Havenyt uge 6, 2023

Det har været mildt vintervejr i et godt stykke tid, som nok har lokket forårsfølelserne frem hos flere. Når solen har skinnet, har man kunne lyne jakken helt op og nyde synet af alle forårsblomsterne, der er så godt på vej.

Solen kommer også frem i denne uge, men der kommer også nattefrost, så er man tidligt ude i haven, skal man måske igen lyne jakken op og finde hue og handsker frem. Ikke at der er så meget at gøre der på denne tid af året, men rydde op kan man jo altid, og gøre klar til forårets travlhed, der trods alt ikke er så langt væk.

Foretrækker man at holde sig inde, kan man også gøre klar til forkultiveringen, vaske potter og skabe overblik over gamle frø og behovet for nye.

Eller måske har man allerede sået de første frø. Hos entusiasterne er de første små kimplanter af chili allerede tittet frem, men så tidlig såning kræver plantelys for at få gode kraftige planter. For dem, der godt kan vente, til der er tilstrækkeligt dagslys, spirer og gror det til gengæld frodigt i drømme om foråret ude i haven.

Vintergrønt fra køkkenhaven

Jorden er ved at være kold og kommer nattefrosten forbi ens have, kan den fryse til i det øverste lag, hvor der ikke er et beskyttende vinterdække. Det kan være koldt for fingrene, men hvad gør det, når man kan grave flotte orange gulerødder og persillerødder op gennem vinterdækket og konstatere, at de ikke er det mindste frosne, men fyldt med brun klæbrig jord. Og knasende sprøde.

Pastinakker og jordskokker har det også fint, men her er nattefrost heller ikke en trussel. De kan tåle frost, men kan kun graves op, når jorden er optøet, hvis ikke de er vinterdækkede. Grønkål og vinterhårdføre rosenkål klarer også uden problemer det mest almindelige februarvejr.

Grønne rosetter af vårsalat

Der er friske grønne blade til salatskålen, hvis man har vårsalat i haven. De er mange og fine her først i februar på grund af det milde vintervejr, der har været hidtil i år. Kuldegrader vil sætte dem lidt i stå, men de er rimelig hårdføre og kommer ofte igen, så snart det bliver lunere.

Har man først ladet vårsalat smide frø i haven, spirer de helt af sig selv frem de mest underlige steder. Det er selvfølgelig nemmere at have et par regulære rækker at høste af, men det sparer både tid og plads, når de helt af sig selv etablerer sig under eksempelvis bærbuskene.

Det er dejligt at have egen vårsalat. Den er nem, kan hentes i den mest friske kvalitet i haven, og man får meget mere for meget mindre, end hvis man skulle købe vårsalat pakket i små plastbakker i supermarkedet.

Frisk persille midt på vinteren

Persillen har også vokset lidt gennem vinteren. Der er skudt nye blade frem, og har man mange rækker eller krukker med persille, har man kunne plukke en hel håndfuld af de små nye blade.

Kruspersillen er mere hårdfør end den bredbladede persille. Bladene ødelægges de fleste vintre af frost, men den skyder som regel igen. I år er det så mildt, at der stadig er lidt blade at plukke af.

Spinatbede og spinat

Spinaten har haft det godt i denne vinter. Hvor der kommer lidt kulde, må man vente og se, om der stadig er håb om en god spinathøst i det tidlige forår.

Mens spinaten kan være en usikker overvintrer, så er spinatbeden mere pålidelig. Den sætter nye blade om vinteren, så snart der er en smule lunhed at spore. Her midt om vinteren er dens små friske grønne blade mere end velkomne til at blande i salaten.

Driv grønne toppe

En anden mulighed for at få friskt grønt til salatskålen er at drive løgtoppe frem i vindueskarmen.

Ude i haven er purløg allerede på vej, så man kan se, hvor planterne står. Her kan man grave en lille pottefuld op til drivning. Der kommer hurtigt masser af purløgtoppe frem, når først de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af de opbevarede løg i kasserne er her i den sene vinter begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen.

Dyrk ingefær

Hvis man har endnu mere lyst til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man prøve at plante ingefær. Lige nu er tidspunktet til at putte et stykke ingefær med synlige vækstknopper i en potte med jord. Inden den kommer i groning, er der kommet dagslys nok. Ingefær vokser i bunden af tropiske skove og har derfor ikke et stort lysbehov.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke. Det kræver dog, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten.

Ingefær er som nævnt en tropisk skovplante, som vokser i bunden af regnskoven og derfor ikke tåler ret meget direkte sollys. Til gengæld kræver den masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Der er god vækst i den, og på to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere.

I en god varm sommer kan den plantes ud i haven, men først når det er blevet sommervarmt. Ellers kan den dyrkes i store potter i drivhuset. Men husk, at den ikke tåler alt for megen direkte sol.

Læs mere i artiklen »Dyrk dine egne ingefær« >

Så de første sommerblomster i februar

Nogle blomsterarter har så lang en spire- eller udviklingstid, at de med fordel kan sås her i februar for at få fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena.

Verbena bonariensis, som også kaldes Kæmpejernurt på dansk, kan være vanskelig at få til at spire. Frøene sås ved stuetemperatur, men efter nogle dage placeres de køligt i 2–4 uger for at bryde frøenes spiredvale. Det kan eksempelvis være udenfor eller i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Kæmpejernurt« >

Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, der har brug for samme behandling. For disse arters vedkommende er det også vigtigt at få sået i tide.

Så selv stauder

Stauder er der i alle haver. Nogle af dem er fulgt med haven, andre er arvestykker eller købt i planteskoler. Men man kan også selv så stauder. Nogle er nemme at formere fra frø, andre skal man gøre sig lidt mere umage med.

Mange stauder er kuldekimere, og også her kan man så småt begynde at tænke på at så. Når man sår selv, får man mange planter af samme sort, og det giver mulighed for billigt at kunne plante tæt, når man anlægger nye bede.

Til gengæld skal der planlægges, for det tager gerne et års tid, inden planterne er så store som dem, man køber i planteskolerne. Skal man kun bruge få planter af hver art, er det næsten lige så praktisk at købe planterne i maj på en planteskole eller nettet.

Grunden til selv at så stauder kan også være ønsket om at få en særlig sort, som ikke kan købes som plante i handlen. Såning giver også ofte et overskud af staudeplanter, som altid er en velkommen gave – særligt hvis det er en ny sort eller anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller at man bytter planter senere.

I Havenyt.dks Forhandlerguide kan man blive inspireret til steder, hvor man kan finde spændende frø – både til køkkenhaven og prydhaven.

Bliv inspireret til spændende frø i Forhandlerguiden >

På udkig efter vintergrønne stauder

Når man ser på sin have her i februar, så kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Der findes heldigvis en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Det kan være en god idé at slentre forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver. I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid, og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i ens egen have.

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læforhold på stedet.

Det er også altid en god idé at skaffe sig informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives.