Havenyt uge 16, 2023

Vi er midt i foråret, og det er tydeligt i haverne, hvor alting springer ud eller er lige på nippet til det.

Hækkene er ved at blive grønne, og hassel, hyld, paradisæble- og piletræer står med nye blade. Blomme-, kirsebær- og pæretræer står med store knopper, der snart springer ud, og prydkirsebærtræerne er på deres smukkeste lige nu. Til gengæld er jorden allerede hvid af kronblade under de i sidste uge så imponerende mirabelletræer. Det går hurtigt her om foråret.

Det er fristende at fylde huset med flotte forårsbuketter med blomster og nyudsprungne grene, og der er nok af blomster at vælge imellem. De tidlige tulipaner er sprunget ud, og de pynter sammen med havens udvalg af farverige påskeliljer, hyacinter, vibeæg, blåpuder, kærmindesøster, perlehyacinter, primulaer, lærkesporer, italienske skilla og balkananemoner.

Ompotning af chili- og tomatplanter

Indedøre er der også godt gang i planterne, i alle tilfælde hvis man har forkultiveret.

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne i vindueskarmene er lige nu. Nogen har sået chili først i februar, og her er det lige før, at de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er chiliplanterne stadig små i størrelsen, og tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu.

Men under alle omstændigheder er det væsentligt for planternes trivsel, at de ikke står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til pottens sider. Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys, hvilket gør dem lange og ranglede. Hvis man har mulighed for det, er det fornuftigt at sætte de forkultiverede planter på dagophold i drivhuset. Det giver bedre planter, da de får meget mere lys.

Er planterne lige blevet omplantede, kan de eventuelt dækkes eller skygges med 1–2 lag fiberdug i de første dage efter omplantningen, hvor de er mere sarte.

Lav et pottebord

Når man skal så, prikle eller ompotte, er det en fordel at have et særligt pottebord. Her kan man have sine potter, så- og prikleredskaber og ikke mindst, har man styr på den løse jord. Et pottebord er en kasse af den slags, som har en lav kant på den side, man arbejder fra og højere kanter på de tre andre sider.

Pottebordet bør have håndtag, så det nemt kan bæres rundt, og man kan vælge, om man vil arbejde inde i stuevarmen, i drivhuset eller på havebordet på en solfyldt plet i haven.

Læs mere i artiklen »Lav dit eget pottebord« >

Forkultivering af agurk

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår her midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i eksempelvis 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, som ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25 grader. De vil efter cirka 1 måned have 3 blade og den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen.

Læs mere om agurker >

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det som nævnt en god idé at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en idé at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Temperaturen i drivhuset skal være minimum 12 grader, så det kræver, at man holder øje med temperaturen. Under 8 grader skader planterne og får dem til at standse væksten, så husk at tage dem ind sidst på dagen. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen.

Hvis man allerede har gang i et hold agurkplanter og vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, eksempelvis ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. Planterne får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding. Agurkerne skal også ind, når det bliver køligt.

Nogle planter står hele døgnet i drivhuset. Her er det en god idé at dække dem med 1–2 lag fiberdug e.l. om natten, så længe nætterne er kolde.

Klargøring af jord til såning

Det er en god idé at klargøre bedene, når jorden er bekvem at bearbejde. Jorden får dermed mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af f.eks. rodfrugter. Det svarer til, at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår.

Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god idé at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen, f.eks. med bagsiden af hakken. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord, kan frø dumpe ned mellem jordkrummerne.

Plant ud på friland under fiberdug

Hvis man har sået salat og spidskål allerede først i marts, er de måske ved at være store nok til at plante ud, og det kan man godt, hvis det er under beskyttede forhold i drivbænk eller under buer med fiberdug over.

Men planterne skal være vant til kølige forhold. De tåler ikke at komme direkte fra stuevarmen til nattekulden på friland. Det er bedst at have dem mindst en uge inden i drivhuset døgnet rundt og tildækket om natten. Inden udplantning kan de på gode dage sættes ud til afhærdning midt på dagen.

Hvis de stadig er i god vækst, kan man lade dem vokse lidt mere i drivhuset. Men begynder tilvæksten at blive mindre, bør de plantes ud på voksestedet.

Kartoflerne skal i jorden

Jordtemperaturen skal være mindst 8 grader, før man kan lægge kartofler. Lægges kartoflerne i en for kold jord, giver det mindre planter og færre kilo kartofler. Men jordtemperaturen er langt de fleste steder i landet lige kommet op over de 8 grader, og gælder det også i ens egen have, så bør kartoflerne lægges.

