Havenyt uge 36, 2023

Vi er kommet ind i den første efterårsmåned, og selvom solen skinner sommerligt, kan det godt mærkes. Det er mørkere om morgenen, og det er slut med de lange aftener, hvor der arbejdes i haven til sent. Duggen ligger i skyggen tungt på blade og græs langt op på dagen, og selvom sandaler derfor skal udskiftes med tættere sko, så er der også en særlig stemning i en tidlig efterårshave.

Men først og fremmest er september overflodens måned. Vi gnasker løs af saftige blommer, tidlige æbler og pærer og håndfulde af søde brombær, efterårshindbær, blåbær og de første søde druer. I køkkenhaven kan der både høstes sommergrønsager som bønner, ærter, tomater, chili og majs, og vintergrønsager som kål, porrer, gulerødder og rødbeder.

Men vækstsæsonen er så småt ved at stilne af. De flerårige planter begynder at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, at der skal deles og plantes stauder og høstes frø.

Nyd de smukke sensommerblomster

Her ved indgangen til efteråret, er der stadig mange flotte sommerblomster i haverne.

Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige jorde. Men efterårets dominerende et-årige blomster er nu engang tobaksblomster, jernurt, tagetes, olieplante, rævehale og stolt kavaler, der står fyldt med masser af blomster.

Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede i talrige kraftige eller douche farver og store, flotte blomster. De bliver næsten flottere hen over efteråret – lige indtil en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.

Høst egne frø

Det er let at høste egne frø af en hel del arter og sorter i haven. De sparede penge kan med fordel investeres i nye frø af spændende planter, som man så igen selv kan tage frø af til næste efterår. På den måde opbygger man med tiden en stor variation af spændende grønsager, krydderurter og blomster i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu, man skal til at overveje hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte »open pollinated« sorter. Hybridsorter af typen F1 giver et helt andet resultat end forældreplanten og ofte til den kedeligere side.

Nogle arter er selvbestøvende, og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Tomater er selvbestøvende, så her kan der uden problemer høstes frø af de frøægte sorter.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade bælgene modne færdig på planten, så der er frø til næste års ærtesåning. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan man være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til de nuværende.

Det samme gælder bønner. Udvælg et par af de bedste planter med mange fine bønner, og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan planterne i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode kan bruges ved høst af frø af valske bønner.

Så efterafgrøde nu

Er der bar jord i køkkenhaven, der ikke skal bruges til løgsætning, såning eller udplantning af afgrøder, så er det en rigtig god idé at så den til med efterafgrødeplanter, som kan dække jorden, så den bliver flot grøn i stedet for at gro til med ukrudt.

Planterne vil optage resten af næringsstofferne i jorden og binde dem vinteren over, så de bliver i haven og kan give næringen videre til næste års grønsager. Efterafgrøden vil desuden beskytte jorden mod slagregn og vintervejret og give bedre overvintringsforhold for nyttedyrene.

Man kan læse mere i artiklen Efterafgrøde og i kategorien Grøngødning finder man artikler om de enkelte grøngødningsplanter og om at så grøngødning.

Så spinat til tidlig høst i foråret

Lad det være sagt med det samme – spinat til overvintring og tidlig høst i foråret er dyrkning med risiko. Men lykkes det, er det en fornøjelse at kunne hente sprøde, grønne spinatblade langt tidligere end ved forårsåning.

Den første betingelse for at få succes med at så spinat om efteråret er, at planterne når at få en vis størrelse inden vinter. Det betyder, at de skal sås nu, hvis det skal kunne nås. Dernæst kræver det en ikke alt for hård vinter. Navnlig kombinationen frost og blæst kan udtørre planterne, hvis de ikke kan hente vand til fordampningen fra bladene.

Der kan købes særlige sorter til overvintring, bl.a. ‘Winterriesen stamm Verdil’, men ellers bruger man de tidlige forårssorter. Måske er der lidt frø tilbage i posen med spinatfrø fra foråret, og så prøver man bare med dem i stedet for at investere i ny frø.

Hvis man har erfaring for, at spinat overvintrer dårligt der, hvor man bor, så kan man i stedet for så i kasser om en uges tid og sætte kasserne ind i drivhuset til overvintring engang i oktober.

Så tidlige kål til overvintring

Tidlige kål i haven er dejligt, men for at få rigtig tidlige kål, skal man så tidlige sorter i starten af september. Om det lykkes afhænger i høj grad af vinteren. Bliver den mild, skulle der gerne være store planter til udplantning under plastik engang i marts.

Så frøene i potter udenfor først i september, og sæt dem ind i drivhuset i oktober, når der bliver plads. Det er en god idé at dække potterne udenfor med fiberdug eller andet for at beskytte mod et potentielt sent hold kållarver, som hurtigt kan nå at ødelægge de små planter.

Man kan så hurtigt udviklende sorter af spidskål og blomkål. Velegnede sorter af spidskål til overvintring er Hispi og Erstling. Gode blomkålssorter er King, All Year Round eller andre tidlige sorter.

Køb stikløg nu

Stikløg til overvintring kan sættes fra midt i september og senest i efterårsferien. En del af dem – mange hvis vinteren er mild – vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Man kan høste overvintrede løg fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland.

I drivhuset kan de eventuelt lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg.

