Havenyt uge 42, 2022

Efterårferien er oplagt til at nyde de flotte høstfarver i haven og få lavet en masse havearbejde. Vejret kan være af vekslende kvalitet på denne årstid, og den bedste taktik er at klæde sig fornuftigt på og flytte gøremålene i haven lidt rundt efter solstrejfene og de steder, hvor der er læ.

Om efteråret er der ofte ikke længere sol der, hvor der var midt på sommeren. Solen står lavere på himlen, og træerne har endnu blade og kaster lange skygger. Regner det eller bliver det for blæsende, kan man jo altid gå i drivhuset eller haveskuret og begynde at rydde op.

Sæt hvidløg

Der er stadig arbejde at gøre i køkkenhaven. I de næste par uger er det for eksempel optimalt at sætte hvidløg. Jo mildere egn man bor i, jo senere i oktober kan man sætte feddene. Sætningen skal helst ske efter nogle dage med lidt tørvejr, så jorden ikke er alt for våd at arbejde med.

Hvidløg skal sættes omkring nu, så de skal nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Husk at de – i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau – skal sættes med løgspidsen 3–5 cm under jordniveau.

På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3–4 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–15 cm afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm. Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 15 cm.

Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >>

Sæt vinterkepaløg

Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder, at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittauerløg.

Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort senest her i oktober, gerne tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter et antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.

Tid for majroer og ræddiker

Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker, orientalske bladgrønsager eller udplantet knoldfennikel, så er der nu masser af fine nye afgrøder.

Majroerne har en god størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede, og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste er med hvidt indre, men enkelte sorter er lysgule.

Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan opbevares som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Kinesisk radis med rødt indre er også ved at være klar.

Lad gulerødderne stå i jorden

Optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Det kan derfor være en god idé at lade gulerødderne stå i jorden til vinterens forbrug og dække dem effektivt mod frost.

Det bedste dække får man ved i de kommende uger at bunke alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen.

Denne metode kan man også forsøge med de andre frostfølsomme rødder, hvis man ikke har andre opbevaringsmuligheder.

Efterårets grønne køkkenhave

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står stadig flot. Det er en sand fryd at se på de grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.

Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god idé at luge det oven af. Hvis stykket med efterafgrøde er tilpas stort, og ukrudtet er højere end efterafgrøden, kan man eventuelt slå toppene med knopper og blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil efterafgrødeplanterne vokse og optage den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra den bare dyrkningsjord. På den måde bliver kvælstoffet gemt til næste afgrøde. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får man samtidig gødet jorden til den kommende afgrøde i foråret.

Dæk den bare jord

Hvis man ikke har nået at få sået efterafgrøder på bedene, efterhånden som man har høstet grøntsagerne, vil en del af havens bede snart stå bare, og jorden ligge ubeskyttet over vinteren.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker. Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både ryggen og livet i jorden. Alle jordens smådyr, mikroorganismer osv. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst. Derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.

Hvis man tvivler på effekten af at dække den bare jord, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Læs mere i artiklen »En god vinterdyne til haven« >>

Ukrudt med frø skal fjernes

Efteråret har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet og meget af det, som spirede i sensommeren, er nu ved at begynde at blomstre og kan måske nå at sætte modent frø. Det kan derfor være en god idé at hakke det om nu.

Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem. Men ukrudtet skal rives sammen og fjernes, da det ellers let gror igen.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som hyrdetaske, stolt henrik, melder, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en separat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante eksempelvis græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Årets sidste græsslåning

Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås for sidste gang.

I mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er desværre ikke ubetinget en god idé, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm.

En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er det dog ikke det store problem. Sneskimmel kan give bare pletter, men de kan repareres ved at så nye græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og kan man bare ikke forlige sig med det, kan man her i efteråret give græsplænen en gang kalk, hvis det er længe siden, at det er sket sidst. Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. Her er problemet skygge, og i de tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli og august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man må gerne planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende alligevel ikke.

Kvæderne er modne

Æble- og pærekvæder tiltrækker sig lige nu opmærksomhed med deres gule frugter. Man kan nyde synet på afstand, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød.

Læs mere i artiklen »Kvæder og kvædebrød« >

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne, og selve kvæderne er noget, som man oftest kun finder hos særligt velassorterede grønthandlere.

Pyntelige kål i efterårshaven

Prydkål kan bruges i krukker i forhaven og ved hoveddøren her i efteråret. De fås både i kraftige pink nuancer og mere afdæmpede farver.

Men også blandt de spiselige bladkål findes et par pynteegnede udgaver. Purpurkål er for eksempel en meget flot kål. Det er en grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål, derfor det danske navn purpurkål.

‘Nero di Toscana’ også kaldet palmekål er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle og buklede blade. Bladene er mørkegrønne, og her er det ikke farven men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som vårsalat under.

Vores almindelige grønne krusede grønkål er iøvrigt også meget smuk i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn og i lave, halvhøje og høje sorter.

Måske kan man lykkes med at flytte et eksemplar af en af de flotte kål over i en krukke. Sørg for at få en stor rodklump med. Lykkes flytningen, skal man lade kålen står og blomstre i foråret, det er meget smukt. Mislykkes det, kan man jo altid spise bladene. Grønkål smager dog først rigtig godt, når de har fået frost.

Lav en græskar- eller roelygte

Der er stadig et par uger til Allehelgensaften og Halloween. Traditionelt er det der, man skræmmer livet af folk med uhyggelige græskarlygter, men der er efterhånden også tradition for at begynde at lave lygterne sammen med børnene allerede i efterårsferien.

Den oprindelige tradition her i landet var at lave lygter af roer. På Ærø skal man ikke mange år tilbage, før børnene på Allehelgensaften gik rundt med lys i de udskårne roer og bankede på folks vinduer i håbet om at få slik som tak for forskrækkelsen over det lysende ansigt udenfor ruden. Siden er roelygter blevet erstattet af græskarlygter, der både ser flottere ud og er nemmere at skære i og udhule.

I snart hver en butik kan man købe flotte græskar til at lave lygter af, men måske har man også selv dyrket græskar til det samme formål.

Har man store squash i overskud fra haven, kan de også bruges. Der er jo ingen krav om, at græskarlygter skal være runde. Brug fantasien og skær et ansigt i den ene ende af en stor squash og sæt en tophue på den anden ende eller strithår af græs. Squash er ikke så holdbare, men det er jo tit processen, der er det sjovest – især hvis det er sammen med børn.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det. Kvaliteten af de såkaldte halloween-græskar er dog ikke på højde med eksempelvis Hokkaido. Men det er fint til varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Få inspiration til mad med græskar i artiklen »Vintergræskar på menuen« >

Ny havebog om hverdagshaven

»Hverdagshaven« er titlen på en haveblog, men nu også på en bog, der er skrevet af bloggens forfatter Christine Granild og udkommet på Forlaget Turbine.

I bogen »Hverdagshaven – Året rundt« deler Christine Granild oplevelser og erfaringer fra sit eget haveliv og viser, hvordan en have kan anlægges, dyrkes og vedligeholdes med vægt på biodiversitet og økologiske dyrkningsprincipper.

Det hele forklares på en lettilgængeligt måde, og bogen er opdelt efter årets 12 måneder, hvor man kan se, hvad man kan spise fra haven og finde af buketmaterialer i de enkelte måneder samt aktuelle opgaver i forbindelse med haven. På den måde når man i bogen rundt de grundlæggende områder indenfor havearbejdet med blomster og grøntsager lige fra forårets forspiring og såning, til efterårets høst og vinteropbevaring. Undervejs kommer man også omkring beskæring, kompost, gødning, jorddække og efterafgrøder m.m.

På bogens 342 sider er der også plads til Christine Granilds personlige fortællinger fra sit hverdagshaveliv samt DIY-inspiration til bl.a. hjemmelavede fuglefoderkugler, te af urter og blomster, fermentering af afgrøder fra haven og bål i haven, som det også er dejligt at hygge sig med her i efteråret.

Nyt medlemsblad på vej fra Praktisk Økologi

Næste nummer af Tidsskrift for Praktisk Økologi er på vej i trykken. Det er fuldt af viden og inspiration til livet med økologisk køkkenhave, selvforsyning og bæredygtig have. Du får bl.a. gode råd til brugen af store og små natursten i haven, konservering af afgrøder på glas og til at komme godt i gang med små snitteprojekter.

Du bliver desuden klogere på den nøjsomme og godmodige kunekune gris, der passer godt ind i det lille husdyrhold. Og så kan du kigge inden for hos Mette, der fik nok af de rette linjer og har omdannet sin have, så den bugter sig i organiske former – også i højden.

Melder du dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi senest den 25. oktober, lander tidsskriftet også i din postkasse.

Se mere om Tidsskrift for Praktisk Økologi her >