Selvom der er sne og slud i luften, og fuglene skutter sig i den kolde vind, så åbner de også næbbet i de stille perioder med solstrejf, der også dukker op i ugen, og synger de første strofer, der varsler forår.
Er lyden af fuglenes første fløjtetoner ikke nok til at jage kulden væk, så kan man kaste et blik på synet af forårsløg, der pibler op ad jorden alle vegne. Det kan ikke undgå at tænde håbet om, at foråret nok skal vise sig på et tidspunkt, selvom der nok kommer både frost og sne, inden det sker for alvor.
Forårsløgblomsterne er nogle seje planter, der godt kan klare barskt vintervejr. Der er vintergækker i massevis, der med hvid spids knop stikker lige op i vejret og forsigtigt åbner de første blomster. Påskeliljer og krokus er også på vej op i stor stil, og juleroserne og påskeklokkerne står i trængsel med knopper, der for hver dag løfter og folder sig en lille smule mere ud.
Påskeklokker og juleroser er godt på vej. De første hvide er allerede sprunget ud, mens resten står med fuldfede knopper. Foto: Heidi Kirk Nissen
Erantisknopperne er først lige begyndt at komme frem. Pludselig ser man med glæde en lille gul plet et stykke væk. Det er årets første erantisknop, der står der midt i den våde, brune januarhave. Erantis kan man grave op og sætte i en potte og tage ind til drivning i en kølig vindueskarm, indtil de kan flyttes ind i stuen, når knopperne er gule.
For de mange arbejdende, der i de mørke januarhverdage ikke når at se ret meget af haven, kan det være en stor fornøjelse at bringe lidt af foråret med ind i stuen. En traditionel måde i januar er at drive blomstrende grene.
Vinterjasminen og kejserbusken har allerede fra december stået med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster. Andre tidligt blomstrende buske og træer er troldnød og oktoberkirsebær, Prunus subhirtella autumnalis. I kolde vintre kan de drives i blomst på ret kort tid, men i år behøver man ikke vente, de er allerede sprunget ud.
Forsythia er endnu ikke sprunget ud, men de er nemme at drive, og der er ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster næste forår. Det er hurtigt at få en flot buket gule forsythiagrene, hvis man skærer et bundt, sætter dem i vand og driver dem frem som beskrevet i teksten nedenfor »Driv blomstrende grene«.
Der er mange flere grene, som kan drives, men det er langt fra alle grene, som lader sig friste til at springe ud, bare fordi de kommer ind i varmen. En af de tidligst blomstrende buske er fjeldribs, Ribes alpinum, og den kan drives nu. Den er i familie med blodribs, Ribes sanguineum, som man også kan drive, men blomsterne lugter desværre næsten som kattetis, og blomsterne bliver ikke røde som ude, men hvidlige.
En sikker succes er grene af japansk kirsebær, som kan drives på et par uger. De får dog næsten hvide blomster ved drivning. Grene af japansk kvæde kan ligeledes drives, men også her bliver blomsterne mere blege.
Når man tager grene ind til drivning, er det nødvendigt at bruge en god skarp saks eller kniv til at skære et meget skråt snit forneden, da grenene med et vandret snit ikke kan suge vand nok.
Klip grenene og sæt dem til drivning i en spand vand et køligt sted et par dage. Flyt dem derefter til et lyst og lidt varmere, men ikke alt for varmt sted, indtil knopperne begynder at åbne sig. Derfra kan de tages ind i stuen.
Grene med små knopper bør desuden overbruses med få dages mellemrum, da de ellers har let ved at tørre ind.
Det er også en god idé at sætte vaserne med grene køligt om natten, hvis de står i en meget varm stue. Så holder de længere. Skift også vandet i vasen jævnligt for at forlænge blomstringen.
Læs mere i artiklen »Drivning af blomstrende grene« >
Det er ikke kun blandt blomsterne, at det gror. Hvor bladbede, spinatbede og rødbede står beskyttet og lunt, kan man høste små, nye blade til salatskålen. De små babyblade er både friskere og med mere bid og smag, end dem man kan købe i butikkerne. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget.
Man kan også plante et par hele rødbeder, eller toppen skåret af nogle centimeter nede, i en urtepotte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, før der begynder at komme små, nye blade. Det gør der også, hvis man blot sætter toppen i en lav skål med vand. Man kan også plante løg eller hvidløgsfed og på den måde få grønne løgtoppe til at klippe frisk »purløg« af.
Står der en række salatplanter i haven, som vintervejret ikke har fået ødelagt, så prøv at se nærmere på dem. Selvom planterne ikke ser ret pæne ud, er der måske nogle fine, små salatblade inde i midten af planten.
Er der ingen salat, kan man i stedet for tjekke, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.
