Havenyt uge 27, 2022

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det er blevet juli og ferietid, og den er startet med blandet og ustadigt vejr, som den danske sommer så ofte er. Men selvom hver dag ikke er stranddag, så trives en stor del af planterne i haven i det.

De danske grøntsager står flot, og bær som jordbær skal bruge masser af vand for at udvikle bærrene. Det gælder også hindbær, som nu er i fuld gang med at udvikle bær. Også løg, ærter og kartofler har brug for masser af vand lige nu.

Men samtidig skal man holde øje med, om der begynder at komme skimmelproblemer på grund af fugten. Det kan være svært at blive 100% tilfreds med sommervejret som haveejer.

Det er ikke kun planterne, man kan nyde i sommerhaven. Det rige dyreliv i den mangfoldige have kan også sprede glæde og give gode oplevelser. Foto: Heidi Kirk Nissen

Her i starten af juli er det også tid til at nyde alle de smukke blomster i haven. Der er netop nu et væld af smukke roser, riddersporer, kornblomster, valmuer, fingerbøl, klokkeblomster, knopurt, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, stjerneskærm og mange flere til flotte buketter eller til bare at nyde, mens man opholder sig i haven.

Hent friske grønsager i egen have

Skulle der komme uventede feriegæster, kan man hurtigt stable en menu på benene med godt og grønt fra haven. Den bugner af friske og usprøjtede grønsager, som er i en klasse for sig. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Samtidig kan man i sin egen have dyrke specialiteter, som man ofte ikke kan købe i det nærmeste supermarked og i mængder, som man ville kvie sig ved at skulle betale for. Lige nu er der masser af krydderurter, både de almindelige og lidt anderledes sorter som rødbladet basilikum og mange forskellige slags salater lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat og endivie til rucola.

Friskplukket salat fra haven er noget helt særligt i forhold til supermarkedets salat, der nogle gange har ligget adskillige dage. Foto: Heidi Kirk Nissen

Her i begyndelsen af juli kan man også hente nye kartofler, små gulerødder, ærter, salat, løg, stikkelsbær, sommerhindbær og jordbær, og måske også spidskål, knudekål, blomkål og knoldfennikel. I drivhuset begynder mange også at kunne hente agurker, tomater, peberfrugter og chili.

Beskyt ribsbuskene

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god idé at overdække ribsbuskene med net, mens de endnu er umodne, da solsortene kan ribbe en sådan busk for bær på kort tid.

Solsortene foretrække de røde ribs. De spiser som regel ikke ret mange stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De grønne net, som man bruger over jordbær har dog det problem, at fugle let kan blive fanget og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge bionet eller andre tilsvarende net med små masker.

Forbered haven på ferien

Hvis man skal væk på ferie, må man gøre det bedst muligt for planterne og derefter tage af sted og nyde ferien uden at sende for mange bekymrende tanker hjem til haven.

Det vides endnu ikke, hvordan resten af juli vil arte sig vejrmæssigt, men erfaringen siger, at den godt kan blive ret tør i perioder.

Kig på vejrudsigten op til ferien, og skulle det blive tørt, så grundvander man de nødvendige områder i haven. En grundvanding er som udgangspunkt 30 mm vand. Det betyder, at hver kvadratmeter skal have 30 l vand.

Det er efterfølgende en god idé at isolere jorden med et lag, som isolerer mod fordampning. Minimumsløsningen er at kultivere jorden, så det øverste jordlag er tørt og smuldrende.

Det bedste er dog at jorddække med et lag organisk materiale. Det forhindrer, at vandet fordamper samtidig med, at jorden er fugtig helt op under jorddækket. Med andre ord, så får plantens rødder et meget stort område at hente vand fra, og den er ikke så udsat for skader, hvis vandingen udebliver et stykke tid som i en ferie.

Har man ikke nok planteaffald til formålet, kan man dække med aviser mellem rækkerne. Men husk at samle dem ind efter ferien, så solsortene ikke laver konfetti af dem.

Løg er sammen med jordbær, hindbær, kartofler og ærter nogle af de planter i køkkenhaven, som ikke må mangle vand, men skal vandes, hvis det bliver for tørt i haven – også mens man er på ferie. Her kan gode naboer være en fordel. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvor afgrøderne i køkkenhaven nu dækker jorden, er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Men alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massive mængder af ukrudt efter 2–3 ugers ferie, og så er rækkerne med vintergulerødder og nysået salat svære at finde. Lugning kan derfor også være en væsentlig del af ferieforberedelsen.

