Havenyt uge 50, 2021

Dagene er korte her på årets mørkeste tid. Men man glemmer det næsten i alle juleforberedelserne. Man haster af sted for at nå at købe gaver, familiens juletræ og pyntegrønt. Der er dog nogle penge at spare, hvis man kan hente eget pyntegrønt eller kender en haveejer, som har store velvoksne stedsegrønne, som alligevel skal skæres lidt eller meget tilbage.

Ugen starter mild, og solen kommer endda frem nogle timer og lyser haverne op. Men op mod weekenden kommer der nogle steder nattefrost, så hold øje med vejrudsigten og overvej, om det er nu haven skal vinterklargøres endeligt, eller man endnu engang nøjes med at dække grundigt mod nattefrosten for hovedkål, bladselleri, knoldselleri, sommerporrer og hvad der ellers er derude, som ikke tåler nattefrost for alvor.

Lav en flot vinterhave

Lige nu er der ikke udsigt til hvid jul, så man kan ikke forlade sig på, at julesneen sørger for en flot vinterhave. Det må man selv sørge for det.

Den åbne vinterhave er helt anderledes end sommerens grønne frodighed, men netop dens manglende blade giver mulighed for at nyde fine detaljer som rosernes røde hyben, konturerne af de stedsegrønne og deres kogler og bær. Glæder som man også kan tage med indenfor og bruge til at friske en efterhånden lidt trist juledekoration eller adventskrans op med.

Men det er ikke kun de stedsegrønne, der er flotte lige nu. Hvis man har plantet de rigtige arter, er der buske, som blomstrer.

Jo mildere et sted man bor, jo større chance er der for at have blomstrende buske i december. De tre klassikere er vinterjasmin med de gule små blomster på lange, tynde grene, oktoberkirsebær og kejserbusken med de sart lyserøde blomster. De er alle tre hårdføre.

I milde egne af landet kan man desuden se frodige buske med store gule blomsterstande, det er en Mahoniakrydsning. Hebe står også med flotte lilla blomster. I krydderurtebedet eller i drivhuset blomstrer måske en rosmarin med yndige små læbeblomster. Rosmarin blomstrer dog først, når de er et par år gamle.

I blomsterbedet er juleroserne på vej op, og ser man godt efter, kan man være heldig at finde grågrønne spidse knopper af vintergækker på vej op af jorden.

Drivning af juleroser

Juleroser er dejlige, og vi opfatter dem generelt som en juleblomst, selv om de normalt først blomstrer senere ude i haven. Nogle år titter de små blomsterknopper dog op gennem det brune bladdække allerede i december.

Hvis man har mange, kan man overveje at grave op til drivning. Graver man en blok juleroser op nu, kan den drives i blomst til nytår. Måske endda til jul.

Læs mere i artiklen »Drivning af juleroser« >

Husk at drive med forsigtighed, hvor planterne langsomt vænnes til varmen og det tørre indeklima indenfor. De skal stå køligt om natten og ikke over en varm radiator om dagen. Når de er afblomstrede, kan man i en mild periode flytte dem ud i drivhuset, så de gradvis igen vænnes til vintertemperaturer. Til foråret kan de atter plantes ud i haven.

Læs mere i artiklen »Juleroser« >

Brug frostsikre krukker

Julen rykker nærmere, og på terrasser, ved hoveddøre og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne.

Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre, så de ikke ødelægges af nattefrosten. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem fryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.

Har man stedsegrønnne træer og buske, som man uden at vansire kan skære store grene af, kan de i større blomsterkummer og -kasser stikkes ned, så det kommer til at se ud som om, de er beplantet med stedsegrønne buske. Det ser ikke kun flot ud, men fuglene bruger også den slags steder til at sidde i læ i den kolde vintertid.

Vintergrønsager i december

Her i december er det en god idé med nogle hverdagsmåltider med masser af vintergrønsager som modvægt til fed mad, kager og slik, som der er ekstra af her i december.

Mange haveejere har stadig en del flotte grønsager i køkkenhaven. I køkkenhaven er der grønkål og rosenkål, som fint kan plukkes selv i frostvejr. Porrer kan man også hente helt uden problemer, så længe der ikke kommer dagsfrost. Har man ikke allerede gjort det, er det en god idé at komme et lag blade ned mellem porrerækkerne. Det kan betyde, at man også i (korterevarende) frostperioder kan hent friske porrer, da bladene isolerer mod frosten.

Har man ikke selv grønsager i haven, så er der masser af gode danske grønsager at købe i både supermarkeder og gårdbutikker. Støtter vi ikke vore danske producenter, så drejer de nøglen om, og ud over sund, dansk frugt og grønt, mister vi også arbejdspladser og får mere forurening i transportsektoren globalt set.

Vinterdække af bede

Efterhånden som man høster grønsagerne ude i køkkenhaven, er det en god idé at lægge et lag planteaffald ud på bedet for at beskytte jorden mod slagregn, som ødelægger jordstrukturen. Grønt affald som porretoppe, kålblade og toppe fra rodfrugter er glimrende til formålet. Måske ser det ikke så pænt ud, men det er i den grad nyttigt, da det giver en rigtig fin jord til at så og plante i næste år.

Tjek de gemte grønsager og frugter

I skure, garager og under halvtage er det en god idé jævnligt at tjekke tilstanden af de gemte grønsager og frugter – især løg og æbler. Både løg og æbler bliver ofte angrebet af råd under opbevaringen, og det kan smitte de andre afgrøder, som de ligger op ad. Derfor bør man se kassernes indhold efter jævnligt og fjerne rådangrebne løg og frugter. Ved samme lejlighed kan man sikre sig, at musene ikke har fundet vej til æblekasserne.

Undlad at komme de rådangrebne løg på komposten, da det kan smitte via komposten til de kommende års løgafgrøder. Rådne æbler er til gengæld en delikatesse for fuglene.

I øvrigt har æblerne bedst af at stå ude et sted, hvor de er beskyttet mod regn, så længe der ikke kommer mere end let nattefrost. I isolerede og tørre skure og kældre mister de hurtigere spændstigheden.

Dæk den åbne kompostbunke

Livet i køkkenhaven er stille i december. Der hentes lidt grønsager til maden og ryddes måske stadig lidt op. Men nede i jorden og ikke mindst i komposten er der stadig liv. I alle tilfælde så længe vi har milde temperaturer.

Det er en god idé at dække den åbne kompostbunke mod nedbøren, som der falder en del af i vinterhalvåret. Uden overdækning vil en del af næringsstofferne udvaskes, som ellers skulle gøre gavn for næste års afgrøder i havens bede.

Har man ikke allerede overdækket kompostbunken, bør det gøres snarest muligt. En overdækning er også med til at give lidt lunere forhold i bunken og dermed øge omsætningen i vinterhalvåret.

Hjælp den lukkede kompostbeholder

Hvis man blander grønt køkkenaffald med haveaffald i en lukket kompostbeholder, opstår der sjældent problemer om sommeren, men når der ikke er mere haveaffald at blande i, og kulden sætter ind, så opstår der let problemer, hvor det våde køkkenaffald går i forrådnelse i stedet for at kompostere.

Der er dog flere ting, som man kan gøre for at få den lukkede kompostbeholder til at fungere godt vinteren igennem:

• Isoler beholderen ved at vikle en vintermåtte eller lignende om den
• Tilsæt ikke mere affald, end ormene kan følge med til at spise det. Det er en fodring af orm, ikke en affaldsbeholder
• Lad det grønne affald dryppe af i en sigte inde i køkkenet
• Tilsæt tørt strukturstof, så indholdet ikke bliver så vådt og snasket.

