Havenyt uge 20

Vejrudsigten for ugen ser smuk ud med tørvejr og solskin de fleste dage. Dejligt vejr til at gå i haven og nyde alle de farverige blomster, der kommer frem her midt i maj.

Sidst på ugen begynder der at komme nogle byger, men mon ikke de fleste haveejere på det tidspunkt også begynder at gå og sukke efter lidt væde fra oven til at vande de mange nye spirer og småplanter, der er på vej op?

På en dag med lidt regn er det også dejligt at stå i drivhuset og potte de planter om, som står i for små potter, indtil de kan plantes endeligt ud. Eller så næste hold salat og kål til udplantning efter de tidlige kartofler.

Godt gang i planterne

Her midt i maj går det stærkt i haven, og de blomstrende frugttræer afløser hinanden i en lind strøm.

Kirsebærtræerne, som lige har blomstret, er nu allerede begyndt at sætte bær. Paradisæbletræet laver snehvid blomsterregn med kronblade, og æbletræerne står hvide nu, hvor de fine blomster med de sartrosa bagsider har åbnet sig. På vindstille dage kan man både nyde synet og den liflige summen af flittige bier, der har travlt med at bestøve flest muligt af blomsterne.

Krydderurtebedet trækker også dyr til, hvor kørvelplanternes skærme af hvide blomster besøges af flittige insekter, og i kålbedet sværmer bierne omkring de gule kålblomster.

I køkkenhaven vokser det hele også næsten synligt dag for dag. De nye asparges smager dejligt her i maj, og det er om at høste dem, inden de bliver for lange. Rabarberne høstes der af hver dag, og nye salatblade bliver forsigtigt plukket. Der er spiseklar dild og radiser i drivhuset og måske de sidste spinatblade fra den overvintrede eller tidligt såede spinat.

Såning af grøntsager i maj

I maj kan man så alle ikke-varmekrævende grøntsager direkte på friland. Jorden er nu 13–14 grader varm, og det giver god og hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træede og går i stok. De må vente til en sensommerdyrkning med såning sidst i juli. Det samme gælder spinat og de orientalske grønsager, der også hurtigt går i stok ved såning nu.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god idé at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv. Så eventuelt også et nyt hold porrer til sen udplantning på ledig jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat og ærter kan der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum. I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til insekter eller buketter.

Plantning i drivhuset

Tomatplanterne vokser godt, og de blomstrer allerede fint og har måske små tomater, hvis de er sået allerede først i marts. Husk at knibe sideskuddene af på tomatplanterne. Lad eventuelt et sideskud vokse med op på cherrytomater, så der kommer to stammer, da det giver flere tomater. Busktomater skal ikke have fjernet sideskud.

Spansk peber og chili er lidt sartere end tomater. Vejrudsigten lover lune forårsnætter, men bor man et sted, hvor man ved, der plejer at komme kolde nætter også i den sidste del af maj, kan man plante sine chili- eller peberplanter i store potter, der kan flyttes ind for natten, hvis det bliver nødvendigt.

Man kan i også beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de sidste i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner skal man vurdere ud fra den lokale vejrudsigt, om man kan beholde i drivhuset hele døgnet. Hvor der er over 10 grader om natten, kan de godt blive i drivhuset beskyttet med to lag fiberdug.

Hold jordbærplanterne med vand

Jordbærplanterne er i fuld blomstring, og de første bær begynder så småt at vokse.

Det er vigtigt, at jordbærplanterne har nok vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord. Så kommer der ikke nok vand fra oven, må man ud med vandkanden for at få gode jordbær.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Det er tid for at plante de første kål- og salatplanter ud, hvis de er store nok. Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, hvis man ikke kan nå det nu.

Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen, som der kan komme en del af i løbet af ugen.

Vi er endnu kun midt i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag, og der er nogen tid til endnu.

Inden man planter

Når man skal plante nyt og ikke mindst udplantningsplanter, er det vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man om muligt får plantet op til et par dage, hvor det bliver overskyet vejr og uden for meget blæst.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne. Men plant aldrig ud i en periode med strålende sol, når det gælder planter, som har stået tæt i bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges ved plantningen.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Sørg også for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Medmindre jorden er nylig gennemvåd efter mindst 20–30 mm regn – hvad den ikke er lige nu – skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Der skal også altid vandes grundigt efter plantning.

Mange venter med at plante til efter et regnvejr, når jorden er blevet våd. Det er for så vidt fint, hvis man også efter plantningen har overskyet vejr. Men ofte dukker solen hurtigt op igen, og så når planterne ikke at få et par tiltrængte dage med minimal fordampning til at komme i gang med etablering af nye rødder. Derfor kan det være strategisk bedre at plante inden regnvejrsdage – selv om det kræver mere vanding.

Hvis man har plantet, og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande dem og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de kommer i gang.

En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast, et par lag fiberdug eller skyggenet hen over de udplantede planter. Det er vigtigt, at der er åbent i enderne eller siden, der vender væk fra solen, så der kommer luft til planterne.

Tips ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter, skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og hvor man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis man vælger at købe i supermarkeder, og køb dem så med det samme. De har det bedre hjemme i privaten end i et stativ på gaden.

Når man køber udplantningsplanter til kål, er det vigtigt at kigge på sorten, så man ved om det er en sommer- eller efterårssort. Der findes både sommerhvidkål, der kan høstes i sensommeren i august, og hvidkål som først er færdigudviklet om efteråret og kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret, skal man sikre sig, at man køber bakkerne med vinterporrer. Men det kan også være en god idé at plante sommerporrer, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til december.

Kartoffelukrudt skal fjernes

Hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle kartoffelplanter, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er kraftige planter og irriterende, hvis de kommer op midt i de såede rækker.

Det er vigtigt at få fjernet alt kartoffelukrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smittestoffer af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end det normale angreb i juli, og kartoflerne på årets nye kartoffelplanter vil blive angrebet og ikke nå at blive ret store.

Det er også vigtigt, at man hurtigt fjerner eventuelt kartoffelukrudt inde i drivhuset. Kartoffelskimmel kan nemlig også inficere og ødelægge alle tomatplanterne.

Opmærksom ukrudtslugning

Det er ikke kun de grønsager, vi dyrker i køkkenhaven, der vokser eksplosivt lige nu. Mængden af ukrudt, der spirer frem, er også ret stor. Naturen arbejder hårdt for at få dækket alt bar jord, så netop nu må man gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, så det ikke tager vand og næring fra kulturplanterne.

Men vær opmærksom og lug ikke kritikløst alt, der er grønt og spirende. Små planter af selvsåede morgenfruer, dild, persille m.m. er måske værd at bevare eller flytte til et andet sted i haven.

I staudebedet skal lugningen også være varsom. Visse ukrudtsplanter er nemme at identificere, men mange af de små spirende planter i bunden af bedet er selvsåede børn af stauderne, som det vil være synd at udrydde med hakkejernet.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange.

Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Læs mere om gulerodsfluen her >

Det er derfor en god idé at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet.

Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Det vilde staudebed

Mange vælger i maj at flytte rundt eller opdatere staudebedet med nye planter. Det kan også være, det skal omlægges helt, eller måske skal der laves et nyt staudebed.

Til den naturlige have kan de vilde stauder være en god inspirationskilde. Går man ture i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det for eksempel engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lungeurt, liljekonval og mange forskellige bregner. Man kan lave et fantastisk flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven, skal man være opmærksom på, hvor de vokser naturligt. Får man ikke givet dem lignende vækstforhold hjemme i haven, vil de ikke trives. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind i haven, som kan blive aggressive og et ukrudtsproblem senere hen.

Det er naturligvis også vigtigt, at man ikke tager planter med hjem, som er fredede eller vokser på fredede områder. Der hvor der er mange vilde stauder, er det også god skik kun at tage et par stiklinge eller frø med hjem til haven.

Få mere inspiration til den naturlige have her >

Bliv klogere på planter i ny bog

»Planternes forunderlige liv« er skrevet af Dr. Stuart Farrimore. Bogen har undertitlen »Videnskabens svar på havedyrkernes spørgsmål«, og den er en bog bestående af korte kapitler, der hver giver svaret på mange af de spørgsmål, som haveejere går og stiller sig selv.

Spørgsmålene er f.eks. »Kan planter holde temperaturen nede?«, »Skal jeg kun dyrke hjemmehørende planter?«, »Hvordan fungerer planteceller?«, »Hvorfor bærer mit frugttræ kun frugt hvert andet år?« og 105 andre spørgsmål.

Hvert spørgsmål besvares i et letforståeligt sprog med illustrative tegninger, så selv dem, der er nye i det med havedyrkning, kan forstå de komplekse processer, der foregår i planterne. Sidst i bogen er der korte forklaringer på forskellige havefagord og en aflivning af nogle af de stædige havemyter, der her bliver set på i et videnskabeligt lys.

Det er en bog, der handler om havedyrkning set fra planternes synsvinkel, og den er både underholdende at læse og blive klog af. Modsat mange andre havebøger beskæftiger den sig ikke kun med, »hvordan« man gør tingene, men svarer også på »hvorfor«, så man kan få en bedre forståelse for sine planters liv og give dem de bedst mulige betingelser.

Vi har brug for din støtte

Vi er stadig i gang med den den årlige indsamling, der er med til at sikre driften af Havenyt.dk. Indsamlingen kører to uger endnu, og vi er meget glade og taknemmelige for alle jer gavmilde læsere, som gerne vil være med til at støtte Havenyt.dk.

Baggrunden for indsamlingen er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er helt afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

I løbet af den sidste uge har vi modtaget endnu en flot række gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk, og vi er meget taknemmelige for alle de bidrag, vi har modtaget – en kæmpestor tak til alle jer!

Men vi er stadig ikke helt ved målet. Vi håber derfor, at der er flere af jer læsere, der har lyst til at støtte Havenyt.dk med et bidrag – som for øvrigt kan trækkes fra i skat.

Hvis du også er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du vil bidrage. Kun beløb på mindst 200 kr. tæller med i §8A-sammenhængen, men vi er taknemmelige for ethvert beløb.

Du kan som nævnt trække dit bidrag fra i skat, og det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Hvis du vil støtte med et gavebidrag, kan du gøre det her >