Havenyt uge 13

Påskens fridage står for døren, og dermed er der tid til at komme i haven for mange. Der er udsigt til blandet vejr, så der er mulighed for at gå udenfor og tage fat eller tilbringe tid indenfor med at forkultivere og planlægge sommerens have.

Trods nogle fine dage har marts ikke være overdrevet lun, så vi er ikke rigtig nået at blive fristet til at gå i gang med noget, som normalt skal vente til april og en nogenlunde varm jord.

Nattefrosten har haft sat advarselslamper op i dele af landet, og temperaturen kan om natten stadig komme ned omkring frysepunktet i de kommende uger udvalgte steder. Hvis vi har holdt os på dydens smalle sti, har vi kun ryddet op efter vinteren og måske klargjort jord til at så og sætte kartofler i.

Måske er der nogen, som har satset og allerede har puttet lidt kartofler i jorden. Den er dejlig lun under plastikken på en solrig eftermiddag, så det er snart ved at være tiden til de allertidligste kartofler. Man kan i en forvarmet jord også forsøge sig med at så lidt persille, gulerødder, radiser, spinat og andet af det, som kan spire i ret kold jord, hvis det kribler i fingrene for at få nogle frø i jorden.

Man kan også hygge sig i drivhuset med at gøre såkasser og potter klar til at forkultivere udplantningsplanter i. Eller man kan så frilandstomater, selleri, krydderurter og sommerblomster til forkultivering inde i vindueskarmen.

Økologisk dyrkning af haven

Men inden vi går i gang derude for alvor, skal vi måske lige overveje, hvordan vi vil dyrke haven i år. Der er heldigvis ikke mange, som sprøjter de afgrøder, som skal på bordet, og det er rigtigt godt. Sprøjtegifte ender i naturen og ikke mindst i vores grundvand – og det skal både vi og de kommende generationer gerne kunne fortsætte med at drikke.

Vil du gerne blive klogere på, hvordan du kan dyrke din have uden brug af sprøjtegift og efter økologiske principper, der tager hensyn til både planter, mennesker og naturen, så kan du blive medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi.

Lige nu har vi et påsketilbud, hvor du som årsmedlem af foreningen kan købe en række udvalgte tidligere årgange af det populære medlemsblad til kun 100 kr. pr årgang. Der er seks medlemsblade på et år, og i dem kan du blive inspireret og klogere på artikler om, hvad du kan gøre i haven til glæde for dyrelivet, om selvforsyning for almindelige, hverdagstravle mennesker, om vilde haver og meget mere.

Læs mere om påsketilbuddet >

Som medlem får du i løbet af det kommende år også seks nye numre af medlemsbladet, særlige medlemsrabatter bl.a. på årets bedste grønne festival, og du kan blive en del af vores lokale netværk, som alle står og tripper for at komme ud og lave spændende plante- eller haveaktiviteter i hyggelige fællesskaber.

Ja tak til at blive medlem >

Vind og vejr bestemmer, hvad vi kan gå i gang med

Selvom der kom regn forbi, så er jorden begyndt at tørre ud efter en våd vinter. Det er også nødvendigt for, at man kan bearbejde den til fint smuldrende jord.

Her sidst i marts kan det stadig være en risikabel affære at så frø og sætte kartofler på friland. Men har man opvarmet et bed med plastoverdækning, og jorden her kan holdes på minimum 8 grader i gennemsnitstemperatur over et døgn, kan man gå i gang med at sætte lidt kartofler.

Det er dog lige på grænsen, og da nattemperaturen ifølge DMI falder lidt, kan det blive svært at holde temperaturen høj nok. Men vil man have meget tidlige kartofler, så er det snart, man skal satse og sætte det første hold. På en dag med sol kan jordtemperaturen i et plastoverdækket bed godt komme op på 15–18 graders varme.

Kribler det for at få frø i jorden ude i haven, kan man godt lave en første lille såning af de tidlige grønsager, som spirer ved lave temperaturer, som eksempelvis spinat, salat, dild, persille, majroer, radiser og gulerødder.

Man skal ikke satse og bruge alle frøene, men en lille første såning kan man godt vove, vel vidende at det kan nå at blive køligt vejr i løbet af april.

Man kan med fordel forvarme jorden, hvor der skal sås, ved at dække den med klar plast nogle dage før såning. På meget solskinsrige dage bliver jordtemperaturen dog hurtig for høj under klar plast efter såningen. Det sikreste er derfor ved såning at skifte plasten ud med fiberdug, gerne i to lag om natten.

Jorden skal være bekvem

Når man rydder bede for gamle planterester, er det en god ide at efterlade et ganske tyndt lag jorddække, som kan beskytte jorden mod slagregn, indtil den skal løsnes, kultiveres og rives inden såning m.m. engang i april eller maj.

Havejord er meget forskellig, og det er ikke nok, at den er varm nok til at så og plante i. Det er mindst lige så vigtigt, at den er bekvem, det vil sige, at den falder fint for kultivator og andre haveredskaber. Gør den ikke det, ødelægger man jordstrukturen, og det kan tage år at genskabe den gode jordstruktur. Desuden vokser planterne ikke så godt i en knoldet jord som i en fintsmuldrende jord.

Hvis man overvejer at sætte fræseren i jorden, skal man vise mådehold med antallet af gange, jorden køres over. Man skal ikke køre, til jorden er som mel. Jo finere den bliver, jo mere falder den sammen, når regnen kommer.

Har man sået i en meget findelt jord, pakker jorden let så meget, at der bliver iltmangel, og det kan betyde, at frøene ikke spirer. Det er den gentagne maskinelle påvirkning, der slår krummestrukturen i stykker. Bruger man kultivator og rive, så har ingen energi til at gå så voldsomt til værks.

Kør kompost ud og gød efter behov

Er jorden bekvem, er det en god idé at gøre bedene klar til at sætte løg og kartofler. Har man kompost, kan man køre den ud og mulde den ned i overfladen nu. Der er antagelig kun et par uger til, at der skal sættes løg og kartofler for alvor.

Alle løg i vækst i køkkenhaven har god brug for plantenæringsstoffer her i det tidlige forår, hvor de skal danne ny grøn top. Det gælder både purløg, hvidløg, overvintrende zittauerløg og forårsløg.

Når man er i gang, så giv også rabarberbede, persillerækker og efterårshindbær en gang kompost. Det er alle planter med stor nyvækst. Har man overvintrende kål, skal de også gødes nu.

Brug ventetiden til at rydde op

Mens man venter på, at jorden bliver så varm, at man kan komme i gang med at så i større grad, kan man bruge tiden på at luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roserne eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når foråret for alvor kommer i løbet af april, og græsset begynder at vokse.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre.

Klematis ser visne ud, men det er kun de sentblomstrende, der skal beskæres her i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede sat blomsterknopper på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man samtidig de kommende blomster.

Læs også: Plantning og pleje af klematis >

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er ved at starte, og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes, indtil knopperne brydes, så i nogle haver kan det nås lidt endnu, mens det er for sent i lune haver. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Lug forsigtigt i blomsterbedene

Det kan være svært at holde riven fra blomsterbedets lidt vinterrodede udseende. Men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk her sidst i marts. Stauderne er på vej med spæde skud, som kan knække eller blive ødelagt af haveredskaberne.

Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget, som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, skal man bruge fingrene og være særlig forsigtig omkring de spæde spirer og nye skud.

Stauderne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet for tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag, men pas på de små nye spirer på vej op.

På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis, til planterne er mere robuste. Især hvis man har solsorte, som er ivrige med at undersøge, hvad der er af spiselige smådyr i barkflisen og skraber for at undersøge det.

En anden grund til at holde riven og lugekloen i ro lidt endnu er alle de selvsåede planter, som spirer frem lige nu. Noget af det, man tror, er spirende græs, er måske nye fremspirende planter af havens forårsløgblomster.

Har man gamle juleroser, så kan jorden rundt om juleroserne også være fuld af fremspirende nye planter. Prikler man dem ud senere, kan man få virkelig mange nye planter.

Lug aspargesbedet

Der er et bed, som skal luges, så snart det er muligt, og det er aspargesbedet. Der er kun en god måneds tid, til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund bør man håndluge.

Hvis man vælger at bruge hakken, så skal man nærmest blot skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste aspargesskud, der ligger under jordoverfladen.

Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man nu tilføre grov kompost som jorddække, eller man kan gøre det, efter man er stoppet med at stikke asparges i juni.

