Haverne har den sidste uges tid været utroligt flotte med de blomstrende æbletræer. Men blomstringssæsonen er kort, og jorden er allerede helt hvid af nedfaldne blomsterblade.
Har man flere æbletræer, kan man være så heldig at have både tidligt og sent blomstrende æbletræer, og det kan forlænge den smukke blomstringssæson. Til gengæld er de tidlige og sene sorter ikke så gode til at bestøve hinandens blomster, da de blomstrer forskudt.
Men det er ikke kun æbletræerne, der er kønne i denne tid. Man kan også nyde synet af kastanjetræernes markante blomster, de rosa knopper på dronningebuskene, og guldregnen og blåregnens kaskader af blomster.
I staudebedene blomstrer de sene tulipaner sammen med akelejer, prydløg og bjergknopurt, mens man i de mere skyggefulde dele af haven kan nyde de fine blomster, der duver blidt i vinden på stilkene af liljekonval og løjtnantshjerte.
Prydløgene er nogle af de markante blomster i bedene i denne tid med deres runde, lilla blomsterhoveder. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plastik og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, så de kan måske nå at give den første kartoffelhøst inden længe. Kartofler kun sat under plastikdække er også ved at være store flotte planter med synlige, små kartofler.
Derfor er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. Mærk efter med en finger i stedet for kun at se på jordoverfladen, som kan være fugtig efter regn, selvom jorden er tør 5 cm nede.
I drivhuset er det ved at være udplantningstid for tomater, chili og peber. Men det gælder stadig, at nattetemperaturen ikke må komme under 8 grader, hvilket er den nedre grænse for tomatplanternes trivsel, og det bliver tæt på nogle steder i landet omkring weekenden. Så tjek vejrudsigtens nattetemperatur, før der udplantes, sæt varme på i drivhuset eller beskyt planterne med lag af fiberdug om natten.
Planterne kan plantes i drivhusets jord eller i plantesække. Plantesækkene har kun en begrænset mængde jord, så når planterne bliver store, er det et meget lille volumen jord til at hente næring og vand fra. Planterne får bedre og mere naturlige forhold at vokse under, hvis de plantes direkte i drivhusjorden.
Hvis man planter i drivhusjorden, skal der gødes inden plantning. 5–10 liter god kompost pr. tomatplante er tilpas. Senere kan man tilføre mere næring ved at jorddække drivhusjorden.
Når tomatplanterne for alvor begynder at vokse, skal de sorter, som er snoretomater have knebet sideskuddene. Busktomater skal man undlade at knibe. Gør man det alligevel, får man næsten ingen tomater.
Cherrytomater vil ofte give et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede cherrytomatplanter.
Læs mere i artiklen »Knibning af tomater« >
Har man forkultiveret sommerblomster, er de snart så store i potterne og bakkerne, at de er nødt til at blive plantet ud.
Sommerblomster sætter kulør på haven, og man kan enten svælge hæmningsløst i ét stort farveorgie, eller sammensætte gennemtænkte bede eller krukker med nøje afstemte farver. Blomster med grønne eller lime blomster er altid gode til at sætte ind blandt de mere farverige blomster.
De tidligt såede ærter står grønne i lange lige rækker. Inden de starter længdevæksten for alvor, er det en god idé at få sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.
Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.
Når ærterne er kommet op, er det en god idé at så et nyt hold, hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.
Majs kan forkultiveres inde eller i drivhuset nu, og det vil give en tidligere høst. Hvis majs i haven angribes af fritfluer, som ødelægger de små blade, er man nødt til at forkultivere. Men ellers kan man så majs direkte på friland, og det vil ofte give de mest kraftige planter, omend nogle ugers senere høst.
En kombination af at så inde og ude giver en lang høstperiode. Brug en tidlig sort ved direkte såning og til tidligste afgrøde.
Der er dog to forhold, der skal tages i ed, inden man sår majs på friland. Jordtemperaturen skal være minimum 12 grader, og der skal på såtidspunktet være udsigt til lunt vejr uden større nedbørsmængder i syvdøgnsvejrudsigten. Jordtemperaturen er mange steder omkring eller over de 12 grader, så det er bare at holde øje med den og den lokale vejrudsigt.
Se jordtemperaturen på kommuneniveau >
De almindelige haveplanter, der trives i dansk klima som kartofler, løg, porre, kål og salat, kan bedre lide køligt vejr end meget varme dage. Især når de også får vand nok ovenfra. Og det ser det ud til, at vi får i denne uge, hvor der både kommer regn og byger blandet med lidt sol. Det er derfor en god idé at plante kål-, porre- og salatplanter ud.
Har man problemer med kålsommerfuglenes larver, kan man vælge at dyrke kålen under net. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste jordlag.
Snart er løgene også så store, at det bliver svært at luge, uden at man får knækket noget af den skøbelige løgtop. Derfor er det vigtigt at få luget i bund i løgrækkerne på det her tidspunkt.
Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.
Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter.
Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.
Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.
Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man ikke er så afhængig af et optimalt plantevejr med overskyet, vindstille og regn. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.
Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.
Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Hvis det er muligt, så vælg et godt såtidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger.
Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtigt. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.
Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Og planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok.
Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.
Står planterne i køkkenhavens rækker for tæt, hæmmes de i udviklingen, så det er en god idé at udtynde dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, eksempelvis persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle sølle, små planter, der ikke har plads nok.
Læs mere i artiklen »Planteafstand og rækkeafstand for grønsager« >
Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange.
Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.
Det er derfor en god idé generelt at dække gulerodsbede med fiberdug eller bionet. Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.
Læs mere i artiklen »Gulerodsflue« >
Det er en god idé at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af buskene.
Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.
Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god idé at fjerne flest mulige larver hurtigst muligt. Man kan indsamle dem, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.
Læs mere om stikkelsbærbladhvepsen >
Hvis man selv eller naboen har store træer i haven, er der lige nu fremspirende små træer af blandt andet bøg og ahorn.
Det er vigtigt at få luget dem op nu, mens deres rødder endnu er til at hive op. Senere på sommeren er jorden mere tør, og man får ikke roden helt med. Næste år har man så andenårs-træer, som er endnu sværere at få væk.
Især i staudebede og inde i hækken er det vigtig at se ekstra godt efter. I hækken er det umuligt senere at komme til at grave ældre småtræer op uden at skade hækplanterne.
De romantisk udseende akelejer lyser op i haverne med deres mange farver. Foto: Heidi Kirk Nissen
Krydderurten bibernelle har nogle helt specielle blomster. Det er bladene, man bruger i madlavningen. Smager er lidt henad agurk, og de unge blade smager bedst. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kommer der ikke vand nok fra regn, skal man selv sørge for at holde jorden omkring kartoflerne tilpas fugtig for at få en god kartoffelhøst. Foto: Heidi Kirk Nissen
Masser af bær på vej på bærbuskene. Foto: Heidi Kirk Nissen
Skovmærker blomstrer, og hvis man vil lave brændevin på skovmærke, så er det nu, der skal puttes blade på den klare væske. Foto: Heidi Kirk Nissen
Efterhånden er det oftere, at man ser de mangeprikkede harlekinmariehøns fremfor de tidligere så almindelige 7-plettede mariehøns, som de i værste fald helt kan fortrænge fra haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvidløg, der blev sat i efteråret, er efterhånden store planter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Anderledes ser det ud i løgbedet, hvor løgtoppene endnu er små og har brug for jævnlig lugning omkring sig, hvis de ikke skal udkonkurreres af mere kraftigt voksende ukrudt. Foto: Heidi Kirk Nissen
Montana-klematis blomstrer flot her sidst i maj. Det er en klematis med en af de mest overdådige blomstringer. Foto: Heidi Kirk Nissen
Vinterportulak kan godt spises, selvom den er begyndt at blomstre. Foto: Heidi Kirk Nissen
Frøene til gulerødder er små, og det kan være svært at så dem med tilstrækkelig afstand. Kommer de op så tæt som på billedet, er det nødvendigt at udtynde dem for at få gulerødder af en god størrelse. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er allerede flotte stikkelsbær på buskene. Det ville være ærgerligt, hvis høsten blev ødelagt af stikkelsbærbladhvepsens larver. Foto: Heidi Kirk Nissen
Ahorn selvsår sig villigt i haven, og det er en god idé at fjerne de nye planter, mens de er små. Foto: Heidi Kirk Nissen