Havenyt uge 23, 2022

Den første sommermåned bringer altid en smuk have. Prydløg, akeleje, knopurt, geranium, iris og staudesalvie blomstrer om kap med de første roser, og valmuer står sammen med pæoner med sprængfærdige knopper, der så småt er begyndt at springe ud som store blomsterhoveder.

I frugtafdelingen er der ansat pærer, æbler, blommer og kirsebær, og blandt bærbuskene er det en fryd at se, hvordan ribs, solbær og stikkelsbær vokser dag for dag. De første jordbær er høstet, og selvom de bliver sødere senere på sommeren, så er der en særlig nydelse ved de første bær fra haven.

Udplantning af vintergrøntsager

En gammel haveregel siger, at man skal være færdig med at plante til grundlovsdag. Det har i år knebet lidt med at få det hele plantet ud på grund af kolde nattetemperaturer i maj og dermed lave jordtemperatur. Heldigvis er det nu blevet lunere, og jordtemperaturen er omkring de 15 grader og fin til udplantning af det meste.

Men havereglen passer heldigvis også kun, når man understreger, at det gælder vintergrøntsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer.

Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

De gamle haveregler giver ofte god mening, men man skal også tage hensyn til den aktuelle vejrsituation. Holder man øje med den lokale vejrudsigt, kan man passe udplantningen ind i forhold til vejret.

Læs mere om udplantning i »Plantetid i køkkenhaven« >

Hængende kålplanter

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr. Men bliver de ved med at være hængende, selvom man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod lige nu, og larverne er i fuld gang med at gnave af de angrebne kålrødder. På Planteinfos hjemmeside kan man se varslinger af kålfluens æglægningsperioder.

Se varsling for æglægning af kålfluer >

Har man en mistanke om, at der er noget galt, lirker man lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned. Er der larver, vil de ofte myldre frem. Kan man ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg den ned i et fad og undersøg roden.

Læs mere om kålfluen >

Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig. Det gør dem sværere at finde. Det giver en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhovederne. Grønkålsplanter kan også gå til.

Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så nyt hold kålplanter

Det er en god idé at så et hold grønkål til sen udplantning efter for eksempel ærter eller tidlige kartofler. Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et gammelt jordbærbed eller et løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted, der senere udtyndes til én plante. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump. Det til trods for, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter. Potter er dog sværere at holde med vand i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Styr tomater og agurker i drivhuset

I drivhuset gror tomater og agurker, som var de betalt for det. Det er vigtigt at styre dem med knibning af sideskud, da de ellers bliver alt for omfangsrige planter til drivhuset. Det er også vigtigt med et godt luftskifte mellem planterne for at undgå sygdomme.

Tomater skal sætte frugt på de blomsterklaser, som dannes på hovedstammen. På høje tomattyper knibes alle sideskud derfor som hovedregel af. Busktomater skal ikke knibes.

Med agurker er det lige modsat – her skal alle blomster på selve hovedstænglen fjernes, og agurkerne skal dannes på sideskuddene. Får sideskuddene lov til at vokse uden knibning, bliver de adskillige meter lange. Derfor skal de knibes over to blade.

Man kan dog godt lade et par enkelte af de først ansatte blomster på stænglen udvikle sig, da det er her, man kan få de tidligste agurker. Men de skal høstes som miniagurker, da de ellers tager næringen fra dannelsen af agurker på sideskuddene.

Udtynd i rækkerne

Står planterne i køkkenhavens rækker for tæt, hæmmes de i udviklingen.

Særligt rodfrugter bliver aldrig rigtig til noget, hvis konkurrencen om pladsen er for hård. Derfor bør man holde øje med rækkerne og vurdere, om det er påkrævet med en udtynding. Det er især galt i gulerodsrækkerne, hvor de små frø er umulige at så med den rigtige afstand og en udtynding derfor en nødvendighed.

Læs mere i artiklen »Plantafstand og rækkeafstand i grøntsager« >

Udtynding giver færre planter, der skal dele vandet i jorden. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor bør man altid vande rækkerne efter udtynding.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Hvis man mærker efter i jorden i kartoffelbedet med et par fingre, kan man føle de første nye kartofler. Hvis man da ikke var tidligt ude med lægning af kartofler under plastik i marts, for så er de første kartofler måske allerede havnet på spisebordet.

Hvis det er svært at mærke kartoflerne med fingrene i jorden, kan man forsigtigt lirke en kartoffelplante op i den ene side og se, om der er nogle kartofler under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne endnu for små til at høste, må man plante kartoffelplanten igen, og give den en kande vand til at komme sig på.

De små nyopgravede kartofler er en af køkkenhavens største delikatesser, og der er ingen grund til at lade dem vokse sig for store. De helt tidlige sorter er lavet til at blive spist med det samme, så man behøver ikke at spare på dem.

Vand kartoflerne

Man skal være særlig opmærksom på at huske vanding af de tilbageblivende kartoffelplanterne, hvis vi får tørt vejr her i juni. Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet. Heldigvis er jorden netop nu godt fugtig de fleste steder, men sol og vind kan hurtigt udtørre.

Hvis kartoflerne begynder at hænge med bladene i solskin, er det et tegn på, at de mangler vand, og det er nødvendigt at vande. Vand altid grundigt i stedet for at sjatvande ad flere omgange.

Pas på jordbærbedet

Jordbærplanterne skal også vandes, hvis det bliver tørt. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre. Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding. Skulle der komme en byge forbi, vil halmen også holde jordbærrene fri for jord.

Et fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr. Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med bionet og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Jagten på dræbersnegle

Dræbersneglene er i fuld gang under de efterhånden store planteblade, potter, kompostbunker m.m. Derfor er det en god idé at afpatruljere de oplagte sneglesteder i haven. Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

For at slippe af med dræbersneglene skal de bekæmpes af flest mulige haveejere. Det er den eneste måde, vi kan begrænse deres antal og æderi af vores planter.

Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan du læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt >

Blomsterløgenes blade kan fjernes nu

Det er en gammel regel, at efter grundlovsdag kan man fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade.

Men måske er der et stort behov for at få luget, og skal der plantes sommerblomster, så er det en fordel at fjerne toppen på løgblomsterne først.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne naturligt ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god idé at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter klarer dog at stå mange år samme sted.

Det er også tid at slå blomsterløgplænerne nu, inden græsset når at blomstre og sætte frø. Høstes det inden, kan det bruges til at jorddække med i køkkenhaven mellem jordbær, tomater og nyudplantede planter, hvor jorden skal holdes fugtig den første tid.

Flotte sommerblomster

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Hvis sommerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til skyede dage med regn eller byger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje at plante sommerblomsterne i potter, indtil de har et godt rodsystem og kan plantes ud i mere udplantningsvenligt gråvejr.

Man skal være opmærksom på, at planter, som er forkultiveret i ren spagnum har sværere ved at komme i gang med at sende rødder ud i den omgivende jord, end hvis plantejorden indeholder almindelig jord.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Alternativer til spagnum

Hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags. Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere tilsammen 110.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Man kan i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >