Havenyt uge 7, 2022

Går man en tur i haven, kan man ikke undlade at bemærke, at foråret er på vej. Fuglene er begyndt at synge igen, buske og træer står med flotte store knopper, og det pibler frem med spirende planter fra jorden.

Vejret er mildt for årstiden, men det betyder ikke, at det er behageligt havevejr hver eneste dag. Her først på ugen, kan man nyde solen, men regn med slud og blæst, der tiltager i løbet af ugen, vil gøre det tillokkende at opholde sig bag husets beskyttende vægge. Her kan man dog også bruge tiden fornuftigt, få lagt planerne for dette års have og købt frø, hvis de ikke allerede ligger klar og venter på at blive sået. Vil man have de tidligste kartofler, skal man også til at forspire dem indendøre.

Når vejret igen stilner af, og man vover sig udenfor, kan man på en lun februardag uden problemer begynde at vaske drivhus eller potter, så det hele er klar til brug engang i marts. Lidt almindelig oprydning, sortering af potter, podning og tilbageskæring af hække er også godt vinterarbejde i haven. Laver man sin egen såjord, kan man også gøre det her i februar.

Planlæg køkkenhaven

Hvis man har vinterferie og er hjemme, kan man bruge en del af den inde i varmen til at få planlagt haven, lavet lister over det, som skal købes, og få bestilt frø. Husk at tjekke, om der er brugbare frø fra sidste år inden bestilling.

Det er også vigtigt at få lavet en haveplan for køkkenhaven, så man har styr på, hvad der skal dyrkes hvor i år, så afgrøderne roteres i et sædskifte. Grønsager trives dårligere, hvis de dyrkes for ofte på den samme jord. Der er større risiko for sygdomme og skadedyrsangreb.

Læs mere om sædskifte her >

Men allerførst skal man gøre op, hvad det er, man gerne vil dyrke. Og er køkkenhaven af begrænset størrelse, er man oftest nødt til at prioritere. Måske finder man ud af, at køkkenhaven skal udvides, og er det ud i græsplænen, så kan man godt gå i gang nu. Er der ikke noget at tage af i ens egen have, kan man også overveje at efterlyse et sted at dyrke.

Find nogen at dele jorden med

Har man lyst til at dyrke afgrøder, men har man ingen jord eller bare for lidt, så kan man prøve at lave et opslag med jord søges til dyrkning på Landsforeningen Praktisk Økologis anden hjemmeside »Del Jorden«. Måske er man heldig, at der er en haveejer eller landmand i ens område, som ser det og tilbyder en et stykke jord eller mulighed for at være sammen om at dyrke i en have. Man kan også være så heldig, at der allerede ligger et tilbud med delejord inde på Del Jorden.

Se mere og lav eget opslag på Del Jorden >

Ofte kan det være jord, der ikke er dyrket i nogle år, og derfor skal der ryddes op, fjernes ukrudt osv. Derfor gælder det om at komme i gang med at finde jorden nu. Det tager også ofte lidt tid at lære hinanden at kende og aftale de nærmere betingelser for at dyrke på andres jord.

Læs mere i artiklen »Har vi nu tænkt på det hele?«

Forspir tidlige kartofler

Hvis man vil være med i kapløbet om Danmarks første kartofler på friland eller bare vil dupere naboen, er det ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring. Om jorden kan opvarmes til at sætte kartofler i sidst i marts, kan man jo aldrig være sikker på, så måske skal man bare sætte en del af de tidlige kartofler til spiring nu.

Der er efterhånden en hel del haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler, og de bruger forskellige metoder. Nogle sætter i potter, særlige spireposer eller potter beregnet til kartoffeldyrkning, mælkekartoner mv. indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plastik fra først i marts.

Uanset metode, så er det allerede i februar, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula.

Hvornår kan man så?

Såningen af de første frø venter også forude. De mest ivrige plantedyrkere har allerede små grønne planter i gang i rødt eller blåligt plantelys. Og endnu flere er begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er på vej til at så.

Mange af de haveejere, som dyrker chili, har måske allerede sået chili. De fleste andre vil så i løbet af de næste 14 dage, mens resten først sår i marts eller køber planterne. Jo tidligere, man får sået, jo hurtigere får man modne chili, og jo flere chilifrugter kan nå at udvikles og modnes, inden frosten ødelægger planterne til efteråret.

Efter midten af februar kan man så chili, løg og de sommerblomster, som har lang udviklingstid. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter.

Tidlig såning kræver masser af plads i vindueskarme, en lun havestue eller et lignende sted, da planterne allerede sidst i marts/først i april når en god størrelse.

Hvis man ikke har andre muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan man fint vente med til midt i marts, til friland endda først i april. Selleri kan man også vente med at så til midt i marts, da de først skal plantes ud omkring 1. juni. Sommerblomsterne kan også sås senere, men de vil så først komme i blomst hen i juni.

