Havenyt uge 18, 2023

Majvejret kan snyde os. Om eftermiddagen sidder man i dejligt solskin og roder i en lun jord og får lyst til at gøre en masse ting i haven. Men næste morgen må man tage vinterhuen på, når man bærer tomatplanterne ned i drivhuset på dagsophold.

Den konstante afvejning giver udfordringer for alle, der dyrker have.

Det hjælper, at foråret har vist sig i udsprungne hække, buske og træer. Ikke alle står grønklædte endnu, men en del har rullet bladene ud, og blandt blomsterne kan man finde tidlige tulipaner, vibeæg, skilla, kærmindeurt, lungeurt og andre farvestrålende blomster, som er med til at lyse haven op.

Afgrøder fra sidste år

I køkkenhaven er det småt med afgrøder – og så alligevel – hvis man har vinterkål og porrer, er det ved at være sidste udkald til at få høstet dem. Foråret har sat gang i planterne med hensyn til at sætte gang i blomstringen. Der er kålskud på vej, og snart kommer blomsterstænglen op gennem alle porrerne.

Måske er der også lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top.

Man kan også plukke overvintret persille samt vårsalat, hvis den ikke er gået i blomst. Har man givet den overvintrende spinat et dække af fiberdug, er der også nye spinatblade.

Men ellers er det ved at være på det sidste med afgrøderne fra sidste år. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Nye grønsager på vej

Rabarberne er begyndt at vokse for alvor, og man kan trække de første stilke til en gang kompot eller kage.

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der også snart hentes de første asparges fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. De fleste dansk dyrkede asparges havner på restauranter, så vil man have friske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små steder med hjemmedyrkede grøntsager til salg – eller dyrke dem selv.

Varme og væde skal der til, før asparges skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man som sagt begynde at høste lidt blade fra, mens den forårssåede endnu kun er i kimplantestadiet i mange haver, måske er den ikke engang spiret frem.

Nye kartofler må de fleste vente flere uger på endnu. Det kølige forår har sat tempoet i væksten ned for kartoflerne på friland. Men har man startet kartoffelpotter indenfor i marts, som har været beskyttet mod nattefrost, er der nu ved at være kartofler på størrelse med hasselnødder.

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Men tjek den lokale vejrudsigt først. Ved udsigt til lave nattemperaturer, er det en god idé med to lag fiberdug over det første stykke tid.

Jordtemperaturen er afgørende

Jordtemperaturen er afgørende for, hvad man kan gå i gang med i haven, hvis man vil være sikker på, at det ender godt, og noget man i år er nødt til at tage højde for. Frøene spirer ikke, før jorden er varm nok.

Man kan jo godt vælge bare at så og plante og se, hvad der sker. Med andre ord tage en risiko. Mange ting kan man jo så om senere, hvis de ikke kommer. Her er det en fordel at have høstet eget frø, så det er gratis at eksperimentere.

Jordtemperaturen kan man måle med et jordtermometer. Det er selvfølgelig mest nøjagtigt at måle jordens temperatur i ens egen have, men ellers er det en god rettesnor at tjekke jordtemperaturen på kommuneniveau på Landbrugsinfo.dk, hvor der også er en prognose for de kommende dage. Den viser, at jordtemperaturen de fleste steder er omkring 8–9 grader, og at den falder en smule i ugen, for derefter at bevæge sig opad igen.

Tør jord

Jorden er tør og let at bearbejde lige nu, og det skal man udnytte til at få gjort havens bede klar til såning i de kommende uger.

Jorden er også ved at være noget tør i det øverste lag. Det betyder, at der skal vandes godt ved plantning og såning, da små nye planter jo kun har rødder i overfladen. Skal man sætte stikløg, kan det anbefales at vande i forbindelse med sætningen, da de så vil komme hurtigere i gang.

Det er også vigtigt at holde de såede rækker fugtige, hvis man har sået for eksempel spinat, dild, persille, majroer og radiser på friland.

Så rodfrugterne i de næste 2 uger

Det er en god idé at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger, gerne med udsigt til nogen regn.

Læs også »Så med omhu« >

Sommergulerødder kan man også så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj. Gulerod spirer først ved 8 grader, og rødbeder spirer heller ikke særligt godt i kold jord, så tjek jordtemperaturen inden såning.

Løs jord til rodfrugterne

Når man skal så rodfrugter, skal jorden være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Er jorden de rene tørre jordbrokker, så vand jorden med 10 l vand pr. m² og dæk arealet i et døgn med plast. Derefter er jorden let at gøre såklar.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig.

Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Afslut såningen med at sørge for, at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen.

