Havenyt uge 17

Aprilvejret er vitterligt lunefuldt. Om eftermiddagen kan man sidde i dejligt solskin og få lyst til at gøre en masse ting i haven. Men næste morgen må man tage handsker på, når man gennem det rimfrostdækkede græs bærer tomatplanterne ned i drivhuset på dagsophold – eller beslutter at det er lidt for koldt endnu.

Der skal hele tiden tænkes og overvejes for og imod, hvornår man skal gå i gang med at så, sætte og plante, og den konstante afvejning giver udfordringer for alle, der dyrker have.

Det hjælper, at foråret har vist sig i udsprungne hække, buske og træer. Ikke alle står grønklædte endnu, men en del har rullet bladene ud, og blandt blomsterne kan man finde tidlige tulipaner, vibeæg, skilla, kærmindeurt, lungeurt og andre farvestrålende blomster, som er med til at lyse haven op.

Anlæg en ny køkkenhave

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange, det gælder bare om at finde dem.

Mangler du et sted at dyrke køkkenhave, så efterlys det på Del Jorden >

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem end man kan købe.

Man kan få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Lige nu står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en.

Find mere viden i kategorien »Anlæg og inspiration til køkkenhaven« >

En kølig køkkenhave

I den allerede etablerede køkkenhave er det småt med afgrøder. Men der er alligevel lidt at finde derude.

Hvis man har vinterkål og porrer, er det ved at være sidste udkald til at få høstet dem. Foråret har sat gang i planterne med hensyn til at sætte gang i blomstringen. Der er kålskud, og snart kommer blomsterstænglen op gennem alle porrerne.

Man kan også plukke purløg, overvintret persille samt vårsalat, og har man en tidlig rabarbersort, kan man trække til den første gang rabarberkompot. Har man givet den overvintrende spinat et dække af fiberdug, er der også nye spinatblade.

Mens man venter på, at der kommer gang i stikløg og kartofler sat under plastik, kan man glæde sig over rækkerne med store hvidløg, at jordbærrene endelig skyder nye blade, og at der er lidt spinat og andre tidligt såede frø-forsøg på vej op under fiberdugen.

Jordtemperaturen er afgørende

Jordtemperaturen er afgørende for, hvad man kan gå i gang med i haven, hvis man vil være sikker på, at det ender godt, og noget man i år er nødt til at tage højde for. Frøene spirer ikke, før jorden er varm nok.

Man kan jo godt vælge bare at så og plante og se, hvad der sker. Med andre ord tage en risiko. Mange ting kan man jo så om senere, hvis de ikke kommer. Her er det en fordel at have høstet eget frø, så det er gratis at eksperimentere.

Jordtemperaturen kan man måle med et jordtermometer. Det er selvfølgelig mest nøjagtigt at måle jordens temperatur i ens egen have, men ellers er det en god rettesnor at tjekke jordtemperaturen på kommuneniveau på Landbrugsinfo.dk, hvor der også er en prognose for de kommende dage.

Den viser, at jordtemperaturen de fleste steder er omkring 6–7 grader, og at den falder lidt mere, inden den sidst på ugen begynder at stige igen.

Jorden skal holdes fugtig

Når jorden bliver varm nok til at så i, skal man huske at tjekke, om den er blevet tør i overfladen. Trods april månedes store mængder regn, kan jorden godt blive tør efter nogle dage med tørvejr og forårssol i det øverste lag.

Husk at vande godt ved plantning og såning, da små nye planter jo kun har rødder i overfladen. Skal man sætte stikløg, kan det anbefales at vande i forbindelse med sætningen, da de så vil komme hurtigere i gang.

Husk også at holde de såede rækker fugtige, hvis regnen ikke gør arbejdet for en. Det er vigtigt for de få ting, nogle har sået på friland som spinat, dild, persille, majroer og radiser.

Beskyt kartoffelplanter mod frost

Hvis man har kartofler, der er på vej op, eller forkultiverede der er plantet ud, så skal der passes på nattefrosten. Kartofler tåler ikke frost, eller rettere de tåler ikke, at solens stråler rammer frosne planter. Derfor bør man beskytte kartofler mod frost ved at overdække med lystæt materiale og ikke fjerne det før senere på dagen, når planterne er tøet op igen.

