Havenyt uge 49, 2023

Julemåneden er startet smukt med sne. Det hvide dække forvandler haverne til noget særligt, og gør selv de områder, hvor der er lidt rodet yndige med en blød pude af sne. Det varer dog ikke ved, så vi skal nyde det, mens vi kan.

Sneen gør til gengæld havearbejdet lidt mere besværligt. Men sne eller ej kan det nu være dejligt at gå en tur i haven her i december væk fra juleriet, og rydde lidt op eller udvælge grøntsager til aftensmaden.

Mange haveejere har også stadig en del dejlige grøntsager i køkkenhaven og æbler i kasser, som det kan være en rigtig god idé at spise masser af som modvægt til decembers søde spiser og julefrokosternes lækre, men lidt fede retter.

Opbevaring af rodfrugter på friland

Vinterporrer, vinterhårdføre rosenkålssorter, grønkål og palmekål klarer sne og kulde, og så længe rodfrugterne er dækket med 25 cm dække med halm, blade, tang eller en vintermåtte, er der kun ringe fare for, at de fryser. Det er afprøvet i forsøg, og metoden giver knasende sprøde gulerødder vinteren igennem.

Pastinak og jordskokker behøver man ikke at dække, men dækkes de, kan de graves op i frostvejr. Det kan også være en god idé at dække omkring en række porrer, så man kan hente i frostvejr.

Selv i sne og frostvejr kan man lette lidt på dækket og hente en halv spand gulerødder eller fiske et par af de selleri, knudekål og kålroer frem, der er slået ned i jorden og dækket tilsvarende. Det kan være lidt koldt for fingrene, men også lidt sjovt at grave vinterforrådet frem af snedynerne.

Tid til vintergrønsager

Sommerens grønsager var saftspændte og smagen intens på de solmodnede afgrøder. Vintergrønsagerne er mere tætte i både tekstur og smag, men selvom det er anderledes, er det ikke nødvendigvis dårligere. Får man først øjnene op for at bruge sæsonens grønt, kan der komme mange kreative og forskelligt smagende retter ud af vinterperiodens grønsager.

Kål er en af de klassiske vintergrønsager, og her kan bruges både rød-, hvid- og grønkål eller sent udplantede spidskål eller savoykål med små lækre hoveder og en mild smag.

Kål er velegnede i både varme og kolde retter, og den har både mere smag og er sundere end den drevne eller importerede salat, man kan købe på denne årstid.

Man kan for eksempel lave nogle både meget velsmagende og mættende vintersalater ved at kombinere fintsnittet kål med et udvalg af æbler og appelsiner, nødder, rosiner og tørrede abrikoser, dadler og tranebær samt en velsmagende dressing. Salaten kan være mere eller mindre julet alt efter, hvad man blander i den.

Der er også alle rodfrugterne, kartoflerne, løgene, græskar og hvad der ellers er gemt til vinterbrug. Plus alle de gode ting, der er kommet i fryseren eller fermenteret på glas.

Man er lidt heldig, hvis man har formået at gemme en del af havens overskud til de mørke vintermåneder, for de købte sommergrønsager i vinterhalvåret er meget langt fra de friske, som vi høstede i egen have i den lune del af året.

December måneds salatskål

Man kan dog være heldig, at der stadig er bladgrønt at hente i haven til december måneds salatskål. Der har efterhånden været nattefrost op til flere gange, så ubeskyttet salat på friland er der ikke meget mere af, men den står stadig i drivhuset en del steder.

Selv i drivhuset skal man dog huske at dække store salatplanter i frostnætter, da de ødelægges af bare den mindste frost. Små salatblade kan tåle nogle graders frost uden at tage større skade.

Den almindelige rucola er der til gengæld masser af, hvis man huskede at så sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. De klarer sig langt hen på vinteren på friland.

Der er måske også stadig blade at hente på bladbede, spinatbede og spinat. En af årstidens mest imponerende bladgrønsager i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, men ligesom de andre bladgrønsager smager den ikke af så meget på denne tid af året.

Tjek kasserne med æbler og løg

En del haveejere har stadig egne grønsager gemt i kasser og kuler til vinteren, og det er en god idé jævnligt at tjekke tilstanden af især løg og æbler, inden juletiden tager al opmærksomhed.

Både løg og æbler kan der komme råd i under opbevaringen, og det kan smitte de andre afgrøder, som ligger klods op ad. Derfor bør man se kassernes indhold efter med jævne mellemrum og fjerne rådangrebne løg og frugter.

Ved samme lejlighed kan man sikre sig, at musene ikke har fundet vej til æblekasserne.

Lad være med at komme rådangrebne løg på komposten, da det kan smitte via komposten til de kommende års afgrøder.

Æbler med rådpletter, der gør dem uegnede til menneskeføde, kan derimod bruges til at fodre fuglene, der vil se dem som en kærkommen juledelikatesse.