Beskyt kartoffelplanter mod frost

Hvis man har kartofler, der er på vej op, eller forkultiverede der er plantet ud, så skal der passes på nattefrosten, hvis den rammer ens have i løbet af ugen. Den kommer ikke alle steder, men hold øje med den lokale vejrudsigt.

Kartofler tåler ikke frost, eller rettere de tåler ikke, at solens stråler rammer frosne planter. Derfor bør man beskytte kartofler mod frost ved at overdække med lystæt materiale og ikke fjerne det før senere på dagen, når planterne er tøet op igen.

Planterne må ikke røre ved overdækningen. Det undgås ved at sætte buer hen over bedet, som overdækningen lægges over. To lag fiberdug eller et stykke farvet plastik kan holde nattefrosten ude og forhindre sollyset i at skinne på planterne, hvis de skulle være nået at fryse. Det gør de heldigvis ikke altid på den her årstid, når de er dækket forsvarligt til.

Forkultivering og såning på friland af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at få store flotte majskolber, skal frøene sås indenfor omkring 1. maj. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de får masser af lys. Beskyt dem med fiberdug ved risiko for nattefrost. De kan også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost, og majsplanterne plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet tredje blad.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Majsene kan også sås på friland i begyndelsen af maj i en varm periode. De kræver en spiretemperatur på mindst 12 grader. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastikpose. Når man kan se, at spiren er på vej, sår man dem udenfor.

Har man lavet én såning af én sort majs, vil alle kolber blive høstmodne i den samme uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man enten så i flere omgange med samme sort, eller så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Forkultivering af basilikum

Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås inde eller i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni.

Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Læs mere om basilikum her >

Overvejelser om sommerblomster

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Der er risiko for temperaturer ned i nærheden af frysepunktet i denne uge nogle steder.

Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis der er udsigt til nattefrost, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bedene i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter, kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udvalget er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu for tidligt at have sommerblomster i haven. Eller om man vælger den sikre løsning og venter lidt endnu.

Find inspiration til planteskoler og havecentre i Havenyts forhandlerguide >

De frodige mælkebøtter

Modsat meget af det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan man blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtter. Ikke mindst, hvis man stopper op, og ser hvor glade insekterne er for de nektarfyldte blomster.

Der er meget godt at sige om mælkebøtter og måske, bør man lade dem være i udvalgte dele af haven. Så kan de holdes væk fra andre dele, og her er den eneste miljøvenlige måde at fjerne dem på ved at stikke dem. Et mælkebøttejern er det mest effektive redskab. Det koster under en halvtredser og holder et helt liv. En almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges.

Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Man kan også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70 °C ved at varmkompostere.

Læs mere: Må mælkebøtter komme i komposten?

Vind ny bog om den spiselige have

Bogen »Spiselig have – Alle kan dyrke deres egen mad« er skrevet af Dennis Asbjørnsen. Han er måske ikke så kendt i Danmark, men i Norge er han berømt som en greenfluencer og blogger, der også har en af de mest populære norske køkkenhaveprofiler på Instagram.

Som han skriver i bogen, er hans mål at sprede viden og information og at inspirere så mange som muligt til at dyrke deres egne grønsager. Derfor er bogen både en, man kan læse fra start til slut, når man vil i gang med at planlægge og lave en køkkenhave og dyrke sin egen mad, og en bog der er fyldt med tips, som man kan plukke af og bruge, selvom man allerede har lidt grønne fingre.

Der er mange inspirerende billeder i bogen, som er fra Dennis egen have, så man kan se, hvordan han har valgt at gøre det. Det er ikke magasinbilleder, og det er forfriskende at se en havebog, hvor det hele er frodigt uden at være perfekt.

Og selvom man ikke har en stor have som hans, kan man sagtens starte med mindre, og bogen giver også gode råd til dyrkning i pallerammer, på altaner og af mikrogrønt indenfor i huset. Har man drømme om høns i haven, er der også gode råd til dem.

I den sidste del af bogen er der beskrivelser af mere end 40 grønsager, krydderurter og spiselige blomster med vejledninger til, hvordan man dyrker dem og gode tips, der får dem til at yde deres bedste.

Vi har været så heldige, at Forlaget Straarup & Co, der har udgivet bogen, har valgt at donere to eksemplarer af »Spiselig have – Alle kan dyrke deres egen mad« til en konkurrence for Havenyt.dks læsere.

Vil du være med i konkurrencen om en af de to bøger, skal du blot sende en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk og fortælle, hvad der er dit bedste tip til dyrkning i køkkenhaven.

Husk også navn og adresse, så vi kan sende bogen til dig, hvis du bliver en af de heldige vindere.