Havenyt uge 46, 2022

Arbejdet i haven foregår i november som oftest i de få lyse timer sidst på eftermiddagen eller i weekenden. Der er stadig en del, man kan tage sig til, og efterårets havearbejde er ikke så vejrafhængigt eller tidspresset som forårets såning og plantning. Man kan derfor give sig god tid og nyde de sidste efterårsfarver, mens man stikker kanter på græsplænen, slår den en sidste gang, river blade sammen til jorddække eller høster af de sene afgrøder.

Selvom vejret fortsat er til den milde side for årstiden, er der nattefrost forude, så man bør også tænke igennem, om man har fået lavet de nødvendige forberedelser til vinteren.

Tørre novemberdage som disse først på ugen er også ideelle til at få ryddet op, klargjort jord til nye bede, bekæmpet ukrudt og få plantet træer, buske, hække og roser. Nu, hvor bladene i høj grad er faldet af, kan også de barrodede plantes, og de novemberplantede kommer meget bedre i gang, end hvis de først plantes i det tidlige forår.

Hold jorden dækket

Novemberhaver kan se meget forskellige ud. Nogle haveejere har det bedst med en ryddelig have, hvor alle visne blade og staudetoppe er fjernet, og køkkenhaven efterårsgravet, så jorden ligger brun og øde hen. I andre haver er prydbedene dækket af gule og brune blade, mens køkkenhavens bede står grønne af efterafgrøder.

Det er en god idé at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om det meste efterafgrøde ødelægges af frost, er der nok planter til at beskytte jorden vinteren igennem, da rødderne effektivt holder på den gode jordstruktur.

Stik kanterne af på græsplænen

Det er altid en god ting at være på forkant med havearbejdet i det tidlige forår, hvor der er så mange gøremål på én gang.

En af de ting, som man kan gøre her sidst på efteråret, er at stikke kanterne af på græsplænen, hvis man har den type græsplæne. Det giver som ekstragevinst nogle fine græsplænekanter vinteren igennem, da græsset først begynder at vokse igen omkring april.

Jordtemperaturen og sidste græsslåning

Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant nu at vide, at jordtemperaturen de fleste steder stadig er over 10 grader. Det betyder, at græsset stadig vokser, så måske skal plænen slås endnu en gang. Jordtemperaturen skal ned omkring de 5 grader, før væksten holder helt op.

Plænens længde om vinteren er et omdiskuteret emne. En kort plæne giver mindre risiko for sneskimmel. Men det er oftest blade og perioder med liggende sne, som er årsagen til sneskimmel.

Modsat er det praktisk med en ikke helt kortslået plæne i vinterperioden, da længere græs har et dybere og bedre rodnet. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset.

Desuden giver lidt længere græs bedre sikring mod, at blade kommer til at danne et kompakt lag, som bliver liggende på plænen. Er der luft under bladene, kan de lettere blæse et andet sted hen ved næste blæsevejr.

Visne blade er guld værd

Men der er ingen grund til at lade bladene ligge på plænen, for de nedfaldne blade er guld værd i haven. Har man ikke sået efterafgrøde, kan de bruges til at dække bar jord, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet og til at isolere jorden omkring rodfrugterne, så de er nemme at grave op i vinterperioden.

Det kan være svært at få blade nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er der en chance, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget værdien af visne blade og gerne vil af med dem.

Hvis man mangler mere dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk. Regnen vil hurtigt få halmen til at falde sammen.

Hvis man har mange blade, så gem eventuelt nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet her bliver tit både for vådt og uden nok strukturstof om vinteren, hvor omsætningen næsten går i stå.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smittestoffer – som skurv -, der kan overvintre og angribe træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle blade til at gemme der.

Beskyt de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret barfrost og blæst.

Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men der skal stadig bruges vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger. Derfor kan 8–10 cm bladdække, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder.

Hvis der er problemer med, at bladene blæser væk, så kan man stikke grangrene ned til at skabe den fornødne læ, så de bliver liggende.

I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, så her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt.

