Selvom man nogle gange kan savne lidt blå himmel og solstråler på grå og våde novemberdage, betyder det milde vejr, at man stadig kan komme i haven.
Jorden er ikke frossen, den er hele 6–7 grader varm, og man kan stadig plante barrodsplanter, rengøre redskaber og drivhuse, vinterbeskytte sarte planter og krukker og flytte de sidste nedfaldne blade fra græsplæne og stier til havens bede, hvor de vil beskytte jorden gennem vinteren.
Har man grønkål i køkkenhavens bede, er den stadig frodig og grøn. Foto: Heidi Kirk Nissen
De sidste blade er ved at forlade træer og buske, der er ved at gå i vinterdvale. Andre planter fortsætter et stykke tid endnu, og man kan stadig glæde sig over blomstrende krysantemum og lækre kål, porrer og masser af rodfrugter i køkkenhaven. Fik man dækket godt for nattefrosten, kan man måske også stadig hente salat, dild, knoldfennikel, bladselleri og røde chili.
Haven får et langt mere åbent udtryk, når de sidste blade falder af, og træerne står nøgne. Men de mørke træsilhouetter kan både have karakter og være smukke i sig selv, og de kan oplagt være et af vinterhavens flotteste elementer. Især hvis de har fået lov at udvikle sig naturligt.
De fleste træer har fra naturens hånd en flot silhouette. Skader fra stormvejr eller sygdom, eller en hård beskæring tidligere på året, kan dog have indvirkning på den silhouette, der åbenbarer sig nu, bladene falder af.
Det kan give overvejelser, om man i prydhaven skal fælde nogle af de mest beskæringskrævende træer, som i den bladløse halvdel af året ikke er særligt kønne og i stedet plante nye arter, som ikke bliver større, end der er plads til deres naturlige udvikling i haven.
Løfter man blikket til hele haven, opdager man ofte efter løvfaldet, om haven mangler den struktur, som gør haver interessante og pæne at se på i vinterhalvåret. Det er nemmere at skjule om sommeren, hvor vi kan justere ved at plante frodige planter i jorden eller krukker, hvor de kan flyttes rundt efter behov.
Det kan være, at den grimme kompostbunke eller udsigten til naboens rod, pludselig står tydeligt frem, nu buskenes blade ikke længere danner en grøn væg. Her kan man overveje om en stedsegrøn hæk eller et hegn af træ eller pileflet ville være en bedre helårsløsning.
Hække og hegn kan også bruges til at danne læ og ly. Med en bænk, hvor vintersolens stråler oftest rammer, kan man få større glæde af haven i alle årets måneder.
Når bladene forsvinder fra havens planter, vil også elementer som krukker, figurer, sten mv. træde tydeligere frem. Om sommeren overstråles de tit af frodige, farverige planter, men om vinteren ses det ekstra klart, om de passer til havens stil, og om der måske skal være nye eller flere af dem for at skabe den ønskede vinterhave.
Frostsikre krukker behøver ikke at stå tomme om vinteren. De kan plantes til med stedsegrønne eller vintergrønne planter. Nogle af dem endda spiselige som for eksempel den smukke purpurkål eller tat soi med grønne, skinnende blade. Begge vil kunne nydes både visuelt og spises frem til engang sidst i marts, hvor de udskiftes med påskeliljer eller andre forårsplanter.
Læs mere om vinterhaven i artiklen »Haver med vintertække« >
Porrer i lange, grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente friske porrer til aftensmaden. Måske skal der kun en enkelt eller to til en portion suppe eller i en salat. Det og deres mange anvendelsesmuligheder gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver.
Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor og skal høstes inden længe.
Kål har fået en ny opblomstring i det danske køkken, men den er stadig fravalgt i mange køkkenhaver. Argumenterne kan være, at den kan købes billigt, fylder i bedet, og at nogle slags kål kan være lidt besværlige at dyrke.
Mange haveejere ærgres også over, at de flotte, men ubeskyttede, kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store, nye, lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade, og deres små hoveder på kålstokken vokser støt.
Har man ikke nået at høste sin spidskål, hvidkål og rødkål, inden nattefrosten var forbi haven, så kan de være et lidt sølle syn på nuværende tidspunkt. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det overvejende milde efterår har givet mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er nu blevet store, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne fortsat med at vokse. Det gælder også knoldselleri, pastinak og persillerod.
Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser lidt sølle ud i bladene, skal man ikke automatisk gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side, måske gemmer der sig små nye blade nedenunder. Efter lidt tålmodig plukken får man en håndfuld friske og lækre sprøde spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte.
