Havenyt uge 11, 2023

Jorden er godt våd af sidste uges sne, der nu er gået over i regn, men det forhindrer ikke haven i at være i forårsstemning. Fuglene synger mere og mere for hver dag, og det myldrer frem med forårsblomster, der farver havens vintergrå bede i gule, lilla, rosa, hvide og blå farver.

Det giver lyst til at gå i haven, og her i midten af marts kan der plantes både nye roser og hæk. Men er jorden for våd, så undlad at grave og trampe rundt på den, da det ødelægger jordstrukturen.

Til gengæld spirer og gror det inde i vindueskarmen, så det er en ren fornøjelse, og her midt i marts er det igen tid til at så flere frø. Der skal også sættes flere kartofler til forspiring. Der er nu kun 3–4 uger til, de kan lægges i haven uden beskyttelse.

Løgene er på vej

Foråret er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløg er godt på vej op allerede her midt i marts, og det vil ikke vare ret mange dage, før man kan klippe lidt grønt drys til frokosten. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at vokse med deres deres tykke løgtop. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinteren, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud.

Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren, eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg. Antallet af løg er afhængigt af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Flere kartofler til forspiring

Det er for tidligt at lægge kartofler, men vil man gerne dyrke meget tidlige kartofler, er det bedst at forspire dem indenfor i potter. Om nogle uger kan de plantes ud under tunnel med fiberdug over. Eller man kan vente på, at jorden ude under plastikken bliver 8 grader varm som døgngennemsnit og sætte direkte under klar plastik.

De tidlige kartofler, der er lagt til forspiring, skulle gerne begynde at have pæne spirer. Pludselig kommer foråret og varmen, og så kan jorden blive varm nok til lægning i løbet af 1–2 uger. Især hvis man har lagt klar plastik over bedet ude i køkkenhaven.

De middeltidlige og sene sorter af kartofler skal købes og lægges til spiring nu. De tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er i den sidste halvdel af april. Læg læggekartoflerne lyst ved en temperatur på 15–18 grader i et enkelt lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægning.

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.

Peter Norris forkultivering

Peter Norris er en mester i forkultivering. Hver eneste af årets måneder har han gang i at så nye frø og forkultivere, så han kan strække den selvforsynende sæson med grønt fra haven over så lang tid som mulig. Hvad han gør, og hvornår han gør det, fortæller han om i artiklen »Den lille havekalender for selvforsynere«. Artiklen er fra 2020, men den er bestemt ikke mindre aktuel i dag.

Se »Peter Norris lille havekalender for selvforsynere« >

Ifølge Peter er der mange gode grunde til at forkultivere, og han forkultiverer stort set alle sine grønsager – med undtagelse af rodfrugterne, der ofte udvikler sig til otte-armede blæksprutter ved omplantning.

Den væsentligste fordel er ifølge Peter, at man ved at forkultivere frem for at så direkte får foræret 2–3 måneders længere dyrkningssæson ganske gratis og hermed et noget større udbytte af det køkkenhaveareal, man har til rådighed. Man kan komme tidligt i gang indendørs, mens jorden i haven stadig er våd og kold efter vinteren, og det giver mulighed for at nå at dyrke flere afgrøder på samme areal.

Har man om efteråret forkultiverede småplanter parat til at overtage, når den første afgrøde er ryddet, kan disse bedre nå at udvikle sig til høst i efteråret, inden de kortere dage med mindre lys og faldende temperaturer sætter en stopper for væksten.

Få flere andre gode grunde til at forkultivere i »Forkultivering til friland« >

Forkultivering i vindueskarmen

Tomatfrø plejer at være hurtige til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun et begrænset antal dage fra såning, til kimplanterne er på vej op. Man varmes helt ved tanken om, at den lille plante vil komme til at levere mange kilo solvarme tomater.

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud. Det kan være en god idé at spraye vand i kimplantestadiet i stedet for at vande.

Hver uge bør man overveje, om der er ny arter, der skal sås. Her midt i marts skal man have sået de sidste drivhustomater. Tomater til friland kan dog vente 1–2 uger, hvis man ikke har et drivhus til at placere dem i, når de bliver for store til vindueskarmen.

Knoldselleri, bladselleri og et tidligt hold knoldfennikel kan også sås omkring nu. Det er også en god idé at kigge alle frøbreve med sommerblomster igennem, og se efter om der er nogen, som skal forkultiveres i marts.

Læs mere i »Forkultivering i vindueskarm« >

Planlæg forkultiveringen

Synet af små grønne spirer af tomater, chili, peber, bladselleri, løg mv. giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Her er det godt at huske sig selv på, at der er lang tid til, at der kan plantes ud. Så inden man sår alt for meget, er det en god idé at vurdere, hvor mange planter der er plads til i vindueskarmene.

Har man et drivhus, kan man godt så frø til de planter, som kan flyttes ud i drivhuset fra starten af april, hvor tomat og chili begynder at kræve mere plads i vindueskarmene. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste de første salat- og kålhoveder ude i haven.

Forkultivering kræver lys og varme

Vi er nu midt i marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslys, hvis de placeres i et lyst vindue. De nyspirede planter skal stå lyst, men ikke i et brændende varmt vindue, som et stort sydvendt vindue kan udvikle sig til på en solrig forårsdag. Her kan små kimplanter hurtigt bukke under af for meget varme.

