Havenyt uge 18

Endelig kom der solskin og lunt forårsvejr. Det har lokket mange i haven, hvor man mellem alt havearbejdet kan løfte blikket og nyde, hvordan planterne eksploderer i vækst, og dyrene vrimler frem efter en lang vinter og en våd og kølig start på foråret.

Træer og buske er sprunget ud eller godt på vej, og især kirsebærtræerne imponerer her først på måneden sammen med de mindre prangende, men også kønne blomstrende pære- og blommetræer.

I bede og krukker blomstrer de sene påske- og pinseliljer samt et utal af farverige tulipaner. Forårsløgblomsterne bliver dog i højere grad afløst af blomstrende stauder som vårkærmindesøster, akelejer og de første storkenæb.

Hungry gap i maj

Selvforsyning er blevet moderne, men ikke med samme alvor som tidligere, hvor man skulle leve af det, man dyrkede. Dengang var det engelske udtryk »The Hungry Gap« om foråret alvor, hvor det var småt med både friske og gamle grøntsager fra haven.

Aspargsene er på vej op, men de er stadig ret små. Rabarber er der til gengæld mange af nu, og krydderurter som mynte, persille og purløg skyder frem i god fart.

Af gamle afgrøder er der måske stadig porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerødder.

Man skal i sin iver for at få frisk grønt fra haven ikke falde for de meget flotte blade på pastinak, de bør ikke spises. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod kan toppen på persillerod bruges i stedet for persille, hvis man ikke har nok i persillerækken.

Man kan også stadig høste skorzonerrod og havrerod, som ikke mister spisekvalitet, selvom de sætter ny top.

Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven i den kommende måned. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Nye grønsager på vej

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første asparges fra egne rækker, og de er helt særligt saftspændte og friske i forhold til de udenlandske i supermarkedet.

Varme og væde skal der til, før aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra allerede nu, mens den forårssåede endnu er på et tidligt stadie i mange haver.

Nye kartofler må de fleste vente en rum tid på endnu. Mange steder er de først kommet sent i jorden på grund af den våde jord. Nogle har lagt kartofler i spande i drivhuset og beskyttet dem på frostnætter. De er noget længere fremme på nuværende tidspunkt.

Kartoflerne vokser lidt hurtigere under fiberdug, som også beskytter mod let nattefrost, hvis der kommer mere af det i maj.

Der er også kommet gang i væksten af det tidligt såede eller plantede, som har overlevet april måneds rekordstore nedbørsmængder og kolde nætter. Hvor det er gået til, kan man nu så om.

Så nyt i køkkenhaven

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden er lidt lunere end nu.

Jorden skal være minimum 14 grader, før bønner spirer bare nogenlunde godt. Lige nu er jordtemperaturen omkring 11 grader.

Følg jordtemperaturen og få en prognose på kommuneplan >

Jordtemperaturen skal helst være over 10 grader for at så ærter, og man kan eventuelt så under dække af fiberdug, hvis man bor et sted, hvor der er køligt om natten. Det skal alligevel over i mange haver for at undgå, at duerne henter frøene.

Se spiretemperaturen for forskellige frø >

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så kan de sås nu.

Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra eventuelle skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt.

Porrer kan også sås direkte, men de fleste vælger at plante småplanter ud i sidste halvdel af maj eller starten af juni.

Så rodfrugterne i de næste 2 uger

Det er en god ide at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger.

Sommergulerødder kan man også så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Løs jord til rodfrugterne

Når man skal så rodfrugter, skal jorden være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtigt at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig.

Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord. Så aldrig i en mudret jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen.

Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Afslut såningen med at sørge for, at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen.

Forkultivering og såning på friland af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at få store flotte majskolber, skal frøene sås indenfor omkring 1. maj. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de får masser af lys.

De kan også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost, og majsplanterne plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet tredje blad.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Majsene kan også sås på friland i begyndelsen af maj i en varm periode. De kræver en spiretemperatur på mindst 12 grader, hvilket vi burde nå meget snart.

Har man lavet én såning af én sort majs, vil alle kolber blive høstmodne i den samme uge.

Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man enten så i flere omgange med samme sort, eller så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Georgineknoldene kan snart komme i jorden

Det er svært at forestille sig, at de små, indskrumpede georgineknolde, der er købt i poser eller har overvintret i kældre og skure, kan blive til store livskraftige og farvestrålende blomster. Men det kan de!

Georgineknoldene kan komme i jorden først i maj. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden, og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, hvis den skulle vende tilbage i løbet af maj, kan man godt sætte dem nu.

Saftspændte georgineknolde kan for øvrigt spises på samme måde som kartofler. Smagen er ikke helt samme høje kvalitet, men de er afgjort spiselige og sjove at servere ved middagsbordet.

Læs mere i artiklen »Georginer – spiselige og vilde« >

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Starten af maj er et godt tidspunkt at indlede jagten på dræbersneglene, da der ikke er så mange store planter i haven og dermed steder, hvor de kan gemme sig.

Det er en god idé at have en bøtte med låg eller pose med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller aflive dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med samtlige snegle i haven.

Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor for eksempel fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Læs mere i artiklen »Er det mon en dræbersnegl?« >

De frodige mælkebøtter

Modsat meget af det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan man blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtter. Især hvis det er en græsmark og ikke ens egen græsplæne, som er farvet gul af blomsterne.

Hvis det generer at have mælkebøtter i den grønne plæne, er den eneste miljøvenlige måde at fjerne dem på ved at stikke dem. Et mælkebøttejern er det mest effektive redskab. Det koster under en halvtredser og holder et helt liv. En almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges.

Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har blomster eller knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø.

Man kan også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil også blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70 °C ved at varmkompostere.

Læs mere: Må mælkebøtter komme i komposten?

Fin fagbilledbog om en sjælden sommerfugl

I den dejlige verden af have- og naturbøger er der en gang imellem en bog, som skiller sig lidt ud. Det er »Linea – Den sortplettede blåfugl« af Susanne Kierkegaard et eksempel på.

Her er der tale om en faglig billedbog om den sjældne sommerfugl, den sortplettede blåfugl. Bogen er fint illustreret med flotte akvareller malet af billedkunstneren Mette Skov Mærsk.

I bogen følger vi hele sommerfuglens livscyklus, fra den kravler ud af puppen sidst på foråret, møder en mage og lægger æg. Et af æggene bliver til en larve, der med forskellige tricks »snyder« en særlig myreart til at bære sig ned i myreboet. Her æder larven myrenes æg og larver, inden den forpupper sig og derefter forvandles til en ny voksen sommerfugl.

Det er en interessant historie om en særlig sommerfugleart, og selvom bogen er en billedfagbog målrettet børn i indskolingen, er der også mange voksne, som vil kunne finde fornøjelse i at læse og blive klogere på en af de sjældne sommerfugle, vi har her i landet.

Indsamling til Havenyt

Vi plejer at lave en årlig indsamling til Havenyt om efteråret. Det er en gammel tradition, der har været af stor betydning for at holde Havenyt.dk i live siden 2002.

Det gælder både med de bidrag, I læsere så gavmildt har givet os, og den mulighed som vi får for at søge tips- og lottomidler til at drifte Havenyt.dk, hvis vi kan skaffe 100 bidrag á mindst 200 kr.

Men som en af jer læsere gjorde os opmærksom på, så kan man godt rykke lidt ved traditioner, hvis det giver mening. Og det gør det at rykke indsamlingen fra oktober/november til maj. Her er det havesæson, og der mange flere, der læser og bruger Havenyt.dk.

Så fra i år kører indsamlingen i maj måned. Og det betyder, at den starter i morgen.

Har du lyst til at støtte Havenyt.dk, så kan du give et bidrag via linket her >

Vores mål er at få nok – det vil sige 100 bidrag á mindst 200 kr. – til at kunne søge om tips- og lottomidler til driften af Havenyt.dk, men ethvert bidrag er velkomment, og vi er taknemmelige for dem alle, store som små.

Og så kan dit bidrag trækkes fra i skat. Det hele sker samtidig med, at du giver dit bidrag.

Støt Havenyt.dk med et bidrag her >