Havenyt uge 1, 2022

Haven ser måske også lidt trist ud her ved starten af januar, men går man en tur rundt og kigger godt nok efter, kan man finde de første opløftende tegn på, at nogle planter begynder at røre på sig.

Juleroserne og især Helleborus orientalis har allerede sendt knopperne op, og de vokser dag for dag. Har man mange, kan man overveje at grave en plante op og tage ind til drivning i et ikke for varmt rum. Leder man videre, kan man finde vintergækker på vej op, og det samme gælder narcisserne. Bare synet af de små grønne spidser kan få haveglæden til at boble.

I rabarberbedet kan man måske se de røde knopper bryde igennem jordskorpen. Også her kan man overveje at sætte drivning i gang, hvis man har mange rabarberblokke.

Hække der blomstrer

Det nye år startede mildt, men i løbet af ugen kommer der både slud, sne og nattefrost som understreger, at vi er midt i den danske vinter. Men når det er slud og sne udenfor, og mulighederne for udendørs havearbejde er begrænsede, kan man begynde at overveje, hvordan dette års have skal tage sig ud. En af ting man eventuelt kan tænke ind er flere blomstrende hække. De er kønne og kan have stor værdi for biodiversiteten.

Mange har en ligusterhæk rundt om haven, og klipper man den ikke for ofte eller for tidligt, kan man opleve, at den blomstrer med flotte hvide blomster, der også er til stor glæde for havens bier og andre insekter. Men man kan også helt bevidst vælge at plante en liguster og lade den stå uklippet som busk fremfor hæk. Det giver mange flere blomster på planten.

Andre gode blomstrende buske er rynket rose og snebærbusk, der tilgodeser insekternes behov for nektar og pollen og hyben eller bær til fuglene, ligesom de tilbyder skjul og muligheder for redebygning.

Både rynket rose og snebær er kendt for at brede sig, men der findes sorter, som ikke er så aggressive. Dem kan man læse om i den nyeste artikel her på Havenyt.dk, hvor man også får gode råd til at plante og passe blomstrende hække.

Læs den nye artikel »Hække der blomstrer« >

Beskæring af birk, ahorn og vin

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære her i vinter, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring og dermed miste masser af saft og dermed energi.

Valnød har saftstigning allerede fra december, så her bør man ikke beskære. Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet. Det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Deres sårhedling fungerer bedst i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

Læs mere om beskæring af træer om sommeren >

I stort set alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere eventuelle skader fra vinteren, inden man beskærer. Og selvom vi lige har haft nogle milde dage, så er der mere vinterligt vejr på vej.

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål, purpurkål, palmekål og rosenkål i køkkenhaven, så er det næsten det flotteste syn her midt på vinteren. Især når solen kommer frem og skinner, hvilket får planterne til at se ekstra indbydende ud.

Men det bedste er, at man kan gå ud i eftermiddagens skumring og hente et par grønkålsblade til salaten eller en hel favnfuld til grønlangkål eller suppe. Eller en skålfuld friske rosenkål. Har man grønkål og rosenkål med lilla blade, så giver det ekstra farvevariation til salatskålen.

Det tager ikke lang tid at skylle og koge grønkålsbladene og hakke dem med en kniv. En ekstra gevinst er muligheden for at spise friskkogt grønkål i en lidt grovere udgave end den købte frosne, som ofte er meget finthakket.

Hvis nattefrosten hidtil ikke har været for hård, eller man har haft dækket kålbedet, kan man måske også finde frisk savoykål eller spidskål. Disse kåltyper klarer nogen frost i modsætning til rødkål og hvidkål, som derimod kan opbevares frostfrit og køligt i månedsvis og stadig bevare en god kvalitet.

Fjern frugtmumierne

Hvis der sidste år var æbler, pærer eller blommer, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede og fik hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia.

Hvis ikke man da fjernede alle de rådne frugter, sidder der nu nogle indskrumpede frugter på træet. Nogle er måske stadig rødlige og 4–5 centimeter i diameter, mens andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er fornuftigt at fjerne alle dem, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Ved at fjerne dem nu, kan man begrænse smitten, så der bliver færre rådne æbler, pærer og blommer næste år.

Læs mere i artiklen »Gul monilia« >

Genbrug julens løgblomster

Måske har man allerede haft en del løgblomster i blomst hen over julen. Det kan være hyacinter, juletulipaner, tarzetter og amaryllis. Hvis de nu er afblomstrede og kun står tilbage med bladene, skal man træffe valget mellem at smide dem i skraldespanden eller forsøge at genbruge dem. Mange af dem kan genbruges ude i haven, og for amaryllis vedkommende kan man dyrke løgene frem til ny blomstring.

Læs mere i artiklen »Blomsterløg efter drivning« >

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre Kongers aften den 6. januar, så er juletræet lige ved at være ikke klar til at vinterdække med. Måske har det allerede forladt den lune stue.

Som regel er det først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrenene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Men det er praktisk at være på forkant, og nu hvor juletræet har udtjent sin rolle, bruge dens grene til at lægge over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan let stikkes ned i jorden nu, hvor den ikke er frossen, så de kan arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.

Læs mere i artiklen »Beskyt sarte planter med grangrene« >

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Eller måske kan man nå at redde sig nogle af naboernes juletræer.

Man kan dog også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end de grønne grangrene.

Pluk grene ind til drivning

Stuerne kan føles tomme, når juletræet forlader huset, og alle de hyggelige ting fra jul og nytår pakkes væk. En mulighed er i stedet at fylde stuens vaser med afskårne grene, som snart springer ud. Især forsythiagrene er hurtige at drive til store buketter med varmt gule blomster.

Forsythia, vinterjasmin, troldnød og kejserbusk kan alle drives i blomst inde i varmen. I haver med et mildt klima står vinterjasmin og kejserbusk i blomst allerede nu.

Når man tager grene ind til drivning er det vigtigt, at knopperne ikke har det alt for tørt, mens de udvikles. Sæt eventuelt en stor plastpose over, og placer grenene, så solen ikke kan skinne på posen under drivningen. Man kan også med mellemrum forsigtigt overbruse grenene med vand.

Knopperne udvikles bedst, hvis man starter drivningen i et ikke alt for varmt rum og først tager dem ind i stuen, når knopperne viser farve og er på vej til at springe ud.

Læs mere i artiklen »Drivning af blomstrende grene« >

Skru op for haveglæden i 2022

Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Vi er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Som medlem af foreningen støtter du ikke bare arbejdet for en mere naturvenlig havekultur i Danmark. Du får også adgang til lokale havenetværk, rådgivning af en frivillig, erfaren havementor, diverse spændende arrangementer – og seks gange årligt får du vores populære medlemsblad leveret direkte i postkassen. Fuldt af viden og inspiration til din giftfri have.

Meld dig ind senest 31. januar – så får du alle seks 2021-udgivelser med som en ekstra bonus!

Se mere om medlemskab og meld dig ind her >