Vårsalatens små blade er endnu ret små. Men har man nok, kan man forsigtigt plukke lidt hist og her for at give et friskt grønt pift til maden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Fra midt i januar kan man som udgangspunkt gå i gang med at drive rabarber. Drivningen lykkes dog kun, hvis rabarberne har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesum er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10 grader. Denne kuldesum når man normalt i løbet af januar måned.
Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før, man ellers normalt ville kunne høste de første.
En velafprøvet metode er drivning med dække af hestemøg eller halm. Den virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder. I milde vintre kan man nøjes at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og sætte buer med bobleplast over. Det giver et knap så tidligt resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor meget sol, der kommer i de næste par uger.
Læs mere i artiklen »Drivning af rabarber« >
Kål er en af basisvarerne i den hjemmedyrkede vintermad. Grønkålen står stadig grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen. Derfor skal man også høste de store blade først og efterlade de mindre.
Rosenkål enten elsker eller hader man. Hører man til den sidste gruppe, er man sandsynligvis endt der, fordi man kun har prøvet at spise kogt rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, eksempelvis halverede og kun let kogte og serveret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.
Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål.
En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger.
Find mere viden og inspiration i Havenyt.dks mange artikler om kål >
Købte krydderurter smager ikke af ret meget på den her årstid. Egne krydderurter friske og velsmagende fra haven er derfor virkelig en luksus i vinterhalvåret.
Måske er der stadig persille at hente i haven. Det kan afhænge af, hvor meget frost man har haft, og om ens persille blev dækket i tide. Kruspersillen og Christiansøpersillen plejer at klare vinteren og sætte nye blade i milde perioder, mens den bredbladede oftest går til. I de luneste dele af landet kan man måske være heldig stadig at finde den bredbladede lidt endnu.
Der er masser af dejlig timian derude, og den er rigtig god til vintermad.
Selvom timian er en plante, der stammer fra varmere egne, så kan den godt klare en almindelig dansk vinter. Den skal helst stå i en porøs og sandblandet jord, hvis den skal overleve vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen
Salvie kan man også høste hele vinteren, hvis man har en sort, der er vinterhårdfør. Det er der stor forskel på. De storbladede sorter får ofte svedet bladene i frostvejr.
Purløgene er begyndt at titte frem. Man kan grave et par blokke op og sætte dem i potter for at få en tidligere høst. De kan drives inde i vindueskarmen eller i drivhuset.
Indtil man har purløg til husbehov, kan man eventuelt bruge de fine inderste porrerblade til at udfylde behovet for grønt løgdrys.
Dagene bliver hurtigt længere, og på dejlige solskinsdage kan man på steder med læ begynde at mærke, at solen varmer. Det bør få os til at tænke på havens lidt sarte planter, som ikke tåler skiftet mellem den lune sol om dagen og de kolde nætter. Er de frostfølsomme planter ikke allerede dækket, er det på høje tid at få det gjort.
Det pæneste er at dække med grangrene. Vend dem opad, så grenens naturlige facon skaber et lille hulrum over planten. Bagsiden af gran virker også mindre iøjnefaldende end den blanke side. Grenene skal holde fast, så de ikke blæser væk. En god og effektiv måde er at bruge en bukket kraftig jerntråd i begge ender af grenen.
Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt.
Det er en god idé kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig uanset, hvilken side der beskæres, fjerne døde grene i hækken.
Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost. Når det bliver ned omkring -5 grader om natten, skal man undlade at beskære hækken. Det samme gælder også med hensyn til at beskære eller fælde træer.
Et af de første tegn på, at vi er over midten af vinteren, er, når der begynder at sidde dompap i træerne og pippe. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der springer nye erantis ud hver dag i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Jorden er meget våd, især i haver med en leret jord. Man bør tænke over, hvor man træder og undgå at gå ind i bedene. Foto: Heidi Kirk Nissen
Grene af pil kan også drives. Men først når de viser lidt hvid spids. Foto: Heidi Kirk Nissen
Lækre friske blade på vej på sølvbeden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvidløgene står med grøn top her midt om vinteren. Selvom der nok kommer både frost og sne, klarer de sig som regel. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan hente frisk grønkål i bedet i lang tid endnu. Foto: Heidi Kirk Nissen
Rosenkålens små hoveder sidder godt beskyttet under toppens blade. Tag de største først, da de små stadig vokser. Foto: Heidi Kirk Nissen
De første krokus er på vej. Man kan lige ane de lilla kronblade, der er ved at titte frem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Salvie kan få frostskader på bladene, men som oftest kommer planten godt igen, hvis den ellers trives på voksestedet. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er godt genbrug at klippe juletræet op og bruge grenene til at vinterbeskytte sarte planter med. Foto: Heidi Kirk Nissen