Tag georginerne op

Georginerne har været imponerende flotte til langt hen på efteråret i år, men med nattefrost i vejrudsigten er det ved at være helt slut.

Det er vigtigt at få georgineknoldene taget op, inden frosten når ned i jorden og ødelægger dem. De skal opbevares frostfrit indtil næste forår. Det gælder også de andre blomsterknolde, som ikke tåler frost, eksempelvis gladiolus.

Få tips til overvintring af georgineknoldene her >

Har man ikke gode opbevaringsforhold til georgineknolde, kan man tage chancen og grave dem ned i jorden i drivhuset over vinteren. Jorden skal være til den tørre side, men ellers kan man blande godt med grus i. Der skal være 20 cm jord over knoldene. Isoler jorden med et tykt lag blade e.l.

Opbevaring af æbler

Æblerne kan man fortsat lade stå ude med overdækning mod regn et sted, hvor solen ikke når ned. Kommer der frost, kan man dække med gamle tæpper o.l. Æblerne holder sig bedst ude, indtil der kommer frost for alvor.

Det er en god idé hver uge lige at se til alle kasser og fjerne eventuelle rådne æbler. De helt brune æbler er angrebet af gul monilia, og de smitter naboæblerne i kassen.

Krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er efterhånden meget populært, men planterne er mere udsatte end ved dyrkning i jorden. Hvis man vil være sikker på, at krukkeplanterne overlever vinteren, skal deres rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger af plantearten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart planteart, kan man grave den ned i drivhuset.

De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt. Hvis arten slet ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit.

Julepynt fra haven

Her i november begynder gør-det-selv-julefolk at lave dekorationer til kalenderlys og advent. Det er hurtigt at købe en færdig grankrans med pynt. Men man får en langt mere personlig dekoration, hvis man går en tur rundt i haven og samler visne blomster, interessante frøstande og ikke mindst stedsegrønt, der udgør hele grundlaget i julens dekorationer.

Man kan hurtigt spare mange penge ved at klippe dekorationsgrønt i sin egen have. De stedsegrønne træer og buske skal ikke skamferes, men man kan som regel godt tage en gren hist og her, uden at det går ud over det overordnede indtryk. Samtidig er pyntegrønt fra haven langt mere friskt, end det der har været uger undervejs til butikkerne.

Der er også mange andre grunde til at sætte pris på havens stedsegrønne træer og buske. De er grønne midt i alt forfaldet og den grå tristhed. De danner rammer og giver haven struktur vinteren igennem. De tiltrækker fugle til haven med læ og skjulesteder. Stedsegrønne hække og buske dæmper blæsten og giver et bedre mikroklima i haven hele året.

Læs mere i artiklen »Pyntegrønt fra egen have« >

Bog med inspiration til en grøn jul

Men står man så der med sine stedsegrønne grene fra haven og ved ikke lige, hvordan man får dem forvandlet til noget smukt, der kan skabe julestemning, så er der heldigvis hjælp at hente i i den nye bog »Grøn jul – kranse og blomsterdekorationer« af forfatter Johanna Vireaho og fotograf Annabelle Antas.

Bogen inspirerer til kranse, dekorationer og andre julerier, man selv kan lave til den kommende højtid af naturens materialer. Den er skrevet i et levende sprog, hvor Johanna Vireahos deler sine egne oplevelser og erfaringer med at pynte op til jul. Det hele samlet med smukke billeder af Annabelle Antas.

Inspirationen strækker sig fra klassisk hængende adventskrans og grønt dørpynt, til mere moderne oppyntning som eukalyptus-uro og kokedama med nåletræ. Der er også opskrifter på skrubbecreme med enebær og voksede hyacinter, der kan bruges som hjemmelavede værtindegaver. Tips og tricks deles undervejs gennem bogen, så man kan få sine kreationer til at holde sig flotte i længst mulig tid.

Man får også inspiration til stueplanter, der kan bruges i juletiden samt gode råd til at passe dem, så de holder sig flotte trods manglen på lys og den varme julestuetemperatur.