Havenyt uge 25, 2023

Så kom der endelig lidt regn – til dele af landet. Nogle steder har haveejerne oplevet skybrud den seneste uges tid, mens andre stadig har måtte kigge langt efter bygeskyerne.

Uanset mængden af vand, så er det stadig meget tørt, og der er brændingsforbud mange steder i landet – også på Sankt Hans aften. Det betyder, at bålene ikke bliver tændt, og vi skal måske nyde aftenen hjemme i haven i stedet for.

Der er heldigvis god mulighed for at lave en smuk aften i haven, hvis man udnytter de mange blomstrende stauder og roser, der står i fuldt flor lige nu.

Til menuen Sankt Hans aften er det også oplagt at hente en stor del af ingredienserne i haven. Man kan skabe en menu, der er dyre restauranter værdig, med små nye kartofler, de sidste asparges, krydderurtesmør eller dressing med dild, persille og basilikum, blandet salat af flere salatsorter, små nye agurker, sprøde slikærter og måske et lille kålhoved af de allertidligste spidskål eller blomkål.

Jordbærplanterne producerer på livet løs, hvis de er blevet vandet, og bærrene hænger i tykke klaser, så de kan serveres i kæmpeskåle eller i kreative dessertvarianter – måske sammen med roser?

Få inspiration til en kreativ dessert i artiklen »Jordbær og roser i skøn forening« >

Hold på vandet – dæk jorden

De steder, hvor man har fået fyldt noget af jorden op med vand, så gælder det om at passe godt på det.

På alle arealer med bar jord, skal jordoverfladen som minimum kultiveres efter regnvejr, så vandet ikke bare fordamper op i den blå luft. Endnu bedre er det at dække med et lag plantemateriale, som kan formindske fordampningen betragteligt.

Laget behøver ikke at være ret tykt for at isolere mod fordampning. Det er kun, hvis jorddækket også skal forhindre fremspiring af ukrudt, at det skal være et tykt lag.

Så nye hold grønkål og glaskål

Puslespillet med at få dækket hullerne efter høst i køkkenhavens bede er så småt begyndt. Man kan nu så et hold grønkål til sen udplantning eksempelvis efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. De tidligt såede ærter har sat de første bælge, og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har rækker med løgplanter, som er begyndt at danne løg, kan man imellem rækkerne så grønkål eller glaskål, som kan overtage bedet, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand og glaskål med 20 cm afstand. Senere udtyndes de små planter, så der kun står én plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere glaskål, de kan sagtens udplantes med en god rodklump, selvom der i nogle havebøger står, at det ikke er anbefalelsesværdigt. I det hele taget er det vigtigt med udplantningsplanter til sommerbrug, at de har en god rodklump, så de kan klare etableringen i højsommeren.

Få udtyndet det for tæt såede

Det er vigtigt at få tyndet alle de såede afgrøder til en passende afstand i rækken, så planterne kan udvikle sig til store og gode planter. Det er ikke mindst vigtigt i rækker med rodfrugter.

Planterne bør først udtyndes, når de har 2–4 rigtige blade. Vand jorden efter udtyndingen, så planterne vokser godt videre.

Slut med asparges for i år

Traditionen foreskriver, at man skal stoppe med at stikke asparges til Sankt Hans. Planterne har givet mange asparges til høst, så de skal have tak for hjælpen og forkæles med en grundig ukrudtslugning og efterfølgende lag kompost, hvis man ikke har gødet i foråret. Forkælelsen giver planterne mulighed for at sætte en stor grøn top, der kan samle næring til rødderne, så der kan komme mange asparges til næste år.

Det er svært at luge mellem høje asparges, og så er jorddække en nem løsning. Asparges er en strandplante, så tang er det allerbedste jorddække, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal muligvis gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top. Det er derfor en god idé at spænde nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så stænglerne ikke pisker rundt på blæsende sommerdage.

Fjern aspargesbillerne

Når aspargesene begynder at vokse op, er aspargesbillerne samtidig klar til at placere deres æg på planterne. Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for en, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til, at aspargesplanterne pludselig står som visne pinde helt uden blade.

Opdager man visne planter i aspargesbedet, så er det med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte og kan være svære at få øje på. Kig særligt efter på aspargesplanternes blomsterknopper og stængler, det er ofte her, æggene er lagt.

Læs mere om aspargesbillen og dens larver i artiklen »Gulplettet aspargesbille« >

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår dild, koriander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er især frø af vårsalat og stedmoderblomst, men også overvintrede pak choi og mizuna er ved at have modne frø.

Frø af kålfamilien kan det være en god idé at tildække med eksempelvis fiberdug, da fugle ellers henter frøene.

Vårsalat har små blomster og deraf følger også små frø. De drysser derudover let af, så for at få frøene af vårsalat hiver man hele planten op og lægger den til tørre, inden frøene samles og pakkes væk. Frøene kan sås til overvintring i august måned.

Havrerodens og skorzonerrodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, når de er modne, og da skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Dyrk de sarte og anderledes sorter

Der er en helt særlig sødme i jordbær, som er modnet af solen og lige plukket af planten, som supermarkedernes fragtede jordbær ikke kan efterligne.

I haverne kan vi desuden dyrke sorter, der smager himmelsk, men kun egner sig til at blive plukket og spist med det samme. Som for eksempel den gamle sort Dybdahl, der er et meget mildt jordbær med en fin smag. Sammenlignet med de moderne sorter er det lyserødt, lidt blødere og med mindre koncentreret jordbærsmag. Men netop den fine smag har de nye sorter ofte ikke.

Man kan nemt købe mange af de samme grøntsager og bær i supermarkederne, som vi dyrker i haven. Men får man øje for at dyrke de sorter, som ikke er egnede til lang fragt, eller som ikke giver et stort nok udbytte til at være økonomisk rentable, så kan man få nogle helt særlige smagsoplevelser, som kun er haveejere forundt.

Beskyt jordbærrene mod fuglene

Det er ikke kun os mennesker, som synes, at jordbær er en af sommerens bedste bær, også solsortene elsker dem. Har man mere end rigeligt med jordbær, er det nemmere bare at lade dem tage de bær, som de har lyst til. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at kampen er størst. Hvis man sørger for, at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, der ofte er det mest vandholdige i en sommertør have.

Jordbærplanterne kan beskyttes med fuglenet, men de grønne net har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, blandt andet de små solsorteunger på jordbærspisning. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene gennem det stormaskede net. Det kan man dog forhindre ved at sætte vækstbuer under nettet.

I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i alt slags vejr. Her kan fuglene ikke hakke igennem, og hverken fugle eller jordbær filtres ind i maskerne som i de grønne net. Efter bærhøst kan bionettet bruges over for eksempel orientalske bladgrøntsager, som sås fra midten af juli.

Vand og opbind hindbærrene

Det er vigtigt hele tiden at holde øje med, at der er vand nok i jorden hos både jordbær og hindbær, så de udvikler store og saftspændte bær.

Hindbærplanterne har ikke krævet meget vanding indtil nu, men vil man have flotte hindbær, er det næsten altid nødvendigt at vande under bærudviklingen, da planterne står på et ret lille areal og de både har mange store blade og en stor bærsætning.

Det er i øvrigt en god idé at jorddække hindbær for at mindske fordampningen af vandet i jorden. Her kan man godt bruges grovere haveaffald som for eksempel afklip fra hækklipning.

Gødningsforslag til drivhuset

Selv om alt ser ud til at trives i drivhuset, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalitet. Det er første tegn på, at de mangler gødning.

Hvis man dyrker i selve drivhusjorden, kan man lægge jorddække ud i form af afklippet græs, om muligt gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. En yderligere fordel er, at det nedsætter fordampningen og dermed det daglige vandingsbehov, som i en varm sommer kan løbe op i rigtig mange liter i et drivhus med bar jord.

Læs mere i artiklen »Jorddække i drivhuset« >

Dyrker man i plantesække, er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen.

Hvis man bruger en købt gødning, skal man som udgangspunkt følge doseringsvejledningen på posen eller flasken. Men jord og planter er forskellige, så hold også øje med tomatplanternes reaktioner. Hvis de begynder at krølle bladene eller blive meget mørkegrønne over mod det blågrønne, kan det være tegn på, at de får for meget gødning. Er de derimod lysegrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Hvis man har valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man desuden nødt til at bruge en vandig form for gødning. Man kan købe en færdig drivhusgødning, der bare skal fortyndes efter forskrifterne på emballagen. Der fås flere drivhusgødninger, som er produceret af organisk materiale som for eksempel lupiner og (lugtfri) fisk.

Men man kan også selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning som tørret, økologisk hønsegødning. Udtræk af frisk husdyrgødning bør man ikke bruge ved afgrøder, som snart skal høstes og spises.

Læs meget mere om, hvordan du laver udtræk og gødning til haven i artiklen »Ekstra kvælstof« >

Man kan også vælge en alternativ gødningsform ved at sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Den skal bruges i en fortynding på 1:10. Det er en overset, men virkningsfuld gødningsform med et højt kvælstofindhold, og kommer den fra en rask mand, er den steril uden smittestoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven, men hellere køber plantenæringsstofferne, når de først er hældt på flaske.

Hold skadedyrene fra drivhuset

Fra den sidste del af juni kommer der flere skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser grønt og frodigt ud, og man nyder det ved at kigge nærmere på planterne, opdager man pludselig, at de er angrebet af det ene eller andet skadedyr.

En del af dem gør ikke mere skade, end at vi lader der være plads til dem og lever med dem, men de kan også forekomme i mængder eller arter, som vi bør gøre noget ved.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på chili, peberfrugt og aubergine. Hvis man har været forudseende, er planterne sat i store potter, så de kan tages ud af drivhuset, og lusene spules af eller fjernes med hånden. Ellers må seancen foregår inde i drivhuset.

En af de andre skadevoldere er spindemider på agurkplanter. Miderne elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt. Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at sætte rovmider ud, som kan æde dem. Men de skal sættes ud, mens antallet af spindemider er ret lavt for at have en god effekt.

Læs mere om brug af biologisk bekæmpelse i artiklen »Brug af nyttedyr i drivhuset« >

Mellus er et andet almindeligt problem i drivhuset. De bryder sig ikke om lugten af nasturtium/tallerkensmækker, og sår man nogle i bunden af drivhuset, vil planterne afskrække en del af lusene. Har man haft tallerkensmækker i haven tidligere, vil de ofte selvså sig, så man kan også flytte nogle af de selvsåede planter til drivhuset.

Tallerkensmækkerplanterne vil som bonus danne et grønt bunddække. Det vil både se pænt ud, holde på vandet i jorden og skabe gode gemmesteder for edderkopper og rovbiller, som kan hjælpe med at bekæmpe skadedyr i drivhuset.

Krydderurter fra egen have

Friske krydderurter fra egen have er noget af det allerbedste. Dels er de friske og dermed mere aromatiske end købte, dels kan man hente den lille buket, man netop skal bruge, og endelig sparer man virkelig mange penge på at dyrke sine egen krydderurter.

Hvis man har plads i haven kan man dyrke til at gemme. Lige nu står mange af dem store og flotte, og man kan høste et hold til fryseren. Det gælder dild, mynte, løvstikke og estragon. Og snart kommer der måske også mere basilikum, end der kan spises fra dag til dag.

Har man endnu ikke et krydderurtebed, kan man sagtens nå at plante krydderurter ud nu og så f.eks. persille, dild og koriander. Basilikum dyrkes bedst i potter i drivhuset eller terrassen, men den kan også plantes ud på et beskyttet sted, når sommeren kommer for alvor med varmt vejr.