Havenyt uge 44, 2022

Efter at have kunne gå rundt sidst i oktober med bare ben i haven, venter der mere traditionelt efterårsvejr forude, nu hvor vi går ind i november. Der kommer både regn og blæst, men nattefrosten ser ud til at holde sig på afstand lidt endnu. Frost eller ej, så er mange af planterne i haven ved at forberede sig på vinteren, og selvom nogle stadig blomstrer, til frosten tager livet af dem, så er der ingen tvivl om, at vi nu er sidst på efteråret.

Men det er ikke slut endnu. Mange sommerblomster, roser og georginer blomstrer endnu, der er stadig lidt tomater i drivhuset og fine salathoveder på friland. Til gengæld er det tæt på helt slut med bønner, majs og tomater på friland. I stedet er der masser af vintergrønsager som porrer, kål og rodfrugter, som man kan spise af i de mørke måneder, der venter forude.

Udover at hente lidt til køkkenet, er november også den allerbedste plantemåned for træer, buske og hække. Det er derfor en god idé at få styr på, hvad der skal plantes og købes snarest. Man kan også nå at sætte nye plankeværk op inden vinter, lægge flisearealer og andet anlægsarbejde her i november. Men dagene er blevet korte, så der er ikke så mange lyse timer at gøre godt med i hverdagene.

Græsset vokser fortsat

Normalt slår man græsset sidste gang i oktober, men i år er jorden 11–12 grader varm her i starten af november, og det betyder, at græsset stadig vokser. Det vil fortsætte, til jordtemperaturen kommer under syv grader, og det kan tage noget tid endnu, inden den når derned. Med andre ord, græsset skal slås minimum endnu en gang, og det milde fugtige vejr giver et tykt græslag. Slår man græs med håndkraft er det en god idé at slå græsset, inden det bliver for langt.

Det er også en fordel at rive græsset sammen her sidst på året, da græsset så er lettere at slå, når der ikke ligger et lag fugtigt græs i bunden. Det afrevne græs kan bruges som en del af vinterdække til havens bede, men det er vigtigt at blande det med grovere plantedække, så det ikke ender som en kompakt, smattet måtte af vådt græs.

Brug blade til at dække med

Inden man slår græsset, kan man rive nedfaldne blade sammen og også bruge dem til at vinterdække jorden andre steder i haven. Man kan sjældent få for meget vinterdække, så det er om at finde det, hvor man kan.

Der kan dog være en god idé ikke at bruge blade under frugttræer, som har været meget plagede af skurv. Det samme gælder under roser, der har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde bladene inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis.

Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på mindst 50 grader i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering. Har man ikke mulighed for at fjerne smittekimene via kompostfremstilling, så er det sikreste at aflevere de sygdomsinficerede blade som haveaffald hos kommunen, hvor det forhåbentlig bliver varmekomposteret effektivt, inden det uddeles til havefolket igen.

At dække er bedre end at grave

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i vinterhalvåret, da man på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte, her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og grøngødningsplanter eller med et 5–8 cm tykt lag vinterdække. Jo tungere jord, man har, jo tyndere skal jorddækket være. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten, så prøv at vinterdække et stykke bar jord i et bed. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Læs mere i artiklen »Vintergravning eller vinterdække« >

Hak grøngødningen om

Har man grøngødningsplanter på jorden, som vil overleve vinteren grønne, skal man tage stilling til, hvornår de skal hakkes om, så rødder og top når at blive nogenlunde omsat og en del af plantenæringsstofferne frigivet, inden nye planter skal vokse på jorden til næste år.

Er der mange plantedele og rødder tilbage, som ikke er omsat, vil tilgængeligt kvælstof bliver brugt til at omsætte dem, og så kommer de afgrøder, man planter og sår, let til at mangle kvælstof. Men bliver det modsat omsat for hurtigt i et lunt efterår, kan næringsstofferne udvaskes af dyrkningsjorden. Og ingen kan forudse, hvordan vinteren bliver.

Der er forsket meget i, hvordan man i landbruget får mest ud af efterafgrøde og grøngødning i forhold til de næste afgrøder. Anbefalingen lyder, at man på lerjord nedmulder efterafgrøden i det øverste jordlag i november, mens man på sandet jord og i områder med stor vinternedbør først nedmulder i det helt tidlige forår.

Plant træer og buske

Løvfaldet er signalet til at gå i gang med at plante løvfældende træer og buske, da de efter løvfald ikke længere har et stort vandforbrug. I de kommende uger er jorden desuden endnu varm nok til, at rodspidserne lige netop kan nå at komme i vækst inden vinteren.

Det sene efterår er det bedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år, og det går mere og mere til det lune forår, hvor det er mere behageligt at gå i haven.

Men fakta er, at træer og buske får en bedre start i haven, når de plantes i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter. Samtidig er udvalget stort lige nu i planteskoler og havecentre.

Skuddene på træer og buske er ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter og flytte løvfældende træer og buske i haven. Det mest optimale flyttetidspunkt for mindre buske og træer er lige nu omkring slutningen af oktober.

Læs mere i artiklen »Flytning af mindre træer og buske« >

Planter man barrodede planter, er det meget vigtigt at beskytte rødderne på planterne, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud. Det kan gøres ved at nedslå dem i jorden et skygget sted, hvis de ikke plantes med det samme.

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes her fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante selvom, at der er nattefrost. Bare der er plusgrader om dagen.

Roser trives bedst i en god muldjord, og den må gerne være lerholdig. Har man en let jord, er det en god idé at tilsætte lerjord i plantehullet. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt og eventuelt tilsættes lidt grus.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante på det samme sted.

Tag de sidste frø

Nogle krydderurter og sommerblomster står stadig med gode frø, og i år har vejret været så lunt i efteråret, at man har kunne tage frø i lang tid. Nu kommer der mere vådt vejr, og det er om at tage de sidste frø, hvis man ikke allerede har fået det gjort.

Hvis man ikke har fået plukket alle bønnerne eller ærterne i tide, sidder der måske også nogle tørre bælge med frø, som kan tørres færdig og gemmes til at så til næste sommer.

Frø eller frøbælge skal eftertørre, inden de pakkes væk for vinteren. Læg dem i et enkelt lag på en tallerken e.l. indendørs i stuen, indtil de er helt tørre. Læg derefter frøene i papirposer, frøkuverter eller glas og opbevar dem et tørt og gerne køligt sted.

De sidste æbler på træerne

De sent modne vinteræbler sidder stadig på træerne, og de skal plukkes, inden de sidder så løst, at de pludselig falder ned. Tjek dem derfor med få dages mellemrum.

De sent modne æbler kan gemmes til vintermånederne. Æbler tåler let nattefrost, så det er nok lige at lægge et tæppe eller fiberdug over æblekasserne, hvis det bliver koldt. Placer kasserne i en carport, inde ved husmuren, under et tagudhæng eller lav en form for overdækning mod regn.

Æbler smager dog allerbedst friske fra træet, så lad eventuelt nogle af de sent modne hænge til frisk forbrug. Selv om de skulle falde ned, så smager de stadig bedre end de nedplukkede i kasserne.

Beskyt mod nattefrost

Selvom der ikke kommer nattefrost i denne uge, så nærmer det sig, da det er årstiden for nattefrost, og det er praktisk at være klar med beskyttelse til de mest frostfølsomme planter, når den rammer ens lokalområde.

Har man stadig flotte krukker eller bede med sommerblomster eller georginer, vil man som regel gerne undgå, at de første frostnætter ødelægger planterne. Her kan man udsætte ødelæggelserne ved at lægge fiberdug over. Sæt gerne nogle vækstbuer op, som kan holde fiberdugen hævet over planter og blomster. De blomster, som ødelægges af bare en snert af nattefrost, er blandt andet tallerkensmækker, flittiglise og georginer.

En enkelt nat ødelægger sjældent hele køkkenhaven, men kommer der frost flere nætter i træk, er man som haveejer nødt til at tage det alvorligt. Man kan være på forkant ved at plukke de sidste afgrøder i drivhuset som tomater, chili og på friland de sidste bønner, ærter, salat og dild. Men med en jordtemperatur på omkring de 12 grader, kan man også tage chancen og nøjes med at overdække de frostfølsomme planter med et eller to lag fiberdug som værn mod frostskader.

Vintergrønsager som grønkål, rosenkål, pastinak, jordskokker, vintergulerødder og vinterporrer klarer den første frost uden problemer, men det er en god idé også at være på forkant her og lave et dække af eksempelvis nedfaldne blade omkring rodfrugterne, så man stadig kan få dem op ad jorden, når der kommer frostvejr for alvor.

Blomsterknolde skal tages op inden vinter

I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer i haven, vil knoldplanter normalt ikke kunne klare vinteren i jorden. Når nattefrosten har ødelagt bladene på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor er det derfor fornuftigt at tage knoldene op, så de ikke bliver glemt, og man først kommer i tanke om dem, når jorden er frosset.

Ved optagning skæres toppen af et stykke over knoldene. De skal gerne have 10–15 cm stilk. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De holder sig godt, hvis temperaturen er under 10 grader og bedst ved 6–8 grader. Det kan være svært at skaffe perfekte opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller lejlighed, og så må man sætte dem i det køligste rum.

Ikke alle georgineknolde overlever vinteropbevaringen, hvor udtørring er lige så skadelig som frost. Det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, og at knoldene tørrer helt ud. Jo større knoldene er, jo mindre risiko er der for udtørring, og store gamle blokke af georginer kan opbevares i kasser uden tildækning.

Placering i en kasse på jorden i et skur og overdækket med noget isolerende i frostperioder kan faktisk være bedre end opbevaring indenfor i en tør luft. Dog skal man løbende vurdere risikoen for frost og sultne mus.