Havenyt uge 10, 2023

Marts er lige så lunefuld som altid. I går var det solskin og skønt havevejr, mens dele af landet i dag er dækket af sne og resten udsættes for regn, hagl og slud. Blæst er der alle steder.

Når sneen er smeltet, og regnen ophørt, og det igen bliver udendørs forårsvejr, kan man lægge plastik på bede til tidlige kartofler og gulerødder, vaske drivhus og måske vove sig ud i at så frø i drivhuset. De sidste vintergrønsager kan også ordnes. Er kålen og porrerne ved at gøre klar til blomstring, kan de høstes og fryses ned, inden det påvirker smagskvaliteten.

Nu man er i haven, kan man også lave en status på vintergrønsagerne. Hvis man har planer om at være helt eller delvis selvforsynende med vintergrønsager, så er det nu, man skal vurdere, om det såede og plantede har været for lidt, tilpas eller for meget. Så kan man tilpasse det til dette års dyrkningsplan, og den forkultivering der allerede er eller snart kommer i gang inde i vindueskarmene.

Pas på husdyrene i kulden

Husdyr som høns, heste, kaniner og får er ikke sarte over for kulde, men træk og fugt bryder de sig ikke om. Så tjek deres huse for sprækker, hvor vind og fugt kan komme ind.

Dyrene bruger ekstra energi på at holde varmen, når det er koldt, hvilket betyder, at hønsene lægger færre æg, hvis ikke de fodres ekstra godt. Drøvtyggere, heste og grise får varme ved at omsætte grovfoder som hø og halm, så der skal ikke spares i denne tid.

Vær også ekstra opmærksom på vand, der fryser til. Hvis man ikke har mulighed for at bryde isen på vandet ved dyrene flere gange dagligt, når det er dagsfrost, kan man købe en varmeplade, der holder vandautomaten frostfri.

Fjern sne fra de stedsegrønne

Haven er smuk med den hvide dyne, der ligger i dele af landet Men vægten fra sneen kan få grenene til at knække især på de stedsegrønne planter som laurbærkirsebær, rododendron og buksbom. Fej forsigtigt sneen væk for at lette trykket.

Hvis skaden er sket, og grenene er knækkede, skæres hele grenen af, hvor den hæfter på nærmeste større gren/stamme. Beskær på ydersiden af grenkraven, som den lille forhøjning kaldes, hvor grenen vokser ud fra.

Hvis der er sket så omfattende skader, at busken eller måske endda hele hækken bliver for skamferet og uensartet at se på, er det bedst at lave en foryngelsesbeskæring tæt på jordoverfladen, så planten kan starte forfra. Det tager selvfølgelig tid, før den kommer op i den ønskede højde, men det giver en mere busket og harmonisk vækst.

Giv tid, giv tid

Man kan godt begynde at forkultivere her i marts uden, at der kræves ekstra plantelys. Men det er vigtigt at sige, at der er ingen hast med det meste, og det er ofte værre at gå i gang for tidligt end for sent.

Er man for tidligt ude med at forkultivere alle sine grønsager og blomster, ender man med store planter, som er vanskelige at styre, indtil de kan plantes ud. Meloner og agurker skal for eksempel først sås midt i april.

Mange arter behøver ikke at blive sået endnu, og en del kan måske vente til april i drivhuset. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås.

Så i vindueskarmen

Men det er jo ingen forbrydelse at have sået de første frø nu, og hvis man har været tidligt i gang indenfor, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen.

Der er som nævnt nu lys nok til, at man kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har man lyskilderne, så brug dem lidt endnu.

Men ellers går det også uden. Man kan eventuelt sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset fra vinduet kastes tilbage på dem.

Tomater og chili stammer fra varmere klima og skal stå varmt under forspiringen. Danske grønsager som salat, spinat, knudekål og kål skal derimod placeres køligt for at opnå en tilfredsstillende fremspiring.

I den kommende uge kan man begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået.

Så frø til tidlige lathyrus

Man kan ved tidlig såning få sat hurtigere gang i en række sommerblomster, som kan nå at blive til store planter, inden de skal plantes ud i maj. En af dem er lathyrus, og hvis man vil have tidligt blomstrende lathyrus, skal de sås midt i marts i potter i drivhuset eller inde i vindueskarmen.

Frø af lathyrus er hårde og ret store, og de kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god idé at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene med lidt sandpapir.

Sæt hvidløg og jordskokker

I begyndelsen af marts kan man til nød stadig nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret.

Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Sættes løgene i en meget våd jord, kan de dog rådne.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning.

Få ryddet op i havens hængepartier

Mange har sikkert en eller måske mange hængepartier af ting ude i haven, som skulle have været ordnet inden vinteren. Måske er det oprydning af drivhuset, opbindingspæle i jorden, urtepotter der ikke er sorterede og rengjorte m.m.

Det vigtigste gøremål i køkkenhaven lige nu er at få lagt klar plastik over bede til tidlige kartofler og tidlige gulerødder.

Det er også godt at få ryddet op i køkkenhaven og få fjernet kålstokke og visne majsplanter. Kålrødder indeholder et spirehæmmende stof, og de skal fjernes senest 3 uger før såning på et tidligere kålbed.

Derimod skal man ikke fjerne vinterdækket endnu, da der stadig kan komme kolde perioder. Hvis vinterdækket er meget tykt, kan man godt fjerne lidt af det, men ellers skal man vente lidt endnu.

