Havenyt uge 5, 2021

Det kolde vintervejr har bidt sig fast, og der kommer både sne og blæst i denne uge, så de fleste havesysler er henvist til at foregå indedøre.

Heldigvis er det årstiden for at drømme om og planlægge sommerens have, og der er masser af inspiration at hente i havebøger, haveblade og på nettet. Der er også masser af frø i de online butikker, og nogle planteskoler har også click and collect.

Giv tid, giv tid

Selvom man ser, at haven fryser til, og foråret ser ud til at have lange udsigter, så mærker man samtidig, at dagene bliver længere. Lyset er ved at vende tilbage, og med det stiger også lysten til at komme i gang med at så de første frø.

Det er dog for tidligt at så endnu, medmindre man bruger plantelys og ikke mindst har masser af plads med varme og lys allerede i marts til de mange planter, som hurtigt vokser til og kræver plads.

Det er vigtigt at understrege særligt for de nye havedyrkere, at det ikke er nødvendigt at begynde at forkultivere allerede nu. Om en måneds tid kan man så alle slags planter i vindueskarmen til forkultivering, og chilierne og de første sommerblomster kan sås fra sidst i februar.

Mange haveentusiaster kan dog ikke vente, til der er naturligt lys nok. De vil have store planter til tidlig udplantning, så de er allerede i gang med at så de første frø.

Men det kræver, at man investerer i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination. Man kan altid få frø til at spire i en varm stue, men at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, svagelige planter, der knækker for et godt ord, det kræver tilskudslys i form af plantelys i det rigtige antal timer og mængde.

Det kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, indtil det bliver varmt nok til at sætte dem ud i et uopvarmet drivhus. Her er man igen henne i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for at styre både lys og varme.

Man forstår virkelig betydningen af begrænsningens svære kunst, når man taler om antallet af forkultiverede planter.

LED-plantelys

Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags plantelys, man skal investere i, kommer man sandsynligvis omkring LED-plantelys. Det er dyrt i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt.

Der er de senere år kommet mange nye plantelys på markedet. Nogle er helt enkle og fylder ikke meget, når de pakkes væk. Andre er deciderede plantehuse, som gøres til dekorative objekter i stuen. Når man investerer i plantelys, skal man dog huske, at lyset har en rødlig eller blålig farve, og at der i nogle modeller er en mærkbar summen fra blæseren i armaturet.

Har man en sådan model, er den måske ikke så velegnet til opholdsrum, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.

Man kan købe LED-armaturer i butikker, men der er også masser af muligheder for at bestille via nettet. Det er vigtigt, at det er plantelys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle planteavlere vælger sammensætningen i forhold til planteart, men her dyrker man jo også et helt drivhus udelukkende med samme art.

I Havenyt.dks forum bliver der delt en masse gode råd og erfaringer om valg og brug af plantelys. Man kan gratis oprette sig som bruger af forummet og deltage i snakkene eller bede de erfarne plantelys-entusiaster om gode råd.

Se mere om plantelys i Havenyt.dks forum >

Nye arter og sorter

Er man en af dem, der venter med at starte forkultiveringen lidt endnu, kan man bruge tiden til at søge inspiration til, hvad der skal sås af nye spændende afgrøder og blomster i år.

Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge adskillige fornøjelige timer på at kigge på frøsortimenter. Man kan i Forhandlerguiden finde de forhandlere med frø, som vælger at annoncere på Havenyt.dk.

Se Forhandlerguiden og få inspiration til frøkøb >

Hvis man har spiredygtige frø fra sidste år liggende, så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter. Tjek lageret og lav eventuelt en prøvespiring af de gamle frø.

Læs mere i artiklen »Test om dine frø er spiredygtige« >

Frø – kvalitet, mængde og pris

Der er mange steder, hvor man kan købe frø, men det kan være svært at gennemskue, hvad man får for sine penge. Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø.

Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på samme tid. Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.

Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men prisforskellen er ikke uoverskuelig. Frøene er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning.

Men selv om det er samme sort, og de måske også er økologiske, kan der være prisforskelle. Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man derfor se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø og andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer.

For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og en lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Det afhænger helt af, hvor stort ens dyrkningsareal og -behov er. Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt, men det er heldigvis sjældent.

Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer. Det kan der desværre være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grøntsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. Til eksempel behøver kun 65% af gulerodsfrø at spire ifølge normen. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten heldigvis ofte langt højere end normen.

Hvis man skal bruge mange frø af en bestemt sort, er det en god idé at finde et frøfirma, som har større pakninger end de poser, der er beregnet til haveejere. Man kan også gå sammen med andre haveejere og købe frø i større portioner og dermed spare penge.

Halvvejs ved kyndelmisse

Den 2. februar er det kyndelmisse. En gammel, kristen helligdag, hvor vi er halvvejs gennem vinteren. Tidligere betød det, at man gjorde status over vinterforrådet, hvoraf halvdelen stadig gerne skulle være tilbage.

I dag er vi ikke underlagt årstiderne i samme grad, og selvforsyning er snarere en økologisk luksus, der drives af lyst fremfor af nød. Det er nok de færreste, der har kartofler, kål, porrer, løg, rodfrugter og æbler frem til maj. Men med en stor køkkenhave og gode opbevaringsforhold kan man godt være nogenlunde selvforsynende til et stykke ind i april med nogle ting.

Om man har et stort eller lille forråd af egen høst tilbage, så er det ærgerligt at se det blive ødelagt, når der er lagt kræfter i at få det høstet og bragt i hus. Når frosten bider for alvor, bliver den en skadevolder, der trænger ind i de skure og uopvarmede rum, hvor man har gemt årets høst af æbler, løg, rodfrugter, kartofler, kål, georgineknolde m.m, der ikke tåler frost.

Frostskader kan udsættes ved at dække med tæpper og eventuelt et isolerende lag halm. Alternativer er at etablere en form for varme, som kan holde opbevaringsstedet frostfrit, eller man kan flytte det hele ind i huset. Det skal være til det mest kolde rum, da æblerne ellers rynker, kartoflerne spirer, og generelt vil det meste kunne holde sig væsentlig kortere tid, jo varmere det opbevares. En frostfri kølig kælder er det bedste, men de findes efterhånden kun i gamle huse. Eller en rigtig jordkælder.

Frosten vil muligvis også forhindre opgravning af afgrøder, der stadig er i jorden. Man kan gøre sig selv en tjeneste ved at flytte vinterdækket og grave en favnfuld porrer og en spand gulerødder og andre rodfrugter op, hvis der da er flere tilbage. Kan man ikke opbevare hele høsten, men må efterlade en del i jorden, er det en god idé at dække den med et ekstra tykt lag visne blade eller halm.

Sorter æblerne og giv de dårlige til fuglene

Der er stadig gode æbler i kasserne, hvis de har været opbevaret køligt og frostfrit. Men det lakker mod enden, og sorter som Ingrid Marie og Filippa er ved at være på det sidste. Måske kan der stadig blive til en gang æblemos af de pæneste.

Det er vigtigt, at man får fjernet de rådne æbler fra kasserne, da de smitter de andre æbler og udskiller store mængder ethylen. Ethylen er en modningsgas, som alle æbler udskiller, og som skal holdes på et minimum med luftcirkulation. Derfor bør tildækning mod frost også fjernes igen, så snart der ikke længere er risiko for frost på det sted, hvor æblekasserne opbevares.

De frasorterede æbler kan komme havens fugle til glæde. De indskrumpede og rådne æbler er kræs for solsortene lige nu, hvor resterne af nedfaldsæbler er ved at være spist op.

Vil man gerne hjælpe fuglelivet i haven, sørger man også for dagligt friskt vand og fuglefoder af en god kvalitet til fuglene i denne tid. Når jorden fryser, og sneen lægger sig, har de svært ved at finde vand og føde.