Dagene er korte her på årets mørkeste tid. Men man glemmer det næsten i alle juleforberedelserne. Man haster af sted for at nå at købe gaver, familiens juletræ og pyntegrønt.
Der er dog nogle penge at spare, hvis man kan hente eget pyntegrønt eller kender en haveejer, som har store velvoksne stedsegrønne, der alligevel skal skæres lidt tilbage.
Grene fra de brune bøgehække er måske ikke det mest oplagte valg til at pynte op til jul med, men de visne blade lyser op mod de mørkegrønne stedsegrønne grene. Foto: Heidi Kirk Nissen
Lige nu er der ikke udsigt til hvid jul, så man kan ikke forlade sig på, at sneen sørger for en flot julehave, som vi lige har oplevet det. Det må man selv sørge for det.
Den åbne vinterhave er helt anderledes end sommerens grønne frodighed, men netop dens manglende blade giver mulighed for at nyde fine detaljer som rosernes røde hyben, konturerne af de stedsegrønne og deres kogler og bær. Glæder som man også kan tage med indenfor og bruge til at friske en måske lidt trist juledekoration eller adventskrans op med.
Men det er ikke kun de stedsegrønne, der er flotte lige nu. Hvis man har plantet de rigtige arter, er der buske, som blomstrer.
Jo mildere et sted man bor, jo større chance er der for at have blomstrende buske i december. De tre klassikere er vinterjasmin med de gule små blomster på lange, tynde grene, oktoberkirsebær og kejserbusken med de sart lyserøde blomster. De er alle tre hårdføre.
I milde egne af landet kan man desuden se frodige buske med store gule blomsterstande, det er en Mahoniakrydsning. Hebe står også med flotte lilla blomster.
I blomsterbedet er juleroserne nogle steder allerede på vej op, og i nogle haver kan man også være heldig at finde grågrønne spidse knopper af vintergækker på vej op af jorden.
Juleroser er dejlige, og vi opfatter dem generelt som en juleblomst, selv om de normalt først blomstrer senere ude i haven. Nogle år titter de små blomsterknopper dog op gennem det brune bladdække allerede i december.
Hvis man har mange, kan man overveje at grave op til drivning. Graver man en blok juleroser op nu, kan den drives i blomst til nytår. Måske endda til jul.
Læs mere i artiklen »Drivning af juleroser« >
Husk at drive med forsigtighed, hvor planterne langsomt vænnes til varmen og det tørre indeklima indenfor. De skal stå køligt om natten og ikke over en varm radiator om dagen.
Når de er afblomstrede, kan man i en mild periode flytte dem ud i drivhuset, så de gradvis igen vænnes til vintertemperaturer. Til foråret kan de atter plantes ud i haven.
Læs mere i artiklen »Juleroser« >
Julen rykker nærmere, og på terrasser, ved hoveddøre og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne.
Har man stedsegrønnne træer og buske, som man uden at vansire kan skære store grene af, kan de i større blomsterkummer og -kasser stikkes ned, så det kommer til at se ud som om, de er beplantet med stedsegrønne buske.
Det ser ikke kun flot ud, men fuglene bruger også den slags steder til at sidde i læ i den kolde vintertid.
Her i december er det en god idé med nogle hverdagsmåltider med masser af vintergrønsager som modvægt til fed mad, kager og slik, som der er ekstra af her i december.
Mange haveejere har stadig en del flotte grønsager i køkkenhaven som grønkål og rosenkål, der fint kan plukkes selv i frostvejr.
Grønkålen klarer fint den sne, der har været, og der er lækre kålblade at hente ind i køkkenet. Foto: Heidi Kirk Nissen
Porrer kan man også hente helt uden problemer, så længe der ikke kommer dagsfrost. Har man ikke allerede gjort det, er det en god idé at komme et lag blade ned mellem porrerækkerne. Det kan betyde, at man også i (kortvarende) frostperioder kan hent friske porrer, da bladene isolerer mod frosten.
Har man ikke selv grønsager i haven, så er der masser af gode danske og gerne økologiske grønsager at købe i både supermarkeder og gårdbutikker. Støtter vi ikke vore danske producenter, så drejer de nøglen om, og ud over sund, dansk frugt og grønt, mister vi også arbejdspladser og får mere forurening i transportsektoren globalt set.