Vintervand stedsegrønne

Det kan være en god idé at vande under stedsegrønne buske også om vinteren. De stedsegrønne træer og buske har godt nok nåle og blade, som økonomiserer med vandet, så der fordamper lidt vand herfra i forhold til de løvfældende. Men hvis vi får barfrost og/eller lang tids hård frost, hvor jorden fryser langt ned, så kan planternes rødder ikke optage nok vand. Får vi samtidig hård blæst, kan de stedsegrønne hurtigt få svedne blade og nåle.

Værst går det ud over de stedsegrønne med store blade som laurbærkirsebær og rhododendron samt ikke mindst de nyplantede stedsegrønne, som endnu ikke har rødderne ret langt nede.

Det er derfor en god idé at jorddække rundt om nyplantede stedsegrønne, så det varer længere tid, inden jorden fryser omkring dem. Hold dog jorddækket væk fra selve stammen, så musene ikke begynder at slå sig ned og gnave af barken.

Hvis jorden er godt våd efter oktober og novembers megen nedbør, og den nuværende sne der snart smelter, skal man ikke vande i store mængder nu, men først gøre det senere i vintermånederne.

Man kan eventuelt gøre det til en vane at vaske nyhøstede rodfrugter fra køkkenhaven i en spand vand udenfor, inden de tages ind, og så bruge vandet herfra. Det vil samtidig gøre, at den gode jord ikke ender i køkkenvasken og dermed i kloaksystemet. Man kan med mellemrum skifte vandet i spanden og på omgang vande de stedsegrønne med en spandfuld vand.

Husk fuglene

Fugle i haven kan give meget glæde. De er hyggelige at se på, dejlige at lytte til, og så gør de et stort stykke arbejde med at begrænse antallet af skadedyr.

Vintervejr med frost og sne, kan dog gøre det svært for havens fugle at klare sig. Man kan hjælpe dem ved at tilbyde dem fuglefoder af god kvalitet og adgang til friskt vand hver dag. Har man nogle gamle æbler, vil solsortene også blive meget glade for at få dem.

Læs mere om vinterfodring af havens fugle >

Beskyt stamme og træer mod dyregnav

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark, når jorden fryser til og dækkes med sne.

Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en godt idé at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis dyregnav er et problem i nabolaget.

Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers man finde mange kreative løsninger ved at google. Der skulle også være en virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie, som man kan læse mere om her >

Få forslag til beskyttelse af nye træer mod haregnav >

Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god idé at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Ligesom jorddække ved de stedsegrønne, er der ingen grund til decideret at stille et dejligt opholdsted med fuld forplejning til rådighed for musene.

Beskyt mod rådyrene

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Prydbuske kan også være attraktive, kamelia er ofte en yndlingsspise hos rådyr.

Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritter.

Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyrene er sultne nok, er overdækning med net ikke tilstrækkelig beskyttelse. Dyrene kan ødelægge nettene og æde kålene ned til jordhøjde.

I nogle områder har man succes med at hænge friske fåreuldtotter op for at holde rådyr og harer på afstand. Det er dog ikke alle, der har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med jævne mellemrum for at bevare virkningen.

Hent dekorationsmaterialerne i haven

Havens farver er efterhånden noget afblegede, men de røde nuancer på sankthansurtens blomsterstande og rævehalernes stængler lyser stadig op. De er lidt for sarte at bruge i dekorationer for de flestes vedkommende, men så kan man kigge efter røde kornelgrene, snoede troldhasselgrene eller flotte frøstande på stauder eller prydgræsser.

Havens stedsegrønne er det oplagte at bruge som basis i julens dekorationer og klipper man med omhu, behøver det ikke kunne ses. Nogle af de stedsegrønne har også kogler, og selvom de ikke alle er store, som dem, man kan finde i skoven, så kan de små kogler sagtens pynte, når bare de er mange nok.

Endelig er der buske og træer med bær. Et par grene med snebær i en vase sammen med et par stedsegrønne grene er en hurtig oppyntning, der ser flot ud.

En del roser står også med røde hyben, men som det også gælder for bærrene, så er holdbarheden begrænset, når de kommer ind i julestuens varme. Man kan vælge at skifte dem ud med nye fra haven løbende eller overvejende bruge dem i de udendørs dekorationer og kranse.

Decemberdekoration

Når haven ligger mørk og stille og vinterhviler i december, henter vi glædeligt grene, bær, kogler, lav og andre naturmaterialer indenfor for at lave dekorationer og på den måde stadig bevare lidt af den forbindelse til naturen, som vi ellers mest oplever i de lysere af årets måneder.

På Havenyt.dk kan man finde inspiration og opskrifter til en ny dekoration hver måned året rundt. I december er det en enkelt juledekoration med lys og en lille stjerne, der sammen med birkens hvide stamme, cypres og lav giver en sød, lille dekoration, der kan lyse op og minde os om, at der stadig er meget dejligt at hente i haven selv i årets mørkeste måned.

Få opskriften på december måneds dekoration her >