Havenyt uge 14, 2023

Påsken bliver blandet vejr med lidt nattefrost, skyer, regn og undertiden solskin, der kan give ganske behagelige temperaturer i havens læhjørner og i drivhusene.

Tålmodige og utålmodige haveejere

Det eneste der mangler, er lidt lunere temperaturer døgnet rundt, så vi uden nagende mistanke om at være for tidligt på den, kan gå i gang med alt det, som vi så gerne vil i haven– gøre køkkenhavens jord klar, så løs i drivhus og på friland, plante nye stauder, sætte tidlige kartofler og stikløg, beskære roser osv.

Men forårsvejret er lunefuldt, og nattefrost og andre vinterlige indslag er aldrig langt væk. Hvor man bor har også betydning for, hvornår man kan gå i gang. Der er lunere i en kystnær have i det sydlige Danmark end i en have i Midtjylland, og temperaturforskellene kan være adskillige grader i både luft og jord på den her årstid.

Den erfarne haveejer ved, at tålmodighed er en dyd, og at det er helt normalt først at lægge kartofler, sætte løg og så de første grønsager omkring 10. – 15. april. Meget ofte er jorden også for våd til at kunne plante og så i før omkring eller efter midten af april. I hvert fald på en god fed lerjord.

De (utål)modige haveejere har allerede lagt forskelligt i jorden og beskyttet det med fiberdug og plastik. Det er en satsning, som det vil vise sig om lykkes senere på sæsonen. Mere tålmodige havefolk kan roligt vente lidt endnu og i stedet bruge tiden på at prikle tidligt såede planter og lægge planer for køkkenhavens gødning eller plante nye træer, buske og hække.

Kan man gå i gang i køkkenhaven?

Noget af det allervigtigste som haveejer er at kunne vurdere, hvornår jorden er klar om foråret.

Hvis man bearbejder jorden, inden den er klar til det, får man ødelagt jordstrukturen, og det giver dårligere vækstforhold for planterne. Derfor skal man ikke hovedløst gå i gang med at fræse, grave og kultivere jorden i køkkenhaven, bare fordi solen skinner.

Landmændene kan det der med at vurdere jorden, så indtil de begynder at harve markerne over en bred front, er jorden ikke tjenlig i lokalområdet.

Markjorden bliver dog ofte hurtigere tør, da den er mere udsat for sol og vind end jorden inde i haven, og den kan også være af en anden sammensætning end jorden i ens have. Så selv om man kan se de lokale landmænd i fuld gang, skal man alligevel vurdere, om havens jord er bekvem og klar til at arbejde med.

Jorden i haven skal være letsmuldrende, og når man river den, skal den blive helt fint krummet. Når man graver i den, skal den falde i krummer og ikke i store eller små klumper. Hvis jorden sætter sig under sålerne, så er den med garanti for våd.

Hold øje med jordtemperaturen

April er ofte en afvekslende måned vejrmæssigt. Men hvordan det påvirker ens have, afhænger i høj grad også af det lokale klima i den enkeltes have. Den garvede haveejer kender sin have og ved, hvornår det er muligt at så, sætte og plante det, der skal i jorden her i foråret.

Som ny haveejer må man kigge de erfarne haveejere over skulderen og måske stikke næsen over hegnet og se, hvad naboen gør nu. Derudover er der meget inspiration at finde i havebøger, haveblade og på internettet.

Den vigtigste faktor for såtidspunktet er jordtemperaturen. Man kan finde jordtemperaturen i sin have ved at bruge et jordtermometer. Mål den højeste og laveste temperatur på døgnet, regn middeltemperaturen ud og bruge den som rettesnor. Det er dog lettere at bruge Landbruginfos jordtemperaturmålinger, hvor der også vises en prognose nogle dage frem.