Efterhånden som man høster grønsagerne ude i køkkenhaven, er det en god idé at lægge et lag planteaffald ud på bedet for at beskytte jorden mod slagregn, som ødelægger jordstrukturen. Grønt affald som porretoppe, kålblade og toppe fra rodfrugter er glimrende til formålet. Måske ser det ikke så pænt ud, men det er i den grad nyttigt, da det giver en rigtig fin jord til at så og plante i næste år.
Livet i køkkenhaven er stille i december. Der hentes lidt grønsager til maden og ryddes måske stadig lidt op. Men nede i jorden og ikke mindst i komposten er der stadig liv. I alle tilfælde så længe vi har milde temperaturer.
Det er en god idé at dække den åbne kompostbunke mod nedbøren, som der falder en del af i vinterhalvåret. Uden overdækning vil en del af næringsstofferne udvaskes, som ellers skulle gøre gavn for næste års afgrøder i havens bede.
Har man ikke allerede overdækket kompostbunken, bør det gøres snarest muligt. En overdækning er også med til at give lidt lunere forhold i bunken og dermed øge omsætningen i vinterhalvåret.
Hvis man blander grønt køkkenaffald med haveaffald i en lukket kompostbeholder, opstår der sjældent problemer om sommeren, men når der ikke er mere haveaffald at blande i, og kulden sætter ind, så opstår der let problemer, hvor det våde køkkenaffald går i forrådnelse i stedet for at kompostere.
Der er dog flere ting, som man kan gøre for at få den lukkede kompostbeholder til at fungere godt vinteren igennem:
Læs mere i artiklen »Den lukkede kompostbeholder« >
Den mest juleagtige plante i haven må næsten være kristtornen med dens mørkegrønne blade og røde bær. De er smukke at bruge i vaser og i julens dekorationer, både med og uden røde bær. Står de med røde bær nu, skal man måske sikre sig dem i tide, for fuglene spiser dem, og de kan være væk i løbet af kort tid.
Der kan være stor forskel på, hvorvidt der er røde bær eller ej på den kristtorn, man har stående i haven. Hvis man har en stor kristtorn uden bær, er det antagelig en plante, som kun sætter hanblomster. Man kan selvfølgelig også have en hunplante, som mangler bestøvning fra en hanplante. Enkelte planter kan være tvekønnede. For at afgøre det, skal man se på blomsterne i maj.
Normalt skal man have mindst én hunlig plante i egen have og i nærheden en hanlig til bestøvning. Hvis man skal ud og købe kristtorn, kan man i planteskolen få råd og vejledning omkring hun- og hanplanter.
Andet man kan se og spørge ind til på planteskolen er de forskellige sorters udseende. På de stedsegrønne kristtorn er bladene vigtige, deres farve og om de er tornede og bølgede eller mere glatte. Der findes også sorter med gule, hvide og sorte bær.
Det er de røde bær, der gør krisstorn til den oplagte jule-stedsegrønne. De stikkende blade trækker dog lidt ned, og tykke handsker kan være en fordel. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis man gerne vil have en kristtorn med røde bær, er det sikrest at lave en aflægning af en, som allerede har bær. Hvis man kan bøje en gren ned og lægge lidt jord og en sten, lille flise eller mursten over, vil grenen slå rod i løbet af et års tid. Kristtorn kan også formeres ved stiklinger.
Kristtorn sår sig villigt. Måske kan man finde nye små planter under store gamle kristtorn. Men med hensyn til røde bær, så er man jo her lige vidt, da man ikke kan se, om det er hun- eller hanplanter før senere. Man kan dog plante flere og så håbe, at nogle af dem er hunplanter og fjerne nogle af hanplanterne senere. Men husk, at der også skal være en hanplante.
Læs mere om kristorn i artiklen »Kristorn« >
Det er de færreste, som er selvforsynende med julens grantræ, og der sælges da også juletræer på stort set ethvert gadehjørne, ligesom der er masser af små og store plantager, hvor man kan få lov til at udvælge sig familiens juletræ og selv fælde det.
De fleste juletræer er konventionelt dyrkede og både kunstgødet og sprøjtet i rigt omfang for at få den flotte grønne farve og fejlfrie udseende.
Vil man gerne undgå den slags, kan man købe et økologisk dyrket juletræ. De er lige så smukke som de konventionelt dyrkede, men behandlet på en langt mere skånsom og miljøvenlig måde – og derfor også lidt dyrere.