Prikle, omplante og så mere

Indendøre kan man glæde sig over alt det, der spirer og gror i vindueskarmen. Påsken er oplagt til at prikle, plante om eller så endnu flere blomster, grønsager og krydderurter.

Hvis man har forkultiveret allerede i februar, er det sikkert en del, som skal prikles enkeltvis i potter. Det kan godt give trængsel i vindueskarmene, for med kølige nattetemperaturer her i foråret kan småplanterne endnu ikke flyttes permanent ud i drivhuset.

Tidligt såede tomater, chili, peberfrugter m.m., er ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for mere plads, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Læs også: Udplantningsplanter skal plantes om i tide

Gør klar til forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man gøre såkasser og potter klar til forkultivering, så der kan sås, så snart der er udsigt til lunere temperaturer. Det er altid fornuftigt at tjekke vejrudsigten, inden man går i gang med at så.

Ved forkultivering i drivhuset vil man normalt ikke prikle de fremspirede planter, men plante dem direkte ud på deres blivende sted i maj. Det er derfor vigtigt, at planterne har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og dække med et lag af mere næringsfattig såjord til at så i.

De klargjorte såkasser og potter dækkes med klar plast, så jorden kan blive lun og klar til såning om forhåbentligt ikke alt for længe.

Få hjælp til forkultiveringen

I Landsforeningen Praktisk Økologis web-app Dyrk.nu kan man få hjælp til at overskue, hvad man skal så hvornår, og tips til såning og dyrkning.

Få dit så-overblik her >

Forkultivering i vindueskarmen

Det, som det haster mest med at få sået, er sommerporre, løg, spidskål og sommerhvidkål. Er der plads i vindueskarmen, kan de eventuelt sås indenfor nu og prikles ud i såkasser eller potter i drivhuset, når de har fået det første hold blade, og det er blevet lidt varmere.

Der er ingen grund til at forkultivere flere planter, end man skal bruge. Udnyt pladsen i såkassen eller potten og sæt hvert frø, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også udplantningsplanter med en god rodklump.

Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode planter, mens porrer og løg kan stå lidt tættere. Ærteblomster kan forkultiveres i potter til direkte udplantning med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Læs også: Såtips til forkultivering >

Forkultivering af basilikum og havemerian

Man kan også begynde at forkultivere krydderurter inde i vindueskarmen. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, bør den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om 1–2 uger.

Forkultivering af selleri og bladselleri kan nås endnu

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter.

Man kan dog lige nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud, før jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, hvilket først er ved udgangen af maj.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lyspåvirkning for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden. Pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft som eksempelvis en plastikpose på et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme.

Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da køligere forhold ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Vind en klassiker af en havebog

I mange år har det kun været muligt at opspore bogen »Et år med min have« af Karel Capek i antikvariater. Udvalget har derfor været begrænset og kun for de få heldige. Men nu har Gyldendal genudgivet den snart 100 år gamle bog, og den er stadig lige så underholdende og aktuel, som da den blev skrevet i 1929.

Den lille bog er ikke en opslagsbog fuld af gode råd om, hvordan man gør dette og hint i haven. Vel er der inspiration til havedyrkning at hente, men den fortæller overvejende om, hvordan det er at være en helt almindelig havedyrker med de mange glæder og genvordigheder, der medfører. Og Karel Capek gør det mesterligt. Sproget er levende og charmerende, og selv dem, der aldrig dyrker have, vil ikke kunne undgå at grine undervejs eller i det mindste trække på smilebåndet flere gange.

Skulle man blive drevet indenfor i løbet af påsken på grund af de byger, der også varsles i vejrudsigten, så kunne en sådan påtvunget pause blive gjort særlig god, hvis man er en af de heldige ejere af »Et år med min have«.

Er man endnu ikke en af de heldige bogejere, så er der mulighed for at blive det, da Gyldendal har valgt at donere to eksemplarer af bogen til en konkurrence blandt Havenyt.dks læsere.

For at deltage skal du sende en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk, hvor du svarer på spørgsmålet: Hvad synes du, er det allerbedste ved at dyrke og have en have?

Send dit svar inden tirsdag den 2. april, så deltager du i konkurrencen om en af de to bøger. Vinder du, får du bogen sendt hjem til dig i næste uge.