Se jordtemperaturen i de forskellige kommuner >

Hvis man meget gerne vil i gang med at så og sætte lidt tidlige grønsager i køkkenhaven for at kunne høste tidligere, kan man dække jorden med klar plast. Når plasten er over, kommer jordtemperaturen hurtigere op på de 8 grader, hvor mange frø kan spire, og kartofler og løg kan sættes.

Hvor tidligt kan der sås?

Der findes frø, som er mere kuldetolerante end andre og spirer ved lave jordtemperaturer. Når jorden er blevet varmet op, og den kan kultiveres og rives let, kan man derfor godt begynde at så de allerførste frø i køkkenhaven. Man skal naturligvis forinden have tjekket, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperatur.

Kuldefølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene. Frø er dyre at købe, så det er en god idé både at have styr på såtidspunktet, som står bag på frøposen, og spiretemperaturen. Står spiretemperaturen ikke på frøposens etiket, kan man få hjælp i linket nedenfor.

Find spiretemperaturen i artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Lige nu ligger jordtemperaturen på 4–5 grader alt efter, hvor i landet man bor. Men den kommer snart opad, og når den kommer over de 5 grader, kan man så følgende kuldetolerante frø: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat og løg. Der er dog ingen hast, og venter man lidt endnu, er spiringstiden kortere.

Hvornår kan kartoflerne lægges?

Godt forspirede kartofler kan man sætte, hvis man har haft jorden dækket med klar plast, så jordtemperaturen kommer op på minimum 8 grader (døgngennemsnit), inden man lægger kartoflerne ned i jorden. Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op, hvilket tager et par uger. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast.

Jorden er endnu alt for kold til at sætte kartofler på friland. Har man forkultiverede kartofler, kan de plantes ud i opvarmet jord, der er mindst 8 grader, under buer med fiberdug over. Men først når nattefrosten er overstået, og det bliver lidt lunere vejr. Vil man have kartoflerne i jord, er det bedre at sætte dem i store potter i drivhuset under en lun natteoverdækning. Her bliver det i det mindste lunt om dagen, når solen skinner. Er der udsigt til mere end let nattefrost, må det overvejes at slæbe dem indendørs over natten.

Vinterporrerne kan høstes og gemmes

Så snart det begynder at blive lunt, går porrerne i stok. Derfor er det en god idé at høste nogle af dem til at komme i fryseren, hvis der stadig er mange tilbage.

Porrerne skal bare ordnes, skæres i stykker og kommes i fryseren, og så er det god mad til de kommende måneder, hvor der næsten ikke er noget at hente ude i haven.

Undgå gråskimmel på jordbær

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne. Det giver samtidig en bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Når man er i gang, kan man samtidig luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det først. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede jordbærplanter op, som sidder i enden af udløberen og som kan bruges til at plante i de huller, som måske er opstået i jordbærrækken i løbet af vinteren.

Det største udbytte får man på jordbærplanter, der er plantet i sensommeren sidste år, men man kan sagtens få stor glæde af de planter, som man planter her i foråret.

Læs mere om jordbær >

Gødning af køkkenhaven

Mens man venter på, at foråret bliver varmere, kan man begynde at planlægge, hvordan køkkenhaven skal gødes.

Det grønne køkkenaffald kommer tilbage, hvis man er god til at kompostere, men mængden svarer ikke til det, der bliver fjernet. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske.

Se Havenyt.dks forhandlerguide med firmaer, der sælger organisk gødning >

Det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.

Komposten kan klargøres

Har man en kompostbunke, som ikke er helt omsat, kan det være en god idé at frasortere de groveste dele, inden det køres ud på køkkenhaven. Det kan man godt gøre nu, selv om jorden er for våd at køre kompost ud på.

Hertil er et kompostsold et godt arbejdsredskab. Det er let at lave selv, og man kan lave det med flere netstørrelser, så man kan få fint og mere groft kompost. Har man ingen sold, må man rive de store stykker af og køre dem retur til videre kompostering.

