Havenyt uge 4, 2023

Selvom vinterjakkerne stadig er på her i januar, så kan man godt fristet til at lyne dem lidt op og sætte sig et tørt sted i haven og lade de første forårsfornemmelser dukke op. Her kan man nyde fuglenes fløjten i halvmørket, og synet af forårsløg, der pibler op alle vegne.

Det jager lidt af januarfølelsen væk og giver plads til glæden over, at foråret nok skal komme, selvom der nok kommer både dagsfrost og sne, inden det sker for alvor.

Der venter en uge med blandet vejr forude, og det er om at fange soltimerne, der giver god mulighed for at gå i haven og måske komme på forkant med nogle af de opgaver, som der ellers ofte falder sammen med forårets travlhed. Oprydningen kan fortsætte, potter findes frem og rengøres til forkultivering, der kan fjernes frugtmumier fra frugttræerne og hænges fuglekasser op. Det er praktisk at være i god tid med nye fuglekasser, så fuglene har god tid til at vænne sig til dem.

De allerførste frø

Januar er tiden, hvor man kan fordybe sig i alskens inspirerende frøkataloger og frøhjemmesider. Når man sidder der og kigger på frø, får man ofte en ubændig trang til at så og se noget spire.

Hvis vejret er mildt i januar kan man godt så en række radiser i drivhuset. Radiser spirer ved lave temperaturer, og man kan så under fiberdug. Det er dog langt fra sikkert, at man får væsentligt tidligere radiser. Den største virkning er nok på ens havehumør, for det er livsbekræftende at se noget spire frem her midt på vinteren.

Et brev karsefrø kan også bruges til at få tilfredsstillet trangen til at se noget spire – og så er der grønt drys til mange æggemadder. Det er nok ikke her, man får mest sundhed for pengene. Men dejligt med lidt grønt hjemmedyrket drys.

Hvis man overvejer at begynde at forkultivere indendøre, skal man gøre sig klart, at det kræver særligt vækstlys, for at man får gode planter ud af det. Planterne bliver lange og ranglede, hvis de skal klare sig med det begrænsede dagslys, der er i januar og februar.

Planterne vil desuden nå at blive så store, at de kræver omplantning og dermed også et større areal med vækstlys, inden de kan flyttes ud i drivhuset, hvor der måske skal etableres opvarmning. Det kræver derfor en vis investering, hvis man vil starte med at forkultivere nu, i forhold til sidst i februar, hvor man kan så eksempelvis chili uden ekstra lys.

Det eneste, man kan forsvare at så nu uden ekstra lys, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår chilifrø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomater og de fleste andre planter i det begrænsede lys i vintermånederne.

Hæng fuglekasser op

Selvom der er et stykke tid til foråret, så er de første fugle så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op her i vintertiden og senest sidst i februar. Det er bedst, at kasserne når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt, at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte fugleart. Samtidig er det praktisk, at de fuglekasser, man bygger, kan rengøres. Det er kun stærene, som selv rydder de gamle kasser for gammelt redemateriale. De andre er det haveejeren, der skal tømme.

Man kan naturligvis købe fuglekasser, der netop har de rigtige mål og måske endda design, der passer ind i ens have. Men man kan også selv bygge dem. Et hyggeligt indendørs projekt, hvis februar viser sig fra den kolde side.

Få vejledning til at bygge fuglekasser på DOFs hjemmeside >

Fjern frugtmumierne

Sidst i januar et godt tidspunkt at minimere plantesygdomme i haven ved at fjerne frugtmumier og gå på jagt efter solbærknopgalmider.

Hvis der sidste år var æbler på træerne, der i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var æblerne angrebet af svampen gul monilia.

Hvis ikke samtlige rådne æbler omhyggeligt blev fjernet fra træet, sidder der nu nogle små og indskrumpede æbler tilbage på træet. Nogle er måske flere centimeter i diameter, mens andre er som indtørrede mumier og ikke bredere end ½ centimeter.

