Havenyt uge 11

Trods et lavthængende skydække, der giver en grå himmel, er der umiskendelige tegn på, at foråret er landet i haverne.

Fuglene synger lystigt, og nye forårsblomster myldrer op ad jorden og folder på få dage deres blomster ud. Under staudernes visne dække spirer små, grønne blade frem, hostaernes tykke spir presser sig frem mod lyset, og de tidlige af havens buske er begyndt at springe ud med nye blade.

I løbet af ugen, kan man være heldig at opleve tocifrede temperaturer, der forøger forårsstemningen. Men det er ikke slut med det kølige vejr, og sidst på ugen vender nattefrosten tilbage i dele af landet. Heldigvis er det også muligt at gøre klar til havesæsonen indendøre. Kartofler skal forspires, og så er der ikke mindst forkultiveringen af planterne til haven.

Peter Norris forkultivering

Hvis man er i tvivl om, hvordan man griber det med forkultivering an, eller bare søger inspiration til dette års forkultivering, så er der en god idé at skæve til Peter Norris.

Peter Norris er en mester i forkultivering. Hver eneste af årets måneder har han gang i at så nye frø og forkultivere, så han kan strække den selvforsynende sæson med grønt fra haven over så lang tid som mulig.

Hvad han gør, og hvornår han gør det, fortæller han om i artiklen »Den lille havekalender for selvforsynere«.

Se »Peter Norris lille havekalender for selvforsynere« >

Ifølge Peter er der mange gode grunde til at forkultivere, og han forkultiverer stort set alle sine grønsager – med undtagelse af rodfrugterne, der ofte udvikler sig til otte-armede blæksprutter ved omplantning.

Den væsentligste fordel er ifølge Peter, at man ved at forkultivere frem for at så direkte får foræret 2–3 måneders længere dyrkningssæson ganske gratis og hermed et noget større udbytte af det køkkenhaveareal, man har til rådighed. Man kan komme tidligt i gang indendørs, mens jorden i haven stadig er våd og kold efter vinteren, og det giver mulighed for at nå at dyrke flere afgrøder på samme areal.

Har man om efteråret forkultiverede småplanter parat til at overtage, når den første afgrøde er ryddet, kan disse bedre nå at udvikle sig til høst i efteråret, inden de kortere dage med mindre lys og faldende temperaturer sætter en stopper for væksten.

Få flere andre gode grunde til at forkultivere i »Forkultivering til friland« >

Forkultivering i vindueskarmen

Tomatfrø plejer at være hurtige til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun et begrænset antal dage fra såning, til kimplanterne er på vej op. Man varmes helt ved tanken om, at den lille plante vil komme til at levere mange kilo solvarme tomater.

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud. Det kan være en god idé at spraye vand i kimplantestadiet i stedet for at vande.

Hver uge bør man overveje, om der er ny arter, der skal sås. Her midt i marts bør man have sået de sidste drivhustomater. Tomater til friland kan dog vente 1–2 uger, hvis man ikke har et drivhus til at placere dem i, når de bliver for store til vindueskarmen.

Knoldselleri, bladselleri og et tidligt hold knoldfennikel kan også sås omkring nu. Det er også en god idé at kigge alle frøbreve med sommerblomster igennem, og se efter om der er nogen, som skal forkultiveres i marts.

Læs mere i »Forkultivering i vindueskarm« >

Planlæg forkultiveringen

Synet af små grønne spirer af tomater, chili, peber, bladselleri, løg mv. giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Her er det godt at huske sig selv på, at der er lang tid til, at der kan plantes ud. Så inden man sår alt for meget, er det en god idé at vurdere, hvor mange planter der er plads til i vindueskarmene.

Har man et drivhus, kan man godt så frø til de planter, som kan flyttes ud i drivhuset fra starten af april, hvor tomat og chili begynder at kræve mere plads i vindueskarmene.

Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste de første salat- og kålhoveder ude i haven.

Forkultivering kræver lys og varme

Vi er nu midt i marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslys, hvis de placeres i et lyst vindue. De nyspirede planter skal stå lyst, men ikke i et brændende varmt vindue, som et stort sydvendt vindue kan udvikle sig til på en solrig forårsdag. Her kan små kimplanter hurtigt bukke under af for meget varme.

Kimplanter har det ofte bedst i sydøst- eller sydvestvendte vinduer. Selv et mere nordvendt vindue kan være et rigtig godt sted til kimplanter, hvis det er et stort, meget lyst vindue. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende.

Hvis man ikke har et egnet lyst vindue og gerne vil forspire, så er der ingen vej uden om tilskudslys her i marts. Man skal ud og investere i specielt plantelys. Planter skal ikke have lys døgnet rundt. En nat med mørke i 8 timer er passende til de fleste planter.

Lyset er en vækstbegrænsende faktor i marts, men ikke den eneste, der skal også tages hensyn til temperaturen. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men der er naturligvis en nedre grænse.

Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18 grader under opvæksten. Salat og kålplanter har det bedst ved 10–15 grader.

Hvis det er muligt, er det en god idé at lukke mest muligt ned for radiatoren under det vindue, hvor de små planter står i marts måned, da de ellers ofte får for meget varme i forhold til lyset.

Frø kan spire uens

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange spirer dukke op af jorden. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere langsomme til at spire, selvom det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de.

Læs mere i »Test om dine frø er spiredygtige« >

Hvis frøene er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på et par dage, mens tilsvarende frø med mindre spireenergi først dukker op efter 7–14 dage. Derfor oplever man ofte, at friske hjemmehøstede frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Flere kartofler til forspiring

Det er for tidligt at lægge kartofler, men vil man gerne dyrke meget tidlige kartofler, er det bedst at forspire dem indenfor i potter. Om nogle uger kan de plantes ud under tunnel med fiberdug over. Eller man kan vente tålmodigt på, at jorden ude under plastikken bliver 8 grader varm som døgngennemsnit og så sætte direkte under klar plastik.

