Ugen startede med haver hyldet i hvidt, hvor sneen dækkede den brune jord og skabte eventyrstemning. Sneen er dog stort set væk igen, og tilbage står de sørgelige rester af sommerblomster, dahlia og andre frostfølsomme planter, der ikke kunne tåle kulden. Vintergrønsagerne klarede derimod det kolde vejr uden problemer, og der er masser af gode vinterkål, vinterporrer og rodfrugter, der er lige til at høste og forvandle til varmende retter i køkkenet.
De sene rosers romantiske farver står ekstra tydelige i alt det hvide. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er stadig blade på nogle af de løvfældende træer og buske, men de falder også, nu det generelt er blevet køligere. Haven kan synes noget bar, hvis man ikke har stedsegrønne træer og buske, der er med til at give haven struktur i vinterhalvåret. De stedsegrønne planter er også med til at give ly for havens vintervågne dyr, og så er de også oplagte at klippe af til julens grønne dekorationer.
Kigger man på resten af haven, opdager man ofte efter løvfaldet, om haven mangler den struktur, som gør haver interessante og pæne at se på i vinterhalvåret. Det er nemmere at skjule om sommeren, hvor man kan justere ved at plante frodige planter i jorden eller krukker, hvor de kan flyttes rundt efter behov.
Det kan være, at den grimme kompostbunke eller udsigten til ens eget eller naboens rod pludselig står tydeligt frem, nu buskenes blade ikke længere danner en grøn væg. Her kan man overveje om en stedsegrøn hæk eller et hegn af træ eller pileflet ville være en bedre helårsløsning.
Hække og hegn kan også bruges til at danne læ og ly. Med en bænk, hvor vintersolens stråler oftest rammer, kan man få større glæde af haven i alle årets måneder.
Når bladene forsvinder fra havens planter, vil også elementer som krukker, figurer, sten mv. træde tydeligere frem. Om sommeren overstråles de tit af frodige, farverige planter, men om vinteren ses det ekstra klart, om de passer til havens stil, og om der måske skal nye eller flere af dem til for at skabe den ønskede vinterhave.
Frostsikre krukker behøver ikke at stå tomme om vinteren. De kan plantes til med stedsegrønne eller vintergrønne planter. Nogle af dem endda spiselige som for eksempel den smukke purpurkål eller tat soi med grønne, skinnende blade. Begge vil kunne nydes både visuelt og spises frem til engang sidst i marts, hvor de udskiftes med påskeliljer eller andre forårsplanter.
Læs mere om vinterhaven i artiklen »Haver med vintertække« >
Haven får et langt mere åbent udtryk, når de sidste blade falder af, og træerne står nøgne. Men de mørke træsilhouetter kan både have karakter og være smukke i sig selv, og de kan oplagt være et af vinterhavens flotteste elementer. Især hvis de har fået lov at udvikle sig naturligt.
De fleste træer har fra naturens hånd en flot silhouette. Skader fra stormvejr eller sygdom, eller en hård beskæring tidligere på året, kan dog have indvirkning på den silhouette, der åbenbarer sig nu, bladene falder af.
Det kan give overvejelser, om man i prydhaven skal fælde nogle af de mest beskæringskrævende træer, som i den bladløse halvdel af året ikke er særligt kønne og i stedet plante nye arter, som ikke bliver større, end at der er plads til deres naturlige udvikling i haven.
Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.
Det afhænger af arten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.
Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder eksempelvis rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men får vi en hård vinter, vil det tage livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke bliver opbevaret frostfrit. Det er derfor fornuftigt at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis der kommer hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, må man købe nye planter til foråret.
Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller om de kan tåle at stå ude med jord, eller eventuelt fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.
Georginerne overlevede ikke nattefrosten. Blomsterne er klasket sammen, og det er tid til at tage knoldene op, hvis man ikke har gjort det allerede. Det samme gælder de andre knolde og løg, som knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor, der skal tages op og ind for vinteren.
Når georginerne først har fået frost, klasker de sammen. Frosten er dog endnu ikke gået i jorden, så knoldene har ikke taget skade. Foto: Heidi Kirk Nissen
Georginer skal have skåret toppen af et stykke over knoldene. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spagnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares bedst køligt under 10 grader, allerbedst ved 6–8 grader. Er det meget store knolde, kan de opbevares uden at blive lagt i sand og spagnum, men kan sættes hele ned i en stor papirspose eller plastsæk, som står åben.
Har man flere georgineknolde, end man kan opbevare indedøre, kan man tage chancen og grave dem ned i jorden i drivhuset. Jorden skal være ret tør, ellers bland godt med grus i, da de ellers kan rådne. Der skal være 20 cm jord over. Isoler jorden med et lag blade eller lignende. Her bevares knoldene saftspændte hele vinteren.
Porrer i lange, grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente friske porrer til aftensmaden. Måske skal der kun en enkelt eller to til en portion suppe eller i en salat. Det og deres mange anvendelsesmuligheder gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver.
Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor og skal høstes inden længe.
Kål har fået en ny opblomstring i det danske køkken, men den er stadig fravalgt i mange køkkenhaver. Argumenterne kan være, at den kan købes billigt, fylder i bedet, og at nogle slags kål kan være lidt besværlige at dyrke.
Mange haveejere ærgres også over, at de flotte, men ubeskyttede, kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store, nye, lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade, og deres små hoveder på kålstokken vokser støt.
Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået flere kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at bruge de fleste, inden der kommer frost for alvor. Ellers må de lægges ind et koldt og frostfrit sted.
Det overvejende milde efterår har givet mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er nu blevet store, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne fortsat med at vokse. Det gælder også knoldselleri, pastinak og persillerod.
Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange. I de seneste år er mange konsekvent gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sent brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.
Det er fornuftigt at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, bliver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.
Hvis man har et sædskifte, som man følger, er det en god idé at lægge gulerodsaffaldet ud på det selvsamme bed, hvor man henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.
Læs mere om gulerodsfluen og den larver >
Det kan også ske, at man er en af de uheldige, hvor porrerne nu står med visne og grimme yderblade. Det er angreb af porrerust, som gennem årene har spredt sig til flere og flere køkkenhaver.
Den viser sig i august, hvor de flotte porrer, der står og strutter af vækst og frodighed, pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven.
Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i enkelte haver.
Få gode råd til at undgå porrerust næste år i artiklen »Løg- og porrerust« >
Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan bruge af de mange lækre knolde. Hentet direkte fra haven er knoldene sprøde med en let nøddeagtig smag. Jordskokkerne dyrkes i store træk som kartofler, men de kan modsat kartoflerne stå i jorden hele vinteren, og man kan hente dem ad libitum.
Jordskokker giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler målt i kilo. Der er dog mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige stort udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Men det vigtigste – set fra køkkenvinduet – er, at de er rimeligt glatte uden alt for mange indskæringer, hvor man ikke kan komme til at rense for jord og eventuelt skrælle. Det er derfor en god idé at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.
Hvis man hvert år tager de mest runde og glatte knolde fra til læggemateriale, bliver ens jordskokker efterhånden uden for mange knopskydninger og dermed lettere at rengøre. Foto: Heidi Kirk Nissen
De kan spises både rå og tilberedt. De er gode sprøde og fintsnittede i vintersalatskålen, men de kan også bruges i varm mad, hvor de får en anden smag og konsistens.
Læs mere i Camilla Plums artikel »Dyrk og spis jordskokker« >
Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser lidt sølle ud i bladene, skal man ikke automatisk gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side, måske gemmer der sig små nye blade nedenunder. Efter lidt tålmodig plukken får man en håndfuld friske og lækre sprøde spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte.
Vil man gerne strække sæsonen i køkkenhaven, kan det være fornuftigt at så mere spinat til efterårsbrug. Der er som regel mere ledig jord i august end i foråret til formålet, og i efteråret er der desuden mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning. Resultatet afhænger af efterårsvejret, men i milde efterår vil man kunne høste spinat i lang tid.
Er du en af dem, der har svært ved at finde på noget at ønske dig til jul?
Hvis du holder af haven, vil du sikkert blive glad for et medlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi. Praktisk Økologi er foreningen bag Havenyt.dk, men det er også foreningen, der samler alle os, der deler glæden ved haven og dyrker den, så den er til gavn for både mennesker og natur.
Som medlem får du bl.a:
Du støtter også Landsforeningen Praktisk Økologis arbejde for giftfri haver og bynatur i Danmark
6 måneders personligt medlemskab koster kun 249 kr.
Sæt linket her på din ønskeseddel – eller brug det selv til at bestille en gave fuld af haveglæde.
Klokkeranken har trodset efterårets regn og blæst og blomstret med sine store lilla klokker indtil nu. Men sne og frost kan den ikke klare. Foto: Heidi Kirk Nissen
De stedsegrønne bliver endnu mere dekorative, når de dækkes af et smukt lag hvid sne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Prydgræsser er også med til at give karakter i vinterhaven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der har været friske bønner eller bønnefrø på friland i lang tid dette efterår, men nu er det slut. Foto: Heidi Kirk Nissen
Så længe der kun kortvarigt er nattefrost, og jorden stadig er bare lidt lun, kan man beskytte frostfølsomme afgrøder som salat, knoldfennikel og bladselleri med overdækning af fiberdug lagt over buer. Et dobbelt lag fiberdug er ekstra beskyttende. Foto: Heidi Kirk Nissen
Stokrosernes største blomstringstid er for længst passeret, men der er altid enkelte planter, som fortsætter langt hen i efteråret. Er sneen eller frosten der kun kortvarigt, kan de rejse sig igen og blomstre videre lidt endnu. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det hedder godt nok vintersorter af hvidkål og rødkål, men det betyder kun at de er rimelig holdbare til at opbevare under kølige, frostfrie forhold. De tåler ikke frost. Foto: Heidi Kirk Nissen
Knoldsellerierne står med stort set hele knolden over jorden, og derfor kan de ikke vinterdækkes på stedet, men skal som minimum slås ned i en kule, hvor knolden kommer under jordniveau, og jorden dækkes med noget isolerende. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan mindske angreb af rust på porrer ved at dyrke næste års porrer et godt stykke væk fra dette års angrebne bed. Foto: Heidi Kirk Nissen
Jordskokker bør plantes et sted, hvor de godt må blive, og helst et sted hvor man har klippet græs e.l. på alle sider, så de ikke breder sig. Foto: Heidi Kirk Nissen
Sølvbeder tåler let frost, men de ødelægges hen over vinteren. Man kan dog ofte opleve, at planterne skyder igen til foråret. Bladene kan bruges på samme måde som spinat. Foto: Heidi Kirk Nissen
Ønsk dig et medlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi og glæd dig til blandt andet at få et af de spændende medlemsblade hver anden måned.