Nyt drivhus til haven

Mange går og drømmer om et større og flottere drivhus. Hvis man vil gøre alvor af at købe nyt drivhus, så skal man til at beslutte sig, hvis man skal nå at få det leveret, sat op og gjort det klar til at flytte planter ind i i maj måned. Allerbedst ville det være, at det allerede stod klar i april, så man kunne nå at få maksimal glæde af det hele foråret.

Inden man køber drivhuset, skal man overveje, hvor der er en solrig plads til det i haven, hvor stort det skal være, hvordan det skal se ud, om det skal være glas eller polycarbonat og hvilken sokkel, det skal stå på.

Og så er der overvejelserne om alle detaljerne, da man ofte kan vælge mellem flere typer døre, der skal placeres vinduer, og det skal indrettes med gange og måske en siddeplads, hvor man kan nyde forårssolen og planterne. Noget af det vigtigste er, at der er et stort nok udluftningsareal, så temperaturen kan holdes nede om sommeren. Udluftningsarealet skal være 10–15% af gulvarealet.

Se leverandørere af drivhuse i Forhandlerguiden >

Gør klar til såning i drivhuset

Hvis man allerede har et drivhus, og jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plastik, så den lidt hurtigere bliver varmet op til som minimum de 4–6 grader, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. Radiser skal bruge omkring 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række.

Er drivhuset ikke klar endnu, så kan man så første hold radiser i en stor kasse med minimum 15 cm jord. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer og kan nå at udvikles, inden der skal plantes tomater og andre drivhusplanter i maj. Når nattefrosten forsvinder, kan man også begynde at så i drivhuset under et lag fiberdug eller i mistbænk.

Gør klar til tidlige kartofler

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag og pinse. For at det lykkes, kræver det en meget tidlig kartoffelsort, godt forspirede kartofler, og at jorden er blevet opvarmet til mindst 8 grader inden sætning af læggekartoflerne.

Det sidste kan man kun opnå, hvis man dækker jorden med klar plastik snarest muligt – når sneen er væk, og vinden er løjet af. Det er vigtigt, at det er klar plastik, så solen kan varme jorden op. Plastikken forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme i processen.

Hvis jorden er til det, er det en god idé at løsne den med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plastik. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning – gerne økologisk. Kartoflerne skal have de nødvendige næringsstoffer for at kunne vokse. Er jorden for våd, venter man, til kartoflerne skal i jorden.

Når man vil dyrke tidlige kartofler, er det desuden væsentligt, at man køber en af de meget tidlig sorter som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter.

Læs mere om kartoffelsorter i artiklen »Kartoffelsorter – udseende og udbytte« >

Forspiring af tidlige kartofler

Når jorden er dækket med klar plastik, skal de tidlige kartofler lægges til forspiring et lyst sted indendørs ved 15–18 grader. Det bør ske snarest, hvis man ikke allerede har gjort det.

Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, man er interesserede i til de tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved en lidt højere temperatur, fordi det så går hurtigere.

Man kan også vælge at forkultivere kartoflerne, hvis man har eksempelvis en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund eller i deciderede spireposer og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler.

De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset, når de er 10–15 cm høje. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i spireposer og mælkekartoner skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Ny havebog om vilde buketter

Man behøver ikke stå i blomsterbutikken med dårlig samvittighed over at købe snitblomster, der er dyrket med ofte både kunstgødning og pesticider og fløjet ind fra udlandet. Der er nemlig masser af buketegnede planter i vores danske natur, og i den nye bog »Vilde buketter« af Dorte K. Rhode Nissen fra Politikens Forlag, får man forslag til 100 buketter med mere end 200 forskellige plantearter, der er indsamlet langs vejen, på stranden, på heden, i skoven og i mosen.

Planterne, der er brugt i buketterne, er plukket i naturen på alle årets fire årstider, og dem der er lavet i januar er lige så flotte som dem fra august. De viser den mangfoldighed af farver og former, som den danske natur byder på, hvor selv nælder og tidsler er dekorative og kan bruges i buketter.

Buketterne præsenteres i inspirerende billeder, og bagerst i bogen er der uddybende tekst om hver af de brugte planter, så man kan se, hvornår de blomstrer og har bær, hvor man kan finde dem, om de er giftige eller stikker og andre nyttige oplysninger.

Vil du præge den grønne verden?

Nu er der mulighed for at være med til at sætte retningen og præge den grønne udvikling i en af landets grønne foreninger. Landsforeningen Praktisk Økologi holder årsmøde den 26. marts og i den forbindelse er der mulighed for at stille op til bestyrelsen og måske endda formandsposten, da den nuværende formand stopper til årsmødet.

Landsforeningen Praktisk Økologi ejer og drive Havenyt.dk, men er også en forening, der har aktive, lokale netværk over hele landet, arrangerer og deltager i små og store projekter i samarbejde med andre grønne organisationer og i det hele taget brænder for økologi, bæredygtighed og mere liv i haven.

Har du lyst til at være med til at forme foreningen i et fælleskab med en engageret bestyrelse og søde og trofaste medlemmer, så kom med og stil op til bestyrelsen.

Læs mere om årsmødet her >

Vil du vide mere om bestyrelsesarbejdet og formandsposten, er du velkommen til at kontakte foreningens direktør Mikael Elke Lund på telefon 71797222 eller mail mikael@praktiskoekologi.dk