Planterne må ikke røre ved overdækningen. Det undgås ved at sætte buer hen over bedet, som overdækningen lægges over. To lag fiberdug eller et stykke farvet plastik kan holde let nattefrost ude og forhindre sollyset i at skinne på planterne, hvis de skulle være nået at fryse. Det gør de heldigvis ikke altid på den her årstid, når de er dækket forsvarligt til.

Kartofler og valsk bønne

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. En af de laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner.

Så lidt sommergulerødder nu

Det er dejligt at have tidlige sommergulerødder, og jordtemperaturen nærmer sig i næste uge igen de 8 grader, hvor gulerødder kan spire. Man kan så et par rækker og dække med fiberdug.

Så eventuelt i samme bed også lidt dild, spinat, radiser, majroer, salat. Med andre ord lidt af alt det, som kan spire ved lave temperaturer, og som man længes efter.

Det er en god idé at vente med at så resten af rodfrugterne til jordtemperaturen bliver lidt højere, da de er længe om at spire ved lave temperaturer og derfor let tørrer ud under spiringen.

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og man kan sætte tomater og chili derud om dagen. Husk dog at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Det drejer sig ikke kun om at undgå, at de sarte planter står i drivhuset, når der loves nattefrost. Hvis de udsættes for temperaturer under 8 grader går de mere eller mindre i vækststandsning. Tomatplanter bliver ligefrem blålige på stængler og blade, hvis de står for koldt. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen. Det kan godt give problemer, for plads i vindueskarmen er der altid alt for lidt af på den her tid af foråret, hvor pottestørrelsen øges for hver omplantning.

Solen i drivhuset kan være skarp for små planter, som kommer inde fra vindueskarmen, og deres blade kan blive solskoldede. Det viser sig som hvidlige pletter. Det undgås let ved at lægge et lag fiberdug over planterne de første dage, eventuelt kun midt på dagen. Det er en god idé at have automatisk udluftning af drivhuset, hvis man er væk store dele af dagen.

Det kan være fristende at vente lidt længere med at omplante, når pladsen er trang. Men det kan ikke tilrådes, da det sætter planternes tilvækst i stå.

Har man overskud af planter, kan man dele med naboer og venner. Er der ikke umiddelbart aftagere til planterne, kan man sætte et opslag op på hjemmesiden »Del Jorden«. Der er sikkert nogen i lokalområdet, som med glæde vil komme forbi efter et antal planter. Og så lærer man samtidig en ny med haveinteresse at kende.

Del eller søg efter overskud af planter på »Del jorden« >

Et helt andet problem i drivhuset er store planter, eksempelvis salat, som er forkultiveret inde i vindueskarmen, og som nu skulle have været plantet ud på friland. Her kan en løsning være at at plante ud under buer med fiberdug over mod nattefrosten.

Køb ikke tomatplanter for tidligt

De første tomatplanter er dukket op i salgsstativerne i butikkerne. Men kun hvis man har et opvarmet drivhus, bør man købe og plante dem nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten før engang midt i maj – og der kommer mange andre planter til salg til den tid.

Overvej altid om planter til salg kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man ikke købe.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som trods navnet smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad som salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel, som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland.

Slå udenom forårsløgblomsterne

Græsset vokser nu, og mange synes, det er dejligt at have en grøn, frodig og nyslået græsplæne. Men kan skal ikke gå for hårdt til værks, hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret.

Vil man nyde synet af blomsterne igen til næste år, skal man slå udenom om de afblomstrede planter, når man kører plæneklipperen hen over græsplænen. Det er nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor.

Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modne frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Ny græsplæne kan ikke sås endnu

På det her tidspunkt plejer man at begynde anlægge ny plæne. Det bliver i år ikke før starten af maj måned. Jorden er for stadig lidt for kold til at satse stort med at så en hel plæne til med græsfrø. De spirer først ved 8 grader og da kun langsomt, så fuglene kan nå at æde mange af frøene, inden de spirer.

Rullegræs kan man ikke købe, før græsset er kommet i god vækst. Spørg hos leverandøren, om de kan levere nu eller aftal levering senere. Jordarbejdet forud for at anlægge en ny plæne skal udføres omhyggeligt og tager tid. Hvis jorden er til at bearbejde kan man dog med fordel gøre klar til såning eller anlæg af ny græsplæne.

Find forhandlere af græsfrø og andre produkter til græsplænen i Forhandlerguiden >

Tid til at plante stauder

Manglende opgaver i køkkenhaven og på græsplænen giver til gengæld god tid til at luge blomsterbede og gå i gang med at plante nye stauder.