Læs mere i artiklen »Lenes tips til forkultivering« >

Lige nu kan man sørge for at have alt klart: jord, potter og frø. Husk at til såning skal man bruge så- og priklejord, og det må ikke være gamle poser fra sidste års produktion, da jorden her er nået at blive så omsat, at gødningsniveauet kan være alt for højt.

Lav egen såjord

Man kan også blande sin egen såjord, og det er en god idé at gøre det i god tid. Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Få inspiration og opskrifter på at lave såjord >

Man kan også vælge at købe såjord, og det har den store fordel, at det er ukrudtsfrit. Det er ikke så vigtigt, hvis det er store frø, man sår, da man her nemt kan luge. Hvis der er små frø, og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man overveje at købe ukrudtsfri såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter der er hvad, når de spirer frem, og man kan komme til at luge de ønskede planter væk.

Bakker og potter til såning

Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler ud i potter, når planterne har fået det første hold rigtige blade eller lidt senere.

Lidt større og store frø kan man også så i enten såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter.

Man kan eventuelt bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større, og forårssolen varmer vindueskarmen op.

Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter, som også kaldes roottrainers. De kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er intakte. Både potter, såbakker og roottrainers kan let vaskes og genbruges mange gange.

Genbrug til såning

Hvis man genbruger plastikbakker til at så i, så er det nu, at de skal tages fra til formålet. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge i stedet for at købe nyt at så i.

De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i. Ofte er det en god idé at have to bakker oven i hinanden, hvis de er af tynd plastik. Så er de mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder de lidt dybere bakker, som man kan bredså i. Udover øget stabilitet, giver det større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Så har man også en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.

Hvide plastikposer er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Så her kan man også gå i gang med at opbygge et lille lager.

Løgblomster og gamle haver

Har man kun få forårsblomster i sin have, kan man være misundelig på de gamle haver med masser af løgblomster. Heldigvis kan man selv gøre det, omend det kræver tålmodighed, før der er så mange, som i en have, hvor de har stået i årtier.

Tid og tålmodighed er netop noget af det på en gang fantastiske og udfordrende ved haver. Trods haveprogrammernes løfter om andet, så laves haver ikke på få dage, men over mange år. En smuk gammel have er et livsværk lavet af havekærlighed. Og man kan starte i sin egen have dette forår.

Begynd med at høste erantisfrø sidst på foråret og så dem ud under træer og buske, hvor de vil vokse frem med deres karakteristiske fligede grønne blade. Efter 4 år er planterne så store, at de begynder at blomstre.

I gamle haver er der også store blokke af vintergækker med løg i flere etager. De er flotte, men venter på at blive delt og givet til nye haver, hvor der måske ingen eller kun få vintergækker er. På den måde kan man sprede glæden over de smukke hvide vinterblomster.

Men de skal ikke graves op, før blomsterne er visnet. Så det er først, når man har nydt blomsterne i år, plukket dejlige buketter og sendt gækkebreve afsted.

Hvis man ikke allerede har vintergækker og erantis i græsplænen, kan det anbefales, at man planter dem et sted, hvor man kan vente med at slå græsset, til vintergækkernes blade er næsten visnet ned. En løgplæne er let at etablere og smuk, men man skal følge reglen med først at slå plænen i juni, hvis man vil have glæde af forårsblomsterne i mange år.

Læs mere i artiklen »Løgplæne« >

Drivning af rabarber

Et andet sted i haven, hvor der snart kommer gang i væksten igen, er i rabarberbedet. De tidligste sorter har sat nye, røde knopper, og de andre sorter følger hurtigt efter.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man drive nogle af dem frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, eventuelt kun halm.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter samt spande/potter. Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække i hele rabarberbedet.

Selvforsyning i parcelhushaven

Er det muligt at blive 100% selvforsynende med frugt og grønt i en almindelig parcelhushave?

Det fleste af os dyrker heldigvis køkkenhaven med glæde og ikke af nød. Men når man sidder og lægger planer for køkkenhaven i en helt almindelig have, f.eks. i parcelhusstørrelsen, kan man godt komme til at tænke over, hvor meget det egentlig batter i husholdningen. Er det overhovedet muligt at blive selvforsynende med frugt og grønt uden at flytte i nedlagt landbrug?

Svaret er ja! I marts-nummeret af Tidsskrift for Praktisk Økologi møder du Tove og Anders Bech, der har dyrket deres parcelhushave økologisk siden 1970’erne. De spiser hver dag de anbefalede 600 g frugt og grønt – af egen avl.

I artiklen »Selvforsyning baseret på forskning om sund mad« fortæller Anders Bech om overvejelserne bag de 350 forskellige sorter, de dyrker, og giver gode råd til den intensivt dyrkede køkkenhave.

»Tidsskrift for Praktisk Økologi« udgives af Landsforeningen Praktisk Økologi, der også står bag Havenyt.dk. Meld dig ind i foreningen inden 22. februar – så når du lige at få martsnummeret leveret i din postkasse.

Se mere om bladet og meld dig ind her