Læs mere i artiklen »Den lukkede kompostbeholder« >

Røde bær på kristtorn

Den mest juleagtige plante i haven må næsten være kristtornen med dens mørkegrønne blade og røde bær. De er smukke at bruge i vaser og i julens dekorationer, både med og uden røde bær. Står de med røde bær nu, skal man måske sikre sig dem i tide, for fuglene spiser dem, og de kan være væk i løbet af kort tid.

Der kan være stor forskel på, hvorvidt der er røde bær eller ej på den kristtorn, man har stående i haven. Hvis man har en stor kristtorn uden bær, er det antagelig en plante, som kun sætter hanblomster. Man kan selvfølgelig også have en hunplante, som mangler bestøvning fra en hanplante. Enkelte planter kan være tvekønnede. For at afgøre det, skal man se på blomsterne i maj.

Normalt skal man have mindst én hunlig plante i egen have og i nærheden en hanlig til bestøvning. Hvis man skal ud og købe kristtorn, kan man i planteskolen få råd og vejledning omkring hun- og hanplanter.

Andet man kan se og spørge ind til på planteskolen er de forskellige sorters udseende. På de stedsegrønne kristtorn er bladene vigtige, deres farve og om de er tornede og bølgede eller mere glatte. Der findes også sorter med gule, hvide og sorte bær.

Hvis man gerne vil have en kristtorn med røde bær, er det sikrest at lave en aflægning af en, som allerede har bær. Hvis man kan bøje en gren ned og lægge lidt jord og en sten, lille flise eller mursten over, vil grenen slå rod i løbet af et års tid. Kristtorn kan også formeres ved stiklinger.

Kristtorn sår sig villigt. Måske kan man finde nye små planter under store gamle kristtorn. Men med hensyn til røde bær, så er man jo her lige vidt, da man ikke kan se, om det er hun- eller hanplanter før senere. Man kan dog plante flere og så håbe, at nogle af dem er hunplanter og fjerne nogle af hanplanterne senere. Men husk, at der også skal være en hanplante.

Læs mere om kristorn i artiklen »Kristorn« >

Køb et økologisk juletræ

Det er de færreste, som er selvforsynende med julens grantræ, og der sælges da også juletræer på stort set ethvert gadehjørne, ligesom der er masser af små og store plantager, hvor man kan få lov til at udvælge sig familiens juletræ og selv fælde det.

De fleste juletræer er konventionelt dyrkede og både kunstgødet og sprøjtet i rigt omfang for at få den flotte grønne farve og fejlfrie udseende. Det gælder særligt den populære Normannsgran.

Vil man gerne undgå den slags, kan man købe et økologisk dyrket juletræ. De er lige så smukke som de konventionelt dyrkede, men behandlet på en langt mere skånsom og miljøvenlig måde og derfor også lidt dyrere.

Der er en del, der reklamerer med økologiske juletræer på skilte eller i lokalavisen, men ellers kan man google og finde hjemmesider, hvor der er lister over forhandlere af økologiske juletræer, så man kan finde en i nærområdet.

Der er efterhånden også muligt at bestille et økologisk juletræ online og få det leveret til døren i store dele af landet. Nemmere bliver det ikke.

Nogle steder kan man endda få dem til at hente træet igen efter jul. Det sidste skal man dog lige overveje først, da et brugt juletræ kan gøre stor nytte som vinterbeskyttelse for både planter og dyr i haven efterfølgende.

19. december er sidste chance

I hvert fald, hvis du vil benytte dig af Landsforeningen Praktisk Økologis juletilbud: Bestil et års gavemedlemskab inkl. abonnement på Tidsskrift for Praktisk Økologi og få seks blandede numre af tidsskriftet, som du kan pakke ind som gave nu. Modtageren får desuden alle de nye numre af leveret i løbet af 2022.

Tidsskrift for Praktisk Økologi er Danmarks eneste haveblad med fokus på giftfri have.

Bestil her >