Havenyt uge 18, 2022

Vi er kommet ind i den dejlige maj. Træer og buske er sprunget ud eller godt på vej, og især kirsebærtræerne imponerer her først på måneden. I bede og krukker blomstrer de sene påske- og pinseliljer samt et utal af farverige tulipaner, men forårsløgblomsterne bliver i højere grad afløst af blomstrende stauder som vårkærmindesøster, akelejer og de første storkenæb.

Vejret har længe været udendørsvenligt, og man må jo ikke klage over den slags, men som haveejer kunne man nu godt tænke sig lidt regn. I Københavnsområdet og omkring Næstved og Vordingborg, varsler DMI nu høj risiko for tørke, og resten af landet følger godt efter.

Lille høst i køkkenhaven i maj

Aspargsene er på vej op, men væksten kommer ikke rigtig i gang, før der kommer noget nedbør og varme. Rabarber er der til gengæld mange af nu, krydderurter som mynte, persille og purløg skyder frem, og der er god gang i væksten af det tidligt såede eller plantede og de flerårige grønsager, der har overvintret.

Af gammelt er der måske stadig porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Man skal i sin iver for at få frisk grønt fra haven ikke falde for de meget flotte blade på pastinak – de bør ikke spises. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod kan toppen på persillerod bruges i stedet for persille, hvis man ikke har nok i persillerækken.

Man kan også stadig høste skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top.

Nye grønsager på vej

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første asparges fra egne rækker, og de er helt særligt saftspændte og friske i forhold til de udenlandske i supermarkedet. Vil man have friske asparges, er det en god idé at finde en lokal gårdbutik eller andre små steder med hjemmedyrkede grøntsager til salg – eller dyrke dem selv.

Varme og væde skal der til, før aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra allerede nu, mens den forårssåede endnu er på et tidligt stadie i mange haver.

Nye kartofler må de fleste vente flere uger på endnu. Hvis man har lagt dem tidligt under plast, er der nye kartofler sidst i maj, hvis man er heldig. Eller måske rettere hvis man passer dem med vand og gødning og beskytter dem, hvis nattefrosten stadig aflægger besøg i haven.

Kartoflerne vokser lidt hurtigere under fiberdug, som også beskytter mod let nattefrost. Har man startet med kartoffelpotter indenfor først til midt i marts, så er der nu ved at være kartofler på størrelse med hasselnødder.

Tid til at plante ud

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Med udsigt til kølige nætter og blæst, er det en god idé med fiberdug over det første stykke tid.

Pas på kølige nætter

Efter en solrig og tør april er der nu omslag i vejret. I løbet af ugen kommer der både blæst og byger, og nogle steder kan der fortsat være risiko for temperaturer ned mod frysepunktet, så det er en god idé at holde øje med den lokale vejrudsigt.

Er tomatplanter og andre kuldefølsomme planter nået ud i drivhuset på permanent ophold, er det en god idé at tage dem ind for natten igen, hvis det bliver køligt. Tomat- og chiliplanter kan gå i vækststandsning, hvis temperaturen i længere tid kommer under 8 grader. Hvis man har kartofler, som er kommet op, så hold også øje med risiko for lokal nattefrost, så de kan dækkes i tide.

Salgsstativerne bugner allerede med forårsblomster, så man bliver fristet til at plante krukker til med sommerblomster. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu for tidligt at have sommerblomster i haven. Eller om man vælger den sikre løsning og venter lidt endnu. Det afhænger meget af, hvor i landet man bor, så hold som sagt øje med den lokale vejrudsigt.

Det er også tid for at så sommerblomster direkte på friland. Tidspunktet er dog afhængig af, hvor sen nattefrost, man plejer at have i sin have, og vejret taget i betragtning. Vi er kun ved indgangen til maj, så man kan godt vente 1–2 uger.

Så nyt i køkkenhaven

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden er lunere. Men det er et sats, da maj pludselig kan blive kold og våd.

Jorden skal være minimum 14 grader, før bønner spirer bare nogenlunde godt. Lige nu er jordtemperaturen omkring de 9–10 grader.

Følg jordtemperaturen og få en prognose på kommuneplan >

Jordtemperaturen skal helst være over 10 grader for at så ærter, men man kan eventuelt så under dække af fiberdug. Det skal alligevel over i mange haver for at undgå, at duerne henter frøene.

Se spiretemperaturen for forskellige frø >

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra eventuelle skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt. Porrer kan også sås direkte, men de fleste vælger at plante småplanter ud i sidste halvdel af maj eller starten af juni.

