Havenyt uge 17, 2023

De fleste træer og buske er ved at springe ud, og landskab og haver er farvede i grønt, rosa og hvidt.

Birketræer, bøgetræer, kastanje og pil er nogle af de træer, der er ved at springe ud, og selvom deres forårsdragt er grøn, så er det en næsten lysende forårsgrøn, der kun optræder på den her årstid.

I haverne blomstrer magnolierne med deres store hvide eller rosa blomster ved siden af de overdådigt blomstrende japanske kirsebærtræer i gennemført lyserødt, og blommer, pæretræer og sødkirsebær har store knopper, hvor de første blomster netop er ved at springe ud.

Forårshøst i køkkenhaven

I køkkenhaven dukker det ene aspargesskud op efter det andet. De er endnu ikke langt fremme, men de er godt på vej. Rabarberstilke vælter til gengæld frem og kan høstes på de tidlige sorter, og der er også fine nye spinatblade. Måske er der også stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok, selvom det er ved at være på det sidste.

Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven nu, hvor de sidste rodfrugter er væk, lige bortset fra skorzonerrod, som ikke forringes i kvalitet, selvom de sætter ny top.

I bladafdelingen sætter purløg og persille nye fine blade. Har man glemt at tage alle hvidløg op sidste år, er der også grønne toppe, som er gode som drys over maden.

Der er også friske blade af havesyre og vårsalat. Der går ikke lang tid, før vårsalaten begynder at gå i blomst, så den skal spises nu.

Har man overvintret ‘Red Giant’ sennepsplanter, kan de flotte grøn-røde blade snittes med i salatskålen og give en lidt peberagtig krydring. Her i det tidlige forår er de ny blade endnu ikke stærke.

Anlæg en ny køkkenhave

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har.

Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange, det gælder bare om at finde dem.

Mangler man et sted at dyrke køkkenhave, så efterlys det eventuelt på Del Jorden >

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem, end man kan købe.

Man er også sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Lige nu står man med alle muligheder, og har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en.

Find mere viden i kategorien »Anlæg og inspiration til køkkenhaven« >

Drømme om asparges

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende uger, at man skal købe planterne. Inden man køber dem, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i fugtige aviser e.l.

Læs mere i artiklen »Anlæg et aspargesbed« >

Når man køber aspargesplanter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte året efter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet. Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, så kan man selv så sine planter. Det kræver dog, at man har tålmodighed med høsten 1–2 år længere.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at så rodfrugter på. De skal have mindst 8 grader for at spire rimelig godt, og jorden skal være fint smuldrende til de små frø.

Jorden skal desuden være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da frøene af især gulerod, persillerod og pastinak er længe om at spire. Det øger risikoen for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok.

Et tyndt lag revet jord på overfladen vil medvirke til, at fordampningen fra jordoverfladen mindskes.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden også være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde – vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Det er vigtigere, at de rette jordforhold til rodfrugterne er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som skal sås hurtigst muligt.

Det er en fordel at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Når det er sagt, kan skorzonerrod, pastinak og persillerod godt vente med at blive sået til første halvdel af maj. Man kan i princippet også snart så vintergulerødder, men de holder sig bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås i den sidste del af maj.

Læs mere i artiklen »Gulerødder året rundt« >

Minusset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er, at første hold ukrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en kølig jord, hvor spiringen er langsom.

Jordtemperaturen er afgørende

Jordtemperaturen er afgørende for, hvad man kan gå i gang med i haven, hvis man vil være sikker på, at det ender godt. Frøene spirer ikke, før jorden er varm nok. Lige nu kan man så mange frø, men der er nogle af de mere varmekrævende, som man bør vente lidt med som f.eks. bønner.

Læs også »Spiretemperatur og spiretid« >

Man kan jo godt vælge bare at så og plante og se, hvad der sker. Med andre ord tage en risiko. Mange ting kan man jo så om senere, hvis de ikke kommer. Her er det en fordel at have høstet eget frø, så det er gratis at eksperimentere.