Læs mere om at lave en kompostsold >

Mængder af forårsblomster

Trods det til tider lidt kølige vejr er der masser af forårsløgblomster i bedene og under træer og buske. Påskeliljernes vajende blomsterhoveder dækker haverne med gule og hvide farver, mens lærkesporens mere diskrete rosa og hvide toner skaber blikfang længere nede mod jorden. Kærmindesøsters lyseblå blomster, lungeurtens tofarvede blomster i lyserøde og blålige toner, og de små violer under hækken er sprunget ud eller lige på nippet til det. Vinca har foldet de lilla blomsterhoveder ud, og påskeklokkerne blomstrer tålmodigt videre med deres hvide, rosa eller bordeaux blomster.

Man kan også købe sig til farve i haven, og stedmoderblomster, hornvioler og primula fås lige nu i alle farvenuancer og vil pynte i både krukker og bede. De gammeldags sorter med mindre og mere diskrete blomster passer godt i bedene i den forårsblege have. Blomsterne er robuste, og selvom de lægger sig ned, hvis der kommer nattefrost, rejser de sig igen.

Forårsblomsterne er ikke kun for syns skyld. Bier og humlebier er begyndt at komme summende gennem haven på jagt efter pollen og nektar. Vil man give dem gode vilkår, kan man plante bivenlige planter i haven – og ikke bruge sprøjtegifte.

Drop genbrugspladsen og lav et kvashegn

Når man er i gang med at forårsrydde op i haven, er en generel bekymring, hvad man kan gøre med overskuddet af døde plantedele. Særligt hvis man nåede at fælde og beskære træer og buske, men ikke at få skaffet sig af med de overskydne grene og kviste.

Genbrugspladsen er det første valg for mange, men det behøver det ikke at være. Faktisk kan der være mange fordele ved at beholde det hele på matriklen og bruge det til at bygge et naturvenligt kvashegn, hvor man fremover kan lægge grene og kvas efterhånden, som man beskærer. Hegnet synker over år sammen og giver plads til nye grene oveni hegnet.

Om sommeren kan man eventuelt lade kvashegnet overvokse af klatreplanter som nasturtium eller lathyrus. Hvis man da nænner det, for de er meget smukke, når de er omhyggeligt lavet og ikke kun er en kvasbunke.

Læs mere i »Hegn i haven« >

Man kan naturligvis også bare lave en kvasbunke i et mindre benyttet hjørne af haven. Her ser pindsvin og nyttige insekter stort på det æstetiske, men slår sig med glæde ned for resten af sæsonen. Mange småfugle søger også føde i kvasbunkerne, der samtidig er et egnet redested for bl.a. gærdesmutte. Sangere som gransanger og løvsanger placerer deres rede på jorden, gerne i ly af en kvasbunke.

Læs mere i »Plant en fuglevenlig have« >

Vind billetter til film om egetræet

Hen over påsken kører vi en konkurrence, hvor to heldige personer kan vinde hver to billetter til filmen »Egetræets hjerte«, der får premiere den 20. april.

»Egetræets hjerte« handler om et 210-årigt egetræ. Træet er hjem for et væld af dyr, der alle er dybt afhængige af det – fra dets rødder til dets krone – for at få føde, ly og beskyttelse. Over et år opleves egetræet med skiftende farver og årstider samt dyrenes og insekternes tilpasning og instinkter. Filmen er en smuk naturdokumentar, der er udtaget til både Berlin Film Festival og CPH:DOX. En del af filmens overskud doneres til organisationen Plant et træ.

Vil du være med i konkurrencen om to billetter til filmen, så send en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk og fortæl, hvad du gør her om foråret for at hjælpe dyrelivet i din have.

Konkurrencen slutter tirsdag den 11. april og billetterne sendes hjem til de to vindere, vi trækker, så husk også dit navn og adresse sammen med svaret i mailen til havenyt@praktiskoekologi.dk