Der er en del, der reklamerer med økologiske juletræer på skilte eller i lokalavisen, men ellers kan man google og finde hjemmesider, hvor der er lister over forhandlere af økologiske juletræer, så man kan finde en i nærområdet.
Der er efterhånden også muligt at bestille et økologisk juletræ online og få det leveret til døren i store dele af landet. Nemmere bliver det ikke.
Nogle steder kan man endda få dem til at hente træet igen efter jul. Det sidste skal man dog lige overveje først, da et brugt juletræ kan gøre stor nytte som vinterbeskyttelse for både planter og dyr i haven efterfølgende.
Mangler man idéer til sin ønskeliste eller til, hvad man skal give den grønne haveinteresserede, så kan man overveje den nyreviderede og udvidede udgave af bogen »Permakultur – Sådan regenererer vi naturressourcerne og modvirker klimaforandringerne«, der er skrevet af Mira Illeris og Esben Schultz.
Mange med interesse for økologisk eller permakulturdyrkning kender allerede til den grønne bog, der udkom i 2019, som en grundbog, der kommer hele vejen rundt om begrebet permakultur, hvor alle centrale begreber introduceres på en letforståelig måde.
I denne nye og blå version er bogen udvidet med den nyeste forskning og 88 nye sider. Den nu 244 sider lange bog indeholder teori og praktiske løsninger til skovhaver og madskove, selvfodrende hønseskove og nøddeskove, naturnær skovdrift, gravefri dyrkning af grønsager og market gardening, kulstoflagrende lavenergi huse, lokale energiløsninger og andre relevante emner indenfor permakulturen.
Den nye udgave af bogen indeholder også bud på en ændret arealanvendelse med permakultur skovlandbrug, der lagrer kulstof hurtigt og på den måde er med til at modvirke klimaforandringerne.
En anden god julegave er et års gavemedlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi.
Og der skal du til at handle, for der er kun seks dage tilbage af det særlige juletilbud, hvor du kan give et års gavemedlemskab for 2024 inkl. abonnement på Tidsskrift for Praktisk Økologi og som bonus gratis få de seks tidsskrifter fra 2023 tilsendt inden juleaften, så du kan pakke dem ind som gave og lægge dem under juletræet.
Tidsskrift for Praktisk Økologi er Danmarks eneste haveblad med fokus på giftfri have, og du giver med et gavemedlemskab mange flere fordele end bare tidsskrifterne.
De visne blomsterhoveder på hortensia er skrøbelige, men smukke. Foto: Heidi Kirk Nissen
De papirsagtige judaspenge er også flotte i vinterhaven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mange steder har kejserbusken allerede blomstret i et stykke tid. Foto: Heidi Kirk Nissen
Nogle gange blomstrer rosmarin allerede om vinteren, særligt hvis den står i drivhuset. Den blå farve på blomsterne skulle være givet den af Jomfru Maria, da hun hængte Jesusbarnets trøje til tørre over busken. Foto: Heidi Kirk Nissen
De første stinkende nyserod er også på vej frem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre, så de ikke ødelægges af nattefrosten. Er de ikke frostsikre, skal de tømmes, inden jorden i dem fryser og potentielt sprænger krukkerne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Rosenkålens små hoveder er lækker vintermad, som kun smager bedre, når de har fået noget frost. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der kan også hentes ingredienser til julemaden i krydderurtebedet, hvor der måske stadig er noget god timian. Foto: Heidi Kirk Nissen
En kompostbunke eller kompostbeholder er et af køkkenhavens mest nyttige elementer. Foto: Heidi Kirk Nissen
Den lukkede kompostbeholder skal opfattes som en beholder, hvor man fortager fodring af orm, ikke som en affaldsbeholder. Foto: Heidi Kirk Nissen
Den mest almindelige sort krisstorn har mørkegrønne blade, men de findes også med lyse kanter eller spættede blade. Foto: Heidi Kirk Nissen
Fuglene elsker kristtornens røde bær, og derfor finder man ofte selvsåede kristtornplanter i haver, hvor de i forvejen er. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan også vælge at købe et økologisk dyrket juletræ i potte, som kan plantes ud, når julen er slut, og vintervejret til det. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bogen om PERMAKULTUR er en god håndbog til den, der vil i gang med permakultur.