I år er der ikke nødvendigvis ret meget synligt bladværk på de stauder, man køber, og det er jo godt nok, da de så har lettere ved at komme i gang.

Det er sjovere at købe store flotte planter og sætte ned. De fås også, men er så enten importerede eller er blevet drevet lidt inden salg. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner ens egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Find spændende stauder hos forhandlerne i vores forhandlerguide >

Sommerblomstrende løg og knolde

Trods kølige nætter nærmer vi os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage de fleste steder i Danmark. Derfor er det en god idé at finde ud af, om der skal købes nyt af de løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade.

Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, sortøje og chokoladeblomst. Chokoladeblomst køber de fleste som plante sidst i maj, men det er en knoldplante. Disse løg og knolde kan sættes i bede og krukker i de kommende uger.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Man kan eventuelt lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis man lægger dem i krukker eller potter, kan man tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.

Deltage i Klimahandledagen

På torsdag er det Danmarks nationale Klimahandledag. Målet er enkelt: »Den dag går vi sammen om at gøre vores hverdag mere klimavenlig, en handling ad gangen. Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel«.

Læs mere og se arrangementer på Klimahandledagen>

Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, støtter op om den nationale klimadag, hvor vi for eksempel foreslår, at man kan gå flere sammen om at lave et kvashegn.

Når man er i gang med at forårsrydde op i haven, er det nemlig ofte en generel bekymring, hvad man kan gøre med overskuddet af døde plantedele. Særligt hvis man nåede at fælde og beskære træer og buske, men ikke at få skaffet sig af med de overskydne grene og kviste.

Genbrugspladsen er det første valg for mange, men det behøver det ikke at være. Faktisk kan der være mange fordele ved at beholde det hele på matriklen og bruge det til at bygge et klima- og naturvenligt kvashegn, hvor man fremover kan lægge grene og kvas efterhånden, som man beskærer. Hegnet synker over år sammen og giver plads til nye grene oveni hegnet.

Læs mere i den nye og meget grundige artikel »Kvashegn« >

Stor konkurrence om ny bog om køkkenhaven

Mange læsere her på Havenyt.dk kender allerede til Yen Frydensberg Egebak, som er en populær haveinspirator på de sociale medier og også har holdt oplæg på Landsforeningen Praktisk Økologis årlige festival.

Nu har Yen samlet sin store viden om køkkenhavedyrkning i en gedigen havebog med titlen »Dyrk grøntsager året rundt«, som blev udgivet på forlaget Gyldendal her i foråret.

Bogen lægger lige præcis op til, at man kan dyrke grøntsager hele året. Efter indledende beskrivelser af dyrkningsteknikker og -metoder samt vejledninger til grundlæggende haveemner som kompost, skadedyr, vanding mv. er resten af bogen en almanak, man hver måned kan slå op i.

Almanakken er opdelt efter de fire årstider med underkapitler om hver måneds gøremål og høstmuligheder i helårskøkkenhaven. Dertil kommer kapitler med forskellige årstidsaktuelle emner, hvor det her i april eksempelvis handler om, hvordan man etablerer et aspargesbed.

Bogen er på 342 sider, og den er flot illustreret med masser af billeder, der både viser planternes udvikling hen over året i Yens have, og de metoder hun bruger til at dyrke dem. Det er en bog med rigtig meget viden og masser af tips, der både kan bruges af den, der står overfor sin første køkkenhave, og den der har dyrket i årevis.

Forlaget Gyldendal har venligt stillet ikke 1, ikke 2 men hele 5 eksemplarer af »Dyrk grøntsager året rundt« på højkant til en konkurrence blandt Havenyt.dks læsere.

For at deltage i konkurrencen skal du blot dele dit bedste dyrkningstip til din køkkenhave. Er det æggeskaller mod snegle, jorddække af luget ukrudt, en særlig ingrediens i hjemmelavet gødning eller noget specielt, du gør med frøene, inden du sår? Dit tip kan være lige, hvad du synes virker rigtig godt.

Husk også at skrive din adresse og telefonnummer, så vi kan sende bogen hjem til dig, hvis du bliver en af de heldige vindere.

Så send dit – eller dine – bedste dyrkningstip til køkkenhaven til havenyt@praktiskoekologi.dk og få at vide i næste uge, om du blev en af de heldige vindere.