Så rodfrugterne i de næste 2 uger

Det er en god ide at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger, gerne med udsigt til nogen regn.

Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Gulerod spirer først ved 8 grader, og rødbeder spirer heller ikke særligt godt i kold jord, så tjek jordtemperaturen inden såning.

Løs jord til rodfrugterne

Når man skal så rodfrugter, skal jorden være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Er jorden de rene tørre jordbrokker, så vand jorden med 10 l vand pr. m² og dæk arealet i et døgn med plast. Derefter er jorden let at gøre såklar.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig. Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord. Så aldrig i en mudret jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen.

Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Afslut såningen med at sørge for, at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen.

Forkultivering og såning på friland af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at få store flotte majskolber, skal frøene sås indenfor omkring 1. maj. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de får masser af lys. Beskyt dem med fiberdug ved risiko for nattefrost. De kan også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost, og majsplanterne plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet tredje blad.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Majsene kan også sås på friland i begyndelsen af maj i en varm periode. De kræver en spiretemperatur på mindst 12 grader. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastikpose. Når man kan se, at spiren er på vej, sår man dem udenfor.

Har man lavet én såning af én sort majs, vil alle kolber blive høstmodne i den samme uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man enten så i flere omgange med samme sort, eller så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Georgineknoldene kan snart komme i jorden

Det er svært at forestille sig, at de små, indskrumpede georgineknolde, der er købt i poser eller har overvintret i kældre og skure, kan blive til store livskraftige og farvestrålende blomster.

Men det kan de, og de kan komme i jorden først i maj. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden, og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost.

Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem nu og så være klar til at dække ved eventuelle frostnætter. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost. Vil man gerne være sikker på, at de spæde nye skud ikke skades af eventuel frost, kan man også drive dem i potter eller i en kasse i drivhuset.

Saftspændte georgineknolde kan for øvrigt spises på samme måde som kartofler. Smagen er ikke helt samme høje kvalitet, men de er afgjort spiselige og sjove at servere ved middagsbordet.

Læs mere i artiklen »Georginer – spiselige og vilde« >

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Det indtil nu ret tørre forår har ikke været godt sneglevejr. De er der, men har gemt sig på fugtige steder og har været lette at finde under større planter, potter o.l… Men når der kommer regn, får de bedre betingelser.

Starten af maj er et godt tidspunkt at indlede jagten på dem, da der ikke er så mange store planter i haven og dermed steder, hvor de kan gemme sig. Det er konkret en god idé at have en bøtte med låg eller pose med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller aflive dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med samtlige snegle i haven.

Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor for eksempel fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Læs mere i artiklen »Er det mon en dræbersnegl?« >

De frodige mælkebøtter

Modsat meget af det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan man blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtter. Især hvis det er en græsmark og ikke ens egen græsplæne, som er farvet gul af blomsterne.

Hvis det generer at have mælkebøtter i den grønne plæne, er den eneste miljøvenlige måde at fjerne dem på ved at stikke dem. Et mælkebøttejern er det mest effektive redskab. Det koster under en halvtredser og holder et helt liv. En almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges.

Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Man kan også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70 °C ved at varmkompostere.

Læs mere: Må mælkebøtter komme i komposten?

Ny bog om at dyrke have uden stress

I den nye havebog »Dine have – dine regler« får man gode råd fra Kenn Römer-Bruhn og Nanna Louise Teckemeier til, hvordan man kan dyrke en dejlig have uden at få stress over de mange regler, der findes en del af i haveverdenen.

I bogen bliver der ryddet op i en god del af de mange regler, gode råd, myter og misforståelser, der findes på haveområdet, og man får forslag til mere enkle måder at gøre tingene på.

Nogle af de regler, som de to forfattere afliver i bogen er, at alle roser absolut skal beskæres, eller at det er nødvendigt at klippe hækken to gange om året. De viser også, at andre regler har et større spændvidde, og eksempelvis kan man beskære frugttræer på andre tidspunkter end om sommeren.

En del af emnerne i bogen er også baseret på de spørgsmål, som forfatterne gennem tiden ofte har fået, om det er, om særlige planter skal have særlig gødning, eller om man virkelig skal vente et år, før man gør noget i en ny have.

Der er i alt 218 små kapitler eller afsnit i bogen, og de er inddelt efter indretning, plæne, beskæring, hæk, blomster, roser, ukrudt, oprydning, kompost, krukker og højbede. Bogen er i alt på 250 sider og udgivet her i foråret på Forlaget Koustrup & Co.