Opsummeret bør man således i køkkenhavens bede lige inden ferien fjerne ukrudtet, grundvande, løsne jorden og jorddække. Det vil være nok til, at planterne klarer sig 7–10 dage, alt efter vejret og det lokale klima i haven.

Læs mere i artiklen »Vand og jorddæk« >

Vand og jorddæk i drivhuset

Drivhuset behandles på samme måde, og man kan faktisk tage på ferie fra det en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne direkte i drivhusjorden.

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man bede om hjælp hos naboen, familien eller vennerne. Er plantesækkene anbragt på kapilærkasser, kan de klare sig et antal dage afhængigt af størrelsen og antal planter pr. kasse. Her må man afprøve perioden på forhånd, og så sjusse sig til, hvor meget større tomatplanterne når at blive, og dermed hvor meget mere vand de vil komme til at bruge.

Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med for eksempel en nabo om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke risikerer at komme hjem til enten et oversvømmet drivhus eller et drivhus med udtørrede planter.

Tørkeindekset

I juni havde vi en del dejlige sommerdage, men haverne led under de høje temperaturer. Vi har efterfølgende fået noget regn, så DMIs tørkeindeks nu ikke længere er helt så ildevarslende mørkorange og rødt. Men sommerferietid er ofte lig med vandunderskud i jorden og fare for tørke.

Den røde farve på DMIs tørkeindeks indikerer »Høj risiko for tørke«, men det er heldigvis meget begrænset, hvor det er lige nu. Størstedelen af landet er dækket af orange farvenuancer, hvor den mørke orange betyder »Forøget risiko for tørke« og den lysere orange nogen tørkerisiko.

DMI har valgt at gemme tørkeindekset lidt væk, men det kan findes på siden med Vejrarkiv. Her skal man gå ned til nr. 2 figur, der viser et Danmarkskort med »Middeltemperatur« og i menuen vælge »Tørkeindeks«, der står som en af de nederste valgmuligheder.

Tørkeindekset giver en idé om, hvor tørt det generelt er, men den bedste metode er naturligvis altid at gå ud i haven og vurdere jorden selv ved at stikke en finger i den eller grave lidt ned. Der kan være store forskelle fra have til have alt efter læ- og skyggeforhold, jordbundstype, om man bruger jorddække m.m.

Få krukkerne til at overleve ferien

Et særligt problem i ferien er alle de flotte potter og krukker, man har plantet til i maj og juni. Hvis man ikke skal på ferie, så er det jo bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller terrasse.

Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i solskin og varmt vejr skal vandes hver dag, og det giver problemer ved en eventuel ferie. Den bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme pottetilbøjeligheder og en forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, indtil man er tilbage.

Hvis man ikke har mulighed for at få vandingshjælp, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Det gælder om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem og om muligt sørge for undervanding, eksempelvis ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden, hvor der er mere vand, men det kan give problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med vand i bunden.

Hvis man har en vander, der kan tilsluttes en timer, kan man sætte krukkeplanter helt tæt sammen og lade den vande et antal minutter hver dag. Men det kræver, at der er drænhuller i bunden, ellers drukner planterne, hvis der også pludselig kommer regn ovenfra.

Støt planterne i regn og blæst

På dette tidspunkt af sommeren er mange af planterne i haven efterhånden så høje, at det er nødvendigt at binde dem op.

I staudebedet er det år efter år de samme planter, som lægger sig, når regnen pisker ned, eller det blæser. Planterne har nået en højde, der gør dem ekstra udsatte, så har man ikke nået at give dem støtte, er det fornuftigt at gøre det.

Det er ikke nok med læ for at undgå, at stauder lægger sig ned. Hvis der er læ, er der ofte mere skygge, og skygge giver højere og tit også mindre stiv plantevækst.

I køkkenhaven skal høje ærter og stangbønner have opsat tilstrækkeligt høje stativer, inden de får brug for støtte. Det er oftest bedst at sætte stativet op, inden man sår.

Dyrker man asparges, er det tid at få sat støtte op, så de lange stængler ikke brækker af helt nede ved jorden, hvis det pludselig blæser op, eller der kommer skybrud. Majs kan også vælte, hvis de dyrkes et vindudsat sted, eller der kommer meget regn. Her kan man dog ofte nøjes med forebyggende at hyppe jord op omkring stænglen.

Hold øje med skimmel

Vejret spiller en stor rolle for hvilke skadedyr og plantesygdomme, som udvikler sig til et problem.

I en kølig sommer er der færre bladlus end i en varm. I en tør sommer er der få problemer med gråskimmel og andre svampesygdomme, mens de i en fugtig og varm periode hurtigt kan udvikle sig, hvor der ikke er luft nok mellem planterne eller ved næsten vindstille dage, hvor nattedugen ikke når at forsvinde i bunden af bedene.

Det fugtige vejr er ideelt for udvikling af gråskimmel i de modne jordbær og snart også hindbær, og det giver optimale forhold for, at svampesygdomme kan udvikle sig næsten eksplosivt som for eksempel selleribladplet, løgskimmel, persillebladplet og kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel kan også angribe tomatplanter, og her er det et meget større problem. Eneste mulighed er hver dag at fjerne angrebne blade.

Det handler derfor om at holde øje med sygdomstegn i planterne. Er man på ferie, er det en god idé at få en anden havekyndig til at tjekke planterne, så eventuelle angreb kan begrænses i tide.

Kartoffelskimmel i juli

Katoffelskimmel kommer fast hvert år i juli. Det kan være svært for ikke så erfarne havejere at identificere kartoffelskimmel. Tidligt satte kartofler er allerede nu ved at have færdigudviklet kartoflerne, og toppen begynder at få gule blade, der kan være gnav i bladene mv.

Men kartoffelskimmel udvikler sig dels eksplosivt over få dage, og dels kan man se skimmelbelægning på bladets underside, især i fugtigt vejr.

Se fotos af kartoffelskimmel i artiklen »Kartoffelskimmel« >

Kommer der angreb af kartoffelskimmel, skal toppen fjernes hurtigst muligt inden regn, så sporerne ikke når at regne ned og angribe selve kartoffelknoldene. Er man på ferie, kan man måske aftale med en nabo, der kender kartoffelskimmel, at vedkommende fjerner toppene på kartoffelplanterne ved angreb.

Udluftning i drivhuset er vigtigt

I drivhuset er der fyldt med store flotte planter med mange grønne blade. Tomatplanterne er specielt udsatte for angreb af gråskimmel på blade og stængler på dage og især nætter med høj luftfugtighed, og det kan være katastrofalt.

Derfor er det meget vigtigt, at der er maksimal udluftning og luftskifte i et drivhus, især hvis det bliver lummervarmt og fugtigklamt. Døre og vinduer skal stå åbne døgnet rundt. Det kan dog være en god idé at lukke vinduerne, mens det regner, så planterne bliver mindst muligt våde. Lad gerne døren stå åben, hvis den ikke er i vindsiden.

Hvis man dyrker med flere stængler pr. tomatplante, er der mindre luftcirkulation, og det er endnu vigtigere hele tiden at få fjernet sideskuddene, mens de er helt små.

Også agurkerne er det vigtigt at holde beskåret, så luftcirkulationen er størst mulig. Sideskud knibes over to blade, mens sideskud på sideskuddene beskæres over et blad.

Læs mere i »Beskæring af agurk i drivhus« >

Ugens Havenyt holder sommerferie

Havenyt.dk holder sommerferie i uge 28, 29 og 30. Derfor vil der ikke komme nye Ugens Havenyt og nyhedsbreve i den periode.

Havenyt.dk i sig selv, er dog fuldt tilgængeligt, og du er meget velkommen til at blive inspireret i vores over tusinde aktuelle haveartikler, hvor der er masser af godt læsestof til hele ferien.

Spørg eksperterne holder også fri, men måske er der allerede svaret på et lignende spørgsmål tidligere, eller der ligger et svar i en artikel eller i forummet. Prøv at bruge søgefunktionen i øverste højre hjørne, så finder du måske svaret.

Du ønskes en dejlig og grøn sommer.

Venlige sommerhilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 27, 2022

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider