Havenyt uge 31, 2023

Juli er netop rindet ud, og det har været en blandet en af slagsen. Men trods manglen på rigtig varme sommerdage trives planterne, og haven står frodig og farverig af højsommerens stauder og sommerblomster.

I køkkenhaven kan man på denne tid af året også hente ingredienser til hele måltider. Der er blandt andet kartofler, løg, hvidløg, salater, rødbeder, glaskål, gulerødder, ærter, bønner, agurker, peberfrugter og en mængde forskellige krydderurter og bær.

I drivhuset er der agurker, peberfrugter, chili og tomater. Tomaterne har ikke helt samme sødme som i en varm sommer, men de smager stadig dejligt. Til gengæld vokser gulerødder, porrer, selleri og de andre »danske« grønsager fortræffeligt med lidt vekslende sol, skyer og regn og ikke for varmt vejr.

Regnens fordele og ulemper

Når der i sommertiden er længere perioder med regn, kan man se positivt på det og udnytte det til at komme i jorden. Det er en stor fordel at kunne så og plante nye afgrøder eller måske bruge feriedage på at omlægge dele af haven.

Hvis man drømmer om et drivhus, så er sommeren en fin tid at sætte det op på. Så er det klar til det travle forår, og i dette efterår kan man nå at dyrke mange bladgrønsager til salatskålen.

Fugtig jord betyder selvfølgelig også, at ukrudtet spirer, og gør man ikke en indsats nu, så ender haven snart med det flotteste grønne plantedække af diverse ukrudtsarter. Det er ikke særligt sjovt at komme hjem fra ferie til en have med liden nælde, sort natskygge og padderokker i knæhøjde, men det kan godt være modtagelsen efter flere ugers fravær.

Regn i mange dage giver også gode betingelser for svampesygdomme, ligesom kraftig regn hurtigt kan tage pynten af havens blomster.

Men der springer heldigvis nye blomster ud, og går der skimmel i tomaterne, så kan man stadig nå at så for eksempel en række salat, lidt spinat, dild, pak choi eller rucola i stedet for. Eller man kan så en grønafgrøde for at gøre jorden bedre og binde næringsstofferne.

Tørring af løg

En let fugtig jord gør det også lettere at høste løgene, som er ved at være høstklar. Tegnet er, at stænglen bliver blød, og toppen lægger sig ned.

Når året løghøst skal tørres, er det lettest med masser af sol og tørt vejr, hvor man kan lade løgene ligge på jorden og tørre. Er vejret mere ustabilt og med byger som i år, må løgene allerede fra høst hænges op til tørre et sted, hvor de ikke udsættes for regn. Det kan for eksempel være under et tagudhæng eller i en luftig carport. De kan også lægges på netrammer ude i sol og blæst, men må så dækkes mod nattefugt og regn.

Normalt kan løg tørres færdige udenfor i løbet af et par uger. Det er kun i ekstremt våde eftersomre, at det kan blive nødvendigt til sidst at tage dem ind til eftertørring.

Så ny salat

Den først såede salat er nu ved at gå i stok. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man eventuelt lade nogle af salatplanterne stå og blomstre. Hvis der kommer perioder med tilpas tørt vejr i eftersommeren, kan man så høste salatfrø til at så til næste forår.

Det er en god idé at så et nyt hold salat til efterårsbrug. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning.

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21 grader, men med lidt snilde er det muligt at så salat ved sommertemperaturer. Lige nu er temperaturen dog ikke et særlig stort problem.

Læs mere i artiklen »Såning af salat om sommeren« >

Rådproblemer i fugtig vejr

Fugtigt vejr er godt for jorden, men det giver problemer med råd- og skimmelangreb på både knopper, blomster, blade og frugter. Det gælder især, hvis de allerede er beskadigede.

I drivhuset giver høj luftfugtighed let problemer med skimmel på blade og rådpletter på store peberfrugter, og det er derfor vigtigt at have fuld udluftning. Tomater og agurker kan fint klare åbne vinduer her midt på sommeren. Døren kan også stå åben, hvis det ikke blæser direkte ind. Luft er vigtigere end et par graders varme mere, når vi er så langt hen på sommeren.