Tidlige kartofler under plast

Har man er gået efter en tidlig høst af nye kartofler, og sat tidlige sorter af kartofler under plast, ser man alt det fremspirende ukrudt, mens man holder øje med, om kartoflerne er på vej op. Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen.

Plastdækket skal fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade. I stedet bør de overdækkes med fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det gælder også, hvis man udplanter forkultiverede kartoffelplanter.

Fiberdug beskytter nogenlunde mod frost, hvis fiberdugen holdes oppe af vækstbuer, så den ikke hviler på bladene. Men bliver det nattefrost senere i april eller endnu maj, som det er sket før, er det en god idé at supplere med eksempelvis en tynd presenning, noget plast eller tæpper. Er toppene kun lige på vej op, kan man hyppe jord op over.

Kombiner kartofler og valske bønner

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan fint sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. Den laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være en af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner.

Se mere i artiklen »Så valske bønner mellem kartoflerne« >

Sætning af stikløg og skalotteløg

Det er vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg, hvide sommerløg, bananløg og rødløg samt skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det. Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil Sankt Hans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden da.

Stikløg kan man sætte tidligt, og de starter væksten ved 4 grader. Men ved meget tidlig sætning øges risikoen for, at de bliver udsat for en kuldeperiode, som kan inducere stokløbning. Hvis sorten er stokløbingsresistent, og løgene er varmebehandlede, er riskoen mindre. Man må vurdere risikoen i sit lokalområde og følge vejrudsigten fremadrettet.

Det er vigtigt, at stikløg ikke udvikler fugtighed i posen. Derfor er det en god idé at brede løgene ud i eksempelvis en kasse, indtil de kan lægges. Så kan man samtidig sortere løgene. Der er altid nogle dårlige løg imellem, som er mugne eller beskadigede. Frasorter også løg, som ikke er faste. Har man nok sætteløg, så bør meget spirede løg også frasorteres. Inficerede løg spirer ofte hurtigere.

Forkultiver georginerne

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden i det sene forår, men allerede nu er der ved at være udsolgt af de mest populære, så det er en god idé at købe dem nu.

Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres. Det kan for eksempel ske i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men husk at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Læs også artiklen »Farvestrålende georginer« >

Nogle har for meget, andre for lidt

Der er folk, der har en have, som er så stor, at de ikke kan overkomme den på grund af alder, arbejde eller manglende interesse. Andre har slet ingen have, eller ikke jord nok til at opnå den grad af selvforsyning, som de ønsker.

Hvis man mangler jord, eller gerne vil lade andre dyrke en del af sin egen have, kan man lave et opslag på Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside Del Jorden. Her kan man også efterspørge særlige planter eller dele ud af overskud af tomatplanter og andre planter, som der er forkultiveret for mange af til eget brug.

Besøg Del Jorden her >

Ny bog om nyttehaver

En nyttehave er et havefællesskab, hvor flere mennesker dyrker hver deres jordlod indenfor et større areal. Lidt som en kolonihave, men jordlodderne er mindre og ikke adskilt med hække eller hegn. I en nyttehave dyrker man overvejende »nyttige« planter som grønsager, bær og frugter.

En sådan nyttehave er N/F Sundvænget på Amager, der danner udgangspunktet for den nye bog »Nyttehaven – Fortællinger fra den økologiske byhave« af Mette Esmark og Bettina Gram.

Begge har en jordlod i nyttehaven og i bogen deler de 26 personlige beretninger om andre havedyrkere i N/F Sundvænget. Diversiteten er stor, både af mennesker i alder og køn, og hvad og hvordan de dyrker deres afgrøder. De passionerede havefolk fra nyttehaven deler både ud af deres erfaringer og havetips i bogen og opskrifter på nogle af de retter eller drikke, som de bruger deres grønsager, bær og frugter til.

Bogen og menneskene i den er inddelt efter de fire årstider, så man oplever nyttehaven gennem et helt år. En del af bogen er også lettilgængelige oversigter over, hvornår og hvad man gør af forskellige aktiviteter i haven. Er man ny i haven, kan man finde god inspiration i bogen, men også mere erfarne kan få fornøjelse af at læse om, hvor forskellige havefolk kan være, og hvordan andre vælger at dyrke deres have.

I bogen får man også historien fra nyttehavernes begyndelse, hvor de gav et grønt og uundværligt supplement til byboernes kost, til i dag, hvor de har en anden, men lige så vigtig betydning, og må betragtes som et stykke værdifuld havekultur midt i de stadig voksende storbyer.