det er nødvendigt at supplere med vanding i løbet af ugen.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plastik og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, så de kan måske nå at give den første kartoffelhøst inden længe. Kartofler sat under plastikdække er også ved at være store flotte planter med synlige, små kartofler.

Derfor er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. Mærk efter med en finger i stedet for kun at se på jordoverfladen, som godt kan være fugtig efter en byge, selvom jorden er tør 5 cm nede.

Fyld haven med sommerblomster

Har man forkultiveret sommerblomster, er de snart så store i potter og bakkerne, at de er nødt til at blive plantet ud. Har man allerede gjort det, har det krævet ekstra vanding i den her tørre periode for at give dem en god start.

Sommerblomster sætter kulør på haven, og man kan enten svælge hæmningsløst i ét stort farveorgie, eller sammensætte gennemtænkte bede eller krukker med nøje afstemte farver. Blomster med grønne eller lime blomster er altid gode til at sætte ind blandt de mere farverige blomster.

Ærteris og ærtehegn

De tidligt såede ærter – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker. Inden de starter længdevæksten for alvor, er det en god idé at få sat ærteris eller de høje ærtehegn op.

Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god idé at så et nyt hold, hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Majs kan sås på friland

Majs kan forkultiveres inde eller i drivhuset nu, og det vil give en tidligere høst.

Hvis majs i haven angribes af fritfluer, som ødelægger de små blade, er man nødt til at forkultivere. Men ellers kan man så majs direkte på friland, og det vil ofte give de mest kraftige planter, men nogle ugers senere høst.

En kombination giver en lang høstperiode. Brug en tidlig sort ved direkte såning og til tidligste afgrøde.

Bønnerne kan sås

Jordtemperaturen er varm nok til at så bønnefrø. Det er en god idé at så bønner i flere hold med to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en længere sæson.

Læs mere i artiklen »Dyrkning af bønner« >

Hvis man vil have ekstra tidlige bønner, er man nødt til at forkultivere dem i en kasse eller i potter i drivhuset, eller lade dem spire indenfor ved god, jævn varme.

Stangbønner, herunder pralbønner, er det især en god idé at forkultivere, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland. Så tre frø i 8–10 cm potter – de kan skilles ad ved udplantning sidst i maj – eller så enkeltvis i flere små potter.

Lug omkring løgene

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste jordlag.

Snart er løgene også så store, at det bliver svært at luge, uden at man får knækket noget af den skøbelige løgtop. Derfor er det vigtigt at få luget i bund i løgrækkerne på det her tidspunkt.

Hold øje med stikkelbærslarver

Det er en god idé at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af buskene. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del af laverne, men det er en god idé at fjerne flest mulige larver hurtigst muligt. Man kan indsamle dem, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Tynd ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grøntsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok.

Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

Læs mere i artiklen »Planteafstand og rækkeafstand for grønsager« >

En del grøntsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, eksempelvis persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle sølle, små planter, der ikke har plads nok.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det desuden bedst at så i potter, så man ikke er så afhængig af et optimalt plantevejr med overskyet, vindstille og regn.

Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid. Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.

Alternativer til spagnum

Når man skal så i potter, eller hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags.

Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere tilsammen 110.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Man kan i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >

Vind ny bog om spiselige, flerårige planter

Kristine Cazalis Fenger kender nogle af Havenyt.dks læsere allerede fra Instagram, hvor hun driver sin egen populære side Frufengershave og Landsforeningen Praktisk Økologis side.

Har man fulgt med der, har man opdaget, at Kristine om nogen har grønne fingre og gavmildt deler ud af sine mange dyrkningstips. Nu kan man få dem samlet i hendes nye bog »I gang med spiselige bede – Skab dit eget paradis med flerårige planter«.

I forordet beskriver hun bogen som en håndbog, der kan hjælpe læseren med at dyrke spændende, smagfulde, spiselige, flerårige planter side om side med naturforbindelser, håb, handlekraft og gåpåmod. For det handler ikke kun om at dyrke planter i haven, men også os selv, det gode, meningsfulde liv og fremtiden.

Derfor er den første del af bogen også tankevækkende og inspirerende ord om, at haven er en del af noget større, at vi bør gøre oprør mod forældede normer om, hvad en have er, og hvordan den bør se ud. Måske er det på tide at slutte fred med sin have og lære at elske sin muldvarp, som et af kapitlerne handler om.

Den efterfølgende praktiske del af håndbogen handler om 70 spiselige, flerårige planter. De præsenteres gennem 13 forskellige bede med hvert sit tema som salatbedet, det spiselige blomsterbed, børnebedet og skyggebedet mv… Der er tegninger og fotos af hvert enkelt bed, beskrivelser af planterne og hvilke dele, der er de bedste at spise samt praktiske råd til bedets størrelse, placering m.m. Der er også kapitler om at høste og opbevare overfloden og planteformere til husbehov.

I beskrivelserne knytter Kristine også små naturtips om, hvilke af planterne forskellige dyrearter er særligt glade for. Det bliver yderligere konkretiseret i kapitlet om at invitere naturen ind i bedene, hvor netop det, at planterne er flerårige, gør, at forskellige dyrearter kan slå sig ned i mere end bare en enkelt havesæson.

Netop vinklen med at gøre havedyrkningen til en del af noget større, noget mere omsorgsfuldt og klimavenligt er det, der får bogen »I gang med spiselige bede – Skab dit eget paradis med flerårige planter« til at skille sig ud.

Gør det dig nysgerrig, kan du deltage i konkurrencen, hvor du kan vinde et eksemplar af bogen.

Svar på spørgsmålet: »Hvilke flerårige, spiselige planter dyrker du i din have og hvorfor?« og send svaret til havenyt@praktiskoekologi.dk, så deltager du i lodtrækningen om bogen.

Konkurrencen løber frem til tirsdag i næste uge, og vinderen får sendt bogen hjem til sig lige derefter.