Visne blade på agurk

Begynder agurkplantens blade at blive lyse og gule, så er der stor sandsynlighed for, at der er et spindemideangreb i hastig udvikling. Spindemider er så små, at de nærmest ligner små sandkorn, og en lup er nødvendig for at kunne se dem.

Det er muligt at købe rovmider og sætte dem ud på agurkbladene, men det skal ske hurtigt, inden der bliver for mange spindemider. Er angrebet allerede godt i gang, er er det nødvendigt først at reducere angrebet ved at bruge insektsæbe, inden man sætter rovmider ud, da de ellers ikke vil kunne overkomme antallet af spindemider.

Læs mere om væksthusspindemider >

En anden årsag til visne blade på agurkplanter er agurkskimmel. Sygdommen angriber planter indenfor græskarfamilien (også kaldet agurkfamilien), det vil sige arter af agurk, melon, squash og græskar. Men den går især ud over agurk, som i løbet af en uge eller to kan visne fuldstændig.

På agurk viser sygdommen sig hurtigt som gule, i starten klart afgrænsede og kantede, pletter på bladenes overside, som efterhånden flyder sammen og bliver brunlige. Syge blade bør fjernes med det samme.

Læs mere om agurkskimmel >

Skimmelangreb i fugtigt vejr

I juli og august er der vanen tro angreb af kartoffelskimmel i mange haver. Hvis kartoflerne blev sat midt i april, er de nu så langt i deres udvikling, at man kan vælge at toppe kartoflerne af forebyggende, så man er sikker på, at knoldene ikke udsættes for skimmelangreb. Kartoflerne skal blive liggende i jorden i ca. 3 uger, inden de tages op. De skal nå at afmodne og danne en god overflade, inden optagning, tørring og opbevaring.

Bekymringen for kartoffelskimmel på det her sene tidspunkt er især, om den angriber de store flotte tomatplanter, som netop er ved at få modne tomater på friland. Her er der god grund til at være på vagt og fjerne alle angrebne blade. Sørg også for god luft mellem planterne ved at fjerne alt ukrudt, da ukrudtet giver mindre luftskifte i bedet.

Hvis frilandstomaterne angribes på mange blade, så er det ofte det mest fornuftige at fjerne alle blade og håbe, at frugterne ikke er nået at blive smittet. Er stænglen angrebet, så fjernes hele planten øjeblikkelig, og eventuelle store grønne og farvede frugter plukkes af og lægges i en kasse til eftermodning.

Løg kan også blive angrebet af skimmel. Er de udsat for løgskimmel, er det vigtigt at sørge for en ekstra omhyggelig tørring. Fjern løse løgskæl inden tørring. Alt plantemateriale skal desuden væk fra haven, da det ellers kan smitte næste års løgafgrøde. Løgskimmel går også på pibeløg og forårsløg, og det kan derfor være en god idé at fjerne denne smittevej ved ikke at dyrke overvintrende løg i et eller flere år.

Læs også artiklen »Løg med løgskimmel« >

Ferieukrudt

Ukrudt er kun et problem, hvis det får lov til at blive stort. Efter en ferie væk fra haven, kommer mange hjem til mængder af nye ukrudtsplanter, der på ingen tid er spiret frem og vokset nærmest eksplosivt.

I fugtig jord er det heldigvis nemt at få større ukrudtsplanter op med rod, men ellers kan ukrudtplanterne nemmest aflives ved hakning og kultivering, når de er små og i kimbladstadiet. I rækker med grønsager kan man kvæle kimplanter ved hypning, og det kan bruges ved langt de fleste afgrøder i køkkenhaven. Dog ikke knoldselleri, agurker, græskar og jordbær.

Lige nu er det en god idé at hyppe jord op omkring gulerødderne, da der forhindrer grønnakkede gulerødder og samtidig gør det sværere for gulerodsfluen at lægge æg i bede, som ikke er dækket med net. Også i porrerækkerne er det fornuftigt at hyppe, da det giver længere hvidt skaft, men ikke væsentlig længere skaft. Vil man have porrer med langt skaft, skal man købe sorter med denne egenskab. De langskaftede sorter er som regel sommerporrer.

Flotte sommerblomster

Havens blomsterflor nærmer sig et højdepunkt, hvor især sommerblomsterne er overvældende flotte. Står de i krukker, kan det være tid til at overveje, om de skal gødskes, topdresses eller vandes med gødningsvand for at holde dem så smukke i de kommende måneder, som de har potentiale til. Trods regn fra oven kan det også være en god idé at holde øje med, om jorden i krukkerne bliver tør. De velvoksne planter fylder krukkerne godt ud og kræver ofte ekstra vanding.

I staudebedene kan der i nogle haver være en lidt stille periode her ved overgangen mellem juli og august. Ofte køber man nye stauder med øjnene, og så bliver det let købt flest af dem, som blomstrer i de gode plantemåneder i april/maj og september. Men vil man gerne have flere stauder, der blomstrer midt om sommeren, så gå en tur i området og kig over hækkene, tag til en af de mange haver, der er åbne for besøgende eller gå ind på planteskolerne og se, hvad der blomstrer nu.

Lav en planteliste og køb om en måneds tid, når det er plantesæson igen. Kan man ikke vente, så køb bare nu, men husk at holde de nyplantede i fugtig jord de kommende måneder, så de kommer godt i gang.

Plant nye jordbær

Med udsigt til lidt regn hen over ugen, er vejret perfekt til at plante nye jordbærplanter ud. Men det kan knibe med, at de har slået rod endnu, hvis man satser på egne planter. Husk kun at bruge egne planter, hvis de er sygdomsfrie.

Tidligere havde planteskolerne altid jordbærplanter til salg i august, men der er en tendens til, at de hellere vil sælge dem i det tidlige forår. Det er dog bedre at plante de næste uger, så planterne har fået godt fat inden vinteren.

Når man har taget de jordbærplanter, som man skal bruge, renses bedet for ukrudt og udløbere og gødskes, så planterne kommer i god vækst igen. Jordbær skal ikke gødskes for kraftigt, da kan give for frodig vækst og for få bær.

Det er vigtigt ikke at »rode« for meget i jordbærbedet, da stiklingerne skal have lov til at danne rødder i fred. Men det er fristende i de her dage forsigtigt at hive rodukrudt som mælkebøtter o.l. op, der har etableret sig inde i jordbærplanter, som skal blive stående og give jordbær næste år.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og derfor lidt færre skimlede bær, og derudover god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge en tættere planteafstand som 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række eventuelt ryddes efter 1. år og senest efter 2. år. Bedet skal forberedes grundigt og gerne tilføres kompost, da planterne skal vokse her i 2–3 år. Efter plantning holdes bedet fugtigt, indtil planterne er kommet i god vækst.

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle. Man kan mindske problemet ved at vælge blødnakkede hvidløgssorter fremfor de hårdnakkede med stive meterhøje stængler. Man kan også vælge at så en 20 cm bred række med sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

Så grøngødning på ledige arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder i køkkenhavens bede. Det giver mulighed for at så grøngødning, og med udsigt til regnbyger er vejret godt til at bredså grøngødning på fugtig jord. Eller måske så rækker med moderatvoksende kløverarter som jordkløver eller sneglebælg ind mellem rækkerne med grønsager.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Hvis jorden ikke er særlig god, kan man bruge grøngødningsplanter til at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte løsnende jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og dels ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning. En blanding med forskellige hurtigtvoksende grøngødningsplanter giver den bedste jordgennemvævning.

Læs mere om jordforbedring>

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af, og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind. Det er derfor en særdeles god idé at så en efterafgrøde på bar jord, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven nye ressourcer af kvælstof.