Fælles for dem, er at de kan smitte videre til dette års æbler. Det er derfor en rigtig god idé at fjerne alle de frugtmumier, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed begrænser man smitten, så der bliver færre rådne æbler næste år.

Den milde vinter betyder, at der stadig kan være nedfaldsæbler på jorden, som er inficeret med gul monilia, blandt andet de helt sorte, rådne æbler. Det er fornuftigt også at fjerne dem.

Læs mere om svampesygdommen i artiklen »Gul monilia« >

På jagt efter solbærknopgalmider

Solbærknopgalmider lever på solbærbuskene, hvor de suger saft af bladanlæggene inde i blomsterknoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen i første omgang ikke springer ud, og i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed færre solbær.

Galmiderne lægger deres æg i de nydannede knopper, hvor larverne også overvintrer. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper.

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, runde knopper. De sunde knopper på solbærbusken er mere aflange og spidse.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid på at gennemgå sine solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene. De angrebne plantedele skal helt væk fra haven eller brændes.

Er buskene meget angrebne, er det bedst at grave dem op til destruktion og til foråret plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven.

Læs mere i artiklen »Solbærknopgalmider« >

Så mikrogrønt

Selvom man ikke kan så frø udenfor, så kan man uden problemer så og dyrke kimplanter til spisebrug – mikrogrønt – indendøre. De fleste har gjort det siden barndommen i form af karse, hvis frø er lette at få til at spire og giver et friskt, grønt drys på maden midt på vinteren.

I de senere år er det blevet langt mere almindeligt at dyrke mikrogrønt til maden. Sortimentet er stort, og der er rigtig mange frø, som man kan så og spise som kimplanter som for eksempel kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.

Lug vinterens ukrudt

Selvom vi er langt fra sommeren, så betyder de milde perioder i løbet af vinteren, at ukrudtsplanterne vokser. Det kan være en god idé at få has på det nu, så det ikke vokser sig stort og sætter frø eller spreder sig via rodnettet og giver større problemer længere hen på året.

Det er let at få rødderne på ukrudtet op fra en vinterfugtig jord, og især i flisefugerne er det betydeligt nemmere at gøre det nu, end til foråret. Inden man går alt for konsekvent til værks, kan man dog lige overveje, om det er det hele, der skal væk.

Græs og mælkebøtter er aggressive i flisefugerne, men fugeplanter som trædepude, sylbladet firling, mos og forskellige slags timian gør ikke så meget væsen af sig og kan omdanne en ellers grå belægning til et bed, der også tåler færdsel.

Læs mere i artiklen »Fugeplanter i stedet for ukrudt« >

Tid til at styne træer

Normalt anbefales det at beskære træer i perioden fra juli til september. Men netop styning af træer skal ske her i januar og i februar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris.

Når man beskærer, skal man være forsigtig og undgå at skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar og ikke mindst næring i knuderne, så det sætter dem kraftigt tilbage, hvis de bliver skadet.

De lange tynde skud skal fjernes helt inde ved den opsvulmede »krave«. Start med de tykkeste og tag derefter de mindre skud, men efterlad det tyndeste skud på hver af de knudeformede hoveder. Det vil fungere som en slags katalysator for de knopper, der skal danne de nye etårssskud. Den overvintrende gren bliver så fjernet ved næste vinters beskæring.

Nu skal der skæres podekviste

Har man smagt et godt æble i en have, eller kender nogen, der har et træ med ens yndlingssort, så kan man tage kviste af det og pode på et træ hjemme i ens egen have.

Frostfri perioder i januar er det ideelle tidspunkt at skære podekviste på. Podekvistene opbevares køligt, indtil februar/marts, hvor det er tid til podning.

Læs mere i »Podekviste fra frugttræer« >

Blomstergården ved Viborg og De Gamle Sorter sælger podekviste af mange gamle frugttræssorter, hvis man ikke selv kan skaffe de ønskede podekviste.

Hvis man aldrig har prøvet at pode frugttræer før, kan man holde øje med kommende workshops om podning under månederne februar og marts i Havenyts arrangementoversigt.