Havenyt uge 23, 2023

Juni måned er en smuk blomstermåned med de mange prydløg, akeleje, knopurt, geranium, iris og staudesalvie, der blomstrer om kap med de første roser. Også de imponerende staudevalmuer og pæoner er begyndt at folde sig ud eller står i det mindste med sprængfærdige knopper, der lige om lidt springer ud som store blomsterhoveder.

Men går man tættere på, kan man se hængende blade og brunlige kanter på flere af planterne, hvis de ikke har været holdt med vanding i den sidste måneds tid. For det er blevet tørt, rigtig tørt.

Det er tørt

Årets første sommermåned er fortsat i den samme varme stil, som maj måned, hvor der faldt sølle 14 mm i gennemsnit på landsplan, hvilket er 70 mm mindre end der normalt falder af regn i maj måned.

Der er ikke udsigt til regnskyer i den nærmeste vejrudsigt, og DMIs tørkeindeks varsler forøget eller høj risiko for tørke, og haveejerne vander nidkært de mest værdsatte planter som dem i køkkenhaven, de nyplantede og krukkerne med dyre vanddråber.

De vigtigste haveredskaber lige nu er vandkanden og diverse vandingssystemer, og hvis man har plantet mange planter her i foråret, så er det noget af et arbejde at holde dem fri for tørkeskader. I køkkenhaven er manglen på vand et problem for de fleste af afgrøderne, så derfor skal der holdes øje og vandes og dækkes, hvis man vil have et godt udbytte af afgrøderne. Mange af dem er på dette tidlige tidspunkt så dårligt etablerede, at de ikke kan overleve uden vanding hver eller hver anden dag.

Havens junihøst

Men ser man bort fra manglen på regnvand, er det i disse uger en fryd at gå en runde i køkkenhaven og se, hvordan bærbuskenes ribs, solbær og stikkelsbær vokser dag for dag. De første jordbær er høstet, og selvom de bliver sødere senere på sommeren, så er der en særlig nydelse ved de første bær fra haven.

På frugttræerne er der ansat pærer, æbler, blommer og kirsebær, og det er næsten ikke til at holde ud at skulle vente på, at de bliver modne.

Der er også planter, der er klar til at blive spist nu – og bliver det med stor fornøjelse. Frokostens rugbrødsmad pyntes med nyplukket purløg og dild, og til aftensmaden hentes der masser af frisk spinat og friske løg af dem, der blev sat i september sidste år, inden måltidet sluttes af med en syndig rabarberdessert.

Den er velfortjent, efter at det meste af køkkenhaven nu er sået og plantet til. Arbejdet fortsætter med flere hold såning af ærter, bønner og salat, og der kan også stadig udplantes.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Hvis man mærker efter i jorden i kartoffelbedet med et par fingre, kan man føle de første nye kartofler. Hvis man da ikke var tidligt ude med lægning af kartofler under plastik i marts, for så er de første kartofler måske allerede havnet på spisebordet.

Hvis det er svært at mærke kartoflerne med fingrene i jorden, kan man forsigtigt lirke en kartoffelplante op i den ene side og se, om der er nogle kartofler under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne endnu for små til at høste, må man plante kartoffelplanten igen, og give den en kande vand til at komme sig på.

De små nyopgravede kartofler er en af køkkenhavens største delikatesser, og der er ingen grund til at lade dem vokse sig for store. De helt tidlige sorter er lavet til at blive spist med det samme, så man behøver ikke at spare på dem.

Ny afgrøde på kartoffelbedet

Fordelen ved at fremdrive tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå at få to afgrøder på samme stykke jord. Efter de tidlige kartofler kan man nå at plante eksempelvis majs, kål, porrer, selleri og knoldfennikel eller så bønner.

Hvis man har flere rækker af tidlige kartofler – eksempelvis 3 rækker på et bed – kan man starte med at grave midterrækken op. Her kan man udplante græskar, squash eller sylteagurker, som er meget pladskrævende.

I midterrækken er der dejligt læ til dem, og når de bliver store og behøver mere plads, er de to yderrækker sikkert blevet spist. Har man ingen planter, kan man stadig nå at forkutivere squash og sylteagurker, og med lidt højere jordtemperatur kan man også så direkte.

Vand kartoflerne

Man skal være særlig opmærksom på at huske vanding af kartoffelplanterne, nu hvor det er så tørt. Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.

Pas på jordbærbedet

Jordbærplanterne skal også vandes i denne tørre tid. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre. Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding.

Et fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr. Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med bionet og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Jagten på dræbersnegle

Dræbersneglene er i fuld gang under de efterhånden store planteblade, potter, kompostbunker m.m. Derfor er det en god idé at afpatruljere de oplagte sneglesteder i haven. Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

For at slippe af med dræbersneglene skal de bekæmpes af flest mulige haveejere. Det er den eneste måde, vi kan begrænse deres antal og æderi af vores planter.

Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan du læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt >

Hold øje med hindbærbillerne

Hindbærblomsterne er ret uanseelige, men i høj kurs hos bierne. Som regel er det deres summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at det er blevet tid til at lede efter hindbærbiller.

Ormene, som man kan finde i hindbær, er nemlig afkom af hindbærbillerne, der er aktive på denne årstid. Billerne er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopperne og lægger deres æg på de unge hindbærfrugter.

