Havenyt uge 1

Det nye år startede mildt, men det varede ikke længe. Snestorm i de nordlige dele af landet, blæst og masser af regn til resten og senere på ugen sne eller slud og to-cifrede frostgrader om natten nogle steder.

Men også det varer ikke ved, og vi ved af erfaring, at det snart bliver muligt at komme ud i haverne igen og nyde alle de ting, som der er nyde selv på denne tid af året.

Ingen kender vinteren

Der er altid lidt lotteri over vintergøremålene og -forberedelserne i haven. Ingen kender de kommende måneder, men det vil være usandsynligt, at der ikke kommer en eller flere perioder med rigtigt vintervejr. Men vi har på den anden side oplevet adskillige grønne vintre uden ret meget længerevarende sne eller flerdages døgnfrost inden for de seneste år.

Den erfarne haveejer har antagelig gjort, som hun/han plejer. Taget de frostfølsomme planter ind, dækket de sarte planter, lagt gulerødderne mv. i sand eller dækket dem effektivt på friland, høstet hovedkålene osv. Men om det er den bedste løsning i år, kan kun vejret i de kommende måneder vise.

Når vinteren i lange perioder overvejende er mild, giver det i øvrigt et endnu tydeligere billede af, at Danmark har forskellige klimazoner. På de udsatte steder i landet har der været grundig nattefrost en hel del gange, mens der i de mildeste områder, især ude ved kysterne, har været mere begrænset og kortvarig frost, som ikke har gjort så meget skade.

Man må gøre sig sine egne iagttagelser af, hvordan havens planter reagerer og gemme informationerne i sin erfaringsbank og notesbog.

Nyvækst i køkkenhaven

I køkkenhaven har den seneste tids plusgrader givet nyvækst i mange af de overvintrende grønsager. Bladbeden står ikke kun med farverige stængler, men der er også nye blade på vej, og de hårdføre salatplanter, som efterhånden ser noget afdankede ud, er måske begyndt at sætte små nye blade. Vil man ikke have, at de eventuelt går til i det køligere vejr med slud og sne, kan man forsøge sig med et dække med fiberdug.

Persille, salvie og timian står også frodig og fin. I lune egne er persillen i vækst, og her kan man finde lækre nye blade.

Selvom man ikke har fået dækket rodfrugterne særligt meget, kan man også stadig hente lækre sprøde gulerødder, selleri og persillerod. Der er også friske jordskokker og pastinak. Pastinak får den bedste smag efter en gang frost.

Rodfrugterne er nemme at få op ad jorden, så længe den ikke er frossen. Det kan være en god idé at have halm eller en sæk visne blade klar til at dække med, hvis der kommer frost, der går i jorden.

Hold det høstede køligt

Det høstede vinterforråd indedøre eller i kule har det fint. Kommer der igen lunt vintervejr senere hen i januar og februar, kan det være en god idé at lette lidt på dækket over kulen, så rodfrugterne ikke får det for varmt.

Det gælder om at sørge for, at vinterforrådet står køligt, da høje temperaturer forkorter holdbarheden af blandt andet æbler og kål. Lune temperaturer kan også få kartoflerne til at spire og gulerødder til at vokse, hvis de ligger i sand.

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål, purpurkål, palmekål og rosenkål i køkkenhaven, så er det næsten det flotteste syn her midt på vinteren, når solen skinner og får planterne til at se ekstra indbydende ud.

Men det bedste er, at man kan gå ud i eftermiddagens skumring og hente et par grønkålsblade til salaten eller en hel favnfuld til grønlangkål eller suppe. Eller en skålfuld friske rosenkål. Har man grønkål og rosenkål med lilla blade, så giver det ekstra farvevariation til salatskålen.

Det tager ikke lang tid at skylle og koge grønkålsbladene og hakke dem med en kniv. En ekstra gevinst er muligheden for at spise friskkogt grønkål i en lidt grovere udgave end den købte frosne, som ofte er meget finthakket.

Hvis nattefrosten hidtil ikke har været for hård, eller man har haft dækket kålbedet, kan man måske også finde frisk savoykål eller spidskål. Disse kåltyper klarer nogen frost i modsætning til rødkål og hvidkål, som derimod kan opbevares i månedsvis og stadig bevare en god kvalitet.

Knopper på vej

Juleroserne og især Helleborus orientalis har sendt knopperne op i lyset, og de vokser dag for dag. Har man mange, kan man overveje at grave en plante op og tage ind til drivning i et køligt rum.

Leder man videre, kan man finde vintergækker på vej, og det samme gælder narcisserne. Bare synet af de små grønne spidser kan få haveglæden til at boble. Selv i rabarberbedet kan man se de røde knopper bryde igennem jordskorpen. Også her kan man overveje at sætte drivning i gang, hvis man har mange rabarberblokke.

Fjern frugtmumierne

Hvis der sidste år var æbler, pærer eller blommer, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede og fik hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia.

Hvis ikke man da fjernede alle de rådne frugter, sidder der nu nogle indskrumpede frugter på træet. Nogle er måske stadig rødlige og 4–5 centimeter i diameter, mens andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er fornuftigt at fjerne alle dem, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Ved at fjerne dem nu, kan man begrænse smitten, så der bliver færre rådne æbler, pærer og blommer næste år.

Læs mere i artiklen »Gul monilia« >

Genbrug julens løgblomster

Måske har man allerede haft en del løgblomster i blomst hen over julen. Det kan være hyacinter, juletulipaner, tarzetter og amaryllis. Hvis de nu er afblomstrede og kun står tilbage med bladene, skal man træffe valget mellem at smide dem i skraldespanden eller forsøge at genbruge dem. Mange af dem kan genbruges ude i haven, og for amaryllis vedkommende kan man dyrke løgene frem til ny blomstring.

Læs mere i artiklen »Blomsterløg efter drivning« >

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre Kongers aften den 6. januar, så er juletræet tæt på at være klar til at vinterdække med. Måske har det allerede forladt den lune stue.

Som regel er det først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrenene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Men det er praktisk at være på forkant, og nu hvor juletræet har udtjent sin rolle, bruge dens grene til at lægge over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan let stikkes ned i jorden nu, hvor den ikke er frossen, så de kan arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.

Læs mere i artiklen »Beskyt sarte planter med grangrene« >

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Eller måske kan man nå at redde sig nogle af naboernes juletræer.

Man kan dog også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end de grønne grangrene.

Pluk grene ind til drivning

Stuerne kan føles tomme, når juletræet forlader huset, og alle de hyggelige ting fra jul og nytår pakkes væk. En mulighed er i stedet at fylde stuens vaser med afskårne grene, som snart springer ud. Især forsythiagrene er hurtige at drive til store buketter med varmt gule blomster.

Forsythia, vinterjasmin, troldnød og kejserbusk kan alle drives i blomst inde i varmen. I milde områder af landet står vinterjasmin og kejserbusk i blomst ude i haven allerede nu.

Når man tager grene ind til drivning er det vigtigt, at knopperne ikke har det alt for tørt, mens de udvikles. Sæt eventuelt en stor plastpose over, og placer grenene, så solen ikke kan skinne på posen under drivningen. Man kan også med mellemrum forsigtigt overbruse grenene med vand.

Knopperne udvikles bedst, hvis man starter drivningen i et ikke alt for varmt rum og først tager dem ind i stuen, når knopperne viser farve og er på vej til at springe ud.

Læs mere i artiklen »Drivning af blomstrende grene« >