Kimplanter har det ofte bedst i sydøst- eller sydvestvendte vinduer. Selv et mere nordvendt vindue kan være et rigtig godt sted til kimplanter, hvis det er et stort, meget lyst vindue. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende.

Hvis man ikke har et egnet lyst vindue og gerne vil forspire, så er der ingen vej uden om tilskudslys her i marts. Man skal ud og investere i specielt plantelys, der fås som lysstofrør eller LED lysarmaturer. Planter skal ikke have lys døgnet rundt. En nat med mørke i 8 timer er passende til de fleste planter.

Lyset er en vækstbegrænsende faktor i marts, men ikke den eneste, der skal også tages hensyn til temperaturen. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men der er naturligvis en nedre grænse.

Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18 grader under opvæksten. Salat og kålplanter har det bedst ved 10–15 grader. Hvis det er muligt, er det en god idé at lukke mest muligt ned for radiatoren under det vindue, hvor de små planter står i marts måned, da de ellers ofte får for meget varme i forhold til lyset.

Frø kan spire uens

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange spirer dukke op af jorden. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere langsomme til at spire, selvom det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de.

Læs mere i »Test om dine frø er spiredygtige« >

Hvis frøene er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på et par dage, mens tilsvarende frø med mindre spireenergi først dukker op efter 7–14 dage. Derfor oplever man ofte, at friske hjemmehøstede frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Plantning af barrodede hækplanter haster

Vinteren har været overvejende frostfri, og det har været muligt både at plante nye hækplanter og skære gamle hække tilbage. Har man ikke nået det, må man tage stilling til, om man skal forsøge at nå det i denne uge eller vente til senere. Løvfældende hække planter man normalt som barrodede i efterår/vinter. Ved plantning lige omkring løvfald får man rodvækst allerede fra efteråret, og det er det optimale.

Ved forårsplantning har hækken en periode frem til løvspring til at få etableret et godt rodnet, inden planterne skal bruge meget vand, og derfor er plantning i februar og starten af marts lidt dårligere, men acceptabelt. Jo nærmere, man kommer løvspring, jo dårligere muligheder har hækken for at komme godt i gang, og man skal påregne at passe hækken med vand hele sommeren. Den kan ikke være alene hjemme i 3 uger i en varm og tør sommerferie. Det er sidste chance nu at plante ny løvfældende hæk, og helt optimalt er det ikke.

Roser, klematis og blomstrende buske

Roserne skyder allerede på grund af det lune vejr, men man bør ikke beskære endnu. Først sidst i marts bør man beskære dem, hvis der fortsat ikke er udsigt til vintervejr. Og kun de mere hårdføre sorter. Resten skal vente til i april. Til gengæld kan man plante barrodede roser her i marts.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Det samme omkring beskæring gælder hortensia og sommerfuglebusk, der også står med friske, grønne blade. De kan vente med at blive beskåret til næste måned.

Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man de kommende blomster.

Undgå at træde på den våde jord

Inden man planter nyt i haven eller på anden vis begynder at lave havearbejde, der berører jorden, skal man lige overveje, hvor man træder. Jorden er lige nu meget våd og blød, og træder man i bedene, bliver den trykket sammen, og jordstrukturen skadet. Græsplænens jord er også meget våd, og man bør undgå at gå mere end højst nødvendigt på den.

Gør mest muligt af arbejdet fra faste stier og gange. Læg eventuelt brædder ud i bedet til at træde på og fordele trykket, hvis det er nødvendigt at gå ind i dem, mens jorden stadig er meget blød.

Sidste chance for flere fuglekasser

Fuglene går snart i gang med at yngle, så det er ved at være sidste chance for at sætte nye fuglekasser op. Efterse også de nuværende fuglekasser. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang.

Læs mere i »Giv fuglene en kasse, der dur« >

Kom med på årsmødet

Landsforeningen Praktisk Økologis årsmøde den 26. marts på Herslev bryghus nær Roskilde er en inspirerende og tankevækkende lørdag for dig, der interesserer dig for livet i haven – og livet med en have.

På årsmødet vil der bl.a. være rundvisning på bryghuset og foredraget »Soil food web – den levende jord« ved Ib Borup. Det handler om at samarbejde med mikroorganismer, svampe og bakterier i jorden, så jorden leverer optimale mængder næringsstoffer til vores afgrøder. Du får den grundlæggende viden om, hvordan du kan læse din jords behov, og hvordan du med kompost og kompostekstrakt kan ændre jordens biologi og tilføre jorden det liv, som jordbearbejdning og kemi har slået ihjel.

Efter en lækker vegetarisk frokost er der generalforsamling, hvor det blandt andet er muligt at stille op til foreningens bestyrelse. Både posten som formand og kasserer skal besættes på ny, og det er selvfølgelig også muligt bare at blive menigt medlem af bestyrelsen.

Uanset ambitionsniveau, er der rige muligheder for at få lov at sætte sit præg på en af landets bedste grønne foreninger med en bred skare af medlemmer, der er idealistiske og entusiastiske omkring økologisk dyrkning og levevis.

Læs mere om årsmødet her >