Havenyt uge 21, 2023

I dens seneste tid har haverne været utroligt flotte med de blomstrende æbletræer. Men blomstringssæsonen er kort, og jorden er allerede helt hvid af nedfaldne blomsterblade.

Har man flere æbletræer, kan man være så heldig at have både tidligt og sent blomstrende æbletræer, og det kan give en blomstringssæson på op til to uger. Til gengæld er de tidlige og sene sorter ikke så gode til at bestøve hinandens blomster, da de blomstrer forskudt.

I køkkenhaven står sirlige grønne rækker af løg, kål, porrer, kartofler, hestebønner, salat og de første spæde gulerodsplanter, der spirede frem under fiberdug. Snart kommer der også majs, selleri, squash og græskar til. Hvis ellers planterne er store nok, og jordtemperaturen fortsætter den stigende tendens, så den snart kommer over 14 grader.

Vi mangler vand

Selvom haverne står smukke og frodige her sidst i maj, og vi heldigvis efterhånden har fået noget regn, så er jorden stadig tør mange steder, og der skal en del regn til at dække vandunderskuddet.

De røde markeringer, som er det højeste tørkevarsel på DMIs Tørkeindeks, er forsvundet i løbet af de seneste par dage og efterhånden afløses de orange nuancer, der indikerer øget risiko for tørke, også af de mindre ildevarslende gule. Man kan finde indekset ved at vælge »Tørke« i dropdown menuen ved Danmarkskortet på siden, som der linkes til nedenfor.

Se DMIs tørkeindeks her >

Det er ærgerligt at have følt sig tvunget til at plante i tør jord, og mange holdt nervøst øje med rækkerne med sået persille, gulerødder, ærter og rødbeder, som skal have nok vand for at give en god fremspiring.

Er ens jord ikke fugtig nok, betyder det også, at man er nødt til at vande nyplantede sommerblomster og grønsager.

Det gælder også jordbær, løg og salat, der alle kun har rødder i de øverste 15–25 cm af jorden. Hvis jorden er tør i den dybde, skal den vandes hurtigst muligt. Det kan meget hurtigt blive aktuelt igen, da vejrudsigten lover mere sol og varme, når regnen har passeret.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plastik og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, så de kan måske nå at give den første kartoffelhøst inden længe. Kartofler sat under plastikdække er også ved at være store flotte planter med synlige, små kartofler.

Derfor er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. Mærk efter med en finger i stedet for kun at se på jordoverfladen, som kan være fugtig efter regn, selvom jorden er tør 5 cm nede.

Plant i drivhuset

I drivhuset er det udplantningstid for tomater, chili og peber – hvis man bor et sted, hvor nattetemperaturen holder sig over de 8 grader. Nogle steder i landet kan den komme under i løbet af ugen, og der skal man enten vente med at plante ud eller være klar til at beskytte planterne med flere lag fiberdug e.l. i de kølige nattetimer.

Planterne kan plantes i drivhusets jord eller i plantesække. Plantesækkene har kun en begrænset mængde jord, så når planterne bliver store, er det et meget lille volumen jord til at hente næring og vand fra. Planterne får bedre og mere naturlige forhold at vokse under, hvis de plantes direkte i drivhusjorden.

Hvis man planter i drivhusjorden, skal der gødes inden plantning. 5–10 liter god kompost pr. tomatplante er tilpas. Senere kan man tilføre mere næring ved at jorddække drivhusjorden.

Forskellig knibning alt efter tomattype

Når tomatplanterne for alvor begynder at vokse, skal de sorter, som er snoretomater have knebet sideskuddene. Busktomater skal man undlade at knibe. Gør man det alligevel, får man næsten ingen tomater.

Cherrytomater vil ofte give et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede cherrytomatplanter.

Læs mere i artiklen »Knibning af tomater« >

Fyld haven med sommerblomster

Har man forkultiveret sommerblomster, er de snart så store i potter og bakkerne, at de er nødt til at blive plantet ud. Husk at vande godt, da der ikke er udsigt til megen regn.

Sommerblomster sætter kulør på haven, og man kan enten svælge hæmningsløst i ét stort farveorgie, eller sammensætte gennemtænkte bede eller krukker med nøje afstemte farver. Blomster med grønne eller lime blomster er altid gode til at sætte ind blandt de mere farverige blomster.

Ærteris og ærtehegn

De tidligt såede ærter står grønne i lange lige rækker. Inden de starter længdevæksten for alvor, er det en god idé at få sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god idé at så et nyt hold, hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Majs kan sås på friland

Majs kan forkultiveres inde eller i drivhuset nu, og det vil give en tidligere høst. Hvis majs i haven angribes af fritfluer, som ødelægger de små blade, er man nødt til at forkultivere. Men ellers kan man så majs direkte på friland, og det vil ofte give de mest kraftige planter, omend nogle ugers senere høst.

En kombination af at så inde og ude giver en lang høstperiode. Brug en tidlig sort ved direkte såning og til tidligste afgrøde.

Der er dog to forhold, der skal tages i ed, inden man sår majs på friland. Jordtemperaturen skal være minimum 12 grader, og der skal på såtidspunktet være udsigt til lunt vejr uden større nedbørsmængder i syvdøgnsvejrudsigten. Jordtemperaturen er nu kommet op over de 12 grader, og der loves tørt vejr det meste af ugen.

Se jordtemperaturen på kommuneniveau >

Lug omkring løgene

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste jordlag.

Snart er løgene også så store, at det bliver svært at luge, uden at man får knækket noget af den skøbelige løgtop. Derfor er det vigtigt at få luget i bund i løgrækkerne på det her tidspunkt.

Hold øje med stikkelbærslarver

Det er en god idé at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af buskene.

Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er på færde her i det sene forår, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god idé at fjerne flest mulige larver hurtigst muligt. Man kan indsamle dem, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man ikke er så afhængig af et optimalt plantevejr med overskyet, vindstille og regn. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid. Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Hvis det er muligt, så vælg et godt såtidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger.

Husk efter såning i en mere tør periode at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtigt. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Tynd ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

Læs mere i artiklen »Planteafstand og rækkeafstand for grønsager« >

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange.

Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Det er derfor en god idé generelt at dække gulerodsbede med fiberdug eller bionet. Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Læs mere i artiklen »Gulerodsflue« >

Lug spirende træer væk

Hvis man selv eller naboen har store træer i haven, er der lige nu fremspirende små træer af blandt andet bøg og ahorn. Det er vigtigt at få luget dem op nu, mens deres rødder endnu er til at hive op.

Senere på sommeren er jorden mere tør, og man får ikke roden helt med. Næste år har man så andenårs-træer, som er endnu sværere at få væk.

Især i staudebede og inde i hækken er det vigtig at se ekstra godt efter. I hækken er det umuligt senere at komme til at grave ældre småtræer op uden at skade hækplanterne