Det er her i blomstringstiden, at man kan få øje på dem og begrænse deres antal. Bank let på hindbærplanternes stængler morgen og aften. Billerne lader sig falde, når det er lidt køligt, og buskene bevæges. Hold eventuelt et fad under med sæbevand. Når billerne falder deri, kan de ikke flyve bort igen.

Udplantning af vintergrønsager

En gammel haveregel siger, at man skal være færdig med at plante omkring grundlovsdag, som det var i går. Det passer også, når man lige understreger, at det gælder vintergrønsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer.

Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

Læs mere om udplantning i »Plantetid i køkkenhaven« >

Hængende kålplanter

Kålplanter hænger næsten altid med bladene de første dage efter udplantningen. Men bliver de ved med at være hængende, selvom man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod lige nu, og larverne er i fuld gang med at gnave af de angrebne kålrødder. På Planteinfos hjemmeside kan man se varslinger af kålfluens æglægningsperioder.

Se varsling for æglægning af kålfluer >

Har man en mistanke om, at der er noget galt, lirker man lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned. Er der larver, vil de myldre frem.

Kan man ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg den ned i et fad og undersøg roden. Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig. Det gør dem sværere at finde. Der giver en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhovederne. Grønkålsplanter kan også gå til.

Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så nyt hold kålplanter

Det er en god idé at så et hold grønkål til sen udplantning efter for eksempel ærter eller tidlige kartofler. Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et gammelt jordbærbed eller et løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted, der senere udtyndes til én plante. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand.

Udtynd i rækkerne

Står planterne i køkkenhavens rækker for tæt, hæmmes de i udviklingen.

Særligt rodfrugter bliver aldrig rigtig til noget, hvis konkurrencen om plads, næring, vand og lys er for hård. Derfor bør man holde øje med rækkerne og vurdere, om det er påkrævet med en udtynding. Det er især galt i gulerodsrækkerne, hvor de små frø er umulige at så med den rigtige afstand og en udtynding derfor en nødvendighed.

Overholder man de anbefalede planteafstande bag på frøposerne, får man store, flotte grønsager. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, som mindre rødbeder, tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan man vælge at sætte afstanden mellem planterne lidt ned.

Læs mere i artiklen »Plantafstand og rækkeafstand i grønsager« >

Udtynding giver færre planter, der skal dele vandet i jorden. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor bør man altid vande rækkerne efter udtynding.

Flotte sommerblomster

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er vintergækker, erantis og krokus ved at være nedvisnede nok til, at bladene kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan eventuelt tvinge påskeliljernes blade ned som en slags grønt jorddække og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, vandet og kultiveret jorden og eventuelt få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Hvis sommerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til skyede dage med regn eller byger – som der desværre ikke er meget udsigt til. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje at plante sommerblomsterne i potter, indtil de har et godt rodsystem og nemmere kan klare udplantningen.

Man skal være opmærksom på, at planter, som er forkultiveret i ren spagnum har sværere ved at komme i gang med at sende rødder ud i den omgivende jord, end hvis plantejorden indeholder en andel almindelig jord.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Alternativer til spagnum

Hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags. Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Bliv klogere på spagnum her >

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere mere end 100.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Man kan i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >

Giv et blad til en haveven

Er du medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, der bl.a. står bag hjemmesiden her, kan du netop nu glæde en god ven med et eksemplar af det kommende tidsskrift fra foreningen.

Bladet er normalt kun for medlemmer, og kender du det ikke, kan du læse mere om det her >

Hensigten er, at få jer, der er glade for foreningen til at anbefale os til andre, som en slags ambassadør. Konkret sker det ved, at vi sender din haveven det kommende nummer af Praktisk Økologi tidsskriftet, og du fortæller dem om foreningen og det gode, vi gør. Hvis din ven melder sig ind i foreningen, så deltager I begge i lodtrækningen om billetter til årets Praktisk Økologi Festival i Vejle d. 28. oktober 2023.

Giv en ven et havetidsskrift via linket her >

Ny bog om vilde buketter

Blomsterbonden Rikke Lentz skrev i 2020 bogen »Økologiske blomster – Blomsterbondens dyrk-selv-guide«. Du kan læse et uddrag af bogen i artiklen »Krydderurter i buketter« >

Nu er der kommet en ny bog fra hendes hånd »Økologi i vasen – Blomsterbondens buket- og vaseguide«, hvor hun tager skridtet videre og åbner vores øjne for, hvordan vi kan lave smukke buketter og fremhæve dem på bedste vis gennem valget af den rette vase. Valget af vase har stor betydning for, hvordan en buket præsenterer sig, og det dykker Rikke ned i i bogen med udgangspunkt i vaser af dansk design.

Udover et væld af inspirerende og flotte billeder af forskellige buketter og vaser, indeholder bogen også Rikkes gennemprøvede tips til at så og dyrke blomster i ens egen have efter økologiske dyrkningsmetoder.

Selve blomsterne spænder vidt, lige fra de iøjenfaldende som dahlia, roser og tulipaner, til de mere undseelige men stadig smukke som blæresmælde og bynke, der ikke gør helt så meget væsen af sig, men stadig kan stråle i en buket.

I bogen er der lagt op til, at man bruger blomsterne, når de er i sæson, og buketterne præsenteres inddelt efter deres blomstringstidspunkt fra april til oktober samt billeder af, hvad der blomstrer de enkelte måneder og personlige planteportrætter af nogle af de mest buketegnede blomster.