Jordtemperaturen kan man måle med et jordtermometer. Det er selvfølgelig mest nøjagtigt at måle jordens temperatur i ens egen have, men ellers er det en god rettesnor at tjekke jordtemperaturen på kommuneniveau på Landbrugsinfo.dk, hvor der også er en prognose for de kommende dage.

Den viser, at jordtemperaturen de fleste steder for ganske nylig har været oppe omkring 10–12 grader, men at den tager et dyk i den kommende tid, hvor vejret bliver køligere.

Nogle steder får endda nattefrost, så vær klar til at dække med fiberdug o.l., hvor nødvendigt.

Køb kun tomatplanter til opvarmede drivhuse

Selv om vi kun er i april, er de første tomatplanter dukket op i butikkernes salgsstativer. Kun hvis man har et opvarmet drivhus, bør man købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten før midt i maj.

Indtil videre skal forkultiverede tomatplanter og chiliplanter ind om natten, hvis de skal holdes i optimal vækst. Det samme kan man selvfølgelig gøre, hvis man falder for at købe allerede nu. Men hvorfor ikke vente, der kommer helt sikkert masser af tomatplanter til salg.

Om kort tid er der sikkert også mulighed for, at man får tilbudt nogle af de ekstra planter, som mange haveejere har til overs.

Har man overskud af planter eller savner nogle, kan man lave et opslag på Del Jorden >

Hvis man køber tomatplanter, bør man altid overveje, om planterne i butikkerne kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man aldrig købe.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som trods navnet smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad som salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel, som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland.

Del og plant i staudebedet

Lige nu er et godt tidspunkt at flytte stauder og plante nye. Stauderne har endnu ikke så meget top, og jorden er ved at være så varm, at de hurtigt danner nye rødder.

Hvis det skal gå efter bogen, så kan man dele og plante de stauder om, som blomstrer i sensommer og efterår nu, mens de forårs- og forsommerblomstrende stauder deles og plantes om i efteråret.

Men langt de fleste robuste stauder tåler at blive flyttet nu. Det er ofte nødvendigt, hvis man vil nedlægge bede, eller hele bedet skal ryddes for at få bund i skvalderkål, snerler, kvikgræs og hvad der ellers kan infiltrere stauderne.

Skal der nyt til i staudebedet, er de kommende uger også et godt tidspunkt at plante nye stauder. Det er ikke altid, at der er ret meget synligt bladværk på de stauder, man køber, og det er godt nok, da de så har lettere ved at komme i gang. Det er naturligvis sjovere at købe store, flotte planter, som ser ud af noget i bedet med det samme, men de er enten importerede, eller er blevet drevet, inden de blev sat til salg.

Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner ens egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Se forhandlerguiden for planteskoler og havecentre med spændende stauder >

Græsplænen skal være langhåret

Græsset vokser nu, og det bliver dejligt igen at få en grøn, frodig og nyslået græsplæne. Men inden det sker, skal græsset have lov til at komme godt i gang med væksten. Selvom græstoppen vokser, så skal rødderne også være med udviklingsmæssigt. De henfalder delvist i vinterperioden, og græsset skal udvikle et nyt og stærkt rodsystem her i det tidlige forår.

Rodsystemet skal hente vand og næring, og derfor skal det være stort og godt tidligst muligt. Det får man kun ved at lade græsset vokse til 8–10 cm højde, inden man slår plænen første gang.

Med andre ord skal man kunne holde ud at se på en alt for langhåret plæne, inden man slår den, og den første gang skal plæneklipperen stilles til at slå i højeste position.

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det vigtigt at få plænen revet igennem, så alle grene, sten og gammelt vissent græs i bunden fjernes.

Måske er der også døde pletter, og her skal der eftersås. Fjerner man græsset, når man klipper græsplænen, skal der også gødes. Til gennemrivningen bruges en almindelig rive med jerntænder, som kan tage godt fat.

Slå udenom forårsblomsterne

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud.

I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.