På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre, og løgenes endelige størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Gør klar til hvidløg

Hvis man alligevel skal købe stikløg, kan man samtidig købe hvidløg til sætning her i efteråret. Man kan dog fint bruge egne fed hvidløg til sætning, hvis man har høstet masser af store, fine og sygdomsfri hvidløg.

Hvidløg bliver størst, når hvidløgsfeddene sættes i oktober og i den første del af måneden i landets mest frostudsatte områder. Hvidløgene skal nå at danne gode rødder inden vinter, men ikke top.

Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >

Gem nogle forårsløg til foråret

Hvis man har en række forårsløg i efterårets køkkenhave, så lad nogle af dem stå vinteren over. De danner et lille hvidt løg samtidig med, at toppen visner ned her i efteråret.

Til foråret sætter de hurtigt nye grønne småblade, og man kan løbende plukke af de nye grønne blade til drys på maden. I april danner hvert løg 3–7 nye forårsløg, og nogle år kan man høste fine, små forårsløg sammen med de allerførste nye kartofler.

Fjern skud og gule blade på selleri

Knoldselleri sætter ofte små sideskud, som hurtigt vokser sig større og dermed tager kraften fra dannelsen af den store selleriknold. Derfor skal de fjernes, og de er lette at rykke af med hånden.

Samtidig er det en god idé at gå både knoldselleri og bladselleri efter og fjerne alle gule og misfarvede blade fra bedene. Det er nu, at der er højrisiko for, at selleribladplet angriber bladene, og det er alvorligt, da sygdommen hurtigt kan brede sig og helt ødelægge planterne. Så forebyg ved at fjerne blade, som ikke er pænt grønne og ser sunde ud. Selleribladplet viser sig som små lyse pletter på bladene.

Plant de stedsegrønne

Det er tiden til, at der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I modsætning til de løvfældende træer skal de vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det er vigtigt, at de får sendt nye rødder ud, som kan skaffe vand til planten.

Nyplantede stedsegrønne skal vandes, så jorden holdes fugtig i efteråret. Om nødvendigt vandes der også den første vinter i tøvejrsperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område.

Det kan være en god idé at dække med flis- eller barkdække efter plantning, da det nedsætter fordampningen. For at hjælpe på vandforsyningen om vinteren, kan det samtidig være fornuftigt at jorddække med et lag blade, så jorden ikke fryser så hurtigt til omkring rødderne, og de dermed kan optage vand de første dage i frostperioder.

Omlæg og tilplant staudebedet

September er også tidspunktet at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved, at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som er blevet kedelige og bare i midten.

På den her årstid er nætterne så lange, og der falder så meget dug, at de nyplantede planter normalt kan klare nogle varme efterårsdage, når bare der vandes godt i plantehullet inden plantning. Købte planter i potter skal altid sænkes ned i en spand vand, indtil der ikke bobler luft op, inden de kommer i jorden.

Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver god jordkontakt. Hvis september skulle blive ekstra solrig og tør, kan der være behov for vanding med jævne mellemrum.

Jo hurtigere man får plantet i september, jo bedre når stauderne at få dannet nye rødder inden vinter. Så det er bare om at gribe spanden, og lige nu er jorden tilmed dejlig fugtig at plante i.

Del overskuddet af stauder

Når man går i gang med at omlægge et staudebed, bliver der ofte mange planter i overskud. Dem kan man eventuelt dele med andre ved at gå ind på Del Jorden og lave et opslag om, at folk kan komme og hente overskudsplanter.

Del overskuddet af stauder på Del Jorden >

Det er en dejlig måde at få gjort nytte af overskuddet fra egen have, og modtagerne er altid glade for at få nye planter, der tilmed har haft det rigtig godt i jorden i haven, fremfor at have groet på begrænset plads i en potte.

Man skal være opmærksom på, at man kan få dræbersnegle med, når man deler stauder, men i et lokalområde er der som regel mere eller mindre den samme mængde dræbersnegle i haverne. Man bør dog altid spørge til sneglestatus, inden man aftaler at hente planter, hvis man endnu ikke selv er blevet invaderet.

Tag på havebesøg

Selvom vi er kommet ind i efteråret, så er mange haver stadig flotte, og det kan være en stor oplevelse og meget inspirerende at se andre haver, og hvordan de er indrettet, og hvordan forskellige haveejere dyrker deres planter.

Besøgshaver er der mange af både her i landet og udenfor Danmarks grænser.

Man kan tage rundt på egen hånd eller på en af de organiserede haverejser, hvor man fragtes med bus fra have til have. Her er en yderligere fordel, at det er i godt selskab med andre haveinteresserede, så snakken går lystigt om planter og dyrkning.

Forbered forårets blomsterhave

Det er også her i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg – måske i forbindelse med, at staudebedet omlægges.

Foråret er lig med traditionelle løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Vil man have noget andet, er der også mulighed for at sætte mange andre spændende forårsløg som eksempelvis vibeæg, hundetand, dorothealilje, våriris, perlehyacint, skilla, fuglemælk og pinselilje.

Læs mere i artiklen »Mød foråret med løgblomster« >

Blomsterløgene er allerede fremme i supermarkederne, hvor de lokker med deres flotte billeder. Vil man have et større udvalg og mere specielle arter, sorter og farver, er man nødt til at tage forbi planteskolerne eller købe på nettet.

Find forårsløg hos en del af frøfirmaerne i Forhandlerguiden >

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.