De tidlige kartofler, der er lagt til forspiring, skulle gerne begynde at have pæne spirer. Pludselig kommer foråret og varmen, og så kan jorden blive varm nok til lægning i løbet af 1–2 uger. Især hvis man har lagt klar plastik over bedet ude i køkkenhaven.

De middeltidlige og sene sorter af kartofler skal købes og lægges til spiring nu. De tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er i den sidste halvdel af april.

Læg læggekartoflerne lyst ved en temperatur på 15–18° C og gerne i et enkelt lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægningen.

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne, og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.

Sidste chance for flere fuglekasser

Fuglene går snart i gang med at yngle, så det er ved at være sidste chance for at sætte nye fuglekasser op.

Efterse også de nuværende fuglekasser. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang.

Læs mere i »Giv fuglene en kasse, der dur« >

Få seks haveblade for kun 100 kr.

Hvis man fryser om hænderne efter at have hængt fuglekasser op, så er det helt legalt at gå indenfor igen. Særligt, hvis der ligger en bunke lækre tidsskrifter fra Praktisk Økologi og venter.

Tidsskriftet Praktisk Økologi er et medlemsblad fra Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk.

Seks gange om året kommer der et nyt medlemsblad spækket med faglige og inspirerende historier til økologisk dyrkning og levevis.

Læs mere om medlemsbladet her >>

Vi trænger til at få ryddet op på lageret, og da vejrudsigten endnu ikke lokker med det allerbedste forårsvejr, så benytter vi chancen og tilbyder medlemmer af Praktisk Økologi, at de kan købe gamle årgange for kun 100 kr. pr årgang.

Det vil sige seks inspirerende blade for kun 100 kr.

Køb de billige årgange her >

Er du ikke medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, så er det jo en oplagt chance for at blive det og få lidt ekstra læsning med i købet.

Udover medlemsbladet er der selvfølgelig også mange andre fordele som lokale netværk, rabat på årets bedste, grønne festival mv.

Bliv medlem af Praktisk økologi >

Plantning af barrodede hækplanter haster

Vinteren har i perioder været frostfri, hvor det har været muligt både at plante nye hækplanter og skære gamle hække tilbage. Har man ikke nået det, må man tage stilling til, om man skal forsøge at nå det i denne uge eller vente til senere.

Løvfældende hække planter man normalt som barrodede i efterår/vinter. Ved plantning lige omkring løvfald får man rodvækst allerede fra efteråret, og det er det optimale.

Ved forårsplantning har hækken en periode frem til løvspring til at få etableret et godt rodnet, inden planterne skal bruge meget vand, og derfor er plantning i februar og starten af marts lidt dårligere, men acceptabelt.

Jo nærmere, man kommer løvspring, jo dårligere muligheder har hækken for at komme godt i gang, og man skal påregne at passe hækken med vand hele sommeren.

Den kan ikke være alene hjemme i 3 uger i en varm og tør sommerferie. Det er sidste chance nu at plante ny løvfældende hæk, og helt optimalt er det ikke.

Roser, klematis og blomstrende buske

Roserne skyder allerede, men man bør ikke beskære endnu. Først senere på måneden bør man beskære dem, medmindre der pludselig er udsigt til vintervejr, så skal man vente lidt længere. Og kun de mere hårdføre sorter. Resten skal vente til i april.

Det samme gælder hortensia og sommerfuglebusk, der også står med friske, grønne blade. De kan vente med at blive beskåret til næste måned.

Klematis ser visne ud. Men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man de kommende blomster.

Derimod er det fint at plante barrodede roser i marts. De kommer bedre i vækst end de roser, som man kan købe i potter senere på foråret. Barrodede roser er meget kraftigere end potteroser.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Ny bog om skærehaven

Men der er jo mange andre blomster i haven end roser og klematis. En stor del af dem, kan man dyrke i en skærehave, hvor man kan hente blomster til buketter i en lang periode af året.

Hvordan man gør, kan man lære i den nye bog fra Gyldendal »Skærehave med Plante-Liv – Dyrk dine egne blomster til buketter« af Liv Nørgaard Meinert, som nogen måske kender som Plante-Liv fra Instagram.

Liv tager i bogen udgangspunkt i mottoet »Alle har plads til en skærehave«. Det beviser hun i sin egen parcelhushave, hvor hun på 100 m² dyrker rigtig mange blomster hvert år. Mindre kan også gøre det, og i bogen får man forslag til bedplaner, hvor man ud fra Livs planteprincipper selv kan komponere et bed i størrelser ned til et enkelt pallerammehøjbed. Der er også eksempler på færdigdesignede bede som »Begynderbed i rosa« eller »Et bed med buketfyld«.

I bogen føres man også ved hånden gennem processen fra frø til buket. Det hele naturligvis giftfrit. Plan, placering og anlæggelse af skærehaven samt pasningen med gødning, vanding, lugning, opbinding mv. gennemgås. Forkultivering, såning på friland og høst af egne frø er også emner i bogen.

Bogen fokuserer også på de buketter, man kan lave af sine egne blomster, herunder blomstrings- og høsttidspunkt og gode tips til at sammensætte og binde buketterne. I den sidste del af bogen får man gode råd til buketegnede sommerblomster til skærehaven i en række planteportrætter og blive inspireret til også at finde buketmateriale i haven stauder og buske.