Havenyt uge 20, 2023

Selv den mest forsømte have får et eventyrligt skær, når den fyldes med blomstrende frugttræer, som der er så mange af her midt i maj.

Er man heldig, er haven også fyldt med sentblomstrende tulipaner og spanske skillaer, og de mange forsommerblomster der på vej.

I køkkenhaven er der sirlige rækker med kartofler, spinat, valsk bønne og løg og næsten usynlige rækker af spirende gulerødder, persille, ærter og pastinakker, så kan det næsten ikke blive smukkere.

Høst i køkkenhaven

Køkkenhaven er begyndt at levere delikatesser. Asparges smager forrygende godt her midt i maj. Rabarberne høstes der af hver dag, og nye salatblade bliver forsigtigt plukket. Der er spiseklar dild og radiser i drivhuset og måske de sidste spinatblade fra den overvintrede spinat.

I krydderurtebedet bliver det hele mere og mere grønt for hver dag. Løvstikken og peberroden har begge gevaldig fart på, og også mynten vokser synligt dag for dag.

Hold jordbærplanterne med vand

Det er meget forskelligt, hvor meget nedbør man har fået i den seneste tid alt efter, hvor i landet man bor. Er der ikke kommet noget vand fra oven, må man selv vande.

Jordbærplanterne er i fuld blomstring, og de første bær begynder så småt at vokse. Det er vigtigt, at jordbærplanterne har nok vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær.

Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord. Så kommer der ikke nok vand fra oven, må man ud med vandkanden for at få gode jordbær.

Såning af grønsager i maj

Jorden er nu omkring 11–13 grader varm, og selvom jordtemperaturen falder lidt i løbet af ugen, er den høj nok til at give en god og nogenlunde hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træede og går i stok. De må vente til en sensommerdyrkning med såning sidst i juli. Det samme gælder spinat og de orientalske grønsager, der også hurtigt går i stok ved såning nu.

Det er en god idé at så flere hold af ærter de kommende uger, især hvis man er hjemme i juli måned. Husk at beskytte ærtebedet mod duer og fasaner. Duer er eksperter i at finde spirende ærtefrø i jorden, og fasaner æder gerne de små lækre ærteskud.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god idé at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv. Så eventuelt også et nyt hold porrer til sen udplantning på ledig jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat og ærter kan der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum. I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til insekter eller buketter.

Derimod er jorden stadig for kold til direkte såning af bønner, græskar, squash og agurker.

Majs, bønner, græskar, agurker og squash

Hvis man vælger at forkultivere majs, græskar, squash og agurker til udplantning på friland, så er det en god idé at få dem sået, da majs og græskar oftest ikke kan nå at modne ved senere såning.

Holder man af bønner, er det også en god idé at forkultivere et hold tidlige bønner – det giver nye bønner flere uger før de såede på friland.

Mange har sikkert allerede sået disse planter først i maj og har allerede små planter. De kan i princippet godt stå i drivhuset døgnet rundt, men de trives bedst i sol og varme. Dæk dem om natten med fiberdug, eller flyt dem indenfor om natten, indtil der igen kommer lunere nætter.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Det er tid til at plante de første kål- og salatplanter ud, hvis de er store nok. Porrer og løg kan man sagtens vente to uger med at plante ud, hvis man ikke kan nå det nu.

Hvis man også vil plante løg ud nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med to lag fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der varsles ikke nattefrost, men temperaturen kan ifølge DMI blive ned til tre grader om natten visse steder i landet.

Vi er endnu kun midt i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag, og der er nogen tid til endnu.

Inden man planter

Når man skal plante nyt og ikke mindst udplantningsplanter, er det vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet op til et par dage, hvor det bliver overskyet vejr og uden for meget blæst.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne. Men plant aldrig ud i en periode med strålende sol, når det gælder planter, som har stået tæt i bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges ved plantningen.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Sørg også for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Medmindre jorden er nylig gennemvåd efter mindst 20–30 mm vanding eller regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Der skal også altid vandes grundigt efter plantning.

Vurdering af plantning i drivhuset

Tomatplanterne vokser godt, og de blomstrer allerede fint og har måske små tomater, hvis de er sået allerede først i marts.

Husk at knibe sideskuddene af på tomatplanterne. Lad eventuelt et sideskud vokse med op på cherrytomater, så der kommer to stammer, da det giver flere tomater. Busktomater skal ikke have fjernet sideskud.

Hovedreglen er, at jorden skal føles lun, minimum 14 grader, inden man planter tomaterne, og at nattetemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8 grader i drivhuset. I denne uge kommer temperaturen flere nætter under de 8 grader.

Om man skal plante i drivhuset eller vente, må derfor komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller på anden måde skabe varme ved enkelte kølige nætter.

Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan for at holde temperaturen oppe rundt om planterne på kølige nætter. En elradiator eller varmeblæser med termostat er en udmærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug. Dog ikke så dyr som at købe nye planter.

Alternativt må man etablere et dække, så man udnytter, at varmen i jorden kommer op omkring planten, men ikke stråler videre ud i verdensrummet, eksempelvis ved at dække med to lag fiberdug.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, når nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de sidste i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante i drivhuset. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18 grader og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten. Når der bliver over 10 grader om natten, kan de dog godt blive i drivhuset beskyttet med to lag fiberdug.

Lav eget gødningsvand

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de vokser og venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomatplanterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave. Der kan for eksempel købes flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og eventuelt kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof og kulsukker en hel del kalium.

Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække mindst nogle dage og gerne en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand.

Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør generelt ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus eventuelt over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange.

Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Læs mere om gulerodsfluen her >

Det er derfor en god idé at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet.

Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Kartoffelukrudt skal fjernes

Hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle kartoffelplanter, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er kraftige planter og irriterende, hvis de kommer op midt i de såede rækker.

Det er vigtigt at få fjernet alt kartoffelukrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end det normale angreb i juli, og kartoflerne på årets nye kartoffelplanter vil blive angrebet og ikke nå at blive ret store.

Det er også vigtigt, at man hurtigt fjerner eventuelt kartoffelukrudt inde i drivhuset. Kartoffelskimmel kan nemlig også inficere og ødelægge alle tomatplanterne.

Opmærksom ukrudtslugning

Det er ikke kun kulturplanter, som de grønsager vi dyrker i køkkenhaven, der vokser eksplosivt lige nu. Mængden af ukrudt, der spirer frem, er også ret stor. Naturen arbejder hårdt for at få dækket alt bar jord, så netop nu må man gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, så det ikke tager vand og næring fra kulturplanterne.

Men vær opmærksom og lug ikke kritikløst alt, der er grønt og spirende. Små planter af selvsåede morgenfruer, dild, persille m.m. er måske værd at bevare eller flytte til et andet sted i haven.

I staudebedet skal lugningen også være varsom. Visse ukrudtsplanter er nemme at identificere, men mange af de små spirende planter i bunden af bedet er selvsåede børn af stauderne, som det vil være synd at udrydde med hakkejernet.

Det vilde staudebed

Mange vælger i maj at flytte rundt eller opdatere staudebedet med nye planter. Det kan også være, det skal omlægges helt, eller måske skal der laves et nyt staudebed.

Til den naturlige have kan de vilde stauder være en god inspirationskilde. Går man ture i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det for eksempel engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lungeurt, liljekonval og mange forskellige bregner. Man kan lave et fantastisk flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven, skal man være opmærksom på, hvor de vokser naturligt. Får man ikke givet dem lignende vækstforhold hjemme i haven, vil de ikke trives. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind i haven, som kan blive aggressive og et ukrudtsproblem senere hen.

Det er naturligvis også vigtigt, at man ikke tager planter med hjem, som er fredede eller vokser på fredede områder. Der hvor der er mange vilde stauder, er det også god skik kun at tage et par stiklinge eller frø med hjem til haven. Planteskolerne er efterhånden også begyndt at føre mange hjemmehørende plantearter.

Få mere inspiration til den naturlige have her >

Ny bog om spiselige stauder

Stauder behøver dog ikke kun at være til pynt. En del stauder er spiselige, og det har Anette Hougaard Nielsen skrevet bogen »Spiselige stauder fra jord til bord« om.

Vi kender allerede spiselige stauder som rabarber, jordskokker, asparges og flerårige krydderurter, men også traditionelle prydplanter som trekantblomst, dagliljer og hosta er spiselige og en fast del på menuen i andre dele af verden. I bogen får vi 20 forslag til sunde og velsmagende stauder, som er lette at dyrke.

Stauderne i bogen varierer i smag fra de milde, der kan bruges allround i salater, supper og varme retter tilsvarende spinat og andet mildt grønt. De kraftigere smagende stauder bruges mere som en smagsgiver i salater eller varme retter. Er man usikker på, hvordan man kan bruge de spiselige stauder i køkkenet, får man i bogen 25 opskrifter på alt lige fra klokketærte og kodriverstuvning til fennikelvand.

Som Anette beskriver det i bogen, er en spiselig staudehave nem at passe, for stauderne kommer igen år efter år og modsat en traditionel køkkenhave, kræver de ikke den store pasning, når først de er vokset til. Der er pasningsvejledning til hver enkelt staude og gode tips til, hvordan pasningen gøres nem.

En spiselig staudehave kan ikke erstatte køkkenhavens store knoldselleri, kålhoveder og andre grønsager, der er meget mad i, men den kan udgøre et varieret, smukt og velsmagende supplement, og vil man inspireres til at komme i gang med at dyrke spiselige stauder er bogen »Spiselige stauder fra jord til bord« et godt sted at starte.