Vil man gerne strække sæsonen i køkkenhaven, kan det være fornuftigt at så mere spinat til efterårsbrug. Der er som regel mere ledig jord i august end i foråret til formålet, og i efteråret er der desuden mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning. Resultatet afhænger af efterårsvejret, men i milde efterår vil man kunne høste spinat i lang tid.
Er man en af de uheldige, står porrerne nu med visne og grimme yderblade. Det er angreb af porrerust, som gennem årene har spredt sig til flere og flere køkkenhaver.
Den viser sig i august, hvor de flotte porrer, der står og strutter af vækst og frodighed, pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven.
Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i enkelte haver.
Få gode råd til at undgå porrerust næste år i artiklen »Løg- og porrerust« >
Vinterporrerne her er ikke perfekte, men når de yderste blade fjernes, er der meget god mad i dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.
Det afhænger af arten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.
Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder eksempelvis rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men får vi en hård vinter, vil det tage livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke bliver opbevaret frostfrit. Det er derfor fornuftigt at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis der kommer hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, må man købe nye planter til foråret.
Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller om de kan tåle at stå ude med jord, eller eventuelt fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.
Med julens komme nærmer sig også tiden for juledekorationer, om det er kranse til døre eller advent, kalenderlysdekorationer, gravpynt mv. Stedsegrønt er der nok af i haven, bær og hyben finder man stadig på visse roser, cotoneasteren og kristtorn. Men det kniber mere med blomsterne, som der ikke er mange af her sidst på året.
Hortensia er dog en af de blomster, som det stadig er muligt at finde i haven og bruge i en af julens dekorationer. Farverne er enten smukt falmede i rosa, creme eller lime toner eller papirstynde og brune, og de vil hver især give et forskelligt udtryk i en dekoration.
Blomsterhovederne kan plukkes og bruges med det samme i en dekoration eller krans. Her vil de langsomt tørre ind, mens de fortsætter med at se flotte ud.
Her i november drosler en stor del af besøgshaverne ned eller lukker helt for at gøre klar til næste år eller de julemarkeder, der er lige om hjørnet. Juleboder og alt pynten kan nemt tage opmærksomheden fra en vinterstille besøgshave.
Men går man bare lidt væk fra alt juleriet, så er der ofte smukke planter med frøstande, prydgræsser, vinterbare træer eller havekunst, som man kan nyde, selvom planterne ikke er på deres højeste på denne årstid.
Tusinde tak for den store opbakning, som vi har oplevet til den årlige indsamling til støtte for hjemmesiden her – Havenyt.dk.
Det er så dejligt at opleve, hvor mange læsere af Ugens Havenyt og Havenyt.dk generelt, som har valgt at vise deres støtte, og vi er meget taknemmelige.
I skal have stor tak for jeres støtte og gavmildhed, som er med til at sikre, at vi fortsætter også det næste år frem.
Venlige hilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk
P.S. Skulle der sidde en enkelt eller to, som gerne ville have støttet Havenyt.dk, men ikke nåede det, så er det fortsat muligt at støtte med et valgfrit beløb her >
»Rozanne« er en af de storkenæb, der blomstrer til langt hen på efteråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mange haver er drivvåde på nuværende tidspunkt. Det skal man lige tage højde for, når man går ud og arbejder i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Løvemund er en af de sommerblomster, som blomstrer i længst tid, og det er endnu muligt at nyde synet af enkelte blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen
Om vinteren står havens hække mere tydeligt frem. Der kan være stor forskel på udtrykket, alt efter om man vælger en løvfældende hæk eller en stedsegrøn eller bøgehæk med brune, visne blade. Foto: Heidi Kirk Nissen
Rosenkål kan også være en dekorativ kål, der også fås i purpurfarvede sorter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Grønkål er en af de rigtig gode vintergrønsager, der trives i det danske vinterklima. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der kan godt stadig være gode rødbeder at hente ude i bedet. Foto: Heidi Kirk Nissen
Fik man beskyttet chiliplanterne mod nattefrosten, kan man stadig nyde chilifrugter af egen avl. Foto: Heidi Kirk Nissen
Dækker man gulerødderne med et tykt lag visne blade, kan man hente sprøde, friske gulerødder direkte fra jorden et godt stykke tid endnu. Foto: Heidi Kirk Nissen
Går man tæt på, består de brune blomsterhoveder på hortensia af hundredevis af papirstynde, små blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen
En flot elefantgræs »Morning light« fotograferet i en besøgshave i